JuraWiki jurawiki_dk https://jurawiki.dk/wiki/Velkommen MediaWiki 1.29.1 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion JuraWiki JuraWiki diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion 0 1 1 2007-09-20T15:04:23Z MediaWiki default 0 wikitext text/x-wiki MediaWiki er nu installeret. Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 5e8025bab5e9697b2b7dc6996d7ef90b3aee9e0e 2 1 2007-09-20T15:32:44Z Ing.jur 1 [[Forside]] beskyttet [edit=autoconfirmed:move=autoconfirmed] wikitext text/x-wiki MediaWiki er nu installeret. Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 5e8025bab5e9697b2b7dc6996d7ef90b3aee9e0e 3 2 2007-09-20T15:36:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Velkommen til JuraWiki == Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 8ac823af9a42cd9551f1c7ce4568e4f2403a7996 4 3 2007-09-20T17:41:10Z Ing.jur 1 Forside flyttet til Velkommen wikitext text/x-wiki == Velkommen til JuraWiki == Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 8ac823af9a42cd9551f1c7ce4568e4f2403a7996 6 4 2007-09-20T18:08:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === === Offentlig ret === === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 8b9f29e09e206dc6e6bde0809142e85d1b0b87f5 8 6 2007-09-20T20:34:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === === Offentlig ret === === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. b3b456a17ca915e312a767e138c177ac49c0fecb 9 8 2007-09-20T20:38:21Z Ing.jur 1 /* Privatret */ Tilføjelse af emner wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] === Offentlig ret === === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 13e62f0b68a46fdf0186dbbd3a2c52dd04312de4 10 9 2007-09-20T20:39:52Z Ing.jur 1 /* Offentlig ret */ Tilføjelse af forvaltningsret wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 01a22799c4fbf35db27038d5a8a1c5f0f4505eaa 11 10 2007-09-20T20:40:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 8b2b3faa814f32aea28cf5a805ba27afd57b6daa 24 11 2007-09-22T13:37:36Z Ing.jur 1 ... wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] 9966356c2957dba8e754ac1d487f1475e8af5045 25 24 2007-09-23T08:30:24Z Ing.jur 1 /* Privatret */ +Familie/arveret wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] bdf07d51c48b280d22665b47007849ca492bbf35 26 25 2007-09-23T08:33:10Z Ing.jur 1 /* Teknisk værktøj */ Freemind + beskrivelser wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 90703ce58b7c643ff70dea67552d8d5cb619dc64 27 26 2007-09-23T08:35:20Z Ing.jur 1 /* Jura studerende */ Århus uni wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. a09c0fb77fcb9bf00ade8a1477cd54da47fc779a 31 27 2007-09-23T14:05:11Z Ing.jur 1 Afstande wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 347956dcdc1944a64b94bb56e336d0797ced9eb9 46 31 2007-09-23T15:41:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 0b9b40f21de9435470342e4b5f89ae2d9de118d6 48 46 2007-09-25T18:21:35Z Ing.jur 1 /* Juridiske emner */ Tilføjelse af emner wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. a345f9838c9fef0ea9fe42a04127d70995797ac7 49 48 2007-09-26T12:18:40Z Ing.jur 1 /* Anden jura */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 457069139cb7f34ddf5c7e3a3d55581c3066228f 51 49 2007-09-26T12:31:47Z Ing.jur 1 /* Juridiske emner */ Sat op i tabel wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 6379475d1c50eef7dabfcdab913454b5bbe69afc 0 2 5 2007-09-20T17:41:10Z Ing.jur 1 Forside flyttet til Velkommen wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Velkommen]] 66c3cff6b4c1b42299d137c1f00699a04697820b 0 3 7 2007-09-20T18:13:15Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og stadfæstelse == === Ideen kort forklaret === === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brug... wikitext text/x-wiki Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og stadfæstelse == === Ideen kort forklaret === === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og stadfæstelse. == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. 3b238770428d0d333a5280fab4193c3b04e719c2 13 7 2007-09-21T13:20:58Z 86.52.3.107 0 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og stadfæstelse == === Ideen kort forklaret === === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og stadfæstelse. == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. 5a12661922ef295fe5658ef19e62a7a4fb01612a 2 4 12 2007-09-20T20:42:09Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her kan stå lidt om mig og min baggrund. Ingeniør der studerer jura, nu på 3. år. wikitext text/x-wiki Her kan stå lidt om mig og min baggrund. Ingeniør der studerer jura, nu på 3. år. 27cbbcc5ee8edf548248d57cef5223cc267e453c 0 5 14 2007-09-21T13:22:48Z 86.52.3.107 0 Siden blev oprettet: == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == == Dobbeltsystemet == wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == == Dobbeltsystemet == 539b289d90815d86a2111d84e53bcd84c25bc0ec 22 14 2007-09-22T13:04:36Z Ing.jur 1 Indføjelse af tabeller wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nyre |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nakke |- |NM||09||nomade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lego |- |LK||18||lak |- |LM||19||lampe |- |PN||20||pande |- |PL||21||plade |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||petroleum |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pose |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tand |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tot |- |TR||34||trusser |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tumbøl |- |RN||40||ren |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||rapper |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||refleks |- |RS||46||ris |- |RG||47||røg |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fup |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sigurd |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gågade |- |GK||78||gæk |- |GM||79||gimli |- |KN||80||kind |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} == Dobbeltsystemet == 6f2aadb87fbd4fcddb8817894d145b5ba4fa01c0 23 22 2007-09-22T13:25:12Z Ing.jur 1 Indføjet øvelser wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nyre |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nakke |- |NM||09||nomade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lego |- |LK||18||lak |- |LM||19||lampe |- |PN||20||pande |- |PL||21||plade |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||petroleum |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pose |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tand |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tot |- |TR||34||trusser |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tumbøl |- |RN||40||ren |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||rapper |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||refleks |- |RS||46||ris |- |RG||47||røg |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fup |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sigurd |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gågade |- |GK||78||gæk |- |GM||79||gimli |- |KN||80||kind |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} == Dobbeltsystemet == d4bdf04e39d5777c0174c251c59152b42f09dfea 52 23 2007-09-26T12:46:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nyre |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nakke |- |NM||09||nomade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lego |- |LK||18||lak |- |LM||19||lampe |- |PN||20||pande |- |PL||21||plade |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||petroleum |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pose |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tand |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tot |- |TR||34||trusser |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tumbøl |- |RN||40||ren |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||rapper |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||refleks |- |RS||46||ris |- |RG||47||røg |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fup |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sigurd |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gågade |- |GK||78||gæk |- |GM||79||gimli |- |KN||80||kind |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] 3f4013c5204ec8b37088ddfeefc5d307d8521911 0 6 15 2007-09-21T13:37:57Z 86.52.3.107 0 Siden blev oprettet: __NOTOC__ * [[Rekurs]] * [[Ombudsmanden]] * [[Fysisk eller retlig lovliggørelse]] wikitext text/x-wiki __NOTOC__ * [[Rekurs]] * [[Ombudsmanden]] * [[Fysisk eller retlig lovliggørelse]] a8b33adb0bb4f708bc93470a261f3d787f430823 0 7 16 2007-09-21T13:39:45Z 86.52.3.107 0 Siden blev oprettet: == Aktindsigt == === Som part i sagen - partsaktindsigt === === Som udenforstående - efter offentlighedsloven === wikitext text/x-wiki == Aktindsigt == === Som part i sagen - partsaktindsigt === === Som udenforstående - efter offentlighedsloven === bf72e04d54b0167d79e74db5ebcf1e9d294bf355 8 8 17 2007-09-22T12:29:14Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Velkommen wikitext text/x-wiki Velkommen 67f9479bce9a7c3e54519a4d87cd5ae7884d719c 8 9 18 2007-09-22T12:33:38Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: * Menu ** mainpage|Forside ** recentchanges-url|recentchanges wikitext text/x-wiki * Menu ** mainpage|Forside ** recentchanges-url|recentchanges 790b371e3fd28aa47eb355927a501a48e9c40262 19 18 2007-09-22T12:35:11Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Menu ** mainpage|Forside ** recentchanges-url|recentchanges ** [[Special:Userlogin|Log på]] 05210cb2bf5b930b974df04bc7e3e650f60edd79 20 19 2007-09-22T12:35:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Menu ** mainpage|Forside ** recentchanges-url|recentchanges 790b371e3fd28aa47eb355927a501a48e9c40262 21 20 2007-09-22T12:39:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Menu ** mainpage|Forside ** recentchanges-url|recentchanges ** Special:Userlogin|Log på 453ab5c18601d0e322475d384ab8cda6e494443f 30 21 2007-09-23T14:03:06Z Ing.jur 1 +hukommelse wikitext text/x-wiki * Menu ** mainpage|Forside ** Hukommelsesteknik ** recentchanges-url|recentchanges ** Special:Userlogin|Log på 05c9540c9a74b68346f51324abcdbf5321c0f589 6 10 28 2007-09-23T09:32:59Z Ing.jur 1 Ko wikitext text/x-wiki Ko d7f41e2825e232f9c1b103392bd3cdb1cb632b3b 8 11 29 2007-09-23T13:59:27Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Upload en fil wikitext text/x-wiki Upload en fil 0650e0a171b5a759b433f3047c87b8b5f81bda67 4 12 32 2007-09-23T14:12:08Z Ing.jur 1 Oprettelse wikitext text/x-wiki JuraWiki.dk er en samling af information, tilvejebragt ved sammenarbejde mellem sidens brugere. Ideen med wiki sider er at alle med interesse og viden kan bidrage til den fælles vidensbank. På den måde er det hurtigt at finde frem til viden, og det er muligt at gemme og dele ens egne fund med resten af det juridiske samfund. Initiativet til siden er oprindeligt startet af jurastuderende ved Århus Universitet. e4ac56e88a58a0780a84d1e13b96c375e377dc01 4 13 33 2007-09-23T14:17:18Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Ingen personlige oplysninger vil på noget tispunkt blive videregivet til tredjepart. Alle informationer behandles fortroligt og er kun tilgængelige for administratore der "hos... wikitext text/x-wiki Ingen personlige oplysninger vil på noget tispunkt blive videregivet til tredjepart. Alle informationer behandles fortroligt og er kun tilgængelige for administratore der "hoster" hjemmesiden. Emailadresser vil ''kun'' blive benyttet til udsendelse af glemte passwords, eller hvis der opdages gengivelse af ophavsretligt beskyttet materiale. 058f4f73ea1cf948c44bd9461ed4ac211b1a6877 4 14 34 2007-09-23T14:21:16Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: JuraWiki.dk forbeholder sig ret til at fjerne ulovligt, stødende eller på anden måde upassende bidrag til wiki-siderne. Der tages ikke ansvar for informationer gjort tilgæn... wikitext text/x-wiki JuraWiki.dk forbeholder sig ret til at fjerne ulovligt, stødende eller på anden måde upassende bidrag til wiki-siderne. Der tages ikke ansvar for informationer gjort tilgængelige på siderne. Alle informationer kan være behæftet med fejl og mangler, og læseren bærer det fulde ansvar for de handlinger vedkommende udfører på baggrund af den her fundne information. Der gøres særligt opmærksom på at der ikke er tale om autoriseret information der på nogen måde kan erstatte rådgivning hos din advokat eller lignende. 8a359c3e0137e058cfc166f593d20155eecb7291 0 15 35 2007-09-23T14:26:43Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Tingsret beskæftiger sig med de konflikter der kan opstå mellem overdragers kreditorer og erhverver. [[Species og genus]] - [[Species]] [[Genus]] wikitext text/x-wiki Tingsret beskæftiger sig med de konflikter der kan opstå mellem overdragers kreditorer og erhverver. [[Species og genus]] - [[Species]] [[Genus]] 7550cb1d29ac6cd7a9d0b8c06c191e7894c5dfb5 0 18 39 2007-09-23T14:30:13Z Ing.jur 1 Species flyttet til Species og genus wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Species og genus]] abac4c4af3023c09b5adc1542b01be2cb0831268 0 19 40 2007-09-23T14:30:30Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Blabla wikitext text/x-wiki Blabla bc56e30a63982f06fa655d5d75dff9df76dace41 41 40 2007-09-23T14:30:47Z Ing.jur 1 Genus flyttet til Species og genus wikitext text/x-wiki Blabla bc56e30a63982f06fa655d5d75dff9df76dace41 43 41 2007-09-23T14:33:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her skal begreberne "species" og "genus" beskrives. == Species == Ved du noget om "species", så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. == Genus == Ved du noget om "genus", så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. 554cdc1008993685fc557f23170af9d581af508b 53 43 2007-09-26T12:46:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her skal begreberne "species" og "genus" beskrives. == Species == Ved du noget om "species", så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. == Genus == Ved du noget om "genus", så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. [[Kategori:Begreber]] ec2340d77f824db89cec66a8ff0c0532ff06437a 0 20 42 2007-09-23T14:30:47Z Ing.jur 1 Genus flyttet til Species og genus wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Species og genus]] abac4c4af3023c09b5adc1542b01be2cb0831268 0 21 44 2007-09-23T14:34:49Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. 5cd579e2f57e6379c5b27f3d74b539876a6ea2e4 4 22 45 2007-09-23T14:37:09Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her skal der stå noget om ophavsret. * Hvem har rettighederne over det der bliver skrevet ? * Hvad må man skrive på JuraWiki.dk ? ** Der må selvfølgelig ikke laves direkte... wikitext text/x-wiki Her skal der stå noget om ophavsret. * Hvem har rettighederne over det der bliver skrevet ? * Hvad må man skrive på JuraWiki.dk ? ** Der må selvfølgelig ikke laves direkte kopier af andres værker. ** Bruges billedmateriale, skal ophavsretten kontrolles og evt. tilladelse gives. Mere om det! e85dcc2dc34c55e6c8532bad632335ed9ffd4f9f 1 23 47 2007-09-23T16:35:16Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Spørgsmålet er hvordan man skal bygge forsiden op. Skal der være en oversigt over emnerne ? Skal der så igen være en side for hvert emne, med lister over underemner? Eller... wikitext text/x-wiki Spørgsmålet er hvordan man skal bygge forsiden op. Skal der være en oversigt over emnerne ? Skal der så igen være en side for hvert emne, med lister over underemner? Eller skal vi bare udbygge det som det kommer? --[[Bruger:Ing.jur|ing.jur]] 23. sep 2007, 18:35 (CEST) 5e6e8afca02da891b62dc1e7981265a4b840df09 0 24 50 2007-09-26T12:25:18Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her en oversigt over forskellige juridiske begreber. Der kan i øvrigt henvises til Juridisk Ordbog, samt [http://leksikon.hollmen.dk Mikko Hollmens online leksikon]. Listen h... wikitext text/x-wiki Her en oversigt over forskellige juridiske begreber. Der kan i øvrigt henvises til Juridisk Ordbog, samt [http://leksikon.hollmen.dk Mikko Hollmens online leksikon]. Listen her er ufuldstændig. Er der begreber du mener skal beskrives, så log på og tilføj det til listen. Er der begreber som ikke er beskrevet, og som du mener du kan beskrive, så log på og del din viden. == Oversigt == * [[Species]] * [[Genus]] * [[Fordringshavermora]] 3a53db47103e6b65e842dfb735ae137d998c9676 0 19 54 53 2007-09-26T12:48:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her skal begreberne "species" og "genus" beskrives. == Species == Ved du noget om "species", så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. == Genus == Ved du noget om "genus", så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. [[Kategori:Begreber]] [[Kategori:Formueret]] 27854f21489bbaa251781dd4e8fb1bc55fc7351d 0 1 55 51 2007-09-26T17:15:46Z Ing.jur 1 /* Offentlig ret */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. d20057ab66180295a71227022be58efee868d1f6 56 55 2007-09-26T17:19:00Z Ing.jur 1 /* Juridiske emner */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="1" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 2accfa2392df976903edb1ec98d1ac31443d7f8c 57 56 2007-09-26T17:19:19Z Ing.jur 1 /* Juridiske emner */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. e737759cfdddb8f227f70b92c27fa14ad37452de 81 57 2007-09-27T16:44:26Z Ing.jur 1 /* Emner der ikke nødvendigvis er juridiske */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 768ebdbb986d7f8385f3c931f19a1df62d58f9e5 103 81 2007-09-30T12:43:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 59b9a9fd164a3c21467e19b7391f8f7449ef74c6 0 25 58 2007-09-26T17:27:57Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Over tid kommer her en gennemgang af obligationsretlige spørgsmål. Ved du noget om obligationsret, så log på og skriv om de emner du finder interessante. Her er indtil vid... wikitext text/x-wiki Over tid kommer her en gennemgang af obligationsretlige spørgsmål. Ved du noget om obligationsret, så log på og skriv om de emner du finder interessante. Her er indtil videre bare lidt brainstorm af emner. == Aftale indgåelse == '''TODO''' Er der tale om et selvstændigt emne - [[Aftaleret]] ? == Risikoens overgang == '''TODO''' == Hvornår er der sket levering == '''TODO''' == Mangler == '''TODO''' == Forsinkelse == '''TODO''' == Proforma == '''TODO''' == Køb af løsøre == '''TODO''' == Køb af fast ejendom == '''TODO''' [[Kategori:Formueret]] 4520d39e87c29152064886714be726ed507f5481 65 58 2007-09-27T06:38:49Z Ing.jur 1 /* Aftale indgåelse */ wikitext text/x-wiki Over tid kommer her en gennemgang af obligationsretlige spørgsmål. Ved du noget om obligationsret, så log på og skriv om de emner du finder interessante. Her er indtil videre bare lidt brainstorm af emner. == Aftale indgåelse == {{Todo|Er der tale om et selvstændigt emne - [[Aftaleret]] ?}} == Risikoens overgang == '''TODO''' == Hvornår er der sket levering == '''TODO''' == Mangler == '''TODO''' == Forsinkelse == '''TODO''' == Proforma == '''TODO''' == Køb af løsøre == '''TODO''' == Køb af fast ejendom == '''TODO''' [[Kategori:Formueret]] 1eaa45109e3f7a6600d2fb48a6b38827359aa1bb 67 65 2007-09-27T06:41:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Over tid kommer her en gennemgang af obligationsretlige spørgsmål. Ved du noget om obligationsret, så log på og skriv om de emner du finder interessante. Her er indtil videre bare lidt brainstorm af emner. == Aftale indgåelse == {{Todo|Er der tale om et selvstændigt emne - [[Aftaleret]] ?}} == Risikoens overgang == {{Todo| Beskriv}} == Hvornår er der sket levering == {{Todo| Beskriv}} == Mangler == {{Todo| Beskriv}} == Forsinkelse == {{Todo| Beskriv}} == Proforma == {{Todo| Beskriv}} == Køb af løsøre == {{Todo| Beskriv}} == Køb af fast ejendom == {{Todo| Beskriv}} [[Kategori:Formueret]] feb68dab9d4eb36f77fded78b772045dcd954763 0 26 59 2007-09-27T05:49:06Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: ====Hvad betyder det?==== '''Mora''': Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. '''Fordringshavermora''' opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordri... wikitext text/x-wiki ====Hvad betyder det?==== '''Mora''': Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. '''Fordringshavermora''' opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordring]]shaveren. ====Betydning for risiko==== Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. [[Katagori:Begreber]] [[Kategori:Formueret]] ff934b28b206ca9bd0f5c05de45aad169e9ea0c7 60 59 2007-09-27T05:49:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki ====Hvad betyder det?==== '''Mora''': Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. '''Fordringshavermora''' opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordring]]shaveren. ====Betydning for risiko==== Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. [[Kategori:Begreber]] [[Kategori:Formueret]] d8725c36402b6cb85e2c43770266be8e7807520c 63 60 2007-09-27T06:06:11Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki ===Hvad betyder det?=== '''Mora''': Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. '''Fordringshavermora''' opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordring]]shaveren. ===Betydning for risiko=== Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. ===Litteratur=== * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. [[Kategori:Begreber]] [[Kategori:Formueret]] fc2bbd2031121f57b4f1cfc930ef29485027e431 14 27 61 2007-09-27T05:50:11Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her en oversigt over wikisider der specificerer forskellige juridiske begreber. wikitext text/x-wiki Her en oversigt over wikisider der specificerer forskellige juridiske begreber. 7c661357a9307516d06930fc72521d69b365387c 14 28 62 2007-09-27T05:51:30Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her en oversigt over wikisider der beskæftiger sig med formueretlige emner. wikitext text/x-wiki Her en oversigt over wikisider der beskæftiger sig med formueretlige emner. a740f7f018a3a3a0cec349af7bd07183183fe69b 10 29 64 2007-09-27T06:38:23Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: {| | [[Kategori:Todo]] <div style="border-right: 1px solid #666666; border-bottom: 1px solid #666666; width:45px;"> <div style="font-size:8pt; background-color:#fff080; border:1... wikitext text/x-wiki {| | [[Kategori:Todo]] <div style="border-right: 1px solid #666666; border-bottom: 1px solid #666666; width:45px;"> <div style="font-size:8pt; background-color:#fff080; border:1px solid #d09030; text-align:center; padding:0.2em 0.2em 0.2em 0.2em;">'''TODO'''</div> </div> | <div style="font-size:8pt">''{{{1}}}''</div> |} 0aad6dd7ae00b2553b4d549b28e2c1f30aa148ab 14 30 66 2007-09-27T06:39:18Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Sider der mangler redigering. wikitext text/x-wiki Sider der mangler redigering. b4b4ececd1a9fd95886fb189ce6e38eb7ab05534 0 21 68 44 2007-09-27T06:44:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov|GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} 98a9016c01289ecbadd4310d807dd78a5bcd9189 80 68 2007-09-27T15:13:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov|GRL|55|Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} d1e3251e76fc43e2ddbe714b79e4487e4d784d37 88 80 2007-09-28T11:52:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov| GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== {{Lov| OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} ===Personel afhængig=== {{Lov| OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== f2a651219b2a5c3577881ef5048f15f557dd611c 89 88 2007-09-28T11:54:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} ===Personel afhængig=== {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== 2c2486dbca3c81cb033e683378e8288a75bbdc00 90 89 2007-09-28T12:00:05Z Ing.jur 1 /* Retsgrundlag */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} ===Personel afhængig=== {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== c2d37e3566cfc000efa4668e363f2efd7cf9250f 91 90 2007-09-28T12:02:37Z Ing.jur 1 /* Retsgrundlag */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} ===Personel afhængig=== {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== 6bc5441420b8fcc3d83d26960cbd83a1330beb7d 92 91 2007-09-28T12:12:04Z Ing.jur 1 /* Funktionel uafhængig */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== 0902d891e28ce6609972d73adaa57f6d9297ac8f 93 92 2007-09-28T12:13:47Z Ing.jur 1 /* Sagsrejsning */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== {{Todo|Hvem kan rejse sag? - Husk behandling af folketingsmedlemmer!}} ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== 3dabc72cd0b5e32406da128d9c5a8c9097b4b9a6 94 93 2007-09-28T12:16:42Z Ing.jur 1 /* Retsgrundlag */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. * Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== {{Todo|Hvem kan rejse sag? - Husk behandling af folketingsmedlemmer!}} ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== c4d4035ff8d2c10a0ea7b5146ecf66f4438dd5de 96 94 2007-09-28T12:28:13Z Ing.jur 1 /* Personel afhængig */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. * Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== Da Folketinget står for både udvælgelse og afskedigelse ombudsmanden, siger han at være '''personelt afhængig''' af Folketinget. Ombudsmanden udvælges efter hvert folketingsvalg, jf. OMBL § 1. Ligeledes kan Folketinget afskedige ombudsmanden såfremt de ikke længere har tillid til ham, jf. OMBL § 3. {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} Opnår ombudsmanden en alder af 70 år, da bliver han automatisk afskediget, jf. OMBL § 4, stk. 2. ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== {{Todo|Hvem kan rejse sag? - Husk behandling af folketingsmedlemmer!}} ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== de85d3601df9441cb74c8246231b2746e80e9981 97 96 2007-09-28T12:29:50Z Ing.jur 1 /* Personel afhængig */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. * Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== Da Folketinget står for både udvælgelse og afskedigelse ombudsmanden, siges han at være '''personelt afhængig''' af Folketinget. Ombudsmanden udvælges efter hvert folketingsvalg, jf. OMBL § 1. Ligeledes kan Folketinget afskedige ombudsmanden såfremt de ikke længere har tillid til ham, jf. OMBL § 3. {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} Opnår ombudsmanden en alder af 70 år, da bliver han automatisk afskediget, jf. OMBL § 4, stk. 2. ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== {{Todo|Hvem kan rejse sag? - Husk behandling af folketingsmedlemmer!}} ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== 6b05a7c643a1a8e9498d3d88ff4a47903a2b770e 98 97 2007-09-28T12:46:46Z Ing.jur 1 /* I forhold til den private sektor */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. * Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== Da Folketinget står for både udvælgelse og afskedigelse ombudsmanden, siges han at være '''personelt afhængig''' af Folketinget. Ombudsmanden udvælges efter hvert folketingsvalg, jf. OMBL § 1. Ligeledes kan Folketinget afskedige ombudsmanden såfremt de ikke længere har tillid til ham, jf. OMBL § 3. {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} Opnår ombudsmanden en alder af 70 år, da bliver han automatisk afskediget, jf. OMBL § 4, stk. 2. ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== Kort sagt er folketingets ombudsmanden ikke kompetent i forhold til private institutioner. Dette følger modsætningsvis af OMBL § 7, hvorefter ombudsmandens virksomhed omfatter den offentlige forvaltning. ===I forhold til forvaltningen=== ====Kommuner og regioner==== ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== {{Todo|Hvem kan rejse sag? - Husk behandling af folketingsmedlemmer!}} ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== 3e569c983af819e7a50dd24142523bfc687bfb5f 99 98 2007-09-28T12:51:44Z Ing.jur 1 /* I forhold til forvaltningen */ wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. * Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== Da Folketinget står for både udvælgelse og afskedigelse ombudsmanden, siges han at være '''personelt afhængig''' af Folketinget. Ombudsmanden udvælges efter hvert folketingsvalg, jf. OMBL § 1. Ligeledes kan Folketinget afskedige ombudsmanden såfremt de ikke længere har tillid til ham, jf. OMBL § 3. {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} Opnår ombudsmanden en alder af 70 år, da bliver han automatisk afskediget, jf. OMBL § 4, stk. 2. ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== Kort sagt er folketingets ombudsmanden ikke kompetent i forhold til private institutioner. Dette følger modsætningsvis af OMBL § 7, hvorefter ombudsmandens virksomhed omfatter den offentlige forvaltning. ===I forhold til forvaltningen=== Folketingets ombudsmands er kompetent til at behandle sager vedrørende den offentlige forvaltning, jf. OMBL § 7, stk. 1. Men hvordan afgrænses "alle dele af den offentlige forvaltning" så? Hvilke institutioner er omfattet og hvilke er ikke? {{Todo|Afgrænsning af offentlig forvaltning. Sml. med OFL og FVL.}} ====Kommuner og regioner==== Kommuner og regioner er omfattet af ombudsmandens kompetence. ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== {{Todo|Hvem kan rejse sag? - Husk behandling af folketingsmedlemmer!}} ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== e8005e5eea2237aaf8729f5b75524b07c9304b25 100 99 2007-09-28T14:18:13Z Ing.jur 1 Ombudsmanden flyttet til Folketingets ombudsmand: Der er flere ombudsmænd. F.eks. Forbrugerombudsmanden. wikitext text/x-wiki Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. * Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== Da Folketinget står for både udvælgelse og afskedigelse ombudsmanden, siges han at være '''personelt afhængig''' af Folketinget. Ombudsmanden udvælges efter hvert folketingsvalg, jf. OMBL § 1. Ligeledes kan Folketinget afskedige ombudsmanden såfremt de ikke længere har tillid til ham, jf. OMBL § 3. {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} Opnår ombudsmanden en alder af 70 år, da bliver han automatisk afskediget, jf. OMBL § 4, stk. 2. ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== Kort sagt er folketingets ombudsmanden ikke kompetent i forhold til private institutioner. Dette følger modsætningsvis af OMBL § 7, hvorefter ombudsmandens virksomhed omfatter den offentlige forvaltning. ===I forhold til forvaltningen=== Folketingets ombudsmands er kompetent til at behandle sager vedrørende den offentlige forvaltning, jf. OMBL § 7, stk. 1. Men hvordan afgrænses "alle dele af den offentlige forvaltning" så? Hvilke institutioner er omfattet og hvilke er ikke? {{Todo|Afgrænsning af offentlig forvaltning. Sml. med OFL og FVL.}} ====Kommuner og regioner==== Kommuner og regioner er omfattet af ombudsmandens kompetence. ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== {{Todo|Hvem kan rejse sag? - Husk behandling af folketingsmedlemmer!}} ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== e8005e5eea2237aaf8729f5b75524b07c9304b25 10 31 69 2007-09-27T06:45:25Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: ''{{{1}}} § {{{2}}}'' {{{3}}} wikitext text/x-wiki ''{{{1}}} § {{{2}}}'' {{{3}}} 7cd74e1315a40b2fa35d4e81433d9a6001b0a951 70 69 2007-09-27T06:54:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {| | ''{{{1}}} § {{{2}}}'' {{{3}}} |} [[Kategori:Lovcitat]] [[Kategori:{{{1}}}]] 5a7ab634d4408eaffb57d73d8678343c31983cd2 79 70 2007-09-27T15:11:41Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki <blockquote style="padding: 15px; background: #DDE2EB none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #CED2DB; margin:1em 50px 1em 25px; width:50%;" > <div style="font-size:large;">{{{1}}} § {{{2}}}</div> {{{3}}} </blockquote> [[Kategori:Lovcitat]] [[Kategori:{{{1}}}]] 6d462e1336b7e28d0061d8e3b88cbfa09bde311a 95 79 2007-09-28T12:19:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki <blockquote style="padding: 15px; background: #DDE2EB none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #CED2DB; margin:1em 50px 1em 25px; width:50%;" > <div style="font-size:110%;font-weight:bold;">{{{1}}} § {{{2}}}</div> {{{3}}} </blockquote> [[Kategori:Lovcitat]] [[Kategori:{{{1}}}]] 1257cc8d202f7ed4ac51cdf24f162d846f736b9d 14 32 71 2007-09-27T06:55:01Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Sider der refererer direkte til lov. wikitext text/x-wiki Sider der refererer direkte til lov. a1f59be2c1b5e98f81f6be5510b24c3fb108580a 14 33 72 2007-09-27T06:55:37Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Sider der referer grundloven ved GRL. wikitext text/x-wiki Sider der referer grundloven ved GRL. 925f639ffcf6b36fae7b01052f077334f9bc57cf 73 72 2007-09-27T07:15:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Sider der referer grundloven ved GRL. [[Kategori:Lovcitat]] 9f919436902abf4836092d912cffc365857eb250 3 34 74 2007-09-27T07:19:49Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Det er her jeg leger! {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" ... wikitext text/x-wiki Det er her jeg leger! {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" | GRL § 26 |- | Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. |} afcea47a43bbaab2adf3b9c237a51e7f555c6c36 76 74 2007-09-27T14:52:54Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Det er her jeg leger! {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" | GRL § 26 |- | Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. |} <blockquote style="margin: 1em 1px 1em 25px; padding: 5px; background: #ebebeb none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #dbdbdb; font-size:0.95em; margin:1em 1px 1em 25px; overflow:hidden; padding:5px;" > GRL § 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. </blockquote> 17e767cbb2e4c4c90b716b0269db79556cc84744 77 76 2007-09-27T14:58:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Det er her jeg leger! {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" | GRL § 26 |- | Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. |} <blockquote style="margin: 1em 1px 1em 25px; padding: 5px; background: #ebebeb none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #dbdbdb; font-size:0.95em; margin:1em 1px 1em 25px; overflow:hidden; padding:5px;" > [[Billede:Quote.gif]] GRL § 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. </blockquote> 5248af831d2c0cac0f925fac4dd2be18d7829c23 78 77 2007-09-27T15:10:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Det er her jeg leger! {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" | GRL § 26 |- | Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. |} <blockquote style="padding: 15px; background: #DDE2EB none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #CED2DB; margin:1em 50px 1em 25px; width:50%;" > <div style="font-size:large;">GRL § 26</div> Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. </blockquote> 08be00b2f576b9e0b9fa10e6b7784d83e279ca44 6 35 75 2007-09-27T14:36:00Z Ing.jur 1 Quote " wikitext text/x-wiki Quote " 929bb0ee02a1074da587bb77872dd6875937e106 0 36 82 2007-09-27T16:45:47Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her er "Café" emnerne. Her er det iorden at samle alt mulig underlig information, uanset om det har juridisk indhold eller ej. * [[Energidrik]] [[Kategori:OffTopic]] wikitext text/x-wiki Her er "Café" emnerne. Her er det iorden at samle alt mulig underlig information, uanset om det har juridisk indhold eller ej. * [[Energidrik]] [[Kategori:OffTopic]] d0896d0a91869464609a05fa8024b6b269a33110 0 37 83 2007-09-27T16:52:17Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Til tider kan man have brug for lidt ekstra energi. ==Købedrik== ===Enaxin=== ==Bland selv== ===Proteindrik=== Denne opskrift er blevet anbefalet og brugt ved lokale sygehuse... wikitext text/x-wiki Til tider kan man have brug for lidt ekstra energi. ==Købedrik== ===Enaxin=== ==Bland selv== ===Proteindrik=== Denne opskrift er blevet anbefalet og brugt ved lokale sygehuse. {| | Kærnemælk || 45g |- | Æggeblomme || 10g |- | Sukker || 20g |- | Ymer naturel || 37,5g |- | Piskefløde 38% || 12,5g |- | Frugt (evt saft) || smages til |} # Kærnemælk, ymer, æggeblomme, fløde og sukker piskes sammen. # Blandingen smages til med pureret frugt, frugtsaft eller lignende. # Drikken nydes. a5441e847568b9f264fac76640b1b6770953cbad 84 83 2007-09-27T16:57:08Z Ing.jur 1 /* Enaxin */ wikitext text/x-wiki Til tider kan man have brug for lidt ekstra energi. ==Købedrik== ===Enaxin=== Giver god energi allerede dagen efter. Oplevelsen er umiddelbart at kroppen kan fortsætte med at være træt, men hovedet bliver mere klart. Kan købes ved den lokale Matas og vist også på Apoteket. ==Bland selv== ===Proteindrik=== Denne opskrift er blevet anbefalet og brugt ved lokale sygehuse. {| | Kærnemælk || 45g |- | Æggeblomme || 10g |- | Sukker || 20g |- | Ymer naturel || 37,5g |- | Piskefløde 38% || 12,5g |- | Frugt (evt saft) || smages til |} # Kærnemælk, ymer, æggeblomme, fløde og sukker piskes sammen. # Blandingen smages til med pureret frugt, frugtsaft eller lignende. # Drikken nydes. 5675cfdb32b36242cd42ae50292c44f8cb5e1320 0 38 85 2007-09-27T17:00:20Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: [http://www.lyx.org LyX] kan hentes fra deres hjemmeside: [http://wiki.lyx.org/LyX/Download] Mere herom senere. wikitext text/x-wiki [http://www.lyx.org LyX] kan hentes fra deres hjemmeside: [http://wiki.lyx.org/LyX/Download] Mere herom senere. b6d53a8e3a4f75b080777c1d6efc53473aed9933 86 85 2007-09-27T17:00:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [http://www.lyx.org LyX] kan hentes fra deres hjemmeside: [http://wiki.lyx.org/LyX/Download http://wiki.lyx.org/LyX/Download] Mere herom senere. a30043b2abf57105ba5c504abe29f1234e9b31d8 0 5 87 52 2007-09-27T17:36:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nyre |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nakke |- |NM||09||nomade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lego |- |LK||18||lak |- |LM||19||lampe |- |PN||20||pande |- |PL||21||plade |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||petroleum |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pose |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tand |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tot |- |TR||34||trusser |} | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tumbøl |- |RN||40||ren |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||rapper |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||refleks |- |RS||46||ris |- |RG||47||røg |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fup |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sigurd |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |} | valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gågade |- |GK||78||gæk |- |GM||79||gimli |- |KN||80||kind |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. # Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen # Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. # I højre hånd har vedkommende den 1. ting. # På højre skulder har vedkommende den 2. ting. # På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. # I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til "Ursula", så forestiller du dig hvad hun har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] 6f07f5da4fd0038ec32e020c6279cdf6a945820d 0 39 101 2007-09-28T14:18:13Z Ing.jur 1 Ombudsmanden flyttet til Folketingets ombudsmand: Der er flere ombudsmænd. F.eks. Forbrugerombudsmanden. wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Folketingets ombudsmand]] 7963f39a617d69b26fa1d5ce2c44ed2e5a060f99 0 6 102 15 2007-09-28T14:18:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ * [[Rekurs]] * [[Folketingets ombudsmand]] * [[Fysisk eller retlig lovliggørelse]] 662fa9499efe42f7e697b99b396198291df300a7 0 3 104 13 2007-09-30T13:06:34Z Ing.jur 1 /* Ruteplan og stadfæstelse */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. 3d55be10d88ebaa2cbba7150b9554fd5c3bd72fc 105 104 2007-09-30T14:42:58Z Ing.jur 1 /* Ruteplan og association */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Ideerne her er baseret på Oddbjørn Bys bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig inføring i metoden, der er let anvendelig. === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. d56dd47553b2257a304b4d4f4317310c255b632e 106 105 2007-09-30T15:52:31Z Ing.jur 1 /* Ruteplan og association */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig inføring i metoden, der er let anvendelig. === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. 87cd7398fa23b876ed49a1bef7520b7419f20db6 133 106 2007-10-23T06:26:46Z Ing.jur 1 /* Ruteplan og association */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig indføring i metoden, der er let anvendelig. === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. 503cac6579e540eea45ff7153a1209ac129478a1 134 133 2007-10-23T06:36:33Z Ing.jur 1 /* Ruteplan og association */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig indføring i metoden, der er let anvendelig. === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. Du har således sjældent problemer med at genkende steder du har været og kan typisk hurtigt finde rundt i området igen, selvom der er gået flere år siden du sidst var der. Stederne er således lagret i din hjernes langtidshukommelse. Du har endda mulighed for i tankerne at forestille dig at du bevæger dig rundt i området. Du kan huske om du den ene dag tog en bestemt rute til arbejde, og den anden dag en anden. Du kan gennemgå ruten og huske hvad du så undervejs. Ideen med ruteplanen er at udnytte denne evne. Ved at knytte din viden (det du vil huske) op på fysiske steder som du kender, bliver det lettere at genkalde din viden. Din viden er der, ruteplanen hjælper dig med at finde den frem igen. Teknikken: {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. 4107be8a9d89d2b43d0091f02cbca8850156ddf6 152 134 2007-10-26T17:04:27Z Ing.jur 1 /* Eksempel */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig indføring i metoden, der er let anvendelig. === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. Du har således sjældent problemer med at genkende steder du har været og kan typisk hurtigt finde rundt i området igen, selvom der er gået flere år siden du sidst var der. Stederne er således lagret i din hjernes langtidshukommelse. Du har endda mulighed for i tankerne at forestille dig at du bevæger dig rundt i området. Du kan huske om du den ene dag tog en bestemt rute til arbejde, og den anden dag en anden. Du kan gennemgå ruten og huske hvad du så undervejs. Ideen med ruteplanen er at udnytte denne evne. Ved at knytte din viden (det du vil huske) op på fysiske steder som du kender, bliver det lettere at genkalde din viden. Din viden er der, ruteplanen hjælper dig med at finde den frem igen. Teknikken: {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} <!-- Lav først en rute med 5 punkter: # Foran hoveddøren # Entreen # Køkken # Stue # Soveværelse Husk nu 10 ting i ruten, 2 ting, hvert sted: # Solbriller # Termometer # Gillette dame barberklinger # Muldvarpeskud # Mars-bar # Bum bum # Ring # Urin # Fiskemand med trefork # Disneys' Pluto (Fetdmules hund) Her er solsystemets rækkefølge: # Solen # Merkur # Venus # Jorden # Mars # Jupiter # Saturn # Uranus # Neptun # Pluto --> == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. 4996dd7bffad066d4a84b50344385c9b3275c836 153 152 2007-10-26T17:32:38Z Ing.jur 1 /* Eksempel */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig indføring i metoden, der er let anvendelig. === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. Du har således sjældent problemer med at genkende steder du har været og kan typisk hurtigt finde rundt i området igen, selvom der er gået flere år siden du sidst var der. Stederne er således lagret i din hjernes langtidshukommelse. Du har endda mulighed for i tankerne at forestille dig at du bevæger dig rundt i området. Du kan huske om du den ene dag tog en bestemt rute til arbejde, og den anden dag en anden. Du kan gennemgå ruten og huske hvad du så undervejs. Ideen med ruteplanen er at udnytte denne evne. Ved at knytte din viden (det du vil huske) op på fysiske steder som du kender, bliver det lettere at genkalde din viden. Din viden er der, ruteplanen hjælper dig med at finde den frem igen. Teknikken: {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} # København (Hovedstadsområdet) # Århus # Odense # Aalborg # Esbjerg # Randers # Kolding # Horsens # Vejle # Roskilde # Herning # Silkeborg # Næstved # Fredericia Kilde: Danmarks statistik <!-- Lav først en rute med 5 punkter: # Foran hoveddøren # Entreen # Køkken # Stue # Soveværelse Husk nu 10 ting i ruten, 2 ting, hvert sted: # Solbriller # Termometer # Gillette dame barberklinger # Muldvarpeskud # Mars-bar # Bum bum # Ring # Urin # Fiskemand med trefork # Disneys' Pluto (Fetdmules hund) Her er solsystemets rækkefølge: # Solen # Merkur # Venus # Jorden # Mars # Jupiter # Saturn # Uranus # Neptun # Pluto --> == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. 62df202b26fcacb581b5ef88be358e282e4a7ef0 0 5 107 87 2007-10-01T13:41:42Z Ing.jur 1 /* Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet */ wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nyre |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nikoline |- |NM||09||nummerplade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lagkage |- |LK||18||lak |- |LM||19||lam |- |PN||20||pande |- |PL||21||politi |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||petroleum |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pisk |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tand |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tot |- |TR||34||trusser |} | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tampon |- |RN||40||ren |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||raps |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||refleks |- |RS||46||ris |- |RG||47||rugbrød |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fipskæg |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sigurd |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |} | valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gågade |- |GK||78||gækkebrev |- |GM||79||gimli |- |KN||80||kind |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. # Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen # Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. # I højre hånd har vedkommende den 1. ting. # På højre skulder har vedkommende den 2. ting. # På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. # I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til "Ursula", så forestiller du dig hvad hun har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] 47b849a6dcf7ee184effb5bb8de3822523635b9d 108 107 2007-10-01T13:49:10Z Ing.jur 1 /* PI med 100 decimaler */ wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nyre |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nikoline |- |NM||09||nummerplade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lagkage |- |LK||18||lak |- |LM||19||lam |- |PN||20||pande |- |PL||21||politi |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||petroleum |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pisk |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tand |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tot |- |TR||34||trusser |} | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tampon |- |RN||40||ren |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||raps |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||refleks |- |RS||46||ris |- |RG||47||rugbrød |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fipskæg |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sigurd |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |} | valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gågade |- |GK||78||gækkebrev |- |GM||79||gimli |- |KN||80||kind |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. # Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen # Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. # I højre hånd har vedkommende den 1. ting. # På højre skulder har vedkommende den 2. ting. # På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. # I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til "Ursula", så forestiller du dig hvad hun har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} Flere decimaler kan findes via google eller [http://www.uoguelph.ca/zoology/devobio/210labs/MeiosisQuiz/pi.html her]. == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] 9679fc5ca5d619e4759ad0678a5808ebe4dbf35e 109 108 2007-10-01T13:54:28Z Ing.jur 1 /* PI med 100 decimaler */ wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nyre |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nikoline |- |NM||09||nummerplade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lagkage |- |LK||18||lak |- |LM||19||lam |- |PN||20||pande |- |PL||21||politi |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||petroleum |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pisk |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tand |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tot |- |TR||34||trusser |} | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tampon |- |RN||40||ren |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||raps |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||refleks |- |RS||46||ris |- |RG||47||rugbrød |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fipskæg |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sigurd |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |} | valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gågade |- |GK||78||gækkebrev |- |GM||79||gimli |- |KN||80||kind |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. # Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen # Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. # I højre hånd har vedkommende den 1. ting. # På højre skulder har vedkommende den 2. ting. # På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. # I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til "Ursula", så forestiller du dig hvad hun har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} Lav en rute med 25 punkter. Gennemgå ruten og visualiser 2 ting hvert sted. Hver ting repræsenterer 2 cifre, du husker altså 4 decimaler på hvert punkt i ruten. Hvis du laver ruten et sted som din kærester eller venner kender, kan du på ganske kort tid lære din kæreste og venner 100 decimaler på PI. Det lykkedes at lære min kæreste de 100 decimaler på ca. 10 min. Flere decimaler kan findes via google eller [http://www.uoguelph.ca/zoology/devobio/210labs/MeiosisQuiz/pi.html her]. == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] 66725f93472370f30daca2d5c46d86b168be04c1 110 109 2007-10-01T16:55:17Z Ing.jur 1 /* Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet */ Rettet ord i listen wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nar |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nikoline |- |NM||09||nummerplade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lagkage |- |LK||18||lak |- |LM||19||lam |- |PN||20||pande |- |PL||21||politi |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||potte |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pisk |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tænder |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tetris |- |TR||34||trusser |} | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tampon |- |RN||40||rensdyr |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||raps |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||raflebæger |- |RS||46||ris |- |RG||47||rugbrød |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fipskæg |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sugekop |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |} | valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gøg |- |GK||78||gækkebrev |- |GM||79||gimli |- |KN||80||konge |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. # Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen # Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. # I højre hånd har vedkommende den 1. ting. # På højre skulder har vedkommende den 2. ting. # På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. # I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til "Ursula", så forestiller du dig hvad hun har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} Lav en rute med 25 punkter. Gennemgå ruten og visualiser 2 ting hvert sted. Hver ting repræsenterer 2 cifre, du husker altså 4 decimaler på hvert punkt i ruten. Hvis du laver ruten et sted som din kærester eller venner kender, kan du på ganske kort tid lære din kæreste og venner 100 decimaler på PI. Det lykkedes at lære min kæreste de 100 decimaler på ca. 10 min. Flere decimaler kan findes via google eller [http://www.uoguelph.ca/zoology/devobio/210labs/MeiosisQuiz/pi.html her]. == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] 1ef6655e7a0fc11123a9eca7a897094d6bdfd2b3 112 110 2007-10-02T06:36:35Z Ing.jur 1 /* Tlf.numre */ Eksempel figur wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nar |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nikoline |- |NM||09||nummerplade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lagkage |- |LK||18||lak |- |LM||19||lam |- |PN||20||pande |- |PL||21||politi |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||potte |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pisk |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tænder |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tetris |- |TR||34||trusser |} | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tag |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tampon |- |RN||40||rensdyr |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||raps |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||raflebæger |- |RS||46||ris |- |RG||47||rugbrød |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fipskæg |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fastelavn |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||sofa |- |SS||66||sas |- |SG||67||sugekop |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |} | valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gøg |- |GK||78||gækkebrev |- |GM||79||gimli |- |KN||80||konge |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kappe |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mekka |- |MM||99||mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== [[Billede:tal-mand.gif|right|thumb|border|Jens Stråmand]] At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. # Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen # Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. # I højre hånd har vedkommende den 1. ting. # På højre skulder har vedkommende den 2. ting. # På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. # I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Jens stråmands telefonnummer er: 96 97 17 01. Tingsrepræsentation: Mus, måge, lagkage, nål. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til Jens Stråmand, så forestiller du dig hvad han har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} Lav en rute med 25 punkter. Gennemgå ruten og visualiser 2 ting hvert sted. Hver ting repræsenterer 2 cifre, du husker altså 4 decimaler på hvert punkt i ruten. Hvis du laver ruten et sted som din kærester eller venner kender, kan du på ganske kort tid lære din kæreste og venner 100 decimaler på PI. Det lykkedes at lære min kæreste de 100 decimaler på ca. 10 min. Flere decimaler kan findes via google eller [http://www.uoguelph.ca/zoology/devobio/210labs/MeiosisQuiz/pi.html her]. == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] 043a6a2087582989c8d7a5fb6aafc90767169cf4 135 112 2007-10-23T06:42:32Z Ing.jur 1 /* Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet */ wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" !0 || 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || 6 || 7 || 8 || 9 |- | N || L || P || T || R || F || S || G || K || M |} Man kan også bruge andre konsonanter. Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Ideen er så at samle cifrene 2 og 2, således at der konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- | NN || 00 || nonne |- |NL||01||nål |- |NP||02||napalm |- |NT||03||nutella |- |NR||04||nar |- |NF||05||nyfødt |- |NS||06||nisse |- |NG||07||nougat |- |NK||08||nikoline |- |NM||09||nummerplade |- |LN||10||lineal |- |LL||11||lalandia |- |LP||12||lup |- |LT||13||litermål |- |LR||14||lår |- |LF||15||luffe |- |LS||16||lås |- |LG||17||lego |- |LK||18||lak |- |LM||19||lam |- |PN||20||pande |- |PL||21||plade |- |PP||22||popcorn |- |PT||23||potte |- |PR||24||prop |- |PF||25||påfugl |- |PS||26||pose |- |PG||27||pig |- |PK||28||pikantost |- |PM||29||pampers |- |TN||30||tænder |- |TL||31||tallerken |- |TP||32||tape |- |TT||33||tetris |- |TR||34||trusser |} | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |TF||35||toffifee |- |TS||36||taske |- |TG||37||tagsten |- |TK||38||tekande |- |TM||39||tampon |- |RN||40||rensdyr |- |RL||41||rulleskøjte |- |RP||42||raps |- |RT||43||rotte |- |RR||44||ror |- |RF||45||raflebæger |- |RS||46||ris |- |RG||47||rugbrød |- |RK||48||rikke |- |RM||49||remoulade |- |FN||50||fanta |- |FL||51||flag |- |FP||52||fipskæg |- |FT||53||Futte |- |FR||54||far |- |FF||55||fif |- |FS||56||fisk |- |FG||57||fugemasse |- |FK||58||fakkel |- |FM||59||femmer |- |SN||60||snegl |- |SL||61||slips |- |SP||62||suppe |- |ST||63||stempel |- |SR||64||sirene |- |SF||65||saft |- |SS||66||sas |- |SG||67||sugekop |- |SK||68||skib |- |SM||69||søm |} | valign="top" | {| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" ! Bogstav || Tal || Ord |- |GN||70||gin |- |GL||71||gylle |- |GP||72||gips |- |GT||73||guitar |- |GR||74||gris |- |GF||75||gaffel |- |GS||76||gås |- |GG||77||gøg |- |GK||78||gækkebrev |- |GM||79||gimli |- |KN||80||konge |- |KL||81||klaphat |- |KP||82||kop |- |KT||83||kat |- |KR||84||krabbe |- |KF||85||kaffe |- |KS||86||kasse |- |KG||87||kegle |- |KK||88||kikkert |- |KM||89||kam |- |MN||90||måne |- |ML||91||mælk |- |MP||92||mappe |- |MT||93||måtte |- |MR||94||mor |- |MF||95||muffedisse |- |MS||96||mus |- |MG||97||måge |- |MK||98||mikado |- |MM||99||mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== [[Billede:tal-mand.gif|right|thumb|border|Jens Stråmand]] At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. # Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen # Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. # I højre hånd har vedkommende den 1. ting. # På højre skulder har vedkommende den 2. ting. # På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. # I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Jens stråmands telefonnummer er: 96 97 17 01. Tingsrepræsentation: Mus, måge, lagkage, nål. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til Jens Stråmand, så forestiller du dig hvad han har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| | valign="top" | 3, || 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} Lav en rute med 25 punkter. Gennemgå ruten og visualiser 2 ting hvert sted. Hver ting repræsenterer 2 cifre, du husker altså 4 decimaler på hvert punkt i ruten. Hvis du laver ruten et sted som din kærester eller venner kender, kan du på ganske kort tid lære din kæreste og venner 100 decimaler på PI. Det lykkedes at lære min kæreste de 100 decimaler på ca. 10 min. Flere decimaler kan findes via google eller [http://www.uoguelph.ca/zoology/devobio/210labs/MeiosisQuiz/pi.html her]. == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] ccc7b43676d3bdd6502e50e7f840529dec9b749c 6 40 111 2007-10-02T06:28:09Z Ing.jur 1 Telefonnummermand. Illustration af at huske tlf.nummer. wikitext text/x-wiki Telefonnummermand. Illustration af at huske tlf.nummer. d2832e64e51879ae058e184057e36ef7ce73d4c1 0 37 113 84 2007-10-02T20:33:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:OffTopic]] Til tider kan man have brug for lidt ekstra energi. ==Købedrik== ===Enaxin=== Giver god energi allerede dagen efter. Oplevelsen er umiddelbart at kroppen kan fortsætte med at være træt, men hovedet bliver mere klart. Kan købes ved den lokale Matas og vist også på Apoteket. ==Bland selv== ===Proteindrik=== Denne opskrift er blevet anbefalet og brugt ved lokale sygehuse. {| | Kærnemælk || 45g |- | Æggeblomme || 10g |- | Sukker || 20g |- | Ymer naturel || 37,5g |- | Piskefløde 38% || 12,5g |- | Frugt (evt saft) || smages til |} # Kærnemælk, ymer, æggeblomme, fløde og sukker piskes sammen. # Blandingen smages til med pureret frugt, frugtsaft eller lignende. # Drikken nydes. 1df0e7c75ffb64dc37b1d971fee506453aca30ef 0 41 114 2007-10-03T11:43:55Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: [[Kategori:Immaterialret]] ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker... wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 01e723ec527963ef90dbccb7dd0713c280380af2 126 114 2007-10-09T06:25:23Z Ing.jur 1 Tilføjet emneoverskrifter wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ==Patentret== ==Brugsmodelret== ==Topografiret== ==Designret== ==Varemærkeret== ==Overdragelse== ==Sanktioner== ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. eeb54081d32e7d095f6ee8c1c69c0ea95fc75a2f 127 126 2007-10-09T06:27:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== {{Todo|Beskriv}} ==Patentret== {{Todo|Beskriv}} ==Brugsmodelret== {{Todo|Beskriv}} ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. b6a78f7e7ff0caddd18c76c1ae779804bed6fae4 128 127 2007-10-09T07:16:12Z Ing.jur 1 /* Ophavsret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== {{Todo|Beskriv}} ==Brugsmodelret== {{Todo|Beskriv}} ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. feb58ee844495776ca3a7cc7c615bae322dc76f9 129 128 2007-10-09T08:31:03Z Ing.jur 1 /* Patentret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} {{Todo|Beskriv}} ==Brugsmodelret== {{Todo|Beskriv}} ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. a3e72b1317d94239d87228362778b26cf662eef3 130 129 2007-10-09T10:05:51Z Ing.jur 1 /* Patentret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver eneret til erhvervmæssig udnyttelse af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. {{Todo|Direkte patentindgreb. Indirekte produktbeskyttelse, Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== {{Todo|Beskriv}} ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 48c1822aec0f7568bce081f4fa6214c4220d256c 131 130 2007-10-10T06:33:08Z Ing.jur 1 /* Hvem tilkommer rettigheden? */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver eneret til erhvervmæssig udnyttelse af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. {{Todo|Direkte patentindgreb. Indirekte produktbeskyttelse, Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== {{Todo|Beskriv}} ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. e1948e3d41f49ab34b4ef918cd586f21c3aaa1bd 132 131 2007-10-10T07:35:06Z Ing.jur 1 /* Hvem tilkommer rettigheden? */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver eneret til erhvervmæssig udnyttelse af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. {{Todo|Direkte patentindgreb. Indirekte produktbeskyttelse, Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== {{Todo|Beskriv}} ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 7e34de310ed931b0b7c17fe6d92b406c2604e845 0 15 115 35 2007-10-03T11:47:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Tingsret beskæftiger sig med de konflikter der kan opstå mellem overdragers kreditorer og erhverver. [[Species og genus]] - [[Species]] [[Genus]] ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 10f9d6536ef5fd0daefc8961d06315f0f10c7a53 122 115 2007-10-06T11:57:55Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Tingsret beskæftiger sig med de konflikter der kan opstå mellem overdragers kreditorer og erhverver. ==Tinglysning== ===Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!=== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. c4010265cf4ee1e29e8b95f9f52f9f9ebdeda37a 124 122 2007-10-07T12:27:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Tingsret beskæftiger sig med de konflikter der kan opstå mellem overdragers kreditorer og erhverver. ==Ejendomsret== * [[Ejendomsret]] ==Tinglysning== ===Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!=== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. a9098de8bc87438bfcaeb6aee0a88ecf4d30cd16 8 42 116 2007-10-05T15:15:41Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: * Forvaltningsret @ [[Offentlig ret]] > wikitext text/x-wiki * Forvaltningsret @ [[Offentlig ret]] > c1f25ddd0b4a2e93977d9f42c692c9a421206ea2 119 116 2007-10-05T15:18:23Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Forvaltningsret @ [[Offentlig ret]] > * default @ [[Forside]] > @ Forside be98c6323e7171d8301a799723d6d873a28e8eb1 120 119 2007-10-05T15:19:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Forvaltningsret @ [[Offentlig ret]] > @ Forvaltningsret * default @ [[Velkommen|Forside]] > @ Forside 8f5cb63ce580658b08df42f157f58c7c5017a57f 121 120 2007-10-05T15:43:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * forvaltningsret @ [[Forvaltningsret]] > @ Forvaltningsret * default @ [[Velkommen|Forside]] > @ Forside 212cb334f269508fb00ab4bbb3e6277a347d4ac2 136 121 2007-10-23T06:49:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Hukommelsesteknik @ [[Velkommen|Forside]] > [[Hukommelsesteknik]] > @ Hukommelsesteknik * forvaltningsret @ [[Forvaltningsret]] > @ Forvaltningsret * default @ [[Velkommen|Forside]] > @ Forside 5a36b7c8594a0bc55ca537a75cb590f1eecdd21a 137 136 2007-10-23T06:54:59Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Hukommelsesteknik @ [[Velkommen|Forside]] > [[Hukommelsesteknik]] > @ Hukommelsesteknik * Sagsbehandling @ [[Velkommen|Forside]] > [[Forvaltningsret]] > [[Sagsbehandling]] @ Sagsbehandling * Forvaltningsret @ [[Velkommen|Forside]] > [[Forvaltningsret]] > @ Forvaltningsret * Tingsret @ [[Velkommen|Forside]] > [[Tingsret]] > @ Tingsret * Obligationsret @ [[Velkommen|Forside]] > [[Obligationsret]] > @ Obligationsret * OffTopic @ [[Velkommen|Forside]] > [[OffTopic]] > @ OffTopic * default @ [[Velkommen|Forside]] > @ Forside a32ad4e259a89aa39203429451f0db0e312f55ae 138 137 2007-10-23T06:55:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Hukommelsesteknik @ [[Velkommen|Forside]] > [[Hukommelsesteknik]] > @ Hukommelsesteknik * Sagsbehandling @ [[Velkommen|Forside]] > [[Forvaltningsret]] > [[Sagsbehandling]] @ Sagsbehandling * Forvaltningsret @ [[Velkommen|Forside]] > [[Forvaltningsret]] > @ Forvaltningsret * Tingsret @ [[Velkommen|Forside]] > [[Tingsret]] > @ Tingsret * Obligationsret @ [[Velkommen|Forside]] > [[Obligationsret]] > @ Obligationsret * OffTopic @ [[Velkommen|Forside]] > [[OffTopic]] > @ OffTopic * default @ [[Velkommen|Forside]] > @ Forside 9ddc24991cba687f666a67d7516b24d2cac936f6 0 21 117 100 2007-10-05T15:16:23Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forvaltningsret]] Ved du noget om "ombudsmanden" og hans funktion, så [[Speciel:Brugerlogin | log på]] og skriv en god forklaring. ==Baggrund== {{Todo| Historisk baggrund}} ==Retsgrundlag== Ombudsmanden er defineret i GRL § 55. {{Lov |GRL|55| Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.}} Der er ved denne [[Grundloven|grundlov]]sbestemmelse tale om en løfteparagraf, hvorefter [[Folketinget]] forpligtiger sig til at oprette denne Folketingets Ombudsmand. * Folketingets ombudsmand er oprettet og reguleres ved [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81597 ombudsmandsloven]. ==Uafhængighed== ===Funktionel uafhængig=== Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget ved udførelse af sit arbejde, jf. OMBL § 10. {{Lov |OMBL|10| Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget. Folketinget fastsætter almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed.}} Dette betyder at Folketinget ikke har mulighed for at blande sig i ombudmandens arbejde. Folketinget kan således ikke fordre en sag optaget eller nedlagt. Alene ombudsmanden afgør hvorvidt en sag skal tages op til behandling, jf. OMBL § 16. Folketinget kan heller ikke anvise og give retningslinier til ombudsmanden for udfaldet af en sag. Således fungerer Folketinget ikke som klageinstans i forhold til ombudsmanden. (Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan alene udtale sin kritik, jf. OMBL § 22.) ===Personel afhængig=== Da Folketinget står for både udvælgelse og afskedigelse ombudsmanden, siges han at være '''personelt afhængig''' af Folketinget. Ombudsmanden udvælges efter hvert folketingsvalg, jf. OMBL § 1. Ligeledes kan Folketinget afskedige ombudsmanden såfremt de ikke længere har tillid til ham, jf. OMBL § 3. {{Lov |OMBL|3| Nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ombudsmanden.}} Opnår ombudsmanden en alder af 70 år, da bliver han automatisk afskediget, jf. OMBL § 4, stk. 2. ==Kompetence== ===I forhold til den private sektor=== Kort sagt er folketingets ombudsmanden ikke kompetent i forhold til private institutioner. Dette følger modsætningsvis af OMBL § 7, hvorefter ombudsmandens virksomhed omfatter den offentlige forvaltning. ===I forhold til forvaltningen=== Folketingets ombudsmands er kompetent til at behandle sager vedrørende den offentlige forvaltning, jf. OMBL § 7, stk. 1. Men hvordan afgrænses "alle dele af den offentlige forvaltning" så? Hvilke institutioner er omfattet og hvilke er ikke? {{Todo|Afgrænsning af offentlig forvaltning. Sml. med OFL og FVL.}} ====Kommuner og regioner==== Kommuner og regioner er omfattet af ombudsmandens kompetence. ===I forhold til Folketinget og dets organer=== ===I forhold til domstolene=== ==Ombudsmandenskontrollens genstand== ===Sagsrejsning=== {{Todo|Hvem kan rejse sag? - Husk behandling af folketingsmedlemmer!}} ===Sagsbehandling=== ===Bedømmelsesgrundlag=== ===Reaktioner=== ==Prøvelse af sagsbehandling== ==Prøvelse af materielt indhold== ==Faktisk forvaltningsvirksomhed== 47ea32d8f3160f86f20d2de54fec8fac4bc10d04 0 6 118 102 2007-10-05T15:16:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forvaltningsret]] __NOTOC__ * [[Rekurs]] * [[Folketingets ombudsmand]] * [[Fysisk eller retlig lovliggørelse]] 230ffdfbe0d9eccdf39176f194258ad110a04e93 140 118 2007-10-23T07:00:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ * [[Rekurs]] * [[Folketingets ombudsmand]] * [[Fysisk eller retlig lovliggørelse]] 36214f307570e24b43629b024da2b728e8623976 141 140 2007-10-23T13:17:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ * [[Rekurs]] * [[Folketingets ombudsmand]] * [[Fysisk eller retlig lovliggørelse]] * [[Sagsbehandling]] * [[Kommunalret]] 8a3bd38336a0a4dd81a492c1f546223d5e0d7e96 142 141 2007-10-23T13:18:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ * [[Administrativ rekurs]] * [[Folketingets ombudsmand]] * [[Fysisk eller retlig lovliggørelse]] * [[Sagsbehandling]] * [[Kommunalret]] 9f92034d0ac0142125f70ecff4135bb323b4df31 14 43 123 2007-10-06T13:04:08Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: De forvaltningsretlige emner. wikitext text/x-wiki De forvaltningsretlige emner. dfabf11b8acc9c995f5fb866d57785cb60626bcd 0 44 125 2007-10-07T12:49:29Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: [[Kategori:Tingsret]] ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over ... wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. 453f418ab5f86da352a063077eb0a65e22339d9c 0 7 139 16 2007-10-23T06:57:00Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forvaltningsret]] == Aktindsigt == === Som part i sagen - partsaktindsigt === === Som udenforstående - efter offentlighedsloven === ff9a6a7b2a64fdd87035569e0cef2fde4c2dfaef 0 45 143 2007-10-23T13:19:04Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: [[Kategori:Forvaltningsret]] {{TODO|Skriv om administrativ rekurs}} wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forvaltningsret]] {{TODO|Skriv om administrativ rekurs}} 3a23e30d11ee7fa33126013abfdc8b3b21ee9bcc 144 143 2007-10-23T13:19:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forvaltningsret]] {{Todo|Skriv om administrativ rekurs}} 61848eea39363c993443afedc244d5db9aaaa9cf 0 1 145 103 2007-10-23T13:28:28Z Ing.jur 1 /* Links */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt meget andet brugbart. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. b63ad492346dbd2dfd7967f778a054e451190067 0 46 146 2007-10-24T10:40:11Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: ==Retsgrundlag== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2406 Straffeloven på retsinfo] wikitext text/x-wiki ==Retsgrundlag== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2406 Straffeloven på retsinfo] de6918e8644706dae3bf18baf9a403ebefd08171 148 146 2007-10-24T10:56:09Z Ing.jur 1 /* Retsgrundlag */ wikitext text/x-wiki ==Retsgrundlag== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2406 Straffeloven på retsinfo] * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2422 Retsplejeloven på retsinfo] * db577a0d84551bde2f05c229adf749d19bce1f97 150 148 2007-10-24T11:01:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki ==Retsgrundlag== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2406 Straffeloven på retsinfo] * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2422 Retsplejeloven på retsinfo] * [[Media:RPL.pdf|Retsplejeloven]] - Printervenlig. Til dobbeltsidet print, vær opmærksom på højre venstre sider! 0b16edd8da71153985cc7a67448cf37c4a67c6e6 6 47 147 2007-10-24T10:42:21Z Ing.jur 1 Straffeloven af 2006 med "små"kommentarer. Således understregninger og overskrifter til bestemmelserne. Giver et godt overblik. wikitext text/x-wiki Straffeloven af 2006 med "små"kommentarer. Således understregninger og overskrifter til bestemmelserne. Giver et godt overblik. 643bf690a40222657651e345ddf9e6816381614c 6 48 149 2007-10-24T11:00:00Z Ing.jur 1 Printervenlig udgave af retsplejeloven. wikitext text/x-wiki Printervenlig udgave af retsplejeloven. 471f96875f0c6be0c0b2de78bfcfacff4390ab95 4 13 151 33 2007-10-24T11:06:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Ingen personlige oplysninger vil på noget tispunkt blive videregivet eller solgt til tredjepart. Alle informationer behandles fortroligt og er kun tilgængelige for administratorer der "hoster" hjemmesiden. Emailadresser vil ''kun'' blive benyttet til udsendelse af glemte passwords, eller hvis der opdages gengivelse af ophavsretligt beskyttet materiale. 702fe8354e1ebed67ea4f5f32b555ba5a5a59778 0 1 154 145 2007-10-28T09:19:42Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. d755e6d0db0e82fe32fbc650b60a90d63fb988c1 0 38 155 86 2007-10-30T07:26:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki LyX er en WYSIWYM (What You See Is What You Mean) frontend til LaTeX. LyX er for mennesker der vil have det de skriver til at se godt ud, right out of the box. Ikke mere roden rundt med formaterings detaljer. Du skal bare skrive. I baggrunden for Prof. Knuth's legendariske TeX maskine tingene til at se godt ud. [http://www.lyx.org LyX] kan hentes fra deres hjemmeside: [http://wiki.lyx.org/LyX/Download http://wiki.lyx.org/LyX/Download] ===LaTeX preamble=== Her er et eksempel på en preamble der modificerer KOMA-script standard opsætningen. \lhead{Mit navn} \chead{} \rhead{\nouppercase{\leftmark}} \lfoot{} \cfoot{} \rfoot{\thepage} % "Side X af Y" %\usepackage{lastpage} %\rfoot{Side \thepage\ af \pageref{LastPage}} \renewcommand{\headrulewidth}{0.4pt} % \renewcommand{\footrulewidth}{0.4pt} %---Increase the space between last line of text and footnote rule. \skip\footins 15pt plus4pt minus4pt \deffootnote[1em]{1em}{1em}{\textsuperscript{\thefootnotemark} } %-- Index overskrift \renewcommand{\indexname}{Anvendt praksis} %-- Lav paragraf om til "subsubsubsection" \usepackage{titlesec} \titleformat{\paragraph} {\sffamily\normalsize\slshape}{\theparagraph}{1em}{} \titlespacing*{\paragraph} {0pt}{1.5ex plus 1ex minus .2ex}{.2ex plus .2ex} \titlespacing*{\section} {0pt}{2.5ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} \titlespacing*{\subsection} {0pt}{2.25ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} \titlespacing*{\subsubsection} {0pt}{2.25ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} 0f43642a77dcb9a5e029a18db02d3eafc9b49dc9 156 155 2007-10-30T07:28:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki LyX er en WYSIWYM (What You See Is What You Mean) frontend til LaTeX. LyX er for mennesker der vil have det de skriver til at se godt ud, right out of the box. Ikke mere roden rundt med formaterings detaljer. Du skal bare skrive. I baggrunden får Prof. Knuth's legendariske TeX maskine tingene til at se godt ud. [http://www.lyx.org LyX] kan hentes fra deres hjemmeside: [http://wiki.lyx.org/LyX/Download http://wiki.lyx.org/LyX/Download] ===LaTeX preamble=== Her er et eksempel på en preamble der modificerer KOMA-script standard opsætningen. \lhead{Mit navn} \chead{} \rhead{\nouppercase{\leftmark}} \lfoot{} \cfoot{} \rfoot{\thepage} % "Side X af Y" %\usepackage{lastpage} %\rfoot{Side \thepage\ af \pageref{LastPage}} \renewcommand{\headrulewidth}{0.4pt} % \renewcommand{\footrulewidth}{0.4pt} %---Increase the space between last line of text and footnote rule. \skip\footins 15pt plus4pt minus4pt \deffootnote[1em]{1em}{1em}{\textsuperscript{\thefootnotemark} } %-- Index overskrift \renewcommand{\indexname}{Anvendt praksis} %-- Lav paragraf om til "subsubsubsection" \usepackage{titlesec} \titleformat{\paragraph} {\sffamily\normalsize\slshape}{\theparagraph}{1em}{} \titlespacing*{\paragraph} {0pt}{1.5ex plus 1ex minus .2ex}{.2ex plus .2ex} \titlespacing*{\section} {0pt}{2.5ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} \titlespacing*{\subsection} {0pt}{2.25ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} \titlespacing*{\subsubsection} {0pt}{2.25ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} fa87ca00870450a203340417d0bc51e71949bf48 157 156 2007-10-30T07:33:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [http://www.lyx.org LyX] er en WYSIWYM (What You See Is What You Mean) frontend til [http://www.latex-project.org/ LaTeX]. LyX er for mennesker der vil have det de skriver til at se godt ud, right out of the box. Ikke mere roden rundt med formaterings detaljer. Du skal bare skrive. I baggrunden får [http://en.wikipedia.org/wiki/Donald_Knuth Prof. Knuth's] legendariske [http://en.wikipedia.org/wiki/TeX TeX] maskine tingene til at se godt ud. [http://www.lyx.org LyX] kan hentes fra deres hjemmeside: [http://wiki.lyx.org/LyX/Download http://wiki.lyx.org/LyX/Download] ===LaTeX preamble=== Her er et eksempel på en preamble der modificerer KOMA-script standard opsætningen. \lhead{Mit navn} \chead{} \rhead{\nouppercase{\leftmark}} \lfoot{} \cfoot{} \rfoot{\thepage} % "Side X af Y" %\usepackage{lastpage} %\rfoot{Side \thepage\ af \pageref{LastPage}} \renewcommand{\headrulewidth}{0.4pt} % \renewcommand{\footrulewidth}{0.4pt} %---Increase the space between last line of text and footnote rule. \skip\footins 15pt plus4pt minus4pt \deffootnote[1em]{1em}{1em}{\textsuperscript{\thefootnotemark} } %-- Index overskrift \renewcommand{\indexname}{Anvendt praksis} %-- Lav paragraf om til "subsubsubsection" \usepackage{titlesec} \titleformat{\paragraph} {\sffamily\normalsize\slshape}{\theparagraph}{1em}{} \titlespacing*{\paragraph} {0pt}{1.5ex plus 1ex minus .2ex}{.2ex plus .2ex} \titlespacing*{\section} {0pt}{2.5ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} \titlespacing*{\subsection} {0pt}{2.25ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} \titlespacing*{\subsubsection} {0pt}{2.25ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} 53a9e7307e3c0a18830f843ef77704ee8658bf9c 158 157 2007-10-30T14:09:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [http://www.lyx.org LyX] er en WYSIWYM (What You See Is What You Mean) frontend til [http://www.latex-project.org/ LaTeX]. LyX er for mennesker der vil have det de skriver til at se godt ud, right out of the box. Ikke mere roden rundt med formaterings detaljer. Du skal bare skrive. I baggrunden får [http://en.wikipedia.org/wiki/Donald_Knuth Prof. Knuth's] legendariske [http://en.wikipedia.org/wiki/TeX TeX] maskine tingene til at se godt ud. [http://www.lyx.org LyX] kan hentes fra deres hjemmeside: [http://wiki.lyx.org/LyX/Download http://wiki.lyx.org/LyX/Download] ===LaTeX preamble=== Her er et eksempel på en preamble der modificerer KOMA-script standard opsætningen. \lhead{Mit navn} \chead{} \rhead{\nouppercase{\leftmark}} \lfoot{} \cfoot{} \rfoot{\thepage} % "Side X af Y" %\usepackage{lastpage} %\rfoot{Side \thepage\ af \pageref{LastPage}} \renewcommand{\headrulewidth}{0.4pt} % \renewcommand{\footrulewidth}{0.4pt} %---Increase the space between last line of text and footnote rule. \skip\footins 15pt plus4pt minus4pt \deffootnote[1em]{1em}{1em}{\textsuperscript{\thefootnotemark} } %-- Index overskrift \renewcommand{\indexname}{Anvendt praksis} %-- Lav paragraf om til "subsubsubsection" \usepackage{titlesec} \titleformat{\paragraph} {\sffamily\normalsize\slshape}{\theparagraph}{1em}{} \titlespacing*{\paragraph} {0pt}{1.5ex plus 1ex minus .2ex}{.2ex plus .2ex} \titlespacing*{\section} {0pt}{2.5ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} \titlespacing*{\subsection} {0pt}{2.25ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} \titlespacing*{\subsubsection} {0pt}{2.25ex plus 1ex minus .2ex}{1.5ex plus .2ex} ===Nulstil sektions tæller=== Ganske enkelt indsæt denne TeX kode: \setcounter{section}{0} Herefter starter numereringen af Sections forfra. 5efdac3bbd68e2201bdc56f5500b8563b8815ff4 0 41 159 132 2007-10-30T16:49:08Z Ing.jur 1 /* Krav om nyskabelse */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver eneret til erhvervmæssig udnyttelse af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. {{Todo|Direkte patentindgreb. Indirekte produktbeskyttelse, Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== {{Todo|Beskriv}} ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. f22524c642a38bc93c7631fde1df58c84155b1a4 160 159 2007-10-30T16:55:51Z Ing.jur 1 /* Rettighedens indhold */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== {{Todo|Beskriv}} ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 66e4c3c53b4ce4e4c71645298d37369f1e84b81d 161 160 2007-10-30T17:58:59Z Ing.jur 1 /* Brugsmodelret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== {{Todo|Beskriv}} ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 95b2c2e736c1fab98a09a7665b655a4f097d006b 162 161 2007-10-30T18:16:23Z Ing.jur 1 /* Topografiret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. ==Designret== {{Todo|Beskriv}} ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. fc65797256fedb2cdb316434095b6d5df58b37c8 163 162 2007-10-30T18:44:50Z Ing.jur 1 /* Designret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== {{Todo|Beskriv}} ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 9fdeb1faef5f0e1d78ef83d3e5afa33b9b89648a 164 163 2007-10-30T19:08:10Z Ing.jur 1 /* Varemærkeret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Retsgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Hvem tilkommer rettigheden?=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettighedens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 8c58eec79f7a268ba50a3dabe9ce60fcbab609e6 165 164 2007-10-31T06:45:12Z Ing.jur 1 /* Ophavsret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Krav om nyskabelse=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Stiftelse af patent=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Hvem har rettigheden?=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettighedens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 75ad9477f88f98e432f2ae6465a6a4838cdf95da 166 165 2007-10-31T06:46:55Z Ing.jur 1 /* Patentret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 09fe417d4c5490f7d4db467ee482b3c72513aee2 167 166 2007-10-31T07:43:11Z Ing.jur 1 /* Varighed */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 8cd5727a3544eaf669b4679b450a79919da45a85 168 167 2007-10-31T07:49:22Z Ing.jur 1 /* Designbegrebet */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 2cc9e63ecd064618e07dbc8c1a7d26ce82949164 169 168 2007-10-31T07:51:46Z Ing.jur 1 /* Designbegrebet */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 584f2fc30281fd31fab45b3bf57a40fb78483c3e 170 169 2007-10-31T08:12:34Z Ing.jur 1 /* Designret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. * EU forordning... ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. e279db16d70a629b06204473a1e609bd8daa2b4d 171 170 2007-10-31T08:28:00Z Ing.jur 1 /* Varighed og ophør */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. * EU forordning... ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Reservedele højst 15 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 624c1fefccc371979eb0f29b066eea9174c2afd3 172 171 2007-10-31T08:36:35Z Ing.jur 1 /* Rettens stiftelse */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. * EU forordning... ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design - stiftes ved offentliggørelse. ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Reservedele højst 15 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 1f202ec3439b282c6b85e56cae9dd0d63edf0817 173 172 2007-11-03T13:29:50Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {| cellspacing="0" cellpadding="0" style="clear: {{{clear|right}}}; margin-bottom: .5em; float: right; padding: .5em 0 .8em 1.4em; background: none; width: {{{width|{{{1|auto}}}}}};" {{#if:{{{limit|}}}|class="toclimit-{{{limit}}}"}} | __TOC__ |} [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. * EU forordning... ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design - stiftes ved offentliggørelse. ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Reservedele højst 15 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 5a1d59556a6f1ca186c2c0d11597dadad06140f4 175 173 2007-11-03T13:33:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. * EU forordning... ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design - stiftes ved offentliggørelse. ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Reservedele højst 15 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. dd7f9d9eced4617aa861abf7dc8c97d4d326930a 10 49 174 2007-11-03T13:31:58Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: {| cellspacing="0" cellpadding="0" style="clear: {{{clear|right}}}; margin-bottom: .5em; float: right; padding: .5em 0 .8em 1.4em; background: none; width: {{{width|{{{1|auto}}}... wikitext text/x-wiki {| cellspacing="0" cellpadding="0" style="clear: {{{clear|right}}}; margin-bottom: .5em; float: right; padding: .5em 0 .8em 1.4em; background: none; width: {{{width|{{{1|auto}}}}}};" {{#if:{{{limit|}}}|class="toclimit-{{{limit}}}"}} | __TOC__ |} 026aed88f8bcbca7b6234371b7f7fcfb2cb8123a 0 15 176 124 2007-11-03T13:36:27Z Ing.jur 1 /* Tinglysning */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Tingsret beskæftiger sig med de konflikter der kan opstå mellem overdragers kreditorer og erhverver. ==Ejendomsret== * [[Ejendomsret]] ==Tinglysning== * [[Tinglysning]] ===Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!=== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 9ed9d1297b4863dd21ce6156b96d31adcab9dd98 184 176 2007-11-03T14:07:13Z Ing.jur 1 /* Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål! */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Tingsret beskæftiger sig med de konflikter der kan opstå mellem overdragers kreditorer og erhverver. ==Ejendomsret== * [[Ejendomsret]] ==Tinglysning== * [[Tinglysning]] ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. a13d89b0428a3fb609388bd00528996a395ea2f7 0 50 177 2007-11-03T13:37:55Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} {{Todo|Oversigt over tinglysning}} wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} {{Todo|Oversigt over tinglysning}} 884c2e647fbaaaad43cdd1b3296e844755a6fff2 178 177 2007-11-03T13:40:52Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} {{Todo|Oversigt over tinglysning}} ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 644456fff0635052467b0f796fb0fc5d7ce13bfa 185 178 2007-11-03T14:07:29Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} {{Todo|Oversigt over tinglysning}} ===Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!=== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 7caa51f01a05ca987daa8051bf805ced7b3bfef3 186 185 2007-11-03T14:07:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} {{Todo|Oversigt over tinglysning}} ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. bff51fec3ce6312b047a22361fb59cbe1e84584a 0 44 179 125 2007-11-03T13:50:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har den førnævnte skyldner solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, får køberen ret til salgsgenstanden allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, vinder køberen kun ret, hvis der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70. Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan sælgeren som hovedregel ikke kræve den tilbage, jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold (HHBT s. 129-155). # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (ES s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. bdde54d6151881b634e9eb4d34f69e5ed530b0f6 180 179 2007-11-03T13:52:10Z Ing.jur 1 /* Specieskøb */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har den førnævnte skyldner solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, vinder køberen kun ret, hvis der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70. Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan sælgeren som hovedregel ikke kræve den tilbage, jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold (HHBT s. 129-155). # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (ES s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. 2408ef355d24ee0f77b9ec4e6748bd6f7f7397c7 181 180 2007-11-03T13:52:51Z Ing.jur 1 /* Genuskøb */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har den førnævnte skyldner solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret''', hvis der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan sælgeren som hovedregel ikke kræve den tilbage, jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold (HHBT s. 129-155). # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (ES s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. 3237610391f65539d092501005688098282e24c3 182 181 2007-11-03T13:53:50Z Ing.jur 1 /* Genuskøb */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har den førnævnte skyldner solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan sælgeren som hovedregel ikke kræve den tilbage, jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold (HHBT s. 129-155). # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (ES s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. 6adad98608d5ef678300fac106bd5ecfaa8ab40d 183 182 2007-11-03T13:56:04Z Ing.jur 1 /* Genstanden er overgivet til køberen */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har den førnævnte skyldner solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. e63d3aa23e8e5588ee1d29f915481ed0fef7bc12 191 183 2007-11-03T14:34:50Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har skyldneren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 83e00909f5a4ceb3c75818cb5336ba424aa8db9f 192 191 2007-11-03T14:35:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har skyldneren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 83c621f251b9bc391086770d9822fbe4d3cac5cc 193 192 2007-11-03T14:37:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har skyldneren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. db67be7cc6592da11f019c18d9da5aab05ce9aac 0 36 187 82 2007-11-03T14:09:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her er "Café" emnerne. Her er det iorden at samle alt mulig underlig information, uanset om det har juridisk indhold eller ej. * [[Energidrik]] f117a78140618b1210e6dabfa4bd4ac88339354d 189 187 2007-11-03T14:10:59Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her er "Café" emnerne. Her er det iorden at samle alt mulig underlig information, uanset om det har juridisk indhold eller ej. * [[Energidrik]] * [[Motion]] 769e5c0386e2f2a6c921b16cfd579372cf8e641c 0 37 188 113 2007-11-03T14:09:59Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:OffTopic]] Til tider kan man have brug for lidt ekstra energi. ==Købedrik== ===Enaxin=== Giver god energi allerede dagen efter. Oplevelsen er umiddelbart at kroppen kan fortsætte med at være træt, men hovedet bliver mere klart. Kan købes ved den lokale Matas og vist også på Apoteket. ==Bland selv== ===Proteindrik=== Denne opskrift er blevet anbefalet og brugt ved lokale sygehuse. {| | Kærnemælk || 45g |- | Æggeblomme || 10g |- | Sukker || 20g |- | Ymer naturel || 37,5g |- | Piskefløde 38% || 12,5g |- | Frugt (evt saft) || smages til |} # Kærnemælk, ymer, æggeblomme, fløde og sukker piskes sammen. # Blandingen smages til med pureret frugt, frugtsaft eller lignende. # Drikken nydes. b830efea5244337853c4be63f27d8795d4fca3a5 0 51 190 2007-11-03T14:17:10Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: [[Kategori:OffTopic]] ==Yoga== Yoga er godt for både krop og sind, som man siger. Alt efter hvilken yogagren man vælger, kan der opnås en bedre tilgang til dagligdagen. Yoga... wikitext text/x-wiki [[Kategori:OffTopic]] ==Yoga== Yoga er godt for både krop og sind, som man siger. Alt efter hvilken yogagren man vælger, kan der opnås en bedre tilgang til dagligdagen. Yogaen giver mentalt overskud. Stress kan mindskes og forebygges. I pressede tidsperioder er yogaen det sidste man skal droppe. Anbefalet retning: * [http://corpusvitalisyoga.dk Corpus Vitalis Yoga] - Yogaen foregår med lukkede øjne, og er særlig mentalt styrkende. acdaf16a48f2a327c7e0001eba7446eccf764c2b 12 52 194 2007-11-03T14:40:13Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents] - MediaWiki's hjemmeside wikitext text/x-wiki Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents] - MediaWiki's hjemmeside 7cb80e4f063ab250dce7b707a5710923db6d8b11 195 194 2007-11-03T14:40:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents MediaWiki's hjemmeside] 8101001239f22e86291a487d000363ae6af1ccf2 196 195 2007-11-03T14:43:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents MediaWiki's hjemmeside] == How to link == {| {{Prettytable}} |- |{{Hl3}}|'''Description''' |{{Hl3}}|'''You type''' |{{Hl3}}|'''You get''' |- |Internal link |<tt><nowiki>[[Main Page]]</nowiki></tt> |[[Main Page]] |- |Internal link stored on intranet server |<tt><nowiki>[file:///\\server_name123\pubshare_name\internal_webpage.htm internal_webpage.htm]</nowiki></tt> |internal_webpage.htm |- |Category link |<tt><nowiki>[[:Category:Help]]</nowiki></tt> |[[:Category:Help]] |- |Piped link |<tt><nowiki>[[Main Page|different text]]</nowiki></tt> |[[Main Page|different text]] |- |Anchor link |<tt><nowiki>[[#External links|Anchor link]]</nowiki></tt> |[[#External links|Anchor link]] |- |External link |<tt><nowiki>http://mediawiki.org</nowiki></tt> |http://mediawiki.org |- |External link from internal image |<tt><nowiki>[http://targetURL {{Server}}/wiki/images/imagelocation]</nowiki></tt> |Internal image |- |External link,<br /> different title |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org MediaWiki]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org MediaWiki] |- |External link,<br /> unnamed |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org] |- |External link,<br /> same host unnamed |<tt><nowiki>[http://{{SERVERNAME}}/pagename]</nowiki></tt> |[http://{{SERVERNAME}}/pagename] |- |Interwiki link |<tt><nowiki>[[Wikipedia:MediaWiki]]</nowiki></tt> |[[Wikipedia:MediaWiki]] |- |mailto |<tt><nowiki>mailto:info@example.org</nowiki></tt> |mailto:info@example.org |- |mailto unnamed |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org] |- |mailto named |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org info]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org info] |- |redirect |<tt><nowiki>#REDIRECT [[Main Page]]</nowiki></tt> | &rarr; [[Main Page]] |} cd60ee93a7f02bf9120ed2850cbee4ce1db6c8c6 199 196 2007-11-03T14:46:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents MediaWiki's hjemmeside] == Text formatting markup == {| align="center" {{Prettytable}} |- |{{Hl2}} |'''Description''' |{{Hl2}} |'''You type''' |{{Hl2}} |'''You get''' |- | colspan="3" align="center" | ''applies anywhere'' |- |Italic text |<tt><nowiki>''italic''</nowiki></tt> |''italic'' |- | Bold text |<tt><nowiki>'''bold'''</nowiki></tt> |'''bold''' |- | Bold and italic |<tt><nowiki>'''''bold & italic'''''</nowiki></tt> |'''''bold & italic''''' |- |Escape wiki markup |<tt><nowiki><nowiki>no ''markup''</nowiki></nowiki></tt> |<nowiki>no ''markup''</nowiki> |- | colspan="3" align="center" | ''only at the beginning of the line'' |- |Headings of<br /> different sizes <ref>Use of a heading created by single equal signs is discouraged as it appears with the same formatting and size as the page title, which can be confusing.</ref><ref>An article with four or more headings will automatically create a [http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Section#Table_of_contents_.28TOC.29 table of contents].</ref> | <tt><nowiki>==level 1==</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>===level 2===</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>====level 3====</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>=====level 4=====</nowiki></tt> | == How to link == {| {{Prettytable}} |- |{{Hl3}}|'''Description''' |{{Hl3}}|'''You type''' |{{Hl3}}|'''You get''' |- |Internal link |<tt><nowiki>[[Main Page]]</nowiki></tt> |[[Main Page]] |- |Internal link stored on intranet server |<tt><nowiki>[file:///\\server_name123\pubshare_name\internal_webpage.htm internal_webpage.htm]</nowiki></tt> |internal_webpage.htm |- |Category link |<tt><nowiki>[[:Category:Help]]</nowiki></tt> |[[:Category:Help]] |- |Piped link |<tt><nowiki>[[Main Page|different text]]</nowiki></tt> |[[Main Page|different text]] |- |Anchor link |<tt><nowiki>[[#External links|Anchor link]]</nowiki></tt> |[[#External links|Anchor link]] |- |External link |<tt><nowiki>http://mediawiki.org</nowiki></tt> |http://mediawiki.org |- |External link from internal image |<tt><nowiki>[http://targetURL {{Server}}/wiki/images/imagelocation]</nowiki></tt> |Internal image |- |External link,<br /> different title |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org MediaWiki]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org MediaWiki] |- |External link,<br /> unnamed |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org] |- |External link,<br /> same host unnamed |<tt><nowiki>[http://{{SERVERNAME}}/pagename]</nowiki></tt> |[http://{{SERVERNAME}}/pagename] |- |Interwiki link |<tt><nowiki>[[Wikipedia:MediaWiki]]</nowiki></tt> |[[Wikipedia:MediaWiki]] |- |mailto |<tt><nowiki>mailto:info@example.org</nowiki></tt> |mailto:info@example.org |- |mailto unnamed |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org] |- |mailto named |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org info]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org info] |- |redirect |<tt><nowiki>#REDIRECT [[Main Page]]</nowiki></tt> | &rarr; [[Main Page]] |} bcf57b7c90a4f3872f1590b3f599f8714e9578e1 200 199 2007-11-03T14:49:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents MediaWiki's hjemmeside] == Text formatting markup == {| align="center" {{Prettytable}} |- |{{Hl2}} |'''Description''' |{{Hl2}} |'''You type''' |{{Hl2}} |'''You get''' |- | colspan="3" align="center" | ''applies anywhere'' |- |Italic text |<tt><nowiki>''italic''</nowiki></tt> |''italic'' |- | Bold text |<tt><nowiki>'''bold'''</nowiki></tt> |'''bold''' |- | Bold and italic |<tt><nowiki>'''''bold & italic'''''</nowiki></tt> |'''''bold & italic''''' |- |Escape wiki markup |<tt><nowiki><nowiki>no ''markup''</nowiki></nowiki></tt> |<nowiki>no ''markup''</nowiki> |- | colspan="3" align="center" | ''only at the beginning of the line'' |- |Headings of<br /> different sizes | <tt><nowiki>==level 1==</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>===level 2===</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>====level 3====</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>=====level 4=====</nowiki></tt> | ==Level 1== ===Level 2=== ====Level 3==== =====Level 4===== |- |Horizontal rule | <tt><nowiki>----</nowiki></tt> | ---- |- |Bullet list | &#42; one<br> &#42; two<br> &#42; three<br> &#42;&#42; three and one-third<br> &#42;&#42; three and two-thirds<br> | * one * two * three ** three and one-third ** three and two-thirds |- |Numbered list | &#35; one<br /> &#35; two<nowiki><br></nowiki>spanning several lines<nowiki><br></nowiki>without breaking the numbering<br /> &#35; three<br /> &#35;&#35; three point one<br /> &#35;&#35; three point two<br /> | # one # two<br>spanning several lines<br>without breaking the numbering # three ## three point one ## three point two |- | Mixture of bulleted<br /> and numbered lists | &#35; one<br /> &#35; two<br /> &#35;&#42; two point one<br /> &#35;&#42; two point two<br /> | # one # two #* two point one #* two point two |- |Definition list | &#59;Definition<br /> &#58;item 1<br /> &#58;item 2<br /> | ;Definition :item 1 :item 2 |- |Preformatted text | &nbsp;&nbsp;preformatted text is done with<br /> &nbsp;&nbsp;a space at the<br /> &nbsp;&nbsp;beginning of the line<br /> | preformatted text is done with a space at the beginning of the line |} == How to link == {| {{Prettytable}} |- |{{Hl3}}|'''Description''' |{{Hl3}}|'''You type''' |{{Hl3}}|'''You get''' |- |Internal link |<tt><nowiki>[[Main Page]]</nowiki></tt> |[[Main Page]] |- |Internal link stored on intranet server |<tt><nowiki>[file:///\\server_name123\pubshare_name\internal_webpage.htm internal_webpage.htm]</nowiki></tt> |internal_webpage.htm |- |Category link |<tt><nowiki>[[:Category:Help]]</nowiki></tt> |[[:Category:Help]] |- |Piped link |<tt><nowiki>[[Main Page|different text]]</nowiki></tt> |[[Main Page|different text]] |- |Anchor link |<tt><nowiki>[[#External links|Anchor link]]</nowiki></tt> |[[#External links|Anchor link]] |- |External link |<tt><nowiki>http://mediawiki.org</nowiki></tt> |http://mediawiki.org |- |External link from internal image |<tt><nowiki>[http://targetURL {{Server}}/wiki/images/imagelocation]</nowiki></tt> |Internal image |- |External link,<br /> different title |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org MediaWiki]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org MediaWiki] |- |External link,<br /> unnamed |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org] |- |External link,<br /> same host unnamed |<tt><nowiki>[http://{{SERVERNAME}}/pagename]</nowiki></tt> |[http://{{SERVERNAME}}/pagename] |- |Interwiki link |<tt><nowiki>[[Wikipedia:MediaWiki]]</nowiki></tt> |[[Wikipedia:MediaWiki]] |- |mailto |<tt><nowiki>mailto:info@example.org</nowiki></tt> |mailto:info@example.org |- |mailto unnamed |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org] |- |mailto named |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org info]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org info] |- |redirect |<tt><nowiki>#REDIRECT [[Main Page]]</nowiki></tt> | &rarr; [[Main Page]] |} 7e484c98dd01bcb359cc4655f76b01323480ff5d 202 200 2007-11-03T14:53:00Z Ing.jur 1 /* How to link */ wikitext text/x-wiki Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents MediaWiki's hjemmeside] == Text formatting markup == {| align="center" {{Prettytable}} |- |{{Hl2}} |'''Description''' |{{Hl2}} |'''You type''' |{{Hl2}} |'''You get''' |- | colspan="3" align="center" | ''applies anywhere'' |- |Italic text |<tt><nowiki>''italic''</nowiki></tt> |''italic'' |- | Bold text |<tt><nowiki>'''bold'''</nowiki></tt> |'''bold''' |- | Bold and italic |<tt><nowiki>'''''bold & italic'''''</nowiki></tt> |'''''bold & italic''''' |- |Escape wiki markup |<tt><nowiki><nowiki>no ''markup''</nowiki></nowiki></tt> |<nowiki>no ''markup''</nowiki> |- | colspan="3" align="center" | ''only at the beginning of the line'' |- |Headings of<br /> different sizes | <tt><nowiki>==level 1==</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>===level 2===</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>====level 3====</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>=====level 4=====</nowiki></tt> | ==Level 1== ===Level 2=== ====Level 3==== =====Level 4===== |- |Horizontal rule | <tt><nowiki>----</nowiki></tt> | ---- |- |Bullet list | &#42; one<br> &#42; two<br> &#42; three<br> &#42;&#42; three and one-third<br> &#42;&#42; three and two-thirds<br> | * one * two * three ** three and one-third ** three and two-thirds |- |Numbered list | &#35; one<br /> &#35; two<nowiki><br></nowiki>spanning several lines<nowiki><br></nowiki>without breaking the numbering<br /> &#35; three<br /> &#35;&#35; three point one<br /> &#35;&#35; three point two<br /> | # one # two<br>spanning several lines<br>without breaking the numbering # three ## three point one ## three point two |- | Mixture of bulleted<br /> and numbered lists | &#35; one<br /> &#35; two<br /> &#35;&#42; two point one<br /> &#35;&#42; two point two<br /> | # one # two #* two point one #* two point two |- |Definition list | &#59;Definition<br /> &#58;item 1<br /> &#58;item 2<br /> | ;Definition :item 1 :item 2 |- |Preformatted text | &nbsp;&nbsp;preformatted text is done with<br /> &nbsp;&nbsp;a space at the<br /> &nbsp;&nbsp;beginning of the line<br /> | preformatted text is done with a space at the beginning of the line |} == How to link == {| {{Prettytable}} |- |{{Hl3}}|'''Description''' |{{Hl3}}|'''You type''' |{{Hl3}}|'''You get''' |- |Internal link |<tt><nowiki>[[Velkommen]]</nowiki></tt> |[[Velkommen]] |- |Internal link stored on intranet server |<tt><nowiki>[file:///\\server_name123\pubshare_name\internal_webpage.htm internal_webpage.htm]</nowiki></tt> |internal_webpage.htm |- |Category link |<tt><nowiki>[[:Kategori:Hjælp]]</nowiki></tt> |[[:Kategory:Hjælp]] |- |Piped link |<tt><nowiki>[[Velkommen|different text]]</nowiki></tt> |[[Velkommen|different text]] |- |Anchor link |<tt><nowiki>[[#External links|Anchor link]]</nowiki></tt> |[[#External links|Anchor link]] |- |External link |<tt><nowiki>http://mediawiki.org</nowiki></tt> |http://mediawiki.org |- |External link from internal image |<tt><nowiki>[http://targetURL {{Server}}/wiki/images/imagelocation]</nowiki></tt> |Internal image |- |External link,<br /> different title |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org MediaWiki]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org MediaWiki] |- |External link,<br /> unnamed |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org] |- |External link,<br /> same host unnamed |<tt><nowiki>[http://{{SERVERNAME}}/pagename]</nowiki></tt> |[http://{{SERVERNAME}}/pagename] |- |Interwiki link |<tt><nowiki>[[Wikipedia:MediaWiki]]</nowiki></tt> |[[Wikipedia:MediaWiki]] |- |mailto |<tt><nowiki>mailto:info@example.org</nowiki></tt> |mailto:info@example.org |- |mailto unnamed |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org] |- |mailto named |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org info]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org info] |- |redirect |<tt><nowiki>#REDIRECT [[Main Page]]</nowiki></tt> | &rarr; [[Main Page]] |} caf5cfff43e5c6816992d35d31bf8bc85addbab5 203 202 2007-11-03T14:55:45Z Ing.jur 1 /* How to link */ wikitext text/x-wiki Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents MediaWiki's hjemmeside] == Text formatting markup == {| align="center" {{Prettytable}} |- |{{Hl2}} |'''Description''' |{{Hl2}} |'''You type''' |{{Hl2}} |'''You get''' |- | colspan="3" align="center" | ''applies anywhere'' |- |Italic text |<tt><nowiki>''italic''</nowiki></tt> |''italic'' |- | Bold text |<tt><nowiki>'''bold'''</nowiki></tt> |'''bold''' |- | Bold and italic |<tt><nowiki>'''''bold & italic'''''</nowiki></tt> |'''''bold & italic''''' |- |Escape wiki markup |<tt><nowiki><nowiki>no ''markup''</nowiki></nowiki></tt> |<nowiki>no ''markup''</nowiki> |- | colspan="3" align="center" | ''only at the beginning of the line'' |- |Headings of<br /> different sizes | <tt><nowiki>==level 1==</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>===level 2===</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>====level 3====</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>=====level 4=====</nowiki></tt> | ==Level 1== ===Level 2=== ====Level 3==== =====Level 4===== |- |Horizontal rule | <tt><nowiki>----</nowiki></tt> | ---- |- |Bullet list | &#42; one<br> &#42; two<br> &#42; three<br> &#42;&#42; three and one-third<br> &#42;&#42; three and two-thirds<br> | * one * two * three ** three and one-third ** three and two-thirds |- |Numbered list | &#35; one<br /> &#35; two<nowiki><br></nowiki>spanning several lines<nowiki><br></nowiki>without breaking the numbering<br /> &#35; three<br /> &#35;&#35; three point one<br /> &#35;&#35; three point two<br /> | # one # two<br>spanning several lines<br>without breaking the numbering # three ## three point one ## three point two |- | Mixture of bulleted<br /> and numbered lists | &#35; one<br /> &#35; two<br /> &#35;&#42; two point one<br /> &#35;&#42; two point two<br /> | # one # two #* two point one #* two point two |- |Definition list | &#59;Definition<br /> &#58;item 1<br /> &#58;item 2<br /> | ;Definition :item 1 :item 2 |- |Preformatted text | &nbsp;&nbsp;preformatted text is done with<br /> &nbsp;&nbsp;a space at the<br /> &nbsp;&nbsp;beginning of the line<br /> | preformatted text is done with a space at the beginning of the line |} == How to link == {| {{Prettytable}} |- |{{Hl3}}|'''Description''' |{{Hl3}}|'''You type''' |{{Hl3}}|'''You get''' |- |Internal link |<tt><nowiki>[[Velkommen]]</nowiki></tt> |[[Velkommen]] |- |Internal link stored on intranet server |<tt><nowiki>[file:///\\server_name123\pubshare_name\internal_webpage.htm internal_webpage.htm]</nowiki></tt> |internal_webpage.htm |- |Category link |<tt><nowiki>[[:Kategori:Tingsret]]</nowiki></tt> |[[:Kategory:Tingsret]] |- |Piped link |<tt><nowiki>[[Velkommen|different text]]</nowiki></tt> |[[Velkommen|different text]] |- |Anchor link |<tt><nowiki>[[#External links|Anchor link]]</nowiki></tt> |[[#External links|Anchor link]] |- |External link |<tt><nowiki>http://mediawiki.org</nowiki></tt> |http://mediawiki.org |- |External link from internal image |<tt><nowiki>[http://targetURL {{Server}}/wiki/images/imagelocation]</nowiki></tt> |Internal image |- |External link,<br /> different title |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org MediaWiki]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org MediaWiki] |- |External link,<br /> unnamed |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org] |- |External link,<br /> same host unnamed |<tt><nowiki>[http://{{SERVERNAME}}/pagename]</nowiki></tt> |[http://{{SERVERNAME}}/pagename] |- |Interwiki link |<tt><nowiki>[[Wikipedia:MediaWiki]]</nowiki></tt> |[[Wikipedia:MediaWiki]] |- |mailto |<tt><nowiki>mailto:info@example.org</nowiki></tt> |mailto:info@example.org |- |mailto unnamed |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org] |- |mailto named |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org info]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org info] |- |redirect |<tt><nowiki>#REDIRECT [[Velkommen]]</nowiki></tt> | &rarr; [[Velkommen]] |} 419408582c641b609eae7a76fc333d4d972a10c0 10 53 197 2007-11-03T14:44:30Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: border="2" width="100%" cellspacing="4" cellpadding="3" rules="all" style="margin:1em 1em 1em 0; border:solid 1px #AAAAAA; border-collapse:collapse;empty-cells:show;{{{style|}}}... wikitext text/x-wiki border="2" width="100%" cellspacing="4" cellpadding="3" rules="all" style="margin:1em 1em 1em 0; border:solid 1px #AAAAAA; border-collapse:collapse;empty-cells:show;{{{style|}}}" ce3f7751680dc9ff95a3e8af7978f72421045bb9 10 54 198 2007-11-03T14:45:15Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: bgcolor="#8DA7D6" wikitext text/x-wiki bgcolor="#8DA7D6" d6ab7e90d8ef37e7730b2cd79ad117844e79a633 10 55 201 2007-11-03T14:50:15Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: bgcolor="#A7C1F2" wikitext text/x-wiki bgcolor="#A7C1F2" f930d49b0c6b869857d67a441c42879c0d9920a0 12 52 204 203 2007-11-03T14:59:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Dybdegående hjælp til WIKIsyntaks m.m. kan findes på: * [http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Contents MediaWiki's hjemmeside] == Text formatting markup == {| align="center" {{Prettytable}} |- |{{Hl2}} |'''Description''' |{{Hl2}} |'''You type''' |{{Hl2}} |'''You get''' |- | colspan="3" align="center" | ''applies anywhere'' |- |Italic text |<tt><nowiki>''italic''</nowiki></tt> |''italic'' |- | Bold text |<tt><nowiki>'''bold'''</nowiki></tt> |'''bold''' |- | Bold and italic |<tt><nowiki>'''''bold & italic'''''</nowiki></tt> |'''''bold & italic''''' |- |Escape wiki markup |<tt><nowiki><nowiki>no ''markup''</nowiki></nowiki></tt> |<nowiki>no ''markup''</nowiki> |- | colspan="3" align="center" | ''only at the beginning of the line'' |- |Headings of<br /> different sizes | <tt><nowiki>==level 1==</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>===level 2===</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>====level 3====</nowiki></tt><br /> <tt><nowiki>=====level 4=====</nowiki></tt> | ==Level 1== ===Level 2=== ====Level 3==== =====Level 4===== |- |Horizontal rule | <tt><nowiki>----</nowiki></tt> | ---- |- |Bullet list | &#42; one<br> &#42; two<br> &#42; three<br> &#42;&#42; three and one-third<br> &#42;&#42; three and two-thirds<br> | * one * two * three ** three and one-third ** three and two-thirds |- |Numbered list | &#35; one<br /> &#35; two<nowiki><br></nowiki>spanning several lines<nowiki><br></nowiki>without breaking the numbering<br /> &#35; three<br /> &#35;&#35; three point one<br /> &#35;&#35; three point two<br /> | # one # two<br>spanning several lines<br>without breaking the numbering # three ## three point one ## three point two |- | Mixture of bulleted<br /> and numbered lists | &#35; one<br /> &#35; two<br /> &#35;&#42; two point one<br /> &#35;&#42; two point two<br /> | # one # two #* two point one #* two point two |- |Definition list | &#59;Definition<br /> &#58;item 1<br /> &#58;item 2<br /> | ;Definition :item 1 :item 2 |- |Preformatted text | &nbsp;&nbsp;preformatted text is done with<br /> &nbsp;&nbsp;a space at the<br /> &nbsp;&nbsp;beginning of the line<br /> | preformatted text is done with a space at the beginning of the line |} == How to link == {| {{Prettytable}} |- |{{Hl3}}|'''Description''' |{{Hl3}}|'''You type''' |{{Hl3}}|'''You get''' |- |Internal link |<tt><nowiki>[[Velkommen]]</nowiki></tt> |[[Velkommen]] |- |Internal link stored on intranet server |<tt><nowiki>[file:///\\server_name123\pubshare_name\internal_webpage.htm internal_webpage.htm]</nowiki></tt> |internal_webpage.htm |- |Category link |<tt><nowiki>[[:Kategori:Tingsret]]</nowiki></tt> |[[:Kategory:Tingsret]] |- |Piped link |<tt><nowiki>[[Velkommen|different text]]</nowiki></tt> |[[Velkommen|different text]] |- |Anchor link |<tt><nowiki>[[#External links|Anchor link]]</nowiki></tt> |[[#External links|Anchor link]] |- |External link |<tt><nowiki>http://mediawiki.org</nowiki></tt> |http://mediawiki.org |- |External link from internal image |<tt><nowiki>[http://targetURL {{Server}}/wiki/images/imagelocation]</nowiki></tt> |Internal image |- |External link,<br /> different title |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org MediaWiki]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org MediaWiki] |- |External link,<br /> unnamed |<tt><nowiki>[http://mediawiki.org]</nowiki></tt> |[http://mediawiki.org] |- |External link,<br /> same host unnamed |<tt><nowiki>[http://{{SERVERNAME}}/pagename]</nowiki></tt> |[http://{{SERVERNAME}}/pagename] |- |Interwiki link |<tt><nowiki>[[Wikipedia:MediaWiki]]</nowiki></tt> |[[Wikipedia:MediaWiki]] |- |mailto |<tt><nowiki>mailto:info@example.org</nowiki></tt> |mailto:info@example.org |- |mailto unnamed |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org] |- |mailto named |<tt><nowiki>[mailto:info@example.org info]</nowiki></tt> |[mailto:info@example.org info] |- |redirect |<tt><nowiki>#REDIRECT [[Velkommen]]</nowiki></tt> | &rarr; [[Velkommen]] |} == Wiki table markup summary == {|cellpadding="5" cellspacing="0" border="1" width="600" |<nowiki>{|</nowiki> || start '''table''' |- |<nowiki>|+</nowiki> || table '''caption,''' ''optional;'' only one per table and between table start and first row |- |<nowiki>|-</nowiki> || '''table row,''' ''optional on first row'' -- wiki engine assumes the first row |- |<nowiki>!</nowiki> || '''table header''' cell, ''optional.'' Consecutive table headers may be added on same line separated by double marks (!!) or start on new lines, each with its own single mark (!). |- |<nowiki>|</nowiki> || '''table data''' cell, ''required!'' Consecutive table data cells may be added on same line separated by double marks (<nowiki>||</nowiki>) or start on new lines, each with its own single mark (<nowiki>|</nowiki>). |- |<nowiki>|}</nowiki> || end '''table''' |} *The above marks must '''start on a new line''' except the double || and !! for optionally adding consecutive cells to a line. *'''XHTML attributes.''' Each mark, except table end, optionally accepts one or more XHTML attributes. Attributes must be on the same line as the mark. Separate attributes from each other with a single space. **Cells and caption (<nowiki>| or ||, ! or !!, and |+</nowiki>) hold content. So separate any attributes from content with a single pipe (|). Cell content may follow on same line or on following lines. **Table and row marks (<nowiki>{| and |-</nowiki>) do not directly hold content. Do ''not'' add pipe (|) after their optional attributes. If you erroneously add a pipe after attributes for the table mark or row mark the parser will delete it ''and'' your final attribute if it was touching the erroneous pipe! *'''Content''' may (a) follow its cell mark on the same line after any optional XHTML attributes or (b) on lines below the cell mark. Content that uses wiki markup that itself needs to start on a new line, such as lists, headers, or nested tables, must of course be on its own new line. ==Simple table== ===Plain=== The following table lacks borders and good spacing but shows the simplest wiki markup table structure {| width="100%" |width="50%"| {| |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ===Alternative=== For more table-ish looking wiki markup cells can be listed on one line separated by ||. This does not scale well for longer cell content such as paragraphs. It works well for short bits of content however, such as our example table. Extra spaces within cells in the wiki markup can be added, as I have done in the wiki markup below, to make the wiki markup itself look better but they do not affect the actual table rendering. HTML attributes can be added to tables on this page but have been left out of the following example for simplicity. {| width="100%" |width="50%"| {| | Orange || Apple || more |- | Bread || Pie || more |- | Butter || Ice cream || and more |} |width="50%"| <pre> {| | Orange || Apple || more |- | Bread || Pie || more |- | Butter || Ice cream || and more |} </pre> |} ===With HTML attributes=== You can add HTML attributes to make your table look better ====border="1"==== {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ====align="center" border="1"==== {| width="100%" |width="50%"| {| align="center" border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| align="center" border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ====align="right" border="1"==== You can put attributes on individual '''cells.''' Numbers for example may look better aligned right {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" |Orange |Apple |align="right"|12,333.00 |- |Bread |Pie |align="right"|500.00 |- |Butter |Ice cream |align="right"|1.00 |} |width="50%"| <pre> {| border="1" |Orange |Apple |align="right"|12,333.00 |- |Bread |Pie |align="right"|500.00 |- |Butter |Ice cream |align="right"|1.00 |} </pre> |} You can put attributes on individual '''rows,''' too. {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" |Orange |Apple |align="right"|12,333.00 |- |Bread |Pie |align="right"|500.00 |- style="font-style:italic;color:green;" |Butter |Ice cream |align="right"|1.00 |} |width="50%"| <pre> {| border="1" |Orange |Apple |align="right"|12,333.00 |- |Bread |Pie |align="right"|500.00 |- style="font-style:italic;color:green;" |Butter |Ice cream |align="right"|1.00 |} </pre> |} ====cellspacing="0" border="1"==== {| width="100%" |width="50%"| {| cellspacing="0" border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| cellspacing="0" border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ====cellpadding="20" cellspacing="0" border="1"==== {| width="100%" |width="50%"| {| cellpadding="20" cellspacing="0" border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| cellpadding="20" cellspacing="0" border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ===With HTML attributes and CSS styles=== CSS style attributes can be added with or without other HTML attributes ====style="color:green;background-color:#ffffcc;" cellpadding="20" cellspacing="0" border="1"==== {| width="100%" |width="50%"| {| style="color:green;background-color:#ffffcc;" cellpadding="20" cellspacing="0" border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| style="color:green;background-color:#ffffcc;" cellpadding="20" cellspacing="0" border="1" |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ==Table with TH headings== TH (HTML table headings) can be created by using ! instead of |. Headings usually show up bold and centered by default. ===Top headings=== ====Each column==== {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" !Yummy !Yummier |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" !Yummy !Yummier |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ====Colspan="2"==== {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" !colspan="2"|Yummies |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" ! colspan="2"|Yummies |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ===Side headings=== ====Default==== {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" !Fruit |Orange |Apple |- !Dish |Bread |Pie |- !Complement |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" !Fruit |Orange |Apple |- !Dish |Bread |Pie |- !Complement |Butter |Ice cream |} </pre> |} ====Right justify==== Right justified side headings can be done as follows {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" !align="right" |Fruit |Orange |Apple |- !align="right" |Dish |Bread |Pie |- !align="right" |Complement |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" !align="right" |Fruit |Orange |Apple |- !align="right" |Dish |Bread |Pie |- !align="right" |Complement |Butter |Ice cream |} </pre> |} ==Caption== A '''table caption''' can be added to the top of any table as follows {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" |+Food complements |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" |+Food complements |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} '''Attributes''' can be added to the caption as follows {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" |+align="bottom" style="color:#e76700;"|''Food complements'' |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" |+align="bottom" style="color:#e76700;"|''Food complements'' |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ==Table with H1, H2, H3 etc. headings== HTML H1, H2, H3, H4 etc. headings can be created the standard wiki markup way with ==equal== signs and '''must be on a line all by themselves''' to work. '''Preview the whole table.''' If you click on an edit tab for a heading ''within'' a table, edit, and preview, the parent table will display erroneously broken because part of it will be missing. Keep the heading hierarchy consistent with the rest of the page so that the table of contents at page top works correctly. {| width="100%" |width="50%"| {| border="1" cellpadding="20" cellspacing="0" |colspan="2"| ===Yummiest=== |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} |width="50%"| <pre> {| border="3" cellpadding="20" cellspacing="0" |colspan="2"| ===Yummiest=== |- |Orange |Apple |- |Bread |Pie |- |Butter |Ice cream |} </pre> |} ==Caveat== ===Negative numbers=== Negative value minus sign can break your table (it may display missing some values) if you start a cell on a new line with a negative number or a parameter that evaluates to a negative number (|-6) because that is the wiki markup for table row, not table cell. To avoid this, insert a space before the value (| -6) or use in-line cell markup (||-6). cdac99b866bebf46c338cea9b1cddc497f1f0078 12 56 205 2007-11-03T15:03:03Z Ing.jur 1 Omdirigering til [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side]] oprettet wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Hjælp:Hvordan_redigerer_jeg_en_side]] 081015f3149f164cfdc9d3cae4478e99652df918 8 9 206 30 2007-11-04T10:15:10Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Menu ** mainpage|Forside ** Hukommelsesteknik|Hukommelsesteknik ** Special:Userlogin|Log på Test c74236fd33fb1cac35920e2d1d802cd46f6bec79 0 44 207 193 2007-11-04T11:49:45Z Ing.jur 1 /* Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har skyldneren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ===Genstanden er overgivet=== '''Hovedregel:''' Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. '''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 3e0c27300ed431c52f36f5804d36a5e3e9cdf2d8 208 207 2007-11-05T06:36:20Z Ing.jur 1 /* Genstanden er overgivet */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har skyldneren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. 4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. a654402051a447307a63461a4bb84b34079fcff2 209 208 2007-11-05T06:38:46Z Ing.jur 1 /* Genstanden er overgivet til køberen */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== ===Konflikten=== Har skyldneren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 15c5c9cd829fc98297f31e139121fe555a11b383 215 209 2007-11-05T09:39:02Z Ing.jur 1 /* Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. f78a0b8348f934ab413249d1b3567af12ddfd08a 216 215 2007-11-05T09:39:40Z Ing.jur 1 /* Konflikten */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 05f65bd311cf506f02487745ce6c16dc0b594556 217 216 2007-11-05T09:42:12Z Ing.jur 1 /* Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et specieskøb, '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 29d863d7c19618c24f1e2ae9f3f8dab78f4930f4 218 217 2007-11-05T09:45:06Z Ing.jur 1 /* Specieskøb */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et genusskøb, '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 082cc23bffd695c0779f6ead93f503213b12daf6 219 218 2007-11-05T09:45:31Z Ing.jur 1 /* Genuskøb */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. ===Genuskøb=== Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br /> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, # og at udskillelsen fremtræder ordinær. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 20f8557b10e12c5a593279a0f69c898c494fe93c 239 219 2007-11-07T18:03:54Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # udskillelse af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har hjemmel i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har underrettet køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder ordinær. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 75ec4e532cf6381275707dd141cf570504f9e76d 240 239 2007-11-07T18:04:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. d44a38b7e25263006944ee11fac3b311b9a8dd86 241 240 2007-11-07T18:07:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" ===Genstanden er overgivet=== ;'''Hovedregel:''' :Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. e9c16d878fd91e570af7bc7cabf6386a2e984db9 0 24 210 50 2007-11-05T08:15:58Z Ing.jur 1 /* Oversigt */ wikitext text/x-wiki Her en oversigt over forskellige juridiske begreber. Der kan i øvrigt henvises til Juridisk Ordbog, samt [http://leksikon.hollmen.dk Mikko Hollmens online leksikon]. Listen her er ufuldstændig. Er der begreber du mener skal beskrives, så log på og tilføj det til listen. Er der begreber som ikke er beskrevet, og som du mener du kan beskrive, så log på og del din viden. == Oversigt == * [[Species]] * [[Genus]] * [[Fordringshavermora]] * [[Brugsret]] * [[Servitut]] 86cf21eb9d3d3fe3baf469e0f9dcdf0f20843cef 0 57 211 2007-11-05T08:17:12Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: ;Brugsret over genstand :Indehaver har adgang til en ''almindelig (generel) faktisk råden over en genstand, som tilhører en anden''. wikitext text/x-wiki ;Brugsret over genstand :Indehaver har adgang til en ''almindelig (generel) faktisk råden over en genstand, som tilhører en anden''. 33ef3c3ca9eb9c2f7b71df66db9f1c7fe2d7535e 6 58 212 2007-11-05T09:32:29Z Ing.jur 1 Kreditor (K) <- Overdrager (O) -> Erhverver (E) wikitext text/x-wiki Kreditor (K) <- Overdrager (O) -> Erhverver (E) 99127a395f8c0f99c21c2d1b226841fa41fa910b 6 59 213 2007-11-05T09:33:17Z Ing.jur 1 Overdrager (O) -> Erhverver (E) -> Kreditor (K). wikitext text/x-wiki Overdrager (O) -> Erhverver (E) -> Kreditor (K). 06fe3a1d66ba0ff383468d6e2cbd6673f7a36fed 214 213 2007-11-05T09:36:05Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:O-E-K.jpg]]" op wikitext text/x-wiki Overdrager (O) -> Erhverver (E) -> Kreditor (K). 06fe3a1d66ba0ff383468d6e2cbd6673f7a36fed 0 19 220 54 2007-11-05T10:46:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Her skal begreberne "species" og "genus" beskrives.}} == Species == Specieskøb betegner køb af individuelt bestemte genstande. Dvs. hvor sælger kun kan opfylde købsaftalen ved at levere denne bestemte genstand. Levering af en anden genstand, selvom den er magen til, opfylder ikke aftalen. == Genus == Genuskøb har en vis definition i KBL § 3. Der er tale om varer bestemt efter art. Der skal tilkomme sælgeren en valgret. Således at det er op til sælgeren hvilken nærmere genstand(e) der skal leveres for opfyldelse af aftalen. F.eks. køb af en Nokia N92 mobiltelefon. [[Kategori:Begreber]] [[Kategori:Formueret]] f44607b2f0889beef18399209caecc92b4d496ba 4 14 221 34 2007-11-05T14:23:23Z Ing.jur 1 [[JuraWiki:Generelle forbehold]] beskyttet [edit=sysop:move=sysop] wikitext text/x-wiki JuraWiki.dk forbeholder sig ret til at fjerne ulovligt, stødende eller på anden måde upassende bidrag til wiki-siderne. Der tages ikke ansvar for informationer gjort tilgængelige på siderne. Alle informationer kan være behæftet med fejl og mangler, og læseren bærer det fulde ansvar for de handlinger vedkommende udfører på baggrund af den her fundne information. Der gøres særligt opmærksom på at der ikke er tale om autoriseret information der på nogen måde kan erstatte rådgivning hos din advokat eller lignende. 8a359c3e0137e058cfc166f593d20155eecb7291 0 50 222 186 2007-11-05T15:12:23Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== * s. 82 ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== * s. 84 ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelse=== * s. 85 ===Sælgers standsningsret=== * s. 86 ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. d89362a0d58bb6d4b3b964fe0c2307f3904700de 227 222 2007-11-06T06:54:02Z Ing.jur 1 /* Betingede og ugyldige rettigheder */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der '''er''' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== * s. 84 ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelse=== * s. 85 ===Sælgers standsningsret=== * s. 86 ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. f432610dd64a45544851fe1640b5567fb5c6df46 228 227 2007-11-06T06:54:24Z Ing.jur 1 /* Betingede og ugyldige rettigheder */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== * s. 84 ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelse=== * s. 85 ===Sælgers standsningsret=== * s. 86 ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 57172ba8968402f5f14157d4589f833705e18abf 229 228 2007-11-06T06:56:40Z Ing.jur 1 /* Betingede og ugyldige rettigheder */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. aftale med umyndig, der senere bliver myndig. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== * s. 84 ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelse=== * s. 85 ===Sælgers standsningsret=== * s. 86 ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 4efa430f4b03b0f40fb21b20e7a3b75738a30ea3 230 229 2007-11-06T06:59:52Z Ing.jur 1 /* Betingede og ugyldige rettigheder */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. overdragelse af umyndigs ejendom, betinget af godkendelse, men bliver myndig inden godkendelsen. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== * s. 84 ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelse=== * s. 85 ===Sælgers standsningsret=== * s. 86 ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 9ec143b29651976192967606db5469a7c7cdafd4 231 230 2007-11-06T07:06:42Z Ing.jur 1 /* Hvordan lyses en betinget ejendomsret? */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. overdragelse af umyndigs ejendom, betinget af godkendelse, men bliver myndig inden godkendelsen. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== ;Skøde, jf. TL § 6 :Ethvert dokument der overdrager ejendomsretten til fast ejendom, eller en del heraf, betinget eller ubetinget. Lysning finder sted ved indførelse i tingbogens adkomstrubrik eller dens byrderubrik. Se TL § 10, stk. 5. Om lyst som byrde eller adkomst er uden betydning for retsvirkningerne. ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelse=== * s. 85 ===Sælgers standsningsret=== * s. 86 ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. c9a37c46dc346533480010aed963b277a01e9016 232 231 2007-11-06T07:07:00Z Ing.jur 1 /* Hvordan lyses en betinget ejendomsret? */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. overdragelse af umyndigs ejendom, betinget af godkendelse, men bliver myndig inden godkendelsen. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== ;Skøde, jf. TL § 6 :Ethvert dokument der overdrager ejendomsretten til fast ejendom, eller en del heraf, betinget eller ubetinget. Lysning finder sted ved indførelse i tingbogens adkomstrubrik eller dens byrderubrik. Se TL § 10, stk. 5. '''Om lyst som byrde eller adkomst er uden betydning for retsvirkningerne.''' ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelse=== * s. 85 ===Sælgers standsningsret=== * s. 86 ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 5bf7c757280cd7a02a98b1924cdf0148f98f7e25 233 232 2007-11-06T07:16:49Z Ing.jur 1 /* Retsstillingen K <-> S, mens betingelse */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. overdragelse af umyndigs ejendom, betinget af godkendelse, men bliver myndig inden godkendelsen. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== ;Skøde, jf. TL § 6 :Ethvert dokument der overdrager ejendomsretten til fast ejendom, eller en del heraf, betinget eller ubetinget. Lysning finder sted ved indførelse i tingbogens adkomstrubrik eller dens byrderubrik. Se TL § 10, stk. 5. '''Om lyst som byrde eller adkomst er uden betydning for retsvirkningerne.''' ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelsen "svæver"=== '''Faktisk råden over ejendommen'''<br> Afhænger af aftalen. Køber har typisk adgang til faktisk råden som ubetinget ejer, såfremt besiddelsen er gået over. Grænsen for råden skal søges i panteretlige regler om vanrøgt. '''Retlig råden over ejendommen'''<br> Både køber og sælger kan råde over den betingede ret, der tilkommer ham. Dette indebærer også overdragelse o.l.. ===Sælgers standsningsret=== * s. 86 ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 89b2c3fd8289cf94b1a006f1a4be0d17da377111 234 233 2007-11-06T07:23:46Z Ing.jur 1 /* Sælgers standsningsret */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. overdragelse af umyndigs ejendom, betinget af godkendelse, men bliver myndig inden godkendelsen. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== ;Skøde, jf. TL § 6 :Ethvert dokument der overdrager ejendomsretten til fast ejendom, eller en del heraf, betinget eller ubetinget. Lysning finder sted ved indførelse i tingbogens adkomstrubrik eller dens byrderubrik. Se TL § 10, stk. 5. '''Om lyst som byrde eller adkomst er uden betydning for retsvirkningerne.''' ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelsen "svæver"=== '''Faktisk råden over ejendommen'''<br> Afhænger af aftalen. Køber har typisk adgang til faktisk råden som ubetinget ejer, såfremt besiddelsen er gået over. Grænsen for råden skal søges i panteretlige regler om vanrøgt. '''Retlig råden over ejendommen'''<br> Både køber og sælger kan råde over den betingede ret, der tilkommer ham. Dette indebærer også overdragelse o.l.. ===Sælgers standsningsret=== Det antages at sælger har adgang til standsningsret svarende til standsningsretten for løsøre. Sælgers hæveadgang, antages at ophøre ved underskrivelse og overgivelse af ubetinget skøde til køber. Kan sælger påberåbe sig ugyldighed, bliver situationen aftaleerhverver afleder sin ret fra køber, at afgøre efter TL § 27. ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== * s. 87 ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. daca51b7940e7847e4853550fb91309095db4fc9 235 234 2007-11-06T07:26:30Z Ing.jur 1 /* Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. overdragelse af umyndigs ejendom, betinget af godkendelse, men bliver myndig inden godkendelsen. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== ;Skøde, jf. TL § 6 :Ethvert dokument der overdrager ejendomsretten til fast ejendom, eller en del heraf, betinget eller ubetinget. Lysning finder sted ved indførelse i tingbogens adkomstrubrik eller dens byrderubrik. Se TL § 10, stk. 5. '''Om lyst som byrde eller adkomst er uden betydning for retsvirkningerne.''' ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelsen "svæver"=== '''Faktisk råden over ejendommen'''<br> Afhænger af aftalen. Køber har typisk adgang til faktisk råden som ubetinget ejer, såfremt besiddelsen er gået over. Grænsen for råden skal søges i panteretlige regler om vanrøgt. '''Retlig råden over ejendommen'''<br> Både køber og sælger kan råde over den betingede ret, der tilkommer ham. Dette indebærer også overdragelse o.l.. ===Sælgers standsningsret=== Det antages at sælger har adgang til standsningsret svarende til standsningsretten for løsøre. Sælgers hæveadgang, antages at ophøre ved underskrivelse og overgivelse af ubetinget skøde til køber. Kan sælger påberåbe sig ugyldighed, bliver situationen aftaleerhverver afleder sin ret fra køber, at afgøre efter TL § 27. ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== Når betingelsen opfyldes, bliver købers ret ubetinget, uden at der kræves yderligere fra sælgers side. ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 423873f652a3802c028e8a57806597712ce3af82 236 235 2007-11-06T07:44:51Z Ing.jur 1 /* Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt */ wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== ===Grundlaget for tinglysning=== * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter # HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet # U: Mortifikation, MortL § 8 * Dom får først virknin, når endelig. # U: Udsættelse af den fase ejendom * RPL § 600 * Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. + Generelle krav # Ulovlige bestemmelser afvises. * Delvis afvises * Præveptive bestemmelser # Indholdet skal være endelig fastsat * TL § 10, stk. 3. * Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. * Ex: Ubestemt salgsprovenu o s. 60 * Ex: Ejerpb o U 1990.21 H o HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse o U: Klar aftale herom "fastsat". # Underskrift * af den der forpligtes. o Tingbogslegitimation + s. 61 + Er han legitimeret i følge tingbogen? # TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 # Også dagbogen, jf. TL § 25 + formel legitimation og ikke materiel berettiget # tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse + TL § 10. fremstår som beføjet. + Legitimeret til at råde over retten. # Brugsretten, vejret osv. # TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. + Undtagelse ved transport af pantebrev # kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. # i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. # transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. overdragelse af umyndigs ejendom, betinget af godkendelse, men bliver myndig inden godkendelsen. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== ;Skøde, jf. TL § 6 :Ethvert dokument der overdrager ejendomsretten til fast ejendom, eller en del heraf, betinget eller ubetinget. Lysning finder sted ved indførelse i tingbogens adkomstrubrik eller dens byrderubrik. Se TL § 10, stk. 5. '''Om lyst som byrde eller adkomst er uden betydning for retsvirkningerne.''' ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelsen "svæver"=== '''Faktisk råden over ejendommen'''<br> Afhænger af aftalen. Køber har typisk adgang til faktisk råden som ubetinget ejer, såfremt besiddelsen er gået over. Grænsen for råden skal søges i panteretlige regler om vanrøgt. '''Retlig råden over ejendommen'''<br> Både køber og sælger kan råde over den betingede ret, der tilkommer ham. Dette indebærer også overdragelse o.l.. ===Sælgers standsningsret=== Det antages at sælger har adgang til standsningsret svarende til standsningsretten for løsøre. Sælgers hæveadgang, antages at ophøre ved underskrivelse og overgivelse af ubetinget skøde til køber. Kan sælger påberåbe sig ugyldighed, bliver situationen aftaleerhverver afleder sin ret fra køber, at afgøre efter TL § 27. ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== Når betingelsen opfyldes, bliver købers ret ubetinget, uden at der kræves yderligere fra sælgers side. ===Retsstillingen K <-> S, når betingelsen ikke bliver opfyldt=== ====Kan sælger genindsættes i besiddelse af ejendommen==== '''UP:'''<br> Sælger, der berettiget har hævet, kan kræve sig indsat i besiddelsen af ejendommen. Umiddelbar fogedforrentning. '''Køber har krav mod sælger'''<br> Fogedretten må i så tilfælde være tilbageholdende med at fremme fogedforretningen. Dog skal der tages væsentlig hensyn til sælger risiko for tab. ====Kan betinget skøde aflyses?==== Følgende dokumenter kan tjene til aflysning: * En dom over købere, der fastslår ophævelse. * Udskrift af fogedprotokollen, hvorefter køber er udsat af ejendommen, pga. misligholdelse. * Erklæring fra køber. ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. f20443067d0b675c7532360605348cbd3923bb02 0 26 223 63 2007-11-05T18:55:19Z Ing.jur 1 /* Hvad betyder det? */ wikitext text/x-wiki ===Hvad betyder det?=== ;'''Mora''': :Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''' :Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordring]]shaveren. ===Betydning for risiko=== Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. ===Litteratur=== * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. [[Kategori:Begreber]] [[Kategori:Formueret]] 4da08a19b36aacab8973112909b5acdb2a57bcae 242 223 2007-11-07T19:35:05Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki ===Hvad betyder det?=== ;'''Mora''': :Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''' :Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordring]]shaveren. ===Betydning for risiko=== Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] d40b83c5d3b761dc1ef362be11a79b36bde60aca 0 1 224 154 2007-11-05T18:57:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. c5da59403160f53372862c617e047bc786a50cca 243 224 2007-11-08T06:03:58Z Ing.jur 1 Ændrede beskyttelsen af "[[Velkommen]]" [edit=sysop:move=sysop] wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entreprise]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. c5da59403160f53372862c617e047bc786a50cca 245 243 2007-11-08T06:56:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| border="0" cellspacing='0' cellpadding='5' width="100%" | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] *[[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 447689e5107546e106d994dbd49ee9754dcfb499 246 245 2007-11-08T06:57:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 111702e97d567d6d152c5b1fd902824af6d99985 247 246 2007-11-08T06:58:21Z Ing.jur 1 Gendannelse til seneste version ved MediaWiki default, fjerner ændringer fra Ing.jur wikitext text/x-wiki MediaWiki er nu installeret. Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen] og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse. 5e8025bab5e9697b2b7dc6996d7ef90b3aee9e0e 248 247 2007-11-08T07:01:17Z Ing.jur 1 Ændring af 247 [[Speciel:Contributions/Ing.jur|Ing.jur]] ([[Brugerdiskussion:Ing.jur|Diskussion]]) blev annulleret. wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 09fce68d0425392de2f6a068c2eaad0000c794d5 3 60 225 2007-11-06T06:12:04Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: ingen problem wikitext text/x-wiki ingen problem d73df9627c6e7423dc58de43643b464754bb50a3 3 34 226 78 2007-11-06T06:12:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Det er her jeg leger! {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" | GRL § 26 |- | Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. |} <blockquote style="padding: 15px; background: #DDE2EB none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #CED2DB; margin:1em 50px 1em 25px; width:50%;" > <div style="font-size:large;">GRL § 26</div> Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. </blockquote> * [[Brugerdiskussion:Ing.jur/test]] ad9bbe7b81f8b3a2497b3cf4a576e4adc85894f6 244 226 2007-11-08T06:39:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Det er her jeg leger! {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" | GRL § 26 |- | Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. |} <blockquote style="padding: 15px; background: #DDE2EB none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #CED2DB; margin:1em 50px 1em 25px; width:50%;" > <div style="font-size:large;">GRL § 26</div> Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. </blockquote> * [[Brugerdiskussion:Ing.jur/test]] Kan man skrive noget og så lave en ref? <ref>Det kunne man godt!</ref> Referencer: <references /> 6d39acff791ecc3f8431ac6b149c7974054dbce4 0 61 237 2007-11-07T16:27:54Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her skal FCKeditoren så testes for første gang! <br> == En lille overskrift == Lidt snak === Og en lidt mindre overskrift === Her kan der jo også stå noget! * Punktops... wikitext text/x-wiki Her skal FCKeditoren så testes for første gang! <br> == En lille overskrift == Lidt snak === Og en lidt mindre overskrift === Her kan der jo også stå noget! * Punktopstilling * let og overskueligt. * Det følger dog ikke gumax skin! 478f1f7d94fe257a9decef7f3ba8fdb1b8855a48 238 237 2007-11-07T16:29:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her skal FCKeditoren så testes for første gang! <br> == En lille overskrift == Lidt snak === Og en lidt mindre overskrift === Her kan der jo også stå noget! * Punktopstilling * let og overskueligt. * Det følger dog ikke gumax skin! Indsæt da et lille billede: [[Image:Tal-mand.gif]] f6bfa0b024a929a114c34e55cd52494cae3674e4 0 62 249 2007-11-08T07:03:12Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her kommer en gennemgang af entrepriseret. == Introduktion == * [[Entrepriseret/Introduktion|Introduktion]] wikitext text/x-wiki Her kommer en gennemgang af entrepriseret. == Introduktion == * [[Entrepriseret/Introduktion|Introduktion]] d8100302612ad94f19b8303d51254c63f1b10d43 250 249 2007-11-08T07:04:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her kommer en gennemgang af entrepriseret. == Introduktion == * [[Entrepriseret introduktion|Introduktion]] e18e2ac562de7101a4b6c4d2415e9a103649d2cb 0 63 251 2007-11-08T07:18:08Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparat... wikitext text/x-wiki == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, AB 92 og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Forskellige former for entreprise == == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === === Tilbudsindhentning === == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. a231b1fb16376e20fe19ab7bed4d9ecde6ca1fc9 252 251 2007-11-08T07:40:23Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, AB 92 og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === === Tilbudsindhentning === == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. 678815d8e266be6f46b70a76e9c83b93ee37021e 253 252 2007-11-08T08:21:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, AB 92 og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. a7d8b7d99d8ef1ef1648843476234def962e7952 0 63 254 253 2007-11-08T09:04:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, AB 92 og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. cb58543491d2b099026232f3ccd7c0bdce5e7025 256 254 2007-11-08T09:09:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Entrepriseret]] == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, AB 92 og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. 04adfdf3b1799a43cae251e3070a4b04bd77f2b6 274 256 2007-11-13T14:14:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Entrepriseret]] == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, AB 92 og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Entreprisekontrakten == == Bygherrens ydelse == == Entreprenørens ydelse == == Risiko og aflevering == == Forsinkelse == == Mangler == == Tekniske rådgivere == == Skadeforvoldelse og forsikring == == Sikkerhedsstillelse == == Tvister == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. 288850cb214e62a7126345841a27813c6756ed97 275 274 2007-11-13T14:33:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Entrepriseret]] == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914 AB 92] og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Entreprisekontrakten == == Bygherrens ydelse == == Entreprenørens ydelse == == Risiko og aflevering == == Forsinkelse == == Mangler == == Tekniske rådgivere == == Skadeforvoldelse og forsikring == == Sikkerhedsstillelse == == Tvister == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. 4f3695c5440b6949117b8ac23c0089d39fb5d6f4 276 275 2007-11-13T14:46:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Entrepriseret]] == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914 AB 92] og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Entreprisekontrakten == Entrepriseaftaler er kendetegnet ved at * kontraktsmaterialet ofte er meget omfattende, * indgåelsen sker successivt, * kontrakten ofte suppleres med efterfølgende aftaler. Hvilke dokumenter der har gyldighed, besvares ved anvendelse af almindelige aftaleretlige fortolknings- og udfyldningsregler. Princippet om at nyere dokumenter går forud for ældre, finder ikke altid anvendelse. Ældre tegninger kan indeholde vigtige detaljer. === Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde ? === Ekstraarbejde begrunder krav om ekstrabetaling. Bygherren har derfor interesse i at arbejdet indføres som kontraktsarbejde. Anerkendelse af ekstraarbejde kan støttes på: * et aftalesynpunkt * et forudsætningssynspunkt * et risikosynspunkt * et offergrænsesynspunkt Synspunkter kan smelte sammen til en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt for forudsætningerne ved aftaleindgåelsen. Stor betydning om ''entreprenøren har gjort opmærksom på merarbejdet'', og om ''bygherren har reklameret'' over for et fremsat krav. === Ændringsret === Bygherren kan efter AB 92 § 14 forlange ændringer i arbejdets art eller omfang, når dette har naturlig sammenhæng med ydelserne i øvrigt. Entreprenøren har ret til at udføre arbejdet, medmindre særlige forhold påpeges af bygherren. Ændringer medfører ofte ekstrabetaling, eller forsinkelse og forstyrrelser. == Bygherrens ydelse == == Entreprenørens ydelse == == Risiko og aflevering == == Forsinkelse == == Mangler == == Tekniske rådgivere == == Skadeforvoldelse og forsikring == == Sikkerhedsstillelse == == Tvister == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. 6e64f0b52a94a3b71969e9a3a4cdaf6a8decfcc3 277 276 2007-11-14T08:50:20Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Entrepriseret]] == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914 AB 92] og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Entreprisekontrakten == Entrepriseaftaler er kendetegnet ved at * kontraktsmaterialet ofte er meget omfattende, * indgåelsen sker successivt, * kontrakten ofte suppleres med efterfølgende aftaler. Hvilke dokumenter der har gyldighed, besvares ved anvendelse af almindelige aftaleretlige fortolknings- og udfyldningsregler. Princippet om at nyere dokumenter går forud for ældre, finder ikke altid anvendelse. Ældre tegninger kan indeholde vigtige detaljer. === Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde&nbsp;? === Ekstraarbejde begrunder krav om ekstrabetaling. Bygherren har derfor interesse i at arbejdet indføres som kontraktsarbejde. Anerkendelse af ekstraarbejde kan støttes på: * et aftalesynpunkt ** Aftaleindholdet taler for entreprenørens har påtaget sig mindre forpligtelse. ** Ekstraarbejdet kan være efter fast pris eller efter regning. * et forudsætningssynspunkt * et risikosynspunkt ** Uforudsete omstændigheder. HR: bygherren bærer risikoen. * et offergrænsesynspunkt Synspunkter kan smelte sammen til en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt for forudsætningerne ved aftaleindgåelsen. Stor betydning om ''entreprenøren har gjort opmærksom på merarbejdet'', og om ''bygherren har reklameret'' over for et fremsat krav. === Ændringsret === Bygherren kan efter AB 92 § 14 forlange ændringer i arbejdets art eller omfang, når dette har naturlig sammenhæng med ydelserne i øvrigt. Entreprenøren har ret til at udføre arbejdet, medmindre særlige forhold påpeges af bygherren. Ændringer medfører ofte ekstrabetaling, eller forsinkelse og forstyrrelser. == Bygherrens ydelse == == Entreprenørens ydelse == == Risiko og aflevering == == Forsinkelse == == Mangler == == Tekniske rådgivere == == Skadeforvoldelse og forsikring == == Sikkerhedsstillelse == == Tvister == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. 470f31c9095f4e242b6e49414f9e72e64a9bef8d 281 277 2007-11-15T14:48:31Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Entrepriseret]] == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914 AB 92] og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Entreprisekontrakten == Entrepriseaftaler er kendetegnet ved at * kontraktsmaterialet ofte er meget omfattende, * indgåelsen sker successivt, * kontrakten ofte suppleres med efterfølgende aftaler. Hvilke dokumenter der har gyldighed, besvares ved anvendelse af almindelige aftaleretlige fortolknings- og udfyldningsregler. Princippet om at nyere dokumenter går forud for ældre, finder ikke altid anvendelse. Ældre tegninger kan indeholde vigtige detaljer. === Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde&nbsp;? === Ekstraarbejde begrunder krav om ekstrabetaling. Bygherren har derfor interesse i at arbejdet indføres som kontraktsarbejde. Anerkendelse af ekstraarbejde kan støttes på: * et aftalesynpunkt ** Aftaleindholdet taler for entreprenørens har påtaget sig mindre forpligtelse. ** Ekstraarbejdet kan være efter fast pris eller efter regning. * et forudsætningssynspunkt * et risikosynspunkt ** Uforudsete omstændigheder. HR: bygherren bærer risikoen. * et offergrænsesynspunkt Synspunkter kan smelte sammen til en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt for forudsætningerne ved aftaleindgåelsen. Stor betydning om ''entreprenøren har gjort opmærksom på merarbejdet'', og om ''bygherren har reklameret'' over for et fremsat krav. === Ændringsret === Bygherren kan efter AB 92 § 14 forlange ændringer i arbejdets art eller omfang, når dette har naturlig sammenhæng med ydelserne i øvrigt. Entreprenøren har ret til at udføre arbejdet, medmindre særlige forhold påpeges af bygherren. Ændringer medfører ofte ekstrabetaling, eller forsinkelse og forstyrrelser. == Bygherrens ydelse == === Betaling === Acontobetalingssystemet Betalingsplansystemet Prisregulering Slutopgørelse Renter === Udbudsgrundlag m.v. === '''Krav til udbudsmaterialet:''' * klart hvad der skal udføres * klart hvornår det skal udføres ** start- og sluttidspunkt skal som minimum være anført. Entreprenøren har dog en vis pligt til at søge faktiske spørgsmål besvaret. Entreprenøren må kunne forudsætte at bygherren har foretaget forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige i forhold til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse. Bygherren bærer således risikoen for uforudsete forhindringer. '''Eventuel pligt til omsorg for byggestyring''' Er der tale om fagentreprise, skal bygherren drage omsorg for at arbejdet koordineres mellem fagentreprenørerne. '''Eventuelt forpligtet til at levere materialer''' Bygherren kan ved aftalen forpligte sig til at stå for levering af materialer. == Entreprenørens ydelse == == Risiko og aflevering == == Forsinkelse == == Mangler == == Tekniske rådgivere == == Skadeforvoldelse og forsikring == == Sikkerhedsstillelse == == Tvister == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. 5c71a4c5cd0339c09edc983c5f9ee6918c392589 282 281 2007-11-15T19:05:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Entrepriseret]] == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914 AB 92] og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Entreprisekontrakten == Entrepriseaftaler er kendetegnet ved at * kontraktsmaterialet ofte er meget omfattende, * indgåelsen sker successivt, * kontrakten ofte suppleres med efterfølgende aftaler. Hvilke dokumenter der har gyldighed, besvares ved anvendelse af almindelige aftaleretlige fortolknings- og udfyldningsregler. Princippet om at nyere dokumenter går forud for ældre, finder ikke altid anvendelse. Ældre tegninger kan indeholde vigtige detaljer. === Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde&nbsp;? === Ekstraarbejde begrunder krav om ekstrabetaling. Bygherren har derfor interesse i at arbejdet indføres som kontraktsarbejde. Anerkendelse af ekstraarbejde kan støttes på: * et aftalesynpunkt ** Aftaleindholdet taler for entreprenørens har påtaget sig mindre forpligtelse. ** Ekstraarbejdet kan være efter fast pris eller efter regning. * et forudsætningssynspunkt * et risikosynspunkt ** Uforudsete omstændigheder. HR: bygherren bærer risikoen. * et offergrænsesynspunkt Synspunkter kan smelte sammen til en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt for forudsætningerne ved aftaleindgåelsen. Stor betydning om ''entreprenøren har gjort opmærksom på merarbejdet'', og om ''bygherren har reklameret'' over for et fremsat krav. === Ændringsret === Bygherren kan efter AB 92 § 14 forlange ændringer i arbejdets art eller omfang, når dette har naturlig sammenhæng med ydelserne i øvrigt. Entreprenøren har ret til at udføre arbejdet, medmindre særlige forhold påpeges af bygherren. Ændringer medfører ofte ekstrabetaling, eller forsinkelse og forstyrrelser. == Bygherrens ydelse == === Betaling === '''Acontobetalingssystemet''' Beskrevet i AB92 § 22, stk. 1-3. Entreprenøren har ret til betaling for udført arbejde én gang i måneden. Bygherren skal godkende acontobegæringen, og herefter betale senest 15 arbejdsdage (rentemæssigt er der tale om løbedage) efter modtagelsen. Acontoværdien er ikke begrænset til byggepladsens værditilvækst, også midlertidige adgangsveje o.l. kan faktureres.<br> Entreprenøren kan kun kræve betaling for materialer mere end 20 dage før deres anvendelse, hvis aftalt. Ekstraarbejde honoreres efter acontosystemet, hvis ikke andet er aftalt. '''Betalingsplansystemet''' Betalingen følger en fastlagt tidsplan. Bygherren gives ikke løbedage for betaling.<br> '''Prisregulering''' Udgangspunktet er at entreprenøren ikke kan kræve prisregulering.<br> '''Slutopgørelse''' Entreprenøren kan ikke komme med yderligere krav, når bygherren har modtaget slutopgørelsen, medmindre han taget specificeret forbehold herom.<br> Skyldes det en forglemmelse at vederlagskravet ikke figurerer i slutopgørelsen, kan efterfølgende krav honoreres. '''Renter''' Forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. === Udbudsgrundlag m.v. === '''Krav til udbudsmaterialet:''' * klart hvad der skal udføres * klart hvornår det skal udføres ** start- og sluttidspunkt skal som minimum være anført. Entreprenøren har dog en vis pligt til at søge faktiske spørgsmål besvaret. Entreprenøren må kunne forudsætte at bygherren har foretaget forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige i forhold til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse. Bygherren bærer således risikoen for uforudsete forhindringer. '''Eventuel pligt til omsorg for byggestyring''' Er der tale om fagentreprise, skal bygherren drage omsorg for at arbejdet koordineres mellem fagentreprenørerne. '''Eventuelt forpligtet til at levere materialer''' Bygherren kan ved aftalen forpligte sig til at stå for levering af materialer. == Entreprenørens ydelse == == Risiko og aflevering == == Forsinkelse == == Mangler == == Tekniske rådgivere == == Skadeforvoldelse og forsikring == == Sikkerhedsstillelse == == Tvister == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. 67f33fa24d11a4a7cbb577b9c28df0c887c23de6 283 282 2007-11-15T19:07:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Entrepriseret]] == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914 AB 92] og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Entreprisekontrakten == Entrepriseaftaler er kendetegnet ved at * kontraktsmaterialet ofte er meget omfattende, * indgåelsen sker successivt, * kontrakten ofte suppleres med efterfølgende aftaler. Hvilke dokumenter der har gyldighed, besvares ved anvendelse af almindelige aftaleretlige fortolknings- og udfyldningsregler. Princippet om at nyere dokumenter går forud for ældre, finder ikke altid anvendelse. Ældre tegninger kan indeholde vigtige detaljer. === Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde&nbsp;? === Ekstraarbejde begrunder krav om ekstrabetaling. Bygherren har derfor interesse i at arbejdet indføres som kontraktsarbejde. Anerkendelse af ekstraarbejde kan støttes på: * et aftalesynpunkt ** Aftaleindholdet taler for entreprenørens har påtaget sig mindre forpligtelse. ** Ekstraarbejdet kan være efter fast pris eller efter regning. * et forudsætningssynspunkt * et risikosynspunkt ** Uforudsete omstændigheder. HR: bygherren bærer risikoen. * et offergrænsesynspunkt Synspunkter kan smelte sammen til en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt for forudsætningerne ved aftaleindgåelsen. Stor betydning om ''entreprenøren har gjort opmærksom på merarbejdet'', og om ''bygherren har reklameret'' over for et fremsat krav. === Ændringsret === Bygherren kan efter AB 92 § 14 forlange ændringer i arbejdets art eller omfang, når dette har naturlig sammenhæng med ydelserne i øvrigt. Entreprenøren har ret til at udføre arbejdet, medmindre særlige forhold påpeges af bygherren. Ændringer medfører ofte ekstrabetaling, eller forsinkelse og forstyrrelser. == Bygherrens ydelse == Bygherrens hovedforpligtelse er at betale vederlaget. === Betaling === '''Acontobetalingssystemet''' Beskrevet i AB92 § 22, stk. 1-3. Entreprenøren har ret til betaling for udført arbejde én gang i måneden. Bygherren skal godkende acontobegæringen, og herefter betale senest 15 arbejdsdage (rentemæssigt er der tale om løbedage) efter modtagelsen. Acontoværdien er ikke begrænset til byggepladsens værditilvækst, også midlertidige adgangsveje o.l. kan faktureres.<br> Entreprenøren kan kun kræve betaling for materialer mere end 20 dage før deres anvendelse, hvis aftalt. Ekstraarbejde honoreres efter acontosystemet, hvis ikke andet er aftalt. '''Betalingsplansystemet''' Betalingen følger en fastlagt tidsplan. Bygherren gives ikke løbedage for betaling.<br> '''Prisregulering''' Udgangspunktet er at entreprenøren ikke kan kræve prisregulering.<br> '''Slutopgørelse''' Entreprenøren kan ikke komme med yderligere krav, når bygherren har modtaget slutopgørelsen, medmindre han taget specificeret forbehold herom.<br> Skyldes det en forglemmelse at vederlagskravet ikke figurerer i slutopgørelsen, kan efterfølgende krav honoreres. '''Renter''' Forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. === Udbudsgrundlag m.v. === '''Krav til udbudsmaterialet:''' * klart hvad der skal udføres * klart hvornår det skal udføres ** start- og sluttidspunkt skal som minimum være anført. Entreprenøren har dog en vis pligt til at søge faktiske spørgsmål besvaret. Entreprenøren må kunne forudsætte at bygherren har foretaget forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige i forhold til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse. Bygherren bærer således risikoen for uforudsete forhindringer. '''Eventuel pligt til omsorg for byggestyring''' Er der tale om fagentreprise, skal bygherren drage omsorg for at arbejdet koordineres mellem fagentreprenørerne. '''Eventuelt forpligtet til at levere materialer''' Bygherren kan ved aftalen forpligte sig til at stå for levering af materialer. == Entreprenørens ydelse == == Risiko og aflevering == == Forsinkelse == == Mangler == == Tekniske rådgivere == == Skadeforvoldelse og forsikring == == Sikkerhedsstillelse == == Tvister == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. de52ce6aa5b2353ce0d9d0706ce160880980a5a8 8 42 255 138 2007-11-08T09:08:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Hukommelsesteknik @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Hukommelsesteknik]] &gt; @ Hukommelsesteknik * Sagsbehandling @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Forvaltningsret]] &gt; [[Sagsbehandling]] @ Sagsbehandling * Forvaltningsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Forvaltningsret]] &gt; @ Forvaltningsret * Tingsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Tingsret]] &gt; @ Tingsret * Obligationsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Obligationsret]] &gt; @ Obligationsret * Entrepriseret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Entrepriseret]] &gt; @ Entrepriseret<br> * OffTopic @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[OffTopic]] &gt; @ OffTopic * default @ [[Velkommen|Forside]] &gt; @ Forside 094402b38f707e6c3cda6499c6a487ccd232af73 0 1 257 248 2007-11-08T09:14:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk|skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk|www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 803df7a5dc13dec6fc1f352ba8d27eae55952414 258 257 2007-11-08T09:15:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk|skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk|www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. dd90fc44fa430e6d7397335bdb550c267f8bb3ea 259 258 2007-11-08T09:16:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 833e9884584c96310fa67332722b5dfdccd1c370 261 259 2007-11-10T11:54:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 6d0c9279cb44501dc95e1a8a4120753e7ad061d8 262 261 2007-11-10T11:55:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 5522d172c9d6c15b8d649f919816325cac61195c 0 44 260 241 2007-11-08T09:46:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. ==Sælgers standsningsret== ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 51437245bea57281edcca4b0e66844f32153f400 268 260 2007-11-12T12:15:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. === Sælgers standsningsret === ==Ejendomsforbehold== ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 05a1d247ba46feee19c7cf47e0505fef767b7c30 269 268 2007-11-12T12:16:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs ==Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer== [[Billede:O-E-K.jpg]] ===Konflikten=== Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. ===Genstanden er overgivet til køberen=== ;Hovedregel: :Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel: # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. === Sælgers standsningsret === === Ejendomsforbehold === ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 609c0bb046d689ed6b16a08ebdb4913752cb1731 270 269 2007-11-12T12:34:22Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber<br> === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. === Ejendomsforbehold === ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. e7c769f82e8ee772fb84f9dd9051a6b76407be12 271 270 2007-11-12T13:37:00Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. ea15a88dc98df6e1859dbc5dc9e0e35e03864286 273 271 2007-11-13T07:42:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. ;4 undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. købelovens § 28, stk. 2. # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. købelovens § 41. === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 6980695612d126f9e71fefb5e2b416c55e483c1b 278 273 2007-11-15T07:01:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;4 undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende (Ejendomsretten 1, s. 119-122). #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. c693ea691033aaa9e253ab37ad2b418505e9c020 279 278 2007-11-15T07:03:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 8b159d3762f00ee7b685e394ead8147f8cd8da16 280 279 2007-11-15T08:22:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. ==Vindikation og eksstinktion== '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 4e4dc0fd4f982e09c0ae62ce0a52edee464b562f 293 280 2007-11-20T08:12:42Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="CONTENT-TYPE"></meta><title></title><meta content="OpenOffice.org 2.3 (Linux)" name="GENERATOR"></meta> <style type="text/css">&lt;!-- @page { size: 21cm 29.7cm; margin: 2cm } P { margin-bottom: 0.21cm } --&gt;</style> '''Vindikation: udg. pkt (retsteknisk) = der kan vindiceres.''' <br> Den oprindeligt berettigede(E) – mellemhandleren(M) – 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt: <br> # Der skal være sket rådighedsberøvelse ift. E(167ø) ## M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL§83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)'' <br> # Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ## Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§10-16 ## Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§54-55 ### Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ### '''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ## Det kan han, når vi taler om rvl §14 ## Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl §34 ## Mht. KL §83: her forudsættes det ligesom i km §§54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ## '''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og % ekstinktion. <br> # Aftaleerhververen ## Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ### Simpel uagtsomhed så ej god tro ##### (Opgaveteknisk: hr = god tro) ##### Men husk s. 172: bevisbyrden påhviler AE! ### Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i Ms besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret). <br> <br> # ”Noget mere” ## Uforsigtighed fra E´s side ### Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ### Forhandlergrundsætningen #### Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed ##### Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ## Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ### På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde. <br> Særligt om dobbeltdispositioner: overgivelse får videregående betydning end foroven. Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> '''Vigtige citater:''' A) ”Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side”, s. 192. B) ”Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand”, s. 159. <br> '''Vigtigt iøvrigt:'''A)''''''Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 3f7250b12391c7d835bd249d37b6a68a3b86582b 294 293 2007-11-20T08:16:03Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. aa444356f0ae2f660e23e9cc93a0f7c810cf82f0 295 294 2007-11-20T08:26:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) – mellemhandleren(M) – 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> # Der skal være sket rådighedsberøvelse ift. E(167ø)<br> ## M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL§83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)''<br> # Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ## Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§10-16<br> ## Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§54-55 ### Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ### '''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ## Det kan han, når vi taler om rvl §14 ## Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl §34 ## Mht. KL §83: her forudsættes det ligesom i km §§54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ## '''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og&nbsp;% ekstinktion.<br> <br> # Aftaleerhververen ## Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ### Simpel uagtsomhed så ej god tro #### (Opgaveteknisk: hr = god tro) #### Men husk s. 172: bevisbyrden påhviler AE! ### Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i Ms besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> # ”Noget mere” ## Uforsigtighed fra E´s side ### Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ### Forhandlergrundsætningen #### Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed ##### Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ## Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ### På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> Særligt om dobbeltdispositioner: overgivelse får videregående betydning end foroven. Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> '''Vigtige citater:''' A) ”Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side”, s. 192. B) ”Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand”, s. 159. <br> '''Vigtigt iøvrigt:''' A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 7be7b24b51d029f590f5c9239f5c30d4644f75d3 296 295 2007-11-20T09:30:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) – mellemhandleren(M) – 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> # Der skal være sket rådighedsberøvelse ift. E(167ø)<br> ## M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL§83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)''<br> # Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ## Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§10-16<br> ## Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§54-55 ### Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ### '''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ## Det kan han, når vi taler om rvl §14 ## Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl §34 ## Mht. KL §83: her forudsættes det ligesom i km §§54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ## '''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og&nbsp;% ekstinktion.<br> <br> # Aftaleerhververen ## Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ### Simpel uagtsomhed så ej god tro #### (Opgaveteknisk: hr = god tro) #### Men husk s. 172: bevisbyrden påhviler AE! ### Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i Ms besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> # ”Noget mere” ## Uforsigtighed fra E´s side ### Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ### Forhandlergrundsætningen #### Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed ##### Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ## Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ### På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> ;Særligt om dobbeltdispositioner:overgivelse får videregående betydning end foroven. :Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. :Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> ;Vigtige citater:A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192. :B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159. <br> ;Vigtigt iøvrigt:A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. :B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. e4d6d4cd330c92ce40f5afc0fb6984125efd5133 299 296 2007-11-22T07:22:59Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) – mellemhandleren(M) – 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> # Der skal være sket '''rådighedsberøvelse''' ift. E(167ø)<br> ## M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL§83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)<br>''<br> # '''Besiddelse hos mellemledet'''<br>Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ## Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§10-16<br> ## Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§54-55 ### Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ### '''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ## Det kan han, når vi taler om rvl §14 ## Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl §34 ## Mht. KL §83: her forudsættes det ligesom i km §§54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ## '''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og&nbsp;% ekstinktion.<br> <br> # '''Aftaleerhververen i begrundet god tro''' ## Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ### Simpel uagtsomhed så ej god tro #### (Opgaveteknisk: hr = god tro) #### Men husk s. 172: bevisbyrden påhviler AE! ### Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i Ms besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> # '''"Noget mere"''' ## Uforsigtighed fra E´s side ### Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ### Forhandlergrundsætningen #### Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed ##### Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ## Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ### På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> ;Særligt om dobbeltdispositioner:overgivelse får videregående betydning end foroven. :Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. :Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> ;Vigtige citater:A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192. :B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159. <br> ;Vigtigt iøvrigt:A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. :B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 3804a25fbdd7dd609ae136376016a155c852db52 300 299 2007-11-22T07:29:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) – mellemhandleren(M) – 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> # Der skal være sket '''rådighedsberøvelse''' ift. E(167ø)<br> ## M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL§83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)<br>''<br> # '''Besiddelse hos mellemledet'''<br>Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ## Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§10-16<br> ## Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§54-55 ### Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ### '''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ## Det kan han, når vi taler om rvl §14 ## Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl §34 ## Mht. KL §83: her forudsættes det ligesom i km §§54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ## '''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og -ekstinktion.<br> <br> # '''Aftaleerhververen i begrundet god tro''' ## Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ### Simpel uagtsomhed så ej god tro #### (Opgaveteknisk: hr = god tro) #### Men husk s. 172: bevisbyrden påhviler AE! ### Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i Ms besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> # '''"Noget mere"''' ## Uforsigtighed fra E´s side ### Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ### Forhandlergrundsætningen #### Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed ##### Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ## Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ### På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> ;Særligt om dobbeltdispositioner:overgivelse får videregående betydning end foroven. :Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. :Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> ;Vigtige citater:A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192. :B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159. <br> ;Vigtigt iøvrigt:A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. :B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. cbab6aed8debf20337c185fdefdf882782d85851 301 300 2007-11-22T08:07:23Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) – mellemhandleren(M) – 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> # Der skal være sket '''rådighedsberøvelse''' ift. E(167ø)<br> ## M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL§83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)<br>''<br> # '''Besiddelse hos mellemledet'''<br>Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ## Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§10-16<br> ## Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§54-55 ### Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ### '''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ## Det kan han, når vi taler om rvl §14 ## Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl §34 ## Mht. KL §83: her forudsættes det ligesom i km §§54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ## '''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og -ekstinktion.<br> <br> # '''Aftaleerhververen i begrundet god tro''' ## Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ### Simpel uagtsomhed =&gt; ond tro #### (Opgaveteknisk: HR: god tro) #### Bevisbyrden for god tro påhviler AE! ### Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i M's besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> # '''"Noget mere"''' ## Uforsigtighed fra E's side ### Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ### Forhandlergrundsætningen #### Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed ##### Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ## Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ### På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> ;Særligt om dobbeltdispositioner:overgivelse får videregående betydning end foroven. :Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. :Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> ;Vigtige citater:A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192. :B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159. <br> ;Vigtigt iøvrigt:A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. :B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. cd084b7c62810e0bb71399f172f84976bcc17c09 0 64 263 2007-11-10T11:56:41Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} 6ec8efdb5aff3acca873803418b4144207ce4b71 264 263 2007-11-10T12:10:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Afgrænsningen mellem selskabsformerne === === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[/wiki/index.php?title=Speciel:ISBN-søgning&isbn=9788757414783|ISBN 978-87-574-1478-3]] 0d100972c7315344bc21291ab4081bcb8baefe1a 265 264 2007-11-10T12:11:42Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Afgrænsningen mellem selskabsformerne === === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 e55b220033334c93b8bb838e9ea13d79c5921397 266 265 2007-11-12T07:38:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 d46748f8b3708c4139410ff12aae4518a748de80 285 266 2007-11-19T12:52:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === === Stiftelse === === Interne forhold === === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 f08b175e14d4ad84b09bcd3a83f32455a8c856f0 286 285 2007-11-19T13:44:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * Formueretligt :Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. * ** Tinglysningsmæssigt : :Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. * ** Panteretligt : :Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * Navneretligt :Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * Procesretligt :Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238. :Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. * ** Fogedretligt : :Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * Konkursretligt :Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer. :Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning) :Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * Strafferetligt :Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * Forvaltningsretligt :Anerkendes som partssubjekt. * ** Skatteretligt : :Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. * ** Afgiftsmæssigt : :Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 56ece974c58388c6af24976fd4ed3267591bfb66 287 286 2007-11-19T13:46:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * Formueretligt :Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** Tinglysningsmæssigt ::Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** Panteretligt ::Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * Navneretligt :Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * Procesretligt :Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238. :Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** Fogedretligt ::Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * Konkursretligt :Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer. :Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning) :Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * Strafferetligt :Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * Forvaltningsretligt :Anerkendes som partssubjekt. ** Skatteretligt ::Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** Afgiftsmæssigt ::Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 123747f3669ef42d322a643439263f99351f2189 288 287 2007-11-19T13:52:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * Formueretlig <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** Tinglysningsmæssigt<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** Panteretligt<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * Navneretligt<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * Procesretligt<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** Fogedretligt<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * Konkursretligt<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * Strafferetligt<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * Forvaltningsretligt<br>Anerkendes som partssubjekt. ** Skatteretligt<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** Afgiftsmæssigt<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 d345e09f3effe27a121ecd18dff9d9c2f882ddc9 289 288 2007-11-19T13:55:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 6d40aa087f37a4731fbd3f713e5939f1e69186ae 291 289 2007-11-19T20:48:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. ==== Ledelsesmæssige forhold ==== Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis''' <span style="display: none;" id="1195505287774S">&nbsp;</span>'''''' : === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 a93e2fa498e3f75776056a2c6aad564702b93cdd 292 291 2007-11-19T20:49:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. ==== Ledelsesmæssige forhold ==== Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis''' === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 22a82848220215a7449b5ab856ae7d3ab032b1a5 297 292 2007-11-20T09:45:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. ==== Ledelsesmæssige forhold ==== Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. ==== Arbejdsforpligtelser ==== === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 a08eecc8b7021573336157f5f355556de2dad0a5 298 297 2007-11-20T10:20:10Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. ==== Ledelsesmæssige forhold ==== Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. ==== Arbejdsforpligtelser ==== ==== Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder ==== === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 fcfda23ca8f64d2343efd806484a62c2b861a1f9 302 298 2007-11-22T11:32:03Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: :* Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. :* Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. :* Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. :# Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. :# Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. :# Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. :# Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Interessentskaber == === Begreb, typer og retlig regulering === '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. === Stiftelse === === Interne forhold === Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. ==== Ledelsesmæssige forhold ==== Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. ==== Arbejdsforpligtelser ==== Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. ==== Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder ==== === Eksterne relationer === === Udtræden, udelukkelse og opløsning === == Aktieselskaber og anpartsselskaber == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN 978-87-574-1478-3 e2d5515deb25ef41cd144602cf06b8eed264c898 0 26 267 242 2007-11-12T10:58:32Z Christian 3 wikitext text/x-wiki ===Hvad betyder det?=== ;'''Mora''': :Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''' :Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordring]]shaveren. === Betydning for risiko === Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse. I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37. === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] 10221ed171e8e0600b9d47799801fc14591f9682 272 267 2007-11-12T18:38:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki ===Hvad betyder det?=== ;'''Mora''': :Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''' :Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordring]]shaveren. === Betydning for risiko === Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse. I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37. === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. * Gomard: Obligationsret, 2. del, 3. udgave, kapitel 16. [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] efa0d9a6bc3943f750db3b83c25bbd1e6a4a3546 6 65 284 2007-11-16T14:07:13Z Ing.jur 1 Juridisk bacheloropgave om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Århus Universitet af Johannes H. Hansen wikitext text/x-wiki Juridisk bacheloropgave om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Århus Universitet af Johannes H. Hansen e912fd9563aebbd561d228caf335f725f010b377 0 66 290 2007-11-19T15:01:01Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Når en borger ønsker at bebygge en grund, vil dette ofte kræve en forudgående tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. Der kan være tale om dispensation fra byggelinjer, fre... wikitext text/x-wiki Når en borger ønsker at bebygge en grund, vil dette ofte kræve en forudgående tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. Der kan være tale om dispensation fra byggelinjer, fredningsbestemmelser og lignende. Undertiden bliver de fornødne tilladelser og dispensationer ikke indhentet, eller de udstedes på et mangelfuldt grundlag der medfører deres ugyldighed. Er situationen imidlertid den at byggeriet allerede er afsluttet, har myndigheden pligt, efter plan og byggelov m.v., til at søge forholdet lovliggjort. <br> == Kilde == * [[Media:Jhh-bachelor.pdf|Bachelor opgave af Johannes Hessellund Hansen, om myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende.]]<br><br> e8d9185dc6e28bb6211dc5079e728a66d92c5570 0 67 303 2007-11-22T11:38:58Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæ... wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. == Stiftelse == == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[/wiki/index.php?title=Speciel:ISBN-søgning&isbn=9788757414783|ISBN 978-87-574-1478-3]] [[Category:Selskabsret]] 79a9a261c68f44386eb1c3dd2d6c230a9cefe4f8 0 64 304 302 2007-11-22T11:40:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: * Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. * Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. * Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. <br> ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. # Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. # Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. # Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. # Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == * [[Interessentskab]] * [[Aktieselskab]] <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[/wiki/index.php?title=Speciel:ISBN-søgning&isbn=9788757414783|ISBN 978-87-574-1478-3]] 49d89bdd06f6a123388e2edeea8872fae5a3d10a 313 304 2007-11-24T10:33:33Z Kim 12 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: * Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. * Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. * Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. <br> ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. # Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. # Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. # Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. # Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her:&nbsp;[http://www.ret-raad.dk/download.php?id=20030121141721551000001466961650 www.ret-raad.dk/download.php] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == * [[Interessentskab]] * [[Aktieselskab]] <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[/wiki/index.php?title=Speciel:ISBN-søgning&isbn=9788757414783|ISBN 978-87-574-1478-3]] 98432973c9b4e41672ddaab43f686fa9eaeb086e 314 313 2007-11-24T18:46:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;Interessentskab:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: * Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. * Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. * Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. <br> ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;Aktie- og anpartselskab:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. # Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. # Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. # Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. # Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her:&nbsp;[http://www.ret-raad.dk/download.php?id=20030121141721551000001466961650 www.ret-raad.dk/download.php] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == * [[Interessentskab]] * [[Aktieselskab]] <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 c6fa3a7eefd61424934c4dfab8f810c068d9872a 315 314 2007-11-24T18:47:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;[[Interessentskab]]:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;Kommanditselskab:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;Partnerselskab:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;Andelsselskab:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: * Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. * Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. * Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. <br> ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]]:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. # Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. # Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. # Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. # Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her:&nbsp;[http://www.ret-raad.dk/download.php?id=20030121141721551000001466961650 www.ret-raad.dk/download.php] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == * [[Interessentskab]] * [[Aktieselskab]] <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 a4736b79e21001bee67c5ff1785156be28852d40 316 315 2007-11-24T18:49:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Oversigt over selskabsretten}} == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;[[Interessentskab]]:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;[[Kommanditselskab]]:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;[[Partnerselskab]]:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;[[Andelsselskab]]:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: * Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. * Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. * Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. <br> ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]]:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. # Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. # Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. # Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. # Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her:&nbsp;[http://www.ret-raad.dk/download.php?id=20030121141721551000001466961650 www.ret-raad.dk/download.php] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == * [[Interessentskab]] * [[Aktieselskab]] <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 df63023b0ce3a363e38322a4d6de47af84a419f2 336 316 2007-11-28T07:56:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;[[Interessentskab]]:Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;[[Kommanditselskab]]:Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;[[Partnerselskab]]:Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab:Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab:Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;[[Andelsselskab]]:Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: * Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. * Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. * Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. <br> ;De liberale selskaber:Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]]:Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. # Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. # Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. # Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. # Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her:&nbsp;[http://www.ret-raad.dk/download.php?id=20030121141721551000001466961650 www.ret-raad.dk/download.php] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == * [[Interessentskab]] * [[Aktieselskab]] <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 81203c6a1830589dd925ac852f7f4b6fac281e79 8 42 305 255 2007-11-22T11:45:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Hukommelsesteknik @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Hukommelsesteknik]] &gt; @ Hukommelsesteknik * Sagsbehandling @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Forvaltningsret]] &gt; [[Sagsbehandling]] @ Sagsbehandling * Forvaltningsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Forvaltningsret]] &gt; @ Forvaltningsret * Tingsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Tingsret]] &gt; @ Tingsret * Obligationsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Obligationsret]] &gt; @ Obligationsret * Entrepriseret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Entrepriseret]] &gt; @ Entrepriseret * Selskabsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Selskabsret]] &gt; @ Selskabsret * OffTopic @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[OffTopic]] &gt; @ OffTopic * default @ [[Velkommen|Forside]] &gt; @ Forside eb2072d8f4bbd671f4796e5d844a134208785934 0 68 306 2007-11-22T11:46:38Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: [[Kategori:Selskabsret]] {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} wikitext text/x-wiki [[Kategori:Selskabsret]] {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} 9223a8523f401e0fb0bd220a1e2bc85151f5a3f4 335 306 2007-11-28T07:41:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Begreber == == Stiftelsen == == Forhøjelse af kapital == == Aktier og anparter == == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 573f6f088c4bf3899c092e97de6990aa66a3186c 337 335 2007-11-28T08:24:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == == Forhøjelse af kapital == == Aktier og anparter == == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 2895840b91b9372ae9d69375e126a8629a0cc2d1 339 337 2007-11-29T18:32:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == == Forhøjelse af kapital == == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan udstedes * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer) ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] d5cf90c05a9f3204659b70212abc816594581f77 0 67 307 303 2007-11-22T11:48:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. == Stiftelse == == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 43336231f666391957ad05cba33bb584ccc4c344 308 307 2007-11-22T11:50:18Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. == Stiftelse == == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] b824faa9d90d07cadf8e33ab56d97533a6bee12a 309 308 2007-11-22T11:52:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. == Stiftelse == == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 2a508dee6396ec6054e88d817ae1d0a1dcae4324 318 309 2007-11-25T14:46:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. == Stiftelse == == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 9f9d148fd6ed084beb0c7220d4944a14aa918ef9 319 318 2007-11-26T07:19:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 32f4f3a16f2276b18006b93e63ce3a40b8699e8c 320 319 2007-11-26T07:38:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] afdfabdc348142eff9c04dbd599768f4a52a7cad 321 320 2007-11-26T12:49:22Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 03e14beb72dc7e9b684071b50dd6d24143aa3cd4 322 321 2007-11-26T13:00:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] f8d57f1bc618c9aed63a4feddeaef58c4c889262 323 322 2007-11-26T13:03:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 81770217debde8131474b5c6eedc37064864ec62 328 323 2007-11-26T13:42:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation_dispositionsret.png|center]]Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 071ad7b2fe9a68abd14b1fc3392dbf98c7ca1ce0 329 328 2007-11-26T14:27:05Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. {{Todo|Selskabssignaturens grænser}} === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 4cf7960ed822ed15084dde9ffbfac611a982be5a 0 61 310 238 2007-11-22T16:31:29Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her skal FCKeditoren så testes for første gang! <br> == En lille overskrift == Lidt snak === Og en lidt mindre overskrift === Her kan der jo også stå noget! * Punktopstilling ** let og overskueligt. * Det følger dog ikke gumax skin! <br> Indsæt da et lille billede: [[Image:Tal-mand.gif]] ef9046fc5528fefd05ce52e1b1dd1598bc1eeacc 0 69 311 2007-11-23T10:43:17Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Begreb == wikitext text/x-wiki == Begreb == bcc73edb0c7fcf6391fe750f6173749e642916fb 312 311 2007-11-23T10:55:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. bbfc3438b3f748269c10859384e331f7f34e5132 341 312 2007-12-04T10:22:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. == Retspraksisudviklede produktansvar<br> == ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br> ;Retspraksisudviklede produktansvar:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug.<br> ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''.<br> Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. === Udviklingsskader === === Mellemhandlerens ansvar === == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven på retsinfo]. === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} <!--{11967637540580} --><!--{11967637540581} --> <div class="KAPITEL" id="K2"> Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelse. '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan ikke fraviges ved forudgående aftale til ulempe for skadelidte eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. Rene formuetab er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt. Skade på det defekte produkt er ikke omfattet. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|<span id="ctl00_MainContent_Broedtekst1">Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.</span>}} </div> Elektricitet og vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === === Defekt === === Ansvaret og erstatningen === === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === d498457ed31933dab4109c3a94ff0d6ef9aa3676 342 341 2007-12-04T10:24:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. == Retspraksisudviklede produktansvar<br> == ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br> ;Retspraksisudviklede produktansvar:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug.<br> ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''.<br> Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. === Udviklingsskader === === Mellemhandlerens ansvar === == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven på retsinfo]. === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} <!--{11967637540580} --><!--{11967637540581} --> <div class="KAPITEL" id="K2"> Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelse. '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan ikke fraviges ved forudgående aftale til ulempe for skadelidte eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. Rene formuetab er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt. Skade på det defekte produkt er ikke omfattet. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === === Defekt === === Ansvaret og erstatningen === === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === dcf15dc2e78afcf591e0c6a4d0dd33dee68d7554 343 342 2007-12-04T10:26:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. == Retspraksisudviklede produktansvar<br> == ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br> ;Retspraksisudviklede produktansvar:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug.<br> ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''.<br> Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. === Udviklingsskader === === Mellemhandlerens ansvar === == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven på retsinfo]. === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} <!--{11967639843860} --><!--{11967639843861} --> <div id="K2" class="KAPITEL"> Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelse. '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan ikke fraviges ved forudgående aftale til ulempe for skadelidte eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. Rene formuetab er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt. Skade på det defekte produkt er ikke omfattet. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === === Defekt === === Ansvaret og erstatningen === === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === 6da0cd232e0f0893f633eb18c44dbc1c7f00d86b 344 343 2007-12-04T10:28:23Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent. ;Retspraksisudviklede produktansvar:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. === Udviklingsskader === === Mellemhandlerens ansvar === == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven på retsinfo]. === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelse. '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan ikke fraviges ved forudgående aftale til ulempe for skadelidte eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. Rene formuetab er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt. Skade på det defekte produkt er ikke omfattet. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === === Defekt === === Ansvaret og erstatningen === === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === 6ca579e6b4809c91d7df2c80b583276823f43dfe 346 344 2007-12-06T06:40:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent. ;Retspraksisudviklede produktansvar:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. === Udviklingsskader === === Mellemhandlerens ansvar === == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven på retsinfo]. === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelse. '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan ikke fraviges ved forudgående aftale til ulempe for skadelidte eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. Rene formuetab er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt. Skade på det defekte produkt er ikke omfattet. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === === Defekt === === Ansvaret og erstatningen === === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === b614df5f7cc007fda674e10ce9e6a2cf48679dfc 347 346 2007-12-06T08:01:14Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. Rene formuetab er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt. Skade på det defekte produkt er ikke omfattet. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === === Defekt === === Ansvaret og erstatningen === === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === efcb86151be5f515ed733d15bd32454eaa121d68 348 347 2007-12-06T09:29:50Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Ansvaret og erstatningen === === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === <br> be6f866934f96d5d60ca30a5d0b8ac17a171e623 349 348 2007-12-06T09:48:41Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> ''Dette gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === <br> a50c8b8ccc504a65d686107e5e7e4035195b2a25 350 349 2007-12-06T09:50:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === <br> a9060d94a675b988f0923b7d7cd357df59cfb351 351 350 2007-12-06T10:01:10Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''''''''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === === Forældelse === <br> b42cd65fad9475406d79f1314722663c624ccd75 352 351 2007-12-06T10:23:20Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''''''''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === <br> b4071f4ba467ebf503affc488a2dc10cd5d3d026 353 352 2007-12-06T10:25:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''''''''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. <br> 0cef7dad3cddbdc2f31763e1f3b53e9884524078 6 70 317 2007-11-25T13:45:31Z Ing.jur 1 Oversigt over ophørstidspunkter. wikitext text/x-wiki Oversigt over ophørstidspunkter. f2799f69bd9ab47b144ef29e587e06342e5b729e 6 71 324 2007-11-26T13:31:54Z Ing.jur 1 Illustration af Legitimation og dispositionsret (fuldmagt og bemyndigelse). wikitext text/x-wiki Illustration af Legitimation og dispositionsret (fuldmagt og bemyndigelse). fcf79e5d23ab5c1b0f7833cdfdbbd4beb0f2cb74 325 324 2007-11-26T13:32:47Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Legitimation dispositionsret.png]]" op wikitext text/x-wiki Illustration af Legitimation og dispositionsret (fuldmagt og bemyndigelse). fcf79e5d23ab5c1b0f7833cdfdbbd4beb0f2cb74 326 325 2007-11-26T13:33:46Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Legitimation dispositionsret.png]]" op: Gendannet til version fra 26. november 2007, 13:31 wikitext text/x-wiki Illustration af Legitimation og dispositionsret (fuldmagt og bemyndigelse). fcf79e5d23ab5c1b0f7833cdfdbbd4beb0f2cb74 327 326 2007-11-26T13:34:17Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Legitimation dispositionsret.png]]" op wikitext text/x-wiki Illustration af Legitimation og dispositionsret (fuldmagt og bemyndigelse). fcf79e5d23ab5c1b0f7833cdfdbbd4beb0f2cb74 0 1 330 262 2007-11-27T09:16:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. * [http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. d4f6270d770adc9e36418c44d48b29ad393f130f 331 330 2007-11-27T12:46:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === Privatret === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | === Offentlig ret === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura studerende === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. * [http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> * [http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. c26aa559a0fde01925062a60e44386441beb643f 0 72 332 2007-11-28T07:13:14Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Retten og samfundet == * [[Retten og samfundet]] == Retslære == * [[Retslære]] == Retssociologi == * [[Retssociologi]] wikitext text/x-wiki == Retten og samfundet == * [[Retten og samfundet]] == Retslære == * [[Retslære]] == Retssociologi == * [[Retssociologi]] e7ca6c6eb6690d3fed30809545a512a9781375d4 333 332 2007-11-28T07:14:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Retten og samfundet == * [[Retten og samfundet]] == Retslære == * [[Almindelig retslære]] == Retssociologi == * [[Retssociologi]] 5f6df7b26702fa4c9d435d98b96f4919cb3f9121 0 73 334 2007-11-28T07:26:28Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === === Parsons, Talcott<br> === === Luhmann, Niklas<br> === === Bredemaier, Harry<br> === === Merton, K. R.<br> === === Marx, Kar... wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === === Parsons, Talcott<br> === === Luhmann, Niklas<br> === === Bredemaier, Harry<br> === === Merton, K. R.<br> === === Marx, Karl<br> === === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === 2e4c6add6a14c5b34881c4107a2266df171238ea 338 334 2007-11-28T18:48:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === === Luhmann, Niklas<br> === === Bredemaier, Harry<br> === === Merton, K. R.<br> === === Marx, Karl<br> === === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === 915765204453aa0076e80c0ebe34022d78810db3 340 338 2007-12-02T14:18:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === === Merton, K. R.<br> === === Marx, Karl<br> === === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === 02acc54773be7f659a9c7075da2de8fc6ec1a48a 0 74 345 2007-12-04T19:30:46Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Samling af information primært/kun interessant for studjur. == Den nye karakterskala == {| cellspacing="3" cellpadding="1" border="0" |- | width="15" align="center" | 12 | En... wikitext text/x-wiki Samling af information primært/kun interessant for studjur. == Den nye karakterskala == {| cellspacing="3" cellpadding="1" border="0" |- | width="15" align="center" | 12 | En fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 10 | En fortrinlig præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 7 | En god præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. |- | width="15" align="center" | 4 | En jævn præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 02 | En tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | 00 | En utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | -3 | En helt uacceptabel præstation. |} a66df511eb4d23561dfdde1017399d415fd01063 0 69 354 353 2007-12-06T10:27:54Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''''''''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. <br> 84ed2cf559c1fe6bf35d25b045c308a10e6b269c 391 354 2007-12-13T18:01:20Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. <br> Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. <br> f376dc3dfda6be4ecfe67c7cb29a6f6f6bcb5190 393 391 2007-12-13T18:54:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. <br> Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. <br> 9722ef3f72653edc74bbbb62c9241e009adeb709 396 393 2007-12-16T10:27:19Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. <br> Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. * Gomard, Obligationsret 1. del, s. 146-147. <br> 377fc4f8ffd5a6ab1ada4a9107c653ff261ae78a 6 75 355 2007-12-10T07:46:29Z Ing.jur 1 Opsummering af Gomards obligationsret del I+II+III wikitext text/x-wiki Opsummering af Gomards obligationsret del I+II+III 33b2e79e8fc1123a93b00408120a50d81866e498 0 1 356 331 2007-12-11T06:35:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret]] === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Forældelse]] * [[Lejeret]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | valign="top" | === [[Offentlig ret]] === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === Anden jura === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === Links === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. * [http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> * [http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. a1f180b5cd97e6ddffeaa8a9195c74f0fb993995 382 356 2007-12-13T13:07:19Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret]] === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Forældelse]] * [[Lejeret]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | valign="top" | === [[Offentlig ret]] === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === [[Anden jura]] === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. * [http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> * [http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == Emner der ikke nødvendigvis er juridiske == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. c06dd7bafba1f823a69c2332bb71de888fbfd634 383 382 2007-12-13T13:08:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret]] === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Forældelse]] * [[Lejeret]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | valign="top" | === [[Offentlig ret]] === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === [[Anden jura]] === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. * [http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> * [http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == Teknisk værktøj == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 2acd5cb7450cf89c37d6ab1c7e3f454a6f5233cb 384 383 2007-12-13T13:08:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information sat sammen af frivillige. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret]] === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Forældelse]] * [[Lejeret]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | | valign="top" | === [[Offentlig ret]] === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === [[Anden jura]] === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. * [http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> * [http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj|Teknisk værktøj]] == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 97e6f77fdef28d99862983d6478c7a469ef6d34a 0 76 357 2007-12-11T06:37:51Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Formueretlige emner == == Familie- og arveretlige emner == * Familieret * Arveret wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == == Familie- og arveretlige emner == * Familieret * Arveret 01dfab26ab15cbbf61c7a6420ee4f651122b1e55 358 357 2007-12-11T06:41:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == * Almindelig formueret ** [[Obligationsret]] ** [[Tingsret]] ** [[Selskabsret]] ** [[Panteret]] ** [[Erstatningsret]] ** [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Lejeret]] * [[Forældelse]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] 34abc766792357e741a114830c50b5c880e41187 0 77 359 2007-12-11T09:16:32Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje''... wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1-<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik'''''''''''''''<br>'' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven] på retsinfo.dk.<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven] på retsinfo.dk. == Anvendelsesområde<br> == == Hus, husrum eller lokaler<br> == == Lejeaftalen<br> == == Lejens størrelse<br> == == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 85e0d73ccf5002ea6917f7053bde1ffa9fa8444b 360 359 2007-12-11T09:17:29Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven] på retsinfo.dk.<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven] på retsinfo.dk. == Anvendelsesområde<br> == == Hus, husrum eller lokaler<br> == == Lejeaftalen<br> == == Lejens størrelse<br> == == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 18d63b936d0728705108bac36e95fa0d2d11fcf5 361 360 2007-12-11T09:21:31Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == == Hus, husrum eller lokaler<br> == == Lejeaftalen<br> == == Lejens størrelse<br> == == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 4bc93e442c62d8af9e2729ee427faa3b14c22dae 362 361 2007-12-11T09:44:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''faktiske anvendelse'' og ikke den aftalte der er afgørende. Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. == Hus, husrum eller lokaler<br> == == Lejeaftalen<br> == == Lejens størrelse<br> == == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 9d617e7d181c492d7be7b492c8261d0e6b1f5566 363 362 2007-12-11T09:52:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''faktiske anvendelse'' og ikke den aftalte der er afgørende. Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stalde, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == == Lejens størrelse<br> == == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 33b48602cbbf5985fdc9f65ee30cfa7286f96b25 364 363 2007-12-11T10:10:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''faktiske anvendelse'' og ikke den aftalte der er afgørende. Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stalde, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 5936ca6aca76d724300cea173dc7d3c089dd9e52 365 364 2007-12-11T10:32:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''faktiske anvendelse'' og ikke den aftalte der er afgørende. Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stalde, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === === Beboelseslejemål === == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> ffe79510370353efb049efff7ee25e16a263ff57 366 365 2007-12-11T10:33:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stalde, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === === Beboelseslejemål === == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 6d75acfe6652da6843268b2625d05cc1a3fec3eb 367 366 2007-12-11T10:56:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stalde, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 5cbcfdde59a785231fbeb7c3c9b4892d990a6852 368 367 2007-12-11T12:45:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stalde, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 73beaab306649449df0e7ce12ce482708a798df4 369 368 2007-12-11T13:29:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stalde, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 1f65206b0b226aa48b3d6cd48965e02d51be85f8 372 369 2007-12-12T18:00:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> fb4ce5cf2582f7f00aa4ebeaf82960209caa31ef 373 372 2007-12-12T18:58:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. Lejer har ikke krav på at kunne fremleje eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ==== Fremleje ==== == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 8fa07d96c511caeda0508394deae36d3ea1f7ce6 374 373 2007-12-12T18:58:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ==== Fremleje ==== == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 236ede27768b230ea5b5a50cf759bdbaddf98620 375 374 2007-12-12T19:04:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 13033fa5700c63938c7e1954cdac730fcd37751c 376 375 2007-12-12T19:17:19Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== Lejer af beboelseslejemål har ret til at fremleje hele eller dele af sit lejemål, når betingelserne i LL §§ 69 og 70 er opfyldt. Altid ret til at fremleje op til ''halvdelen'' af sin bolig, jf. LL § 69, stk. 1. Kan fremleje ''op til 2 år'', hvis fravær skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse e.l.. Udlejer kan ''modsætte sig''. == Opsigelse<br> == == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 6ba19df2f80b12d7c8fe9ba4033dfd0cd426d64c 377 376 2007-12-12T19:36:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== Lejer af beboelseslejemål har ret til at fremleje hele eller dele af sit lejemål, når betingelserne i LL §§ 69 og 70 er opfyldt. Altid ret til at fremleje op til ''halvdelen'' af sin bolig, jf. LL § 69, stk. 1. Kan fremleje ''op til 2 år'', hvis fravær skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse e.l.. Udlejer kan ''modsætte sig''. == Opsigelse<br> == Lejeforhold kan som udgangspunkt frit opsiges.<br> Der kan være aftalt uopsigelighed fra lejers side eller tidsbestemt lejemål, hvor der således ikke kan opsiges.<br> Udlejer kan alene opsige hvis betingelser i lejelovgivningen er opfyldt. LL §§ 82-84.<br> Udlejers opsigelsesgrund skal angives i opsigelsen. Vil lejer ikke godkende, skal han gøre indsigelser inden 6 uger, hvorefter udlejer må tage sagen til boligretten.<br> === Erhvervslejemål<br> === ''Lejer'' kan som udgangspunkt frit opsiges, medmindre der er aftalt uopsigelighed eller tidsbestemt lejemål.<br> Lejers ''opsigelsesvarsel'' er almindeligvis 3 måneder, jf. ELL § 64. ''Udlejer'' kan opsige med 1 års varsel, hvis han selv ønsker at benytte det lejede. Desuden hvis der skal ombygges eller nedrives. ''Fraflytter lejer''uanset der er aftalt uopsigelighed, har udlejer ''tabsbegrænsningspligt'' og skal derfor søge lejemålet genudlejet. ;Erhvervsbeskyttet lejer:Lejer der driver erhvervsvirksomhed fra lokalerne, og hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. === Beboelseslejemål<br> === == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> db73fbf7aade0eea923069dcdb7c5e082c244e56 378 377 2007-12-13T07:19:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== Lejer af beboelseslejemål har ret til at fremleje hele eller dele af sit lejemål, når betingelserne i LL §§ 69 og 70 er opfyldt. Altid ret til at fremleje op til ''halvdelen'' af sin bolig, jf. LL § 69, stk. 1. Kan fremleje ''op til 2 år'', hvis fravær skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse e.l.. Udlejer kan ''modsætte sig''. == Opsigelse<br> == Lejeforhold kan som udgangspunkt frit opsiges.<br> Der kan være aftalt uopsigelighed fra lejers side eller tidsbestemt lejemål, hvor der således ikke kan opsiges.<br> Udlejer kan alene opsige hvis betingelser i lejelovgivningen er opfyldt. LL §§ 82-84.<br> Udlejers opsigelsesgrund skal angives i opsigelsen. Vil lejer ikke godkende, skal han gøre indsigelser inden 6 uger, hvorefter udlejer må tage sagen til boligretten.<br> === Erhvervslejemål === ''Lejer'' kan som udgangspunkt frit opsiges, medmindre der er aftalt uopsigelighed eller tidsbestemt lejemål.<br> Lejers ''opsigelsesvarsel'' er almindeligvis 3 måneder, jf. ELL § 64. ''Udlejer'' kan opsige med 1 års varsel, hvis han selv ønsker at benytte det lejede. Desuden hvis der skal ombygges eller nedrives. ''Fraflytter lejer'' uanset der er ''aftalt uopsigelighed'', har udlejer ''tabsbegrænsningspligt'' og skal derfor søge lejemålet genudlejet. Tidsbestemte lejemål kan alene opsiges hvis dette er bestemt. Anvendes lejemålet i mere end 3 måneder efter udløbet, anses tidbegrænsningen for ophørt. ;Erhvervsbeskyttet lejer:Lejer der driver erhvervsvirksomhed fra lokalerne, og hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Erhvervsbeskyttet lejer kan alene opsiges hvis rimeligt ud fra parternes forhold. Der tages hensyn til * Hvor længe lejer har drevet virksomhed fra lokalerne. * Lejers forbedringer af lokalerne. * Værdien af kundekredsen. <-- Vægten ligger her. Der tages ''ikke'' hensyn til * Lejers særlige indretning af lokalerne. * Vanskeligheden ved at skaffe andre egnede lokaler. === Beboelseslejemål<br> === == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> b959dddb55db9caae1f52ef129121f24a1629bc8 379 378 2007-12-13T07:23:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== Lejer af beboelseslejemål har ret til at fremleje hele eller dele af sit lejemål, når betingelserne i LL §§ 69 og 70 er opfyldt. Altid ret til at fremleje op til ''halvdelen'' af sin bolig, jf. LL § 69, stk. 1. Kan fremleje ''op til 2 år'', hvis fravær skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse e.l.. Udlejer kan ''modsætte sig''. == Opsigelse<br> == Lejeforhold kan som udgangspunkt frit opsiges.<br> Der kan være aftalt uopsigelighed fra lejers side eller tidsbestemt lejemål, hvor der således ikke kan opsiges.<br> Udlejer kan alene opsige hvis betingelser i lejelovgivningen er opfyldt. LL §§ 82-84.<br> Udlejers opsigelsesgrund skal angives i opsigelsen. Vil lejer ikke godkende, skal han gøre indsigelser inden 6 uger, hvorefter udlejer må tage sagen til boligretten.<br> === Erhvervslejemål === ''Lejer'' kan som udgangspunkt frit opsiges, medmindre der er aftalt uopsigelighed eller tidsbestemt lejemål.<br> Lejers ''opsigelsesvarsel'' er almindeligvis 3 måneder, jf. ELL § 64. ''Udlejer'' kan opsige med 1 års varsel, hvis han selv ønsker at benytte det lejede. Desuden hvis der skal ombygges eller nedrives. ''Fraflytter lejer'' uanset der er ''aftalt uopsigelighed'', har udlejer ''tabsbegrænsningspligt'' og skal derfor søge lejemålet genudlejet. Tidsbestemte lejemål kan alene opsiges hvis dette er bestemt. Anvendes lejemålet i mere end 3 måneder efter udløbet, anses tidbegrænsningen for ophørt. ;Erhvervsbeskyttet lejer:Lejer der driver erhvervsvirksomhed fra lokalerne, og hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Erhvervsbeskyttet lejer kan alene opsiges hvis rimeligt ud fra parternes forhold. Der tages hensyn til * Hvor længe lejer har drevet virksomhed fra lokalerne. * Lejers forbedringer af lokalerne. * Værdien af kundekredsen. <-- Vægten ligger her. Der tages ''ikke'' hensyn til * Lejers særlige indretning af lokalerne. * Vanskeligheden ved at skaffe andre egnede lokaler. === Beboelseslejemål<br> === Lejer kan frit opsige beboelseslejemål. Opsigelsesvarsel er 3 måneder, medmindre andet er aftalt eller der aftalt tidsbestemt lejemål. Udlejer kan opsige med hjemmel i LL §§ 82 og 83. Udlejer har genhusningspligt, jf. LL § 85. Udlejer har tabsbegrænsningspligt og skal genudleje, hvis lejer fraflytter inden opsigelsesfristens udløb. == Ophævelse<br> == == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 95801f1e447f1dceea7b675efd7c9fcdc29aee23 380 379 2007-12-13T07:29:41Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== Lejer af beboelseslejemål har ret til at fremleje hele eller dele af sit lejemål, når betingelserne i LL §§ 69 og 70 er opfyldt. Altid ret til at fremleje op til ''halvdelen'' af sin bolig, jf. LL § 69, stk. 1. Kan fremleje ''op til 2 år'', hvis fravær skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse e.l.. Udlejer kan ''modsætte sig''. == Opsigelse<br> == Lejeforhold kan som udgangspunkt frit opsiges.<br> Der kan være aftalt uopsigelighed fra lejers side eller tidsbestemt lejemål, hvor der således ikke kan opsiges.<br> Udlejer kan alene opsige hvis betingelser i lejelovgivningen er opfyldt. LL §§ 82-84.<br> Udlejers opsigelsesgrund skal angives i opsigelsen. Vil lejer ikke godkende, skal han gøre indsigelser inden 6 uger, hvorefter udlejer må tage sagen til boligretten.<br> === Erhvervslejemål === ''Lejer'' kan som udgangspunkt frit opsiges, medmindre der er aftalt uopsigelighed eller tidsbestemt lejemål.<br> Lejers ''opsigelsesvarsel'' er almindeligvis 3 måneder, jf. ELL § 64. ''Udlejer'' kan opsige med 1 års varsel, hvis han selv ønsker at benytte det lejede. Desuden hvis der skal ombygges eller nedrives. ''Fraflytter lejer'' uanset der er ''aftalt uopsigelighed'', har udlejer ''tabsbegrænsningspligt'' og skal derfor søge lejemålet genudlejet. Tidsbestemte lejemål kan alene opsiges hvis dette er bestemt. Anvendes lejemålet i mere end 3 måneder efter udløbet, anses tidbegrænsningen for ophørt. ;Erhvervsbeskyttet lejer:Lejer der driver erhvervsvirksomhed fra lokalerne, og hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Erhvervsbeskyttet lejer kan alene opsiges hvis rimeligt ud fra parternes forhold. Der tages hensyn til * Hvor længe lejer har drevet virksomhed fra lokalerne. * Lejers forbedringer af lokalerne. * Værdien af kundekredsen. <-- Vægten ligger her. Der tages ''ikke'' hensyn til * Lejers særlige indretning af lokalerne. * Vanskeligheden ved at skaffe andre egnede lokaler. === Beboelseslejemål<br> === Lejer kan frit opsige beboelseslejemål. Opsigelsesvarsel er 3 måneder, medmindre andet er aftalt eller der aftalt tidsbestemt lejemål. Udlejer kan opsige med hjemmel i LL §§ 82 og 83. Udlejer har genhusningspligt, jf. LL § 85. Udlejer har tabsbegrænsningspligt og skal genudleje, hvis lejer fraflytter inden opsigelsesfristens udløb. == Ophævelse<br> == Primære hævegrunde * Manglende betaling * Retsstridig benyttelse * Manglende adgang for udlejer * Vanrøgt * Tilsidesættelse af god skik og orden. Har lejer ikke betalt pligtig pengeydelse, skal udlejer afgive et påkrav om betaling. Påkravet skal udtrykkeligt angive at lejeforholdet kan ophæves. Påkravet afgives efter sidste rettidige betalingsdag, hvilket er 3 hverdage efter forfaldsdag, jf. LL § 33. Lejer har 3 hverdage til at betale restancen efter påkravet. Forholdet der lægges lejer til last skal være væsentligt. == Fraflytning<br> == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 803a1454721f640324ac2ab928f517c56a9c1286 381 380 2007-12-13T07:32:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== Lejer af beboelseslejemål har ret til at fremleje hele eller dele af sit lejemål, når betingelserne i LL §§ 69 og 70 er opfyldt. Altid ret til at fremleje op til ''halvdelen'' af sin bolig, jf. LL § 69, stk. 1. Kan fremleje ''op til 2 år'', hvis fravær skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse e.l.. Udlejer kan ''modsætte sig''. == Opsigelse<br> == Lejeforhold kan som udgangspunkt frit opsiges.<br> Der kan være aftalt uopsigelighed fra lejers side eller tidsbestemt lejemål, hvor der således ikke kan opsiges.<br> Udlejer kan alene opsige hvis betingelser i lejelovgivningen er opfyldt. LL §§ 82-84.<br> Udlejers opsigelsesgrund skal angives i opsigelsen. Vil lejer ikke godkende, skal han gøre indsigelser inden 6 uger, hvorefter udlejer må tage sagen til boligretten.<br> === Erhvervslejemål === ''Lejer'' kan som udgangspunkt frit opsiges, medmindre der er aftalt uopsigelighed eller tidsbestemt lejemål.<br> Lejers ''opsigelsesvarsel'' er almindeligvis 3 måneder, jf. ELL § 64. ''Udlejer'' kan opsige med 1 års varsel, hvis han selv ønsker at benytte det lejede. Desuden hvis der skal ombygges eller nedrives. ''Fraflytter lejer'' uanset der er ''aftalt uopsigelighed'', har udlejer ''tabsbegrænsningspligt'' og skal derfor søge lejemålet genudlejet. Tidsbestemte lejemål kan alene opsiges hvis dette er bestemt. Anvendes lejemålet i mere end 3 måneder efter udløbet, anses tidbegrænsningen for ophørt. ;Erhvervsbeskyttet lejer:Lejer der driver erhvervsvirksomhed fra lokalerne, og hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Erhvervsbeskyttet lejer kan alene opsiges hvis rimeligt ud fra parternes forhold. Der tages hensyn til * Hvor længe lejer har drevet virksomhed fra lokalerne. * Lejers forbedringer af lokalerne. * Værdien af kundekredsen. <-- Vægten ligger her. Der tages ''ikke'' hensyn til * Lejers særlige indretning af lokalerne. * Vanskeligheden ved at skaffe andre egnede lokaler. === Beboelseslejemål<br> === Lejer kan frit opsige beboelseslejemål. Opsigelsesvarsel er 3 måneder, medmindre andet er aftalt eller der aftalt tidsbestemt lejemål. Udlejer kan opsige med hjemmel i LL §§ 82 og 83. Udlejer har genhusningspligt, jf. LL § 85. Udlejer har tabsbegrænsningspligt og skal genudleje, hvis lejer fraflytter inden opsigelsesfristens udløb. == Ophævelse<br> == Primære hævegrunde * Manglende betaling * Retsstridig benyttelse * Manglende adgang for udlejer * Vanrøgt * Tilsidesættelse af god skik og orden. Har lejer ikke betalt pligtig pengeydelse, skal udlejer afgive et påkrav om betaling. Påkravet skal udtrykkeligt angive at lejeforholdet kan ophæves. Påkravet afgives efter sidste rettidige betalingsdag, hvilket er 3 hverdage efter forfaldsdag, jf. LL § 33. Lejer har 3 hverdage til at betale restancen efter påkravet. Forholdet der lægges lejer til last skal være væsentligt. == Fraflytning<br> == Lejer skal aflevere det lejede i samme stand som ved overtagelsen. Undtagen almindeligt slid og ældelse som ikke er omfattet af lejers vedligeholdelsespligt. Udlejer har 2 uger til at gøre krav gældende i beboelseslejemål, og 4 uger i erhvervslejemål. == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> be38ae993748eddba04fa83e0ee227230717e344 392 381 2007-12-13T18:53:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== Lejer af beboelseslejemål har ret til at fremleje hele eller dele af sit lejemål, når betingelserne i LL §§ 69 og 70 er opfyldt. Altid ret til at fremleje op til ''halvdelen'' af sin bolig, jf. LL § 69, stk. 1. Kan fremleje ''op til 2 år'', hvis fravær skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse e.l.. Udlejer kan ''modsætte sig''. == Opsigelse<br> == Lejeforhold kan som udgangspunkt frit opsiges.<br> Der kan være aftalt uopsigelighed fra lejers side eller tidsbestemt lejemål, hvor der således ikke kan opsiges.<br> Udlejer kan alene opsige hvis betingelser i lejelovgivningen er opfyldt. LL §§ 82-84.<br> Udlejers opsigelsesgrund skal angives i opsigelsen. Vil lejer ikke godkende, skal han gøre indsigelser inden 6 uger, hvorefter udlejer må tage sagen til boligretten.<br> === Erhvervslejemål === ''Lejer'' kan som udgangspunkt frit opsiges, medmindre der er aftalt uopsigelighed eller tidsbestemt lejemål.<br> Lejers ''opsigelsesvarsel'' er almindeligvis 3 måneder, jf. ELL § 64. ''Udlejer'' kan opsige med 1 års varsel, hvis han selv ønsker at benytte det lejede. Desuden hvis der skal ombygges eller nedrives. ''Fraflytter lejer'' uanset der er ''aftalt uopsigelighed'', har udlejer ''tabsbegrænsningspligt'' og skal derfor søge lejemålet genudlejet. Tidsbestemte lejemål kan alene opsiges hvis dette er bestemt. Anvendes lejemålet i mere end 3 måneder efter udløbet, anses tidbegrænsningen for ophørt. ;Erhvervsbeskyttet lejer:Lejer der driver erhvervsvirksomhed fra lokalerne, og hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Erhvervsbeskyttet lejer kan alene opsiges hvis rimeligt ud fra parternes forhold. Der tages hensyn til * Hvor længe lejer har drevet virksomhed fra lokalerne. * Lejers forbedringer af lokalerne. * Værdien af kundekredsen. &lt;-- Vægten ligger her. Der tages ''ikke'' hensyn til * Lejers særlige indretning af lokalerne. * Vanskeligheden ved at skaffe andre egnede lokaler. === Beboelseslejemål<br> === Lejer kan frit opsige beboelseslejemål. Opsigelsesvarsel er 3 måneder, medmindre andet er aftalt eller der aftalt tidsbestemt lejemål. Udlejer kan opsige med hjemmel i LL §§ 82 og 83. Udlejer har genhusningspligt, jf. LL § 85. Udlejer har tabsbegrænsningspligt og skal genudleje, hvis lejer fraflytter inden opsigelsesfristens udløb. == Ophævelse<br> == Primære hævegrunde * Manglende betaling * Retsstridig benyttelse * Manglende adgang for udlejer * Vanrøgt * Tilsidesættelse af god skik og orden. <br> Har lejer ikke betalt pligtig pengeydelse, skal udlejer afgive et påkrav om betaling. Påkravet skal udtrykkeligt angive at lejeforholdet kan ophæves. Påkravet afgives efter sidste rettidige betalingsdag, hvilket er 3 hverdage efter forfaldsdag, jf. LL § 33. Lejer har 3 hverdage til at betale restancen efter påkravet. Forholdet der lægges lejer til last skal være væsentligt. == Fraflytning<br> == Lejer skal aflevere det lejede i samme stand som ved overtagelsen. Undtagen almindeligt slid og ældelse som ikke er omfattet af lejers vedligeholdelsespligt. Udlejer har 2 uger til at gøre krav gældende i beboelseslejemål, og 4 uger i erhvervslejemål. == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 2d42a161d4bcbd2ca3b81db6f26af5f6808b0704 0 74 370 345 2007-12-11T19:24:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Samling af information primært/kun interessant for studjur. * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] == Links == * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [http://jura.hollmen.dk jura.hollmen.dk] - Mikko Hollmens hjemmeside. Også hans [http://leksikon.hollmen.dk leksikon.hollmen.dk] kan anbefales.<br> * [http://juradebat.dk juradebat.dk] - Debater juridiske emner.<br> * [http://www.djoef-forlag.dk djoef-forlag.dk] - DJØF's forlag, her kan du købe dine jurabøger. Typisk gratis forsendelse i september.<br> * [http://pensum.dk pensum.dk] - Sammenlign priser på bøger. Køb/sælg brugte bøger. == Den nye karakterskala == {| cellspacing="3" cellpadding="1" border="0" |- | width="15" align="center" | 12 | En fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 10 | En fortrinlig præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 7 | En god præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. |- | width="15" align="center" | 4 | En jævn præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 02 | En tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | 00 | En utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | -3 | En helt uacceptabel præstation. |} 97bd2f7d4e1bec763cb303f5271ceba9f4a26fe4 0 78 371 2007-12-12T08:58:05Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Links == * [http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=14025&attr_folder=F Artiklen i juristen]. * wikitext text/x-wiki == Links == * [http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=14025&attr_folder=F Artiklen i juristen]. * e671d5eeacb0e9cdb1d4e650cb1d219cadee7268 0 79 385 2007-12-13T13:16:18Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Offentligretlige emner == * [[Forvaltningsret]]. * [[Forfatningsret]]. wikitext text/x-wiki == Offentligretlige emner == * [[Forvaltningsret]]. * [[Forfatningsret]]. 044ca414199cfebe11d1456b710620bd02d9bf2a 0 80 386 2007-12-13T13:18:13Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Samling af links relevante for juridisk informationssøgning. == Juridiske fora == * [http://juradebat.dk juradebat.dk] * dk.videnskab.jura wikitext text/x-wiki Samling af links relevante for juridisk informationssøgning. == Juridiske fora == * [http://juradebat.dk juradebat.dk] * dk.videnskab.jura b04b68a5fbb0c368802c3480aa08a335aac4ff52 0 81 387 2007-12-13T13:20:11Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Få mere ud af det du læser == * [[Hukommelsesteknik]] == Café emner - diverse emner == * [[OffTopic|Offtopic]] wikitext text/x-wiki == Få mere ud af det du læser == * [[Hukommelsesteknik]] == Café emner - diverse emner == * [[OffTopic|Offtopic]] 0ca67cec0e088f793d91e10828bd97a20e95103b 8 9 388 206 2007-12-13T14:18:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Menu ** mainpage|Forside ** Privatret|Privatret<br> ** Offentlig ret|Offentlig ret<br> ** Anden jura|Anden jura<br> ** StudJur|Stud. Jur emner<br> ** Ikke juridiske emner|Café emner <br> ** ** Special:Userlogin|Log på f6df570c4a4bbf23980210d3b7517133f4422a1e 389 388 2007-12-13T14:18:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki * Menu ** mainpage|Forside ** Privatret|Privatret ** Offentlig ret|Offentlig ret ** Anden jura|Anden jura ** StudJur|Stud. Jur emner ** Ikke juridiske emner|Café emner ** Special:Userlogin|Log på b06c8a564ad860962490f8c6d1d2453af34571e6 0 82 390 2007-12-13T16:42:09Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at... wikitext text/x-wiki == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://vedrines.com/juranoter.htm Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> a7aefc075d172bb05715d389a08bde1f643aba45 394 390 2007-12-14T16:06:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> ba88fe99a70428a136f90ae868304ca1aadc2550 397 394 2007-12-17T09:52:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == == 3. år == === Formueretlig valgfag === == Overbygning == 3ff242e9876c0008b4c85078e97a2b4b4179cab3 398 397 2007-12-17T09:52:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == == 3. år == === Formueretlig valgfag === == Overbygning == 04a27a47bb16964ef822c13fc1a79bbb0f23777b 401 398 2007-12-17T19:56:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] * Produktansvar. * Entreprise. * Forældelse. * Immaterialret. == Overbygning == a81951d9478e34832c4d87c23dbf95a87db696ca 402 401 2007-12-17T19:56:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] * Produktansvar. * Entreprise. * Forældelse. * Immaterialret. == Overbygning == 6172581eb1bc7cab024f1e69d478085cd9ee69d3 10 83 395 2007-12-15T15:37:22Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: <blockquote style="border: 1px solid rgb(206, 210, 219); margin: 1em 50px 1em 25px; padding: 15px; background: rgb(221, 226, 235) none no-repeat scroll 6px 8px; -moz-background-... wikitext text/x-wiki <blockquote style="border: 1px solid rgb(206, 210, 219); margin: 1em 50px 1em 25px; padding: 15px; background: rgb(221, 226, 235) none no-repeat scroll 6px 8px; -moz-background-clip: -moz-initial; -moz-background-origin: -moz-initial; -moz-background-inline-policy: -moz-initial; width: 50%;"> <div style="font-size: 110%; font-weight: bold;">{{{1}}}</div> {{{2}}} </blockquote> 6b5646b9d0c4c8ea213ccb42926ae4b18d0b1d75 0 73 399 340 2007-12-17T14:37:31Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === === Merton, K. R.<br> === === Marx, Karl<br> === === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.<br><br> === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === 6fc46ca279def9545094b8489f0d6064e341b0dc 6 84 400 2007-12-17T19:53:27Z Ing.jur 1 Disposition til formueretligt valgfag. Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. PDF format wikitext text/x-wiki Disposition til formueretligt valgfag. Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. PDF format 9f6715e3e2df07f5070d217109a0fdee45e59fb5 0 85 403 2007-12-18T07:15:03Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] wikitext text/x-wiki * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] 3fbbc748ce6f27fba6b701d701ba9ffb7c496102 0 69 404 396 2007-12-18T07:39:54Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!'''''Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br>'' <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. <br> Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. * Gomard, Obligationsret 1. del, s. 146-147. <br> 66358ca6d70b33b3bf5c7a63574faaf50a03aa6f 405 404 2007-12-18T07:41:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!''' Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br> <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>må skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. <br> Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. * Gomard, Obligationsret 1. del, s. 146-147. <br> b9b90df805f8214eaa33afeccb52fab61e119633 406 405 2007-12-18T08:00:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!''' Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br> <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar. Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. <br> Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. * Gomard, Obligationsret 1. del, s. 146-147. <br> 621251df15e3beb256a74137f767754cf8494f27 407 406 2007-12-18T08:11:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Generelt == Ansvar der opstår når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. Produktansvar ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret og deliktsansvaret. Produktansvar kan påberåbes af ''enhver'' skadelidt, medkontrahend eller ikke, som har lidt personskade eller tingsskade (''dog ikke for skade på selve den defekte/farlige genstand, dette reguleres af almindelige køberetlige regler''). === Begreber === ;Farlighedsbegreb:Anses for farligt, hvis produktet har egenskaber hvorefter det ved sædvanligt brug kan forvolde skade. ;Defektbegreb:Når der ikke frembydes den sikkerhed, som med rimelighed kan forventes.<br>Defektbegrebet anvendes i produktansvarsloven. == Retspraksisudviklede produktansvar == ;Retspraksisudviklede produktansvar / almindelige ansvar / ulovregulerede ansvar<br>:''Enhver'' skade forvoldt på ''person'' og på ''ting''(både erhvervsting og forbrugerting) uanset deres brug. Skade forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, uanset om handlet som led i erhvervsvirksomhed. Ansvaret knyttet til enhver ydelse der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. ;Grundbetingelserne for ulovreguleret ansvar:Skaden er forårsaget af et produkt <u>''defekt''</u> eller <u>''farligt''</u> på en måde, der ''ikke kunne forudses''. Skaden kan opstå ved, ''manglende'' egenskaber, ''forkerte'' egenskaber og ''uønskede'' bivirkninger. Skadelidte har bevisbyrden for defekt, farlighed og almindelige erstatningsretlige betingelser. '''Ansvarsgrundlaget''' Udgangspunktet er ''culpaansvar'', i form af forsømmelse eller fejl hos den der har, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. ''<u>Præsumptionsansvar - dvs. culpa med omvendt bevisbyrde.</u>'' Culpabedømmelsen er mindre streng jo længere vi kommer fra industriel produktion. I forhold til private, formentlig samme omfang som øvrig dansk ret. === Udviklingsskader og systemskader<br> === ;Udviklingsskader definition:Skader der opstår som følge af at et produkt er defekt eller farligt på grund af egenskab, som hverken var kendt eller burde have være kendt af producenten.<br>Når de uventede egenskaber viser sig at være skadelige, kan der blive tale om at der skal afhjælpes eller advares om risikoen, sker dette ikke kan det medføre ansvar. ;Systemskader definition:Skader som opstår pga. kendt, men uundgåelig risiko.<br>Sammenlignelig med "accept af risiko", f.eks. rygning, alkohol osv. Begge skadestyper er <u>''ansvarsfrie''</u>. === Mellemhandlerens ansvar === Mellemhandler forstås i bred forstand som: den der har ''solgt, importeret, distribueret'' eller blot ''ejet og udlånt'' den skadevoldende genstand. Som udganspunkt ansvarlig for egen culpa, efter almindelige erstatningsretlige regler. Hæfter desuden for fejl og afvigere, som er begået/opstået i tidligere led, uanset mellemhandlerens egen culpa. Sammenlign med PAL § 10 og § 10a.<br> Skadelidte kan frit vælge hvem han vil rejse krav mod. == Produktansvarsloven == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2407 Produktansvarsloven (PAL) på retsinfo].<br> * [http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31985L0374:DA:HTML Direktiv 85/374/EØF] om produktansvar.<br> <br> ;Produktansvarsloven omfatter:Skade forvoldt på ''forbrugerting'' og ''personskade''. Kun skade forvold af løsøregenstande, der er bragt i omsætning af erhvervsdrivende producent.<br>'''''NB!''' Dækker <u>ikke</u> skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.''<br> <br> === Anvendelsesområde === {{Lov|PAL|1|Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).}} Der er tale om en ''udtømmende'' bestemmelser. De skal forstås på baggrund af direktivets forståelse ved EU-domstolene.<br> '''<u>Hvor loven ikke finder anvendelse, anvendes alene det ulovregulerede produktansvar.</u>''' Loven kan <u>''ikke fraviges''</u> ved forudgående aftale ''til ulempe for skadelidte'' eller den, der indtræder i skadelidtes krav, jf. PAL § 12. Bedre retsstilling kan naturligvis aftales, f.eks. garanti. === Suppleres af almindelige erstatningsregler === {{Lov|PAL|13|Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.}}<br> Dvs. at der suppleres med det almindelige ved retspraksisudviklede produktansvar. Desuden finder dansk rets almindelige erstatningsregler anvendelse. Dette medfører at man evt. kan søge selvrisikoen (4000kr) dækket efter de almindelige regler. === Skade === Personskade, tab af forsørger og skade på ting er omfattet af loven, jf. PAL § 2. For tingsskade gælder at disse ikke må være beregnet til erhvervsmæssig brug, og heller ikke i øvrigt være benyttet hertil. Tingsskade betyder "skade på eller ødelæggelse" af ting. ''Rene formuetab'' er således ikke omfattet. ;Begrebet ting:Omfatter genstande, fast ejendom og dyr.<br>Genstanden skal være beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og<br>skal konkret være anvendt i overenstemmelse hermed. Selvrisiko på 4000 kr pr. skadelidt, jf. PAL § 8, stk. 1.<br> Skade på det defekte produkt er ikke omfattet, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt.. Skyldes skaden et delprodukt, f.eks. bremserne på en bil, vil producenten af bremserne være ansvarlig for skaden på resten af bilen. === Produkt === {{Lov|PAL|3|Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.}} Vand er ligeledes omfattet. Varer og løsøregenstande er i øvrigt rørlige fysisk overgivelige ting og ikke fast ejendom, immaterielle ydelser eller tjenesteydelser. === Producent og mellemhandler === <u>Producent er</u>, jf. PAL § 4: * stk. 1:<br> ** ''Fremstilleren'' af et færdigt produkt, delprodukt, råvare.<br> ** Frembringeren af naturprodukt.<br> ** Anbringeren af navn, mærke eller andet kendetegn på produktet.<br> * stk. 2:<br> ** Den der indfører produkt i EU, med henblik på videresalg udlejning, leasing eller anden omsætning.<br> * stk. 4:<br> ** Mellemhandleren af produkt hvor skadelidte ikke kan konstatere hvem der er producent.<br> ** jf. dog stk. 5.<br> <u>Mellemhandler er:</u><br> * PAL § 4, stk. 3<br> ** Den som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses for producent.<br> <br> Det er som udgangspunkt producenten der skal bære ansvaret.<br> Producenten er pålagt et ''objektivt ansvar'', jf. PAL § 6, stk. 1.<br> Mellemhandleren pålægges et ''hæftelsesansvar'' for producentens culpa, jf. PAL § 10a. <br> Mellemhandleren er ansvarlig for sin egen culpa, jf. PAL § 10.<br> === Defekt === {{Lov|PAL|5, stk. 1, 1. pkt.|Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes.}}<br> Det er skadestidspunktet er afgørende for defektbedømmelsen. Dog er tidspunktet hvor produktet blev bragt i omsætning afgørende for producentens erstatningsansvar, jf. PAL § 7, stk. 2.<br> Ikke skadelidtes individuelle forventninger er afgørende, men derimod hvad der generelt måtte forventes. Produkter der ikke opfylder offentlige forskrifter eller godkendelseskrav, må i almindelighed anses for defekte. === Producentansvaret og ansvarsfrihedsgrundene<br> === {{Lov|PAL|6|En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne. ''Stk. 2''. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.}}<br> Stk. 1 pålægger således producenten et ''objektivt ansvar'', hvilket er strengere end det ''præsumptionsansvar'' der gælder efter det retspraksisudviklede produktansvar. ''Stk. 2 gælder også for det retspraksisudviklede produktansvar.''<br> '''Ansvarsfrihed'''''<br>'' {{Lov|PAL|7|Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser: :1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning, :2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, :3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller :4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten. ''Stk. 2.'' Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. ''Stk. 3.'' Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.}}<br> '''Egen skyld''' Hvis skadelidte har medvirket til skaden ved ''forsæt'' eller ''grov uagtsomhed'' kan erstatning bortfalde eller nedsættes, jf. PAL § 9, stk. 1. Også ''accept af risiko'' samt ''systemskader'' er omfattet af PAL § 9. EAL § 24, stk. 2 kan anvendes til lempelse af produktansvaret. === Mellemhandleransvar === Mellemhandleren hæfter for egen og ansattes culpøse handlinger, jf. PAL § 10 og DL 3-19-2. Mellemhandleren hæfter desuden for producentens culpa, jf. PAL § 10a. Dette ansvar gælder ligeledes efter det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er ansvarlig overfor skadelidte uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende. '''Bevisbyrden''' Skadelidte skal bevise skaden, fejlen eller forsømmelsen i det tidligere led og årsagsforbindelsen mellem denne og skaden. Mellemhandleren skal herefter bevise at det tidligere led er ansvarsfri, egen skyld, forældelse. <br> Tilstedeværelsen af PAL § 10 og § 10a har tidligere været problematiseret i den såkaldte "Skov Æg" sag. === Flere ansvarlige og regres === Flere efter loven ansvarlige hæfter solidarisk, jf. PAL § 11, stk. 1. Herudenfor gælder EAL § 25. Ansvaret fordeles mellem § 4, stk. 1 producenter, jf. PAL § 11, stk. 2. Mellemhandler eller producent der har betalt erstatning til skadelidt, indtræder i skadelidtes sted, jf. PAL § 11, stk. 3. Mellemhandlerens regreskrav gælder også indenfor det retspraksisudviklede produktansvar. Mellemhandleren er særligt beskyttet&nbsp; ved præceptiv lovgivning i medfør af PAL § 10a og det regreskrav det medfører. Mellemhandleren er derved beskyttet mod ''tidligere leds ansvarsfraskrivelser''. === Forældelse === Forældelsesfristen er generelt 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Den absolutte forældelsesfrist medfører at krav mod producenten indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udgave. * Gomard, Obligationsret 1. del, s. 146-147. <br> 5dbb1c6bbe185ef6357509986c4916e9e07a4eff 6 86 408 2007-12-18T12:29:05Z Ing.jur 1 Disposition til formueretligt valgfag. Produktansvar. PDF-format. wikitext text/x-wiki Disposition til formueretligt valgfag. Produktansvar. PDF-format. c032c493535e5b6e11f6b1291591b5faebe70d79 0 82 409 402 2007-12-18T12:29:59Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] * Produktansvar. [[Media:Produktansvar.pdf]] * Entreprise. * Forældelse. * Immaterialret. == Overbygning == cf30c8bba4d35527bc4a998621cdf32824e4f531 410 409 2007-12-18T12:30:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] * Produktansvar. [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] * Entreprise. * Forældelse. * Immaterialret. == Overbygning == d5dadd84b81e5d0dba6e6e9765cf1ae4943b6b23 412 410 2007-12-18T13:41:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] * Produktansvar. [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] * Entreprise. * Forældelse. * Immaterialret. == Overbygning == 1e9a2afb5dbb5125fbabc1e2ca5efbdd727dcdf5 413 412 2007-12-18T13:41:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] * Produktansvar. [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] * Entreprise. * Forældelse. * Immaterialret. == Overbygning == 7e93a3748f0badc5cb8e2088ef76abd412d91a33 416 413 2007-12-18T14:01:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. * Forældelse. * Immaterialret. == Overbygning == b7b272573a13e293ea69c18bbdb2e84932d4d1f6 419 416 2007-12-19T08:25:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. * Immaterialret. == Overbygning == dd20e67263cf17e0fd86f60816e2b0b2a17e3110 424 419 2007-12-19T08:31:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word == Overbygning == 30b747612410a184606dcbd578416ca8c6076802 0 63 411 283 2007-12-18T13:20:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Begreb og retskilder == ;Entrepriseaftale/kontrakt:Aftale hvor den ene part forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation af en fast ejendom tilhørende en anden. ;Entreprenøren:Han der skal udføre arbejdet. ;Bygherren/entreprisegiveren:Ham den faste ejendom tilhører. Entrepriseretten er ''ikke'' lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Købelovens regler finder ikke anvendelse på entrepriseaftaler, jf. KBL § 2, stk. 1, 2. pkt. Der findes to sæt standardvilkår, [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914 AB 92] og ABR 89. Reglerne i AB 92 kan ses som udfyldningsregler indenfor entrepriseretten. ABR 89 indgår ofte i projekteringsaftaler. Tvister afgøres ved voldgift, jf. AB 92 og ABR 89. == Nogle forskellige former for entreprise == ;Fagentreprise:Bygherren indgår særskilt aftale med de forskellige typer af fagarbejder. ;Hovedentreprise:Bygherren vælger at indgå kontrakt med én entreprenør. Hovedentreprenøren koordinerer udførelsen af det forskellige arbejde. ;Totalentreprise:Entreprenøren påtager sig såvel ''udførelsen'' som ''projekteringen'' af opgaven. Dette støttes ofte på ABT 93. ;Partiel totalentreprise / udbud på funktionskrav:Hvor en fagentreprenør påtager sig udførelse og projektering. ;Underentreprise:Entreprenøren kan indgå aftaler om helt eller delvist at overlade udførelsen af arbejdet til en underentreprenør, i det omfang det er naturligt eller sædvanligt, jf. AB 92 § 5, stk. 4. == Tilbud og tilbudsindhentning == === Regnings- eller tilbudsarbejde? === Hvis et arbejde udføres ''i regning'', skal bygherren betale hvad der forlanges, så længe det ikke er ubilligt, sml. princippet i KBL § 5. Entreprenøren kan have givet tilbud om an fast pris, hvorved han som udgangspunkt ikke kan forlange mere end hvad fastsat på forhånd. Der kan dog blive tale om ekstraarbejde, som skal honoreres ved ekstrabetaling. ==== Overslag ==== Et overslag er ikke et løfte og dermed ikke et tilbud. Det er en løs forhåndsangivelse af hvad det skønnes at koste. Et moment der taler for at der er tale om overslag er, at der ikke foreligger detaljerede tegninger og beskrivelser, og prisen er typisk "rund". Modsat taler en "skæv" pris for at der er tale om et tilbud. ''Regning med loft'' må anses som et tilbud. Har entreprenøren giver overslag er udgangspunktet at han har givet tilsagn om udførelse af arbejdet, men ikke om prisen. Overskrides overslagsprisen ''markant'', kan prisen formodes urimelig. Jo større overskridelsen er, jo større er bygherrens chancer for at komme igennem med at prisen er urimelig. Har entrenøren forsætligt eller ved grov uagtsomhed givet et overslag der ikke kunne holde, skal han ikke honoreres fuldt ud. Samme gælder hvis overskridelse ikke er meddelt bygherren. === Tilbudsindhentning === Offentlig myndigheder skal overholde [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27017 tilbudsloven], ved indhentning af tilbud. Der gælder her en tærskelvædi på ca. 46,5 mio kr. Er opgaven større end dette finder udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EØF) anvendelse. Private bygherrer kan vælge at underkaste sig tilbudsloven, jf. TBL § 1, stk. 4. Der sondres mellem offentlig licitation og begrænset licitation. ;Offentlig licitation:Opfordringen til at byde rettes mod ubestemt kreds, f.eks. ved annoncering i pressen, jf. TBL § 4, stk. 2. ;Begrænset licitation:Opfordringen til at byde rettes direkte og alene til dem, hvorfra tilbud ønskes, jf. TBL § 4, stk. 3. Loven opererer med valgfrihed mellem konkurrence på pris og konkurrence på "det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 8. Kriterierne skal så vidt muligt vægtes på forhånd.<br> Der er mulighed for at forhandle med op til tre tilbudsgivere, såfremt der er tale om konkurrence på " det økonomisk mest fordelagtige tilbud", jf. TBL § 11, stk. 1. ''Overtrædelse'' af tilbudsloven kan indbringes for [http://www.klfu.dk Klagenævnet for Udbud]. == Entreprisekontrakten == Entrepriseaftaler er kendetegnet ved at * kontraktsmaterialet ofte er meget omfattende, * indgåelsen sker successivt, * kontrakten ofte suppleres med efterfølgende aftaler. Hvilke dokumenter der har gyldighed, besvares ved anvendelse af almindelige aftaleretlige fortolknings- og udfyldningsregler. Princippet om at nyere dokumenter går forud for ældre, finder ikke altid anvendelse. Ældre tegninger kan indeholde vigtige detaljer. === Kontraktsarbejde eller ekstraarbejde&nbsp;? === Ekstraarbejde begrunder krav om ekstrabetaling. Bygherren har derfor interesse i at arbejdet indføres som kontraktsarbejde. Anerkendelse af ekstraarbejde kan støttes på: * et aftalesynpunkt ** Aftaleindholdet taler for entreprenørens har påtaget sig mindre forpligtelse. ** Ekstraarbejdet kan være efter fast pris eller efter regning. * et forudsætningssynspunkt * et risikosynspunkt ** Uforudsete omstændigheder. HR: bygherren bærer risikoen. * et offergrænsesynspunkt Synspunkter kan smelte sammen til en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt for forudsætningerne ved aftaleindgåelsen. Stor betydning om ''entreprenøren har gjort opmærksom på merarbejdet'', og om ''bygherren har reklameret'' over for et fremsat krav. === Ændringsret === Bygherren kan efter AB 92 § 14 forlange ændringer i arbejdets art eller omfang, når dette har naturlig sammenhæng med ydelserne i øvrigt. Entreprenøren har ret til at udføre arbejdet, medmindre særlige forhold påpeges af bygherren. Ændringer medfører ofte ekstrabetaling, eller forsinkelse og forstyrrelser. == Bygherrens ydelse == Bygherrens hovedforpligtelse er at betale vederlaget. === Betaling === '''Acontobetalingssystemet''' Beskrevet i AB92 § 22, stk. 1-3. Entreprenøren har ret til betaling for udført arbejde én gang i måneden. Bygherren skal godkende acontobegæringen, og herefter betale senest 15 arbejdsdage (rentemæssigt er der tale om løbedage) efter modtagelsen. Acontoværdien er ikke begrænset til byggepladsens værditilvækst, også midlertidige adgangsveje o.l. kan faktureres.<br> Entreprenøren kan kun kræve betaling for materialer mere end 20 dage før deres anvendelse, hvis aftalt. Ekstraarbejde honoreres efter acontosystemet, hvis ikke andet er aftalt. '''Betalingsplansystemet''' Betalingen følger en fastlagt tidsplan. Bygherren gives ikke løbedage for betaling.<br> '''Prisregulering''' Udgangspunktet er at entreprenøren ikke kan kræve prisregulering.<br> '''Slutopgørelse''' Entreprenøren kan ikke komme med yderligere krav, når bygherren har modtaget slutopgørelsen, medmindre han taget specificeret forbehold herom.<br> Skyldes det en forglemmelse at vederlagskravet ikke figurerer i slutopgørelsen, kan efterfølgende krav honoreres. '''Renter''' Forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. === Udbudsgrundlag m.v. === '''Krav til udbudsmaterialet:''' * klart hvad der skal udføres * klart hvornår det skal udføres ** start- og sluttidspunkt skal som minimum være anført. Entreprenøren har dog en vis pligt til at søge faktiske spørgsmål besvaret. Entreprenøren må kunne forudsætte at bygherren har foretaget forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige i forhold til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse. Bygherren bærer således risikoen for uforudsete forhindringer. '''Eventuel pligt til omsorg for byggestyring''' Er der tale om fagentreprise, skal bygherren drage omsorg for at arbejdet koordineres mellem fagentreprenørerne. '''Eventuelt forpligtet til at levere materialer''' Bygherren kan ved aftalen forpligte sig til at stå for levering af materialer. == Entreprenørens ydelse == == Risiko og aflevering == == Forsinkelse == == Mangler == == Tekniske rådgivere == == Skadeforvoldelse og forsikring == == Sikkerhedsstillelse == == Tvister == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. [[Category:Entrepriseret]] bb8bebf25829b86b1f0f04ff1b32379b33fce5a0 6 87 414 2007-12-18T13:58:31Z Ing.jur 1 Disposition til formueretlig valgfag. Produktansvar. Word .doc format. wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlig valgfag. Produktansvar. Word .doc format. 28e5f5a879b15bbc57585e0464ba5f7b7f162627 6 88 415 2007-12-18T13:59:28Z Ing.jur 1 Disposition til formueretlig valgfag. Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. Word .doc format wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlig valgfag. Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. Word .doc format e6c63f558a1d123e2029ca2e23b941aa88b1d359 6 89 417 2007-12-19T08:23:04Z Ing.jur 1 Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret. PDF-format wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret. PDF-format 1eec6e33b373305195d94589cec4f73e28e18fcb 425 417 2007-12-19T08:47:26Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Entrepriseret.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret. PDF-format 1eec6e33b373305195d94589cec4f73e28e18fcb 428 425 2007-12-19T20:40:18Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Entrepriseret.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret. PDF-format 1eec6e33b373305195d94589cec4f73e28e18fcb 6 90 418 2007-12-19T08:23:39Z Ing.jur 1 Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret Word format wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret Word format e6db56b0be592de58ed2f488a7db6bf74015b00f 426 418 2007-12-19T08:48:05Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Entrepriseret.doc]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret Word format e6db56b0be592de58ed2f488a7db6bf74015b00f 427 426 2007-12-19T20:39:25Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Entrepriseret.doc]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret Word format e6db56b0be592de58ed2f488a7db6bf74015b00f 6 91 420 2007-12-19T08:27:45Z Ing.jur 1 Dispostion til formueretlige valgfag. Forældelse PDF format wikitext text/x-wiki Dispostion til formueretlige valgfag. Forældelse PDF format 332468721da493333b0f16a15a4961f64d6682b8 431 420 2007-12-20T13:50:00Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Forældelse.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Dispostion til formueretlige valgfag. Forældelse PDF format 332468721da493333b0f16a15a4961f64d6682b8 451 431 2008-01-10T13:35:59Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Forældelse.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Dispostion til formueretlige valgfag. Forældelse PDF format 332468721da493333b0f16a15a4961f64d6682b8 6 92 421 2007-12-19T08:28:12Z Ing.jur 1 Disposition til formueretlige valgfag. Forældelse Word format wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Forældelse Word format c8ce6b6052016d168edfdcf5dd401df92c5898dc 430 421 2007-12-20T13:49:24Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Forældelse.doc]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Forældelse Word format c8ce6b6052016d168edfdcf5dd401df92c5898dc 452 430 2008-01-10T13:37:28Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Forældelse.doc]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Forældelse Word format c8ce6b6052016d168edfdcf5dd401df92c5898dc 6 93 422 2007-12-19T08:28:52Z Ing.jur 1 Disposition til formueretlige valgfag. Immaterialret PDF format wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Immaterialret PDF format 171ed8fe58e6ad6192f5ea856dedabe7547b29ea 6 94 423 2007-12-19T08:29:10Z Ing.jur 1 Disposition til formueretlige valgfag. Immaterialret Word format wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Immaterialret Word format 35dd8e10be6a0ee99823b3c194e08a1b7c162f72 0 78 429 371 2007-12-20T07:44:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Links == * [http://www.djoef.dk/online/view_artikel?ID=14025&attr_folder=F Artiklen i juristen - "Ny forældelseslov"]. * [http://www.advokatsamfundet.dk/Default.aspx?ID=11687&M=News&PID=0&NewsID=11022&Printerfriendly=3 Artikel i Advokaten - <span class="h1">"Husk de nuværende forældelsesregler"</span>]. 5a4602a4707147864ecca11644ac022061355f17 0 74 432 370 2007-12-23T18:32:54Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Samling af information primært/kun interessant for studjur. * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] == Links == * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [http://jura.hollmen.dk jura.hollmen.dk] - Mikko Hollmens hjemmeside. Også hans [http://leksikon.hollmen.dk leksikon.hollmen.dk] kan anbefales.<br> * [http://juradebat.dk juradebat.dk] - Debater juridiske emner.<br> * [http://www.djoef-forlag.dk djoef-forlag.dk] - DJØF's forlag, her kan du købe dine jurabøger. Typisk gratis forsendelse i september.<br> * [http://pensum.dk pensum.dk] - Sammenlign priser på bøger. Køb/sælg brugte bøger. === Århus uni specifik === * [http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=14282&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom= Læringsmål efter 2007]. * [http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=14431&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom= Læringsmål forår 2008]. == Den nye karakterskala == {| cellspacing="3" cellpadding="1" border="0" |- | width="15" align="center" | 12 | En fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 10 | En fortrinlig præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 7 | En god præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. |- | width="15" align="center" | 4 | En jævn præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 02 | En tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | 00 | En utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | -3 | En helt uacceptabel præstation. |} 6563222719e4bda5fb4e59e24ee21408d61c1262 0 95 433 2007-12-24T10:23:42Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: &nbsp; wikitext text/x-wiki &nbsp; 47c1f11ed4d1aad1a1b674bda71a89d4ff562d55 434 433 2007-12-24T10:27:28Z Ing.jur 1 Omdirigering til [[StudJur]] oprettet wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[StudJur]] cddcbfb93c15a3625f941817f215abf625c717e8 0 26 435 272 2008-01-03T00:37:18Z Christian 3 wikitext text/x-wiki ===Hvad betyder det?=== ;'''Mora''': :Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''' :Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[fordring]]shaveren. === Betydning for risiko === Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse. I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37. Se mere uddybende:&nbsp;http://www.juradebat.dk/viewtopic.php?f=1&amp;t=43 === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. * Gomard: Obligationsret, 2. del, 3. udgave, kapitel 16. [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] d0e61bd42dd90c713eb62caebe88323a8b87741e 441 435 2008-01-05T12:51:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki === Hvad betyder det? === ;'''Mora''':<br> :Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''':Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[Fordring|fordringshaveren]]. === Betydning for risiko === Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse. I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37. === Lidt uddybende<br> === I lærebog i dansk og international køberet, 3. udg. s. 186 beskrives fordringshavermora således: {{Citat|lærebog i dansk og international køberet, 3. udg|Forhindres sælgeren efter frigørelsestidspunktet indtræden i at erlægge sin ydelse som følge af køberens forhold, siges der at foreligge fordringshavermora}} <br> Gomard beskriver i Obligationsret 1. del, 4. udg., s. 93 begrebet mere generelt (og altså ikke kun i forhold til køb): {{Citat|Obligationsret 1. del, 4. udg.|Nægter fordringshaveren at modtage ydelsen eller at yde en aftalt eller sædvanlig medvirken til opfyldelsen, eller er fordringshaverens forhold i øvrigt til hinder for opfyldelse af fordringen eller frigørelsestiden, indtræder der fordringshavermora.}} <br> En fordring kan lidt forenklet oversættes til et krav. Køber K f.eks. en bil af S for 500.000 kr., har K en fordring på S på bilen, mens S har en fordring på K på købesummen (500.000 kr.). De er altså hinandens debitorer og kreditorer, og da S ikke skal præstere en pengeydelse, kaldes han K's realdebitor. Reglerne om fordringshavermora i køb omfattet af KBL findes i KBL §§ 33 - 37: {{Lov|KBL|33|Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe. '''§ 34'''. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort. '''§ 35'''. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som følger af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden sælges, som bedst ske kan. '''§ 36'''. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed for denne holde genstanden tilbage. '''§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.'''}} Opmærksomheden henledes på KBL § 37, hvorefter risikoen for genstandens hændelige undergang kan gå over på køber, selvom der ikke er sket fysisk levering, såfremt køber er i fordringshavermora (ved genus køb [køb bestemt efter art] skal salgsgenstanden dog være udskilt). Reglen i KBL § 37 finder også anvendelse, hvor der intet er at bebrejde køberen (der er altså ikke tale om en culpavurdering), ligesom der ingen betydning har, at køber gerne vil modtage salgsgenstanden. Reglen i KBL § 37 forudsætter dog, at sælgeren kan levere, samt at han fastholder købet. Se desuden KBL § 17, stk. 2, som dog ikke omhandler fordringshavermora. {{Lov|KBL|17|Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11). ''Stk. 2''. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde eller forringet.}} <br> <br>Herunder er nogle (ikke udtømmende) eksempler på tilfælde, hvor køber kan siges at være i fordringshavermora: Pladsmangel hos køber,<br>Køber kan ikke betale (i kontantkøb),<br>Køber stiller uberettigede krav for at modtage salgsgenstanden,<br>Køber er ikke til stede på leveringstidspunktet, således at levering er umulig,<br>...<br>...<br>Listen kan laves uendelig lang, men afgørende er, at det er købers forhold, i tilfælde hvor det er køber der er i fordringshavermora, der gør, at sælger ikke kan præstere sin ydelse. Man kan til slut spørge sig selv: Hvornår kan det være relevant at snakke om fordringshavermora i købeforhold? Forestiller man sig f.eks. følgende situation: K køber et bestemt parti kyllinger af S, som skal leveres d. 10.11.2007. S kører som aftalt ned til K d. 10.11.2007, men da K har glemt alt om denne aftale, er han taget tidligt hjem, og kyllingerne kan ikke leveres, da bygningen er aflåst. S kører derfor hjem med kyllingerne igen, men om natten bryder en dyrevelfærdsorganisation ind i S' ellers topsikrede lagerrum og overhælder alle kyllingerne med maling. Udgangspunktet i denne situation er, at S' bærer risikoen herfor, indtil der er sket levering, jf. KBL § 17, stk. 1. Men da leveringen ikke kunne ske på det aftalte tidspunkt p.g.a. K's forhold, følger det af KBL § 37, at K nu bærer risikoen for salgsgenstanden. K må derfor betale for kyllingerne, selvom han får dem i ubrugelig stand. S vil dog naturligvis være erstatningsansvarlig, såfremt han har handlet culpøst, og han altså ikke blot smide kyllingerne på gaden i den tro, at en evt. forringelse af dem kun er købers problem.<br> <br> === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. * Gomard: Obligationsret, 2. del, 3. udgave, kapitel 16. [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] dec8198074db6ad87244de8f12b32fae9bff9d0f 442 441 2008-01-05T12:53:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki === Hvad betyder det? === ;'''Mora''':<br> :Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''':Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[Fordring|fordringshaveren]]. === Betydning for risiko === Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse. I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37. === Lidt uddybende<br> === I lærebog i dansk og international køberet, 3. udg. s. 186 beskrives fordringshavermora således: {{Citat|lærebog i dansk og international køberet, 3. udg|Forhindres sælgeren efter frigørelsestidspunktet indtræden i at erlægge sin ydelse som følge af køberens forhold, siges der at foreligge fordringshavermora}} <br> Gomard beskriver i Obligationsret 1. del, 4. udg., s. 93 begrebet mere generelt (og altså ikke kun i forhold til køb): {{Citat|Obligationsret 1. del, 4. udg.|Nægter fordringshaveren at modtage ydelsen eller at yde en aftalt eller sædvanlig medvirken til opfyldelsen, eller er fordringshaverens forhold i øvrigt til hinder for opfyldelse af fordringen eller frigørelsestiden, indtræder der fordringshavermora.}} <br> En fordring kan lidt forenklet oversættes til et krav. Køber K f.eks. en bil af S for 500.000 kr., har K en fordring på S på bilen, mens S har en fordring på K på købesummen (500.000 kr.). De er altså hinandens debitorer og kreditorer, og da S ikke skal præstere en pengeydelse, kaldes han K's realdebitor. Reglerne om fordringshavermora i køb omfattet af KBL findes i KBL §§ 33 - 37: {{Lov|KBL|33|Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe. '''§ 34'''. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort. '''§ 35'''. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som følger af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden sælges, som bedst ske kan. '''§ 36'''. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed for denne holde genstanden tilbage. '''§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.'''}} Opmærksomheden henledes på KBL § 37, hvorefter risikoen for genstandens hændelige undergang kan gå over på køber, selvom der ikke er sket fysisk levering, såfremt køber er i fordringshavermora (ved genus køb [køb bestemt efter art] skal salgsgenstanden dog være udskilt). Reglen i KBL § 37 finder også anvendelse, hvor der intet er at bebrejde køberen (der er altså ikke tale om en culpavurdering), ligesom der ingen betydning har, at køber gerne vil modtage salgsgenstanden. Reglen i KBL § 37 forudsætter dog, at sælgeren kan levere, samt at han fastholder købet. Se desuden KBL § 17, stk. 2, som dog ikke omhandler fordringshavermora. {{Lov|KBL|17|Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11). ''Stk. 2''. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde eller forringet.}} <br> <br>Herunder er nogle (ikke udtømmende) eksempler på tilfælde, hvor køber kan siges at være i fordringshavermora: Pladsmangel hos køber,<br>Køber kan ikke betale (i kontantkøb),<br>Køber stiller uberettigede krav for at modtage salgsgenstanden,<br>Køber er ikke til stede på leveringstidspunktet, således at levering er umulig,<br>...<br>...<br>Listen kan laves uendelig lang, men afgørende er, at det er købers forhold, i tilfælde hvor det er køber der er i fordringshavermora, der gør, at sælger ikke kan præstere sin ydelse. Man kan til slut spørge sig selv: Hvornår kan det være relevant at snakke om fordringshavermora i købeforhold? Forestiller man sig f.eks. følgende situation: K køber et bestemt parti kyllinger af S, som skal leveres d. 10.11.2007. S kører som aftalt ned til K d. 10.11.2007, men da K har glemt alt om denne aftale, er han taget tidligt hjem, og kyllingerne kan ikke leveres, da bygningen er aflåst. S kører derfor hjem med kyllingerne igen, men om natten bryder en dyrevelfærdsorganisation ind i S' ellers topsikrede lagerrum og overhælder alle kyllingerne med maling. Udgangspunktet i denne situation er, at S' bærer risikoen herfor, indtil der er sket levering, jf. KBL § 17, stk. 1. Men da leveringen ikke kunne ske på det aftalte tidspunkt p.g.a. K's forhold, følger det af KBL § 37, at K nu bærer risikoen for salgsgenstanden. K må derfor betale for kyllingerne, selvom han får dem i ubrugelig stand. S vil dog naturligvis være erstatningsansvarlig, såfremt han har handlet culpøst, og han altså ikke blot smide kyllingerne på gaden i den tro, at en evt. forringelse af dem kun er købers problem.<br> <br> === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. * Gomard: Obligationsret, 2. del, 3. udgave, kapitel 16. * http://www.juradebat.dk/viewtopic.php?f=1&amp;t=43#p196<br> [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] 22afd351dadc75bfdd0718d85a9b8abfca516cee 443 442 2008-01-05T12:54:41Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} === Hvad betyder det? === ;'''Mora''':Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''':Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[Fordring|fordringshaveren]]. === Betydning for risiko === Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse. I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37. === Lidt uddybende<br> === I lærebog i dansk og international køberet, 3. udg. s. 186 beskrives fordringshavermora således: {{Citat|lærebog i dansk og international køberet, 3. udg|Forhindres sælgeren efter frigørelsestidspunktet indtræden i at erlægge sin ydelse som følge af køberens forhold, siges der at foreligge fordringshavermora}} <br> Gomard beskriver i Obligationsret 1. del, 4. udg., s. 93 begrebet mere generelt (og altså ikke kun i forhold til køb): {{Citat|Obligationsret 1. del, 4. udg.|Nægter fordringshaveren at modtage ydelsen eller at yde en aftalt eller sædvanlig medvirken til opfyldelsen, eller er fordringshaverens forhold i øvrigt til hinder for opfyldelse af fordringen eller frigørelsestiden, indtræder der fordringshavermora.}} <br> En fordring kan lidt forenklet oversættes til et krav. Køber K f.eks. en bil af S for 500.000 kr., har K en fordring på S på bilen, mens S har en fordring på K på købesummen (500.000 kr.). De er altså hinandens debitorer og kreditorer, og da S ikke skal præstere en pengeydelse, kaldes han K's realdebitor. Reglerne om fordringshavermora i køb omfattet af KBL findes i KBL §§ 33 - 37: {{Lov|KBL|33|Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe. '''§ 34'''. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort. '''§ 35'''. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som følger af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden sælges, som bedst ske kan. '''§ 36'''. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed for denne holde genstanden tilbage. '''§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.'''}} Opmærksomheden henledes på KBL § 37, hvorefter risikoen for genstandens hændelige undergang kan gå over på køber, selvom der ikke er sket fysisk levering, såfremt køber er i fordringshavermora (ved genus køb [køb bestemt efter art] skal salgsgenstanden dog være udskilt). Reglen i KBL § 37 finder også anvendelse, hvor der intet er at bebrejde køberen (der er altså ikke tale om en culpavurdering), ligesom der ingen betydning har, at køber gerne vil modtage salgsgenstanden. Reglen i KBL § 37 forudsætter dog, at sælgeren kan levere, samt at han fastholder købet. Se desuden KBL § 17, stk. 2, som dog ikke omhandler fordringshavermora. {{Lov|KBL|17|Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11). ''Stk. 2''. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde eller forringet.}} <br> <br>Herunder er nogle (ikke udtømmende) eksempler på tilfælde, hvor køber kan siges at være i fordringshavermora: Pladsmangel hos køber,<br>Køber kan ikke betale (i kontantkøb),<br>Køber stiller uberettigede krav for at modtage salgsgenstanden,<br>Køber er ikke til stede på leveringstidspunktet, således at levering er umulig,<br>...<br>...<br>Listen kan laves uendelig lang, men afgørende er, at det er købers forhold, i tilfælde hvor det er køber der er i fordringshavermora, der gør, at sælger ikke kan præstere sin ydelse. Man kan til slut spørge sig selv: Hvornår kan det være relevant at snakke om fordringshavermora i købeforhold? Forestiller man sig f.eks. følgende situation: K køber et bestemt parti kyllinger af S, som skal leveres d. 10.11.2007. S kører som aftalt ned til K d. 10.11.2007, men da K har glemt alt om denne aftale, er han taget tidligt hjem, og kyllingerne kan ikke leveres, da bygningen er aflåst. S kører derfor hjem med kyllingerne igen, men om natten bryder en dyrevelfærdsorganisation ind i S' ellers topsikrede lagerrum og overhælder alle kyllingerne med maling. Udgangspunktet i denne situation er, at S' bærer risikoen herfor, indtil der er sket levering, jf. KBL § 17, stk. 1. Men da leveringen ikke kunne ske på det aftalte tidspunkt p.g.a. K's forhold, følger det af KBL § 37, at K nu bærer risikoen for salgsgenstanden. K må derfor betale for kyllingerne, selvom han får dem i ubrugelig stand. S vil dog naturligvis være erstatningsansvarlig, såfremt han har handlet culpøst, og han altså ikke blot smide kyllingerne på gaden i den tro, at en evt. forringelse af dem kun er købers problem.<br> <br> === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. * Gomard: Obligationsret, 2. del, 3. udgave, kapitel 16. * http://www.juradebat.dk/viewtopic.php?f=1&amp;t=43#p196<br> [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] b041ca72826bd3e8a45d46d6b20bc5c5fc9eafe4 0 61 436 310 2008-01-03T06:50:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her skal FCKeditoren så testes for første gang! <br> == En lille overskrift == Lidt snak === Og en lidt mindre overskrift === Her kan der jo også stå noget! * Punktopstilling ** let og overskueligt. * Det følger dog ikke gumax skin! <br> Indsæt da et lille billede: [[Image:Tal-mand.gif]] <br> {{Citat|Bogen der er super god|plidder pladder og en hel masse}} ca3bf3fd3b4d6f5e982edf090417c6705547938e 10 83 437 395 2008-01-03T06:52:11Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki <blockquote style="border: 1px solid rgb(206, 210, 219); margin: 1em 50px 1em 25px; padding: 15px; background: rgb(221, 226, 235) none no-repeat scroll 6px 8px; -moz-background-clip: -moz-initial; -moz-background-origin: -moz-initial; -moz-background-inline-policy: -moz-initial; width: 70%;"><div style="font-size: 110%; font-weight: bold;">{{{1}}}</div> {{{2}}} </blockquote> f33bdf1ef4bfe41def05043167611fbed82bc151 438 437 2008-01-03T10:18:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki <blockquote style="border: 1px solid rgb(206, 210, 219); margin: 1em 50px 1em 25px; padding: 15px; background: rgb(221, 226, 235) none no-repeat scroll 6px 8px; -moz-background-clip: -moz-initial; -moz-background-origin: -moz-initial; -moz-background-inline-policy: -moz-initial; width: 70%;"><div style="font-size: 110%; font-weight: bold;">[[Image:Quote.gif]]{{{1}}}</div> {{{2}}} </blockquote> 2f675f2a6913efd873508f062e5a2357b06891ca 439 438 2008-01-03T10:19:08Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki <blockquote style="border: 1px solid rgb(206, 210, 219); margin: 1em 50px 1em 25px; padding: 15px; background: rgb(221, 226, 235) none no-repeat scroll 6px 8px; -moz-background-clip: -moz-initial; -moz-background-origin: -moz-initial; -moz-background-inline-policy: -moz-initial; width: 70%;"><div style="font-size: 110%; font-weight: bold;">[[Image:Quote.gif]] {{{1}}}</div> {{{2}}} </blockquote> 5b5b1c7ec5247b3063cfd31166cc0c5b96a47ce4 440 439 2008-01-03T10:20:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki <blockquote style="border: 1px solid rgb(206, 210, 219); margin: 1em 50px 1em 25px; padding: 15px; background: rgb(221, 226, 235) none no-repeat scroll 6px 8px; -moz-background-clip: -moz-initial; -moz-background-origin: -moz-initial; -moz-background-inline-policy: -moz-initial; width: 70%;"><div style="font-size: 110%; font-weight: bold;">[[Image:Quote.gif]] ''{{{1}}}''</div> {{{2}}} </blockquote> 24d028eb4ee39655ec68ce98ff2777d6634382df 0 73 444 399 2008-01-08T19:47:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === Parsons anså det var samfundets vigtigste opgave at påvise hvorledes sociale fænomener bidrager til samfundets opretholdelse. Han påpegede at rettens funktion i samfundet var at fungere som en slags ”olie i maskineriet”. Således forstået at retten eller juristerne er med til at skabe forbindelse mellem de forskellige sociale grupper, og dermed få disse til at kunne fungere stabilt med hinanden. Med andre ord skal retten virke integrerende.<br> === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === === Merton, K. R.<br> === === Marx, Karl<br> === === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.<br><br> === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === 56c1ce52ec356971413afdc1613ed4c54d23b8a5 445 444 2008-01-08T19:48:22Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === Parsons anså det var samfundets vigtigste opgave at påvise hvorledes sociale fænomener bidrager til samfundets opretholdelse. Han påpegede at rettens funktion i samfundet var at fungere som en slags ”olie i maskineriet”. Således forstået at retten eller juristerne er med til at skabe forbindelse mellem de forskellige sociale grupper, og dermed få disse til at kunne fungere stabilt med hinanden. Med andre ord skal retten virke integrerende.<br> === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === Bredemaier uddyber Parsons struktur-funktionalistiske teori ved at specificere rettens funktion i forhold til nogle af samfundets øvrige aktører. Således har Bredemaier illustreret nogle udvekslingen mellem retten og andre aktører, heriblandt det politiske system, det sociale system og teknisk-økonomiske system.<br> === Merton, K. R.<br> === === Marx, Karl<br> === === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.<br><br> === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === 5a29f006174ce4ab4fe00eef651028d30ed54d63 446 445 2008-01-08T19:48:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === Parsons anså det var samfundets vigtigste opgave at påvise hvorledes sociale fænomener bidrager til samfundets opretholdelse. Han påpegede at rettens funktion i samfundet var at fungere som en slags ”olie i maskineriet”. Således forstået at retten eller juristerne er med til at skabe forbindelse mellem de forskellige sociale grupper, og dermed få disse til at kunne fungere stabilt med hinanden. Med andre ord skal retten virke integrerende.<br> === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === Bredemaier uddyber Parsons struktur-funktionalistiske teori ved at specificere rettens funktion i forhold til nogle af samfundets øvrige aktører. Således har Bredemaier illustreret nogle udvekslingen mellem retten og andre aktører, heriblandt det politiske system, det sociale system og teknisk-økonomiske system.<br> === Merton, K. R.<br> === Merton kritiserer den funktionalistiske teori, som fremsat af f.eks. Parsons, ved at den ikke kan verificeres eller omvendt falsificeres. Han mener således at hvorvidt retten, i form af retsafgørelser eller regler, er fornuftig (funktionel) i forhold til samfundet, er en politisk vurdering og dermed uvidenskabelig i den forstand. Merton er dog ikke udelukkende imod funktionalistisk tankegang og tilføjer hertil en sondring mellem latente og manifeste funktioner. Hvor manifeste funktioner er de kendte og latente funktioner de der opstår ubevidst imod ønsker og forventninger.<br> === Marx, Karl<br> === === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.<br><br> === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === 330ef81435c6c6ddcc85e5ce0a99eae3930f06f9 447 446 2008-01-08T19:49:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === Parsons anså det var samfundets vigtigste opgave at påvise hvorledes sociale fænomener bidrager til samfundets opretholdelse. Han påpegede at rettens funktion i samfundet var at fungere som en slags ”olie i maskineriet”. Således forstået at retten eller juristerne er med til at skabe forbindelse mellem de forskellige sociale grupper, og dermed få disse til at kunne fungere stabilt med hinanden. Med andre ord skal retten virke integrerende.<br> === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === Bredemaier uddyber Parsons struktur-funktionalistiske teori ved at specificere rettens funktion i forhold til nogle af samfundets øvrige aktører. Således har Bredemaier illustreret nogle udvekslingen mellem retten og andre aktører, heriblandt det politiske system, det sociale system og teknisk-økonomiske system.<br> === Merton, K. R.<br> === Merton kritiserer den funktionalistiske teori, som fremsat af f.eks. Parsons, ved at den ikke kan verificeres eller omvendt falsificeres. Han mener således at hvorvidt retten, i form af retsafgørelser eller regler, er fornuftig (funktionel) i forhold til samfundet, er en politisk vurdering og dermed uvidenskabelig i den forstand. Merton er dog ikke udelukkende imod funktionalistisk tankegang og tilføjer hertil en sondring mellem latente og manifeste funktioner. Hvor manifeste funktioner er de kendte og latente funktioner de der opstår ubevidst imod ønsker og forventninger.<br> === Marx, Karl<br> === Produktivkræfter er grundlaget for samfundets udvikling.<br>Ejendomsret medfører at der stadig er ulighed. Ejendomsretten over produktionsmidlerne medfører at ikke alle er frie og lige. Ejerne af produktionsmidlerne står netop derved i en styrket position i forhold til arbejderne, der som udgangspunkt må indlade sig på ejendomsbesiddernes præmisser. Retten anvendes ifølge Marx til at bevare tingenes tilstand, og tildeles ikke afgørende betydning i samfundets udvikling. Samfundsudviklingen skabes gennem klassekampene, gennem misforhold mellem produktivkræfter og produktionsforholdene. Herved er det den økonomiske og teknologiske udvikling der medfører ændringer i produktivkræfterne. Kan sammenlignes med Durkheims syndebukteori, blot er det den ene klasse mod en anden.<br> === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.<br><br> === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === 4bde92d5788d39c1b256ea6959117de93e7d3e7f 448 447 2008-01-08T19:50:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === Parsons anså det var samfundets vigtigste opgave at påvise hvorledes sociale fænomener bidrager til samfundets opretholdelse. Han påpegede at rettens funktion i samfundet var at fungere som en slags ”olie i maskineriet”. Således forstået at retten eller juristerne er med til at skabe forbindelse mellem de forskellige sociale grupper, og dermed få disse til at kunne fungere stabilt med hinanden. Med andre ord skal retten virke integrerende.<br> === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === Bredemaier uddyber Parsons struktur-funktionalistiske teori ved at specificere rettens funktion i forhold til nogle af samfundets øvrige aktører. Således har Bredemaier illustreret nogle udvekslingen mellem retten og andre aktører, heriblandt det politiske system, det sociale system og teknisk-økonomiske system.<br> === Merton, K. R.<br> === Merton kritiserer den funktionalistiske teori, som fremsat af f.eks. Parsons, ved at den ikke kan verificeres eller omvendt falsificeres. Han mener således at hvorvidt retten, i form af retsafgørelser eller regler, er fornuftig (funktionel) i forhold til samfundet, er en politisk vurdering og dermed uvidenskabelig i den forstand. Merton er dog ikke udelukkende imod funktionalistisk tankegang og tilføjer hertil en sondring mellem latente og manifeste funktioner. Hvor manifeste funktioner er de kendte og latente funktioner de der opstår ubevidst imod ønsker og forventninger.<br> === Marx, Karl<br> === Produktivkræfter er grundlaget for samfundets udvikling.<br>Ejendomsret medfører at der stadig er ulighed. Ejendomsretten over produktionsmidlerne medfører at ikke alle er frie og lige. Ejerne af produktionsmidlerne står netop derved i en styrket position i forhold til arbejderne, der som udgangspunkt må indlade sig på ejendomsbesiddernes præmisser. Retten anvendes ifølge Marx til at bevare tingenes tilstand, og tildeles ikke afgørende betydning i samfundets udvikling. Samfundsudviklingen skabes gennem klassekampene, gennem misforhold mellem produktivkræfter og produktionsforholdene. Herved er det den økonomiske og teknologiske udvikling der medfører ændringer i produktivkræfterne. Kan sammenlignes med Durkheims syndebukteori, blot er det den ene klasse mod en anden.<br> === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === Pashukanis så retten som værende identisk med den kapitalistiske form for ret. Retten er ifølge ham baseret på vareudvekling i samfundet. Således er både privatretten og endda strafferetten baseret på gensidig udveksling. I forhold til strafferetten er udvekslingen blot tvangsmæssig for den ene part, f.eks. tyven der stjæler. Pashukanis ønskede al ret afskaffet, og samfundet skulle i stedet reguleres ved konkrete hensigtmæssighedsvurderinger.<br> === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.<br><br> === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === c8df46b9156b831b98d5df6637c3edb10d945669 449 448 2008-01-08T19:50:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filosoffer == === Durkheim, Emile<br> === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === Parsons anså det var samfundets vigtigste opgave at påvise hvorledes sociale fænomener bidrager til samfundets opretholdelse. Han påpegede at rettens funktion i samfundet var at fungere som en slags ”olie i maskineriet”. Således forstået at retten eller juristerne er med til at skabe forbindelse mellem de forskellige sociale grupper, og dermed få disse til at kunne fungere stabilt med hinanden. Med andre ord skal retten virke integrerende.<br> === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === Bredemaier uddyber Parsons struktur-funktionalistiske teori ved at specificere rettens funktion i forhold til nogle af samfundets øvrige aktører. Således har Bredemaier illustreret nogle udvekslingen mellem retten og andre aktører, heriblandt det politiske system, det sociale system og teknisk-økonomiske system.<br> === Merton, K. R.<br> === Merton kritiserer den funktionalistiske teori, som fremsat af f.eks. Parsons, ved at den ikke kan verificeres eller omvendt falsificeres. Han mener således at hvorvidt retten, i form af retsafgørelser eller regler, er fornuftig (funktionel) i forhold til samfundet, er en politisk vurdering og dermed uvidenskabelig i den forstand. Merton er dog ikke udelukkende imod funktionalistisk tankegang og tilføjer hertil en sondring mellem latente og manifeste funktioner. Hvor manifeste funktioner er de kendte og latente funktioner de der opstår ubevidst imod ønsker og forventninger.<br> === Marx, Karl<br> === Produktivkræfter er grundlaget for samfundets udvikling.<br>Ejendomsret medfører at der stadig er ulighed. Ejendomsretten over produktionsmidlerne medfører at ikke alle er frie og lige. Ejerne af produktionsmidlerne står netop derved i en styrket position i forhold til arbejderne, der som udgangspunkt må indlade sig på ejendomsbesiddernes præmisser. Retten anvendes ifølge Marx til at bevare tingenes tilstand, og tildeles ikke afgørende betydning i samfundets udvikling. Samfundsudviklingen skabes gennem klassekampene, gennem misforhold mellem produktivkræfter og produktionsforholdene. Herved er det den økonomiske og teknologiske udvikling der medfører ændringer i produktivkræfterne. Kan sammenlignes med Durkheims syndebukteori, blot er det den ene klasse mod en anden.<br> === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === Pashukanis så retten som værende identisk med den kapitalistiske form for ret. Retten er ifølge ham baseret på vareudvekling i samfundet. Således er både privatretten og endda strafferetten baseret på gensidig udveksling. I forhold til strafferetten er udvekslingen blot tvangsmæssig for den ene part, f.eks. tyven der stjæler. Pashukanis ønskede al ret afskaffet, og samfundet skulle i stedet reguleres ved konkrete hensigtmæssighedsvurderinger.<br> === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.<br><br> === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === Folks interne magtforhold, mener Foucault, hindrer retten i at få afgørende betydning i samfundets normdannelse.<br> 267cdc4533b9b13bd053a0160c0be01fc35ee975 450 449 2008-01-10T07:17:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Filosoffer == === Durkheim, Emile === Funktionalist. Det afgørende sociologiske spørgsmål var hvad der fik samfundet til at hænge sammen og udgøre en helhed, selvom individerne blev udskiftet. I samfund i opløsning, forfølger hvert individ kun sine egne mål. Et stabilt samfund er karakteriseret ved at der er ''sammenhold'' mellem medlemmerne. I primitive samfund laver alle stort set det samme(ingen arbejdsdeling), og moralopfattelsen er derved også den samme. Der er tale om ''mekanisk solidaritet''. Rettens funktion er at sikre opretholdelse af moralsk enhed. Dette kan ske ved syndebuk-teorien. {{Todo|Syndebuk-teorien}} I mere modne samfund er der gennemført en arbejdsdeling, således at der findes forskellige faggrupper. Retten skal her yderligere sikre ''organisk solidaritet''. Dette sikres ved accept af normer inden for de forskellige områder. Accepten opnås ved reaktion mod overtrædelser, således at ingen får gavn af at overtræde reglerne (fx. erstatningsregler). === Parsons, Talcott<br> === Parsons anså det var samfundets vigtigste opgave at påvise hvorledes sociale fænomener bidrager til samfundets opretholdelse. Han påpegede at rettens funktion i samfundet var at fungere som en slags ”olie i maskineriet”. Således forstået at retten eller juristerne er med til at skabe forbindelse mellem de forskellige sociale grupper, og dermed få disse til at kunne fungere stabilt med hinanden. Med andre ord skal retten virke integrerende.<br> === Luhmann, Niklas<br> === Luhmann opfatter retten som én af flere sociale grupper i samfundet. Disse sociale grupper er lukkede enheder, hvis primære formål er at bevare deres egen identitet ved at reproducere sig selv. Åbnes gruppen for meget er det med risiko for gruppens opløsning. For Luhmann er rettens funktion ene og alene at sikre forudberegnelighed. Dette sikres bedst gennem domstolenes virksomhed. Han er således modstander af alternativer til domstolene, som fratager domstolenes præjudicerende effekt.<br> === Bredemaier, Harry<br> === Bredemaier uddyber Parsons struktur-funktionalistiske teori ved at specificere rettens funktion i forhold til nogle af samfundets øvrige aktører. Således har Bredemaier illustreret nogle udvekslingen mellem retten og andre aktører, heriblandt det politiske system, det sociale system og teknisk-økonomiske system.<br> === Merton, K. R.<br> === Merton kritiserer den funktionalistiske teori, som fremsat af f.eks. Parsons, ved at den ikke kan verificeres eller omvendt falsificeres. Han mener således at hvorvidt retten, i form af retsafgørelser eller regler, er fornuftig (funktionel) i forhold til samfundet, er en politisk vurdering og dermed uvidenskabelig i den forstand. Merton er dog ikke udelukkende imod funktionalistisk tankegang og tilføjer hertil en sondring mellem latente og manifeste funktioner. Hvor manifeste funktioner er de kendte og latente funktioner de der opstår ubevidst imod ønsker og forventninger.<br> === Marx, Karl<br> === Produktivkræfter er grundlaget for samfundets udvikling.<br>Ejendomsret medfører at der stadig er ulighed. Ejendomsretten over produktionsmidlerne medfører at ikke alle er frie og lige. Ejerne af produktionsmidlerne står netop derved i en styrket position i forhold til arbejderne, der som udgangspunkt må indlade sig på ejendomsbesiddernes præmisser. Retten anvendes ifølge Marx til at bevare tingenes tilstand, og tildeles ikke afgørende betydning i samfundets udvikling. Samfundsudviklingen skabes gennem klassekampene, gennem misforhold mellem produktivkræfter og produktionsforholdene. Herved er det den økonomiske og teknologiske udvikling der medfører ændringer i produktivkræfterne. Kan sammenlignes med Durkheims syndebukteori, blot er det den ene klasse mod en anden.<br> === Engels, Friedrich<br> === === Pashukanis, Eugen<br> === Pashukanis så retten som værende identisk med den kapitalistiske form for ret. Retten er ifølge ham baseret på vareudvekling i samfundet. Således er både privatretten og endda strafferetten baseret på gensidig udveksling. I forhold til strafferetten er udvekslingen blot tvangsmæssig for den ene part, f.eks. tyven der stjæler. Pashukanis ønskede al ret afskaffet, og samfundet skulle i stedet reguleres ved konkrete hensigtmæssighedsvurderinger.<br> === Renner, Karl === === Boudieu, Pierre<br> === === Maine, Henry Sumner<br> === === Christie, Nils<br> === === Habermas, Jürgen === Habermas' teori baserer sig på at retten skal styre systemverdenen, således at de etablerede systemer som f.eks. økonomi reguleres og konflikter løses ved domstolene. Systemverdenen er netop opstået på baggrund af regler og derfor er det fornuftigt med retten som regulator og kontrolorganerne tilknyttet hertil. Omvendt skal retten holde sig fra indgreb i livsverdenen. Livsverdenen er de almindelige konflikter der opstår når mennesker mødes. Livsverdenen er mere baseret på hvem vi er og hvad vi ønsker, og er ikke opstået pga. regler. Mennesker har altid interageret og dette mener Habermas at retten skal have en fornuftig distance til, og lade menneske klare problemerne ved argumentation. Det bedste argument vinder.<br><br> === Weber, Max === === Teubner, Gunther === === Ehrlich, Eugen<br> === === Højrup, Thomas<br> === === Foucault, Michel<br> === Folks interne magtforhold, mener Foucault, hindrer retten i at få afgørende betydning i samfundets normdannelse.<br> c89a2bd41f1fc83d3e705c26256754fa12005a85 4 14 453 221 2008-01-10T16:36:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki JuraWiki.dk forbeholder sig ret til at fjerne ulovligt, stødende eller på anden måde upassende bidrag til wiki-siderne. <br> Der tages ikke ansvar for informationer gjort tilgængelige på siderne. Alle informationer kan være behæftet med fejl og mangler, og læseren bærer det fulde ansvar for de handlinger vedkommende udfører på baggrund af den her fundne information. Der gøres særligt opmærksom på at der ikke er tale om autoriseret information der på nogen måde kan erstatte rådgivning hos din advokat eller lignende. ==== Mener du dine rettigheder er krænket ved dele af indholdet på JuraWiki.dk?<br> ==== Vi er ikke interesseret i at have ophavsretligt beskyttet materiale på hjemmesiderne. Skulle du mod alt forventning alligevel finde materiale du har rettighederne til, så henvend dig til administratoren for JuraWiki.dk på '''wikiadmin @ jurawiki.dk''', så vi kan finde en løsning. Vi fjerner de krænkende informationer mod dokumentation af ophavsret.<br> 7e7b9af58e6722d2791ea8c774d591b849720776 4 12 454 32 2008-01-10T16:37:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki JuraWiki.dk er en samling af information, tilvejebragt ved sammenarbejde mellem sidens brugere. Ideen med wiki sider er at alle med interesse og viden kan bidrage til den fælles vidensbank. På den måde er det hurtigt at finde frem til viden, og det er muligt at gemme og dele ens egne fund med resten af det juridiske samfund. Initiativet til siden er oprindeligt startet af jurastuderende ved Århus Universitet. Vedrørende indholdet og driften af JuraWiki.dk kan henvendelse rettes til '''wikiadmin @ jurawiki.dk'''. a6e972ebfe6faab8dbd158f37b7b1fbf0ce3e792 455 454 2008-01-10T16:38:13Z Ing.jur 1 [[JuraWiki:Om]] beskyttet [edit=sysop:move=sysop] wikitext text/x-wiki JuraWiki.dk er en samling af information, tilvejebragt ved sammenarbejde mellem sidens brugere. Ideen med wiki sider er at alle med interesse og viden kan bidrage til den fælles vidensbank. På den måde er det hurtigt at finde frem til viden, og det er muligt at gemme og dele ens egne fund med resten af det juridiske samfund. Initiativet til siden er oprindeligt startet af jurastuderende ved Århus Universitet. Vedrørende indholdet og driften af JuraWiki.dk kan henvendelse rettes til '''wikiadmin @ jurawiki.dk'''. a6e972ebfe6faab8dbd158f37b7b1fbf0ce3e792 0 26 456 443 2008-01-10T18:34:14Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} === Hvad betyder det? === ;'''Mora''':Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''':Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[Fordring|fordringshaveren]]. ;'''Fordring''':En ret til at kræve en ydelse erlagt. ;'''Fordringshaver''':Ham der har en fordring mod en anden. Fordringshaveren har ret til at kræve en ydelse erlagt af en anden. === Betydning for risiko === Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse. I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37. === Lidt uddybende<br> === I lærebog i dansk og international køberet, 3. udg. s. 186 beskrives fordringshavermora således: {{Citat|lærebog i dansk og international køberet, 3. udg|Forhindres sælgeren efter frigørelsestidspunktet indtræden i at erlægge sin ydelse som følge af køberens forhold, siges der at foreligge fordringshavermora}} <br> Gomard beskriver i Obligationsret 1. del, 4. udg., s. 93 begrebet mere generelt (og altså ikke kun i forhold til køb): {{Citat|Obligationsret 1. del, 4. udg.|Nægter fordringshaveren at modtage ydelsen eller at yde en aftalt eller sædvanlig medvirken til opfyldelsen, eller er fordringshaverens forhold i øvrigt til hinder for opfyldelse af fordringen eller frigørelsestiden, indtræder der fordringshavermora.}} <br> En fordring kan lidt forenklet oversættes til et krav. Køber K f.eks. en bil af S for 500.000 kr., har K en fordring på S på bilen, mens S har en fordring på K på købesummen (500.000 kr.). De er altså hinandens debitorer og kreditorer, og da S ikke skal præstere en pengeydelse, kaldes han K's realdebitor. Reglerne om fordringshavermora i køb omfattet af KBL findes i KBL §§ 33 - 37: {{Lov|KBL|33|Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe. '''§ 34'''. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort. '''§ 35'''. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som følger af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden sælges, som bedst ske kan. '''§ 36'''. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed for denne holde genstanden tilbage. '''§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.'''}} Opmærksomheden henledes på KBL § 37, hvorefter risikoen for genstandens hændelige undergang kan gå over på køber, selvom der ikke er sket fysisk levering, såfremt køber er i fordringshavermora (ved genus køb [køb bestemt efter art] skal salgsgenstanden dog være udskilt). Reglen i KBL § 37 finder også anvendelse, hvor der intet er at bebrejde køberen (der er altså ikke tale om en culpavurdering), ligesom der ingen betydning har, at køber gerne vil modtage salgsgenstanden. Reglen i KBL § 37 forudsætter dog, at sælgeren kan levere, samt at han fastholder købet. Se desuden KBL § 17, stk. 2, som dog ikke omhandler fordringshavermora. {{Lov|KBL|17|Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11). ''Stk. 2''. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde eller forringet.}} <br> <br>Herunder er nogle (ikke udtømmende) eksempler på tilfælde, hvor køber kan siges at være i fordringshavermora: Pladsmangel hos køber,<br>Køber kan ikke betale (i kontantkøb),<br>Køber stiller uberettigede krav for at modtage salgsgenstanden,<br>Køber er ikke til stede på leveringstidspunktet, således at levering er umulig,<br>...<br>...<br>Listen kan laves uendelig lang, men afgørende er, at det er købers forhold, i tilfælde hvor det er køber der er i fordringshavermora, der gør, at sælger ikke kan præstere sin ydelse. Man kan til slut spørge sig selv: Hvornår kan det være relevant at snakke om fordringshavermora i købeforhold? Forestiller man sig f.eks. følgende situation: K køber et bestemt parti kyllinger af S, som skal leveres d. 10.11.2007. S kører som aftalt ned til K d. 10.11.2007, men da K har glemt alt om denne aftale, er han taget tidligt hjem, og kyllingerne kan ikke leveres, da bygningen er aflåst. S kører derfor hjem med kyllingerne igen, men om natten bryder en dyrevelfærdsorganisation ind i S' ellers topsikrede lagerrum og overhælder alle kyllingerne med maling. Udgangspunktet i denne situation er, at S' bærer risikoen herfor, indtil der er sket levering, jf. KBL § 17, stk. 1. Men da leveringen ikke kunne ske på det aftalte tidspunkt p.g.a. K's forhold, følger det af KBL § 37, at K nu bærer risikoen for salgsgenstanden. K må derfor betale for kyllingerne, selvom han får dem i ubrugelig stand. S vil dog naturligvis være erstatningsansvarlig, såfremt han har handlet culpøst, og han altså ikke blot smide kyllingerne på gaden i den tro, at en evt. forringelse af dem kun er købers problem.<br> <br> === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. * Gomard: Obligationsret, 2. del, 3. udgave, kapitel 16. * http://www.juradebat.dk/viewtopic.php?f=1&amp;t=43#p196<br> [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] b18a23359bee2c36bc0396203ec6f3e116e18768 462 456 2008-01-16T00:21:31Z Christian 3 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} === Hvad betyder det? === ;'''Mora''':Forhaling, forsinkelse - Man kan komme/være i ''mora''. ;'''Fordringshavermora''':Opstår når forsinkelsen sker pga. forhold hos [[Fordring|fordringshaveren]]. ;'''Fordring''':En ret til at kræve en ydelse erlagt. ;'''Fordringshaver''':Ham der har en fordring mod en anden. Fordringshaveren har ret til at kræve en ydelse erlagt af en anden. === Betydning for risiko === Skyldes sælgers manglende levering forhold hos køberen, overgår risikoen til køber, uanset at genstanden ikke er leveret og eventuelt forsat opbevares hos sælger. Ved genuskøb er det tillige en betingelse, at der er sket udskillelse. I køb omfattet af KBL er forholdet reguleret af KBL § 37. === Lidt uddybende<br> === (skrevet af stud.jur. Christian Madsen på [http://www.juradebat.dk www.juradebat.dk], tilpasset til jurawiki af ing.jur.) I lærebog i dansk og international køberet, 3. udg. s. 186 beskrives fordringshavermora således: {{Citat|lærebog i dansk og international køberet, 3. udg|Forhindres sælgeren efter frigørelsestidspunktet indtræden i at erlægge sin ydelse som følge af køberens forhold, siges der at foreligge fordringshavermora}} <br> Gomard beskriver i Obligationsret 1. del, 4. udg., s. 93 begrebet mere generelt (og altså ikke kun i forhold til køb): {{Citat|Obligationsret 1. del, 4. udg.|Nægter fordringshaveren at modtage ydelsen eller at yde en aftalt eller sædvanlig medvirken til opfyldelsen, eller er fordringshaverens forhold i øvrigt til hinder for opfyldelse af fordringen eller frigørelsestiden, indtræder der fordringshavermora.}} <br> En fordring kan lidt forenklet oversættes til et krav. Køber K f.eks. en bil af S for 500.000 kr., har K en fordring på S på bilen, mens S har en fordring på K på købesummen (500.000 kr.). De er altså hinandens debitorer og kreditorer, og da S ikke skal præstere en pengeydelse, kaldes han K's realdebitor. Reglerne om fordringshavermora i køb omfattet af KBL findes i KBL §§ 33 - 37: {{Lov|KBL|33|Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe. '''§ 34'''. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort. '''§ 35'''. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som følger af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden sælges, som bedst ske kan. '''§ 36'''. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed for denne holde genstanden tilbage. '''§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.'''}} Opmærksomheden henledes på KBL § 37, hvorefter risikoen for genstandens hændelige undergang kan gå over på køber, selvom der ikke er sket fysisk levering, såfremt køber er i fordringshavermora (ved genus køb [køb bestemt efter art] skal salgsgenstanden dog være udskilt). Reglen i KBL § 37 finder også anvendelse, hvor der intet er at bebrejde køberen (der er altså ikke tale om en culpavurdering), ligesom der ingen betydning har, at køber gerne vil modtage salgsgenstanden. Reglen i KBL § 37 forudsætter dog, at sælgeren kan levere, samt at han fastholder købet. Se desuden KBL § 17, stk. 2, som dog ikke omhandler fordringshavermora. {{Lov|KBL|17|Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11). ''Stk. 2''. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde eller forringet.}} <br> <br>Herunder er nogle (ikke udtømmende) eksempler på tilfælde, hvor køber kan siges at være i fordringshavermora: Pladsmangel hos køber,<br>Køber kan ikke betale (i kontantkøb),<br>Køber stiller uberettigede krav for at modtage salgsgenstanden,<br>Køber er ikke til stede på leveringstidspunktet, således at levering er umulig,<br>...<br>...<br>Listen kan laves uendelig lang, men afgørende er, at det er købers forhold, i tilfælde hvor det er køber der er i fordringshavermora, der gør, at sælger ikke kan præstere sin ydelse. Man kan til slut spørge sig selv: Hvornår kan det være relevant at snakke om fordringshavermora i købeforhold? Forestiller man sig f.eks. følgende situation: K køber et bestemt parti kyllinger af S, som skal leveres d. 10.11.2007. S kører som aftalt ned til K d. 10.11.2007, men da K har glemt alt om denne aftale, er han taget tidligt hjem, og kyllingerne kan ikke leveres, da bygningen er aflåst. S kører derfor hjem med kyllingerne igen, men om natten bryder en dyrevelfærdsorganisation ind i S' ellers topsikrede lagerrum og overhælder alle kyllingerne med maling. Udgangspunktet i denne situation er, at S' bærer risikoen herfor, indtil der er sket levering, jf. KBL § 17, stk. 1. Men da leveringen ikke kunne ske på det aftalte tidspunkt p.g.a. K's forhold, følger det af KBL § 37, at K nu bærer risikoen for salgsgenstanden. K må derfor betale for kyllingerne, selvom han får dem i ubrugelig stand. S vil dog naturligvis være erstatningsansvarlig, såfremt han har handlet culpøst, og han altså ikke blot smide kyllingerne på gaden i den tro, at en evt. forringelse af dem kun er købers problem.<br> <br> === Kilde === * Gomard: Obligationsret, 1. del, 4. udgave, midt på side 93. * Gomard: Obligationsret, 2. del, 3. udgave, kapitel 16. * http://www.juradebat.dk/viewtopic.php?f=1&amp;t=43#p196<br> [[Category:Begreber]] [[Category:Formueret]] 67c75e13503b7e779e957604301337f51385f45d 6 91 457 451 2008-01-11T08:18:22Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Forældelse.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Dispostion til formueretlige valgfag. Forældelse PDF format 332468721da493333b0f16a15a4961f64d6682b8 6 92 458 452 2008-01-11T08:18:48Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Forældelse.doc]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Forældelse Word format c8ce6b6052016d168edfdcf5dd401df92c5898dc 6 94 459 423 2008-01-14T12:58:28Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Immaterialret.doc]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Immaterialret Word format 35dd8e10be6a0ee99823b3c194e08a1b7c162f72 6 93 460 422 2008-01-14T12:58:57Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Immaterialret.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Immaterialret PDF format 171ed8fe58e6ad6192f5ea856dedabe7547b29ea 6 84 461 400 2008-01-14T13:31:30Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Lejeret brugsrettigheder.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretligt valgfag. Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. PDF format 9f6715e3e2df07f5070d217109a0fdee45e59fb5 6 89 463 428 2008-01-16T07:53:23Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Entrepriseret.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret. PDF-format 1eec6e33b373305195d94589cec4f73e28e18fcb 6 90 464 427 2008-01-16T07:53:53Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Entrepriseret.doc]]" op wikitext text/x-wiki Disposition til formueretlige valgfag. Entrepriseret Word format e6db56b0be592de58ed2f488a7db6bf74015b00f 0 76 465 358 2008-01-25T15:49:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == * Almindelig formueret ** [[Obligationsret]] ** [[Tingsret]] ** [[Selskabsret]] ** [[Panteret]] ** [[Konkursret]] ** [[Kreditaftaleret]] ** [[Erstatningsret]] ** [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Lejeret]] * [[Forældelse]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] bbdd1ce8afce941c0300ac753e9216ca4c0f03db 467 465 2008-01-30T10:09:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == * Almindelig formueret ** [[Obligationsret]] ** [[Tingsret]] ** [[Selskabsret]] ** [[Panteret]] ** [[Personskifte i skyldforhold]] ** [[Konkursret]] ** [[Kreditaftaleret]] ** [[Erstatningsret]] ** [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Lejeret]] * [[Forældelse]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] 3480d85b9e3cfc18820b5d31ecfca0ccdbb34ccd 479 467 2008-01-31T12:51:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == * Almindelig formueret ** [[Obligationsret]] ** [[Tingsret]] ** [[Selskabsret]] ** [[Panteret]] ** [[Personskifte i skyldforhold]] ** [[Konkursret]] ** [[Kreditaftaleret]] ** [[Erstatningsret]] ** [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Lejeret]] * [[Forældelse]] * [[International privatret]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] d3ec9e9348074f8290f0ab9546f58ec68d5277bd 0 3 466 153 2008-01-25T15:51:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig indføring i metoden, der er let anvendelig. === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. Du har således sjældent problemer med at genkende steder du har været og kan typisk hurtigt finde rundt i området igen, selvom der er gået flere år siden du sidst var der. Stederne er således lagret i din hjernes langtidshukommelse. Du har endda mulighed for i tankerne at forestille dig at du bevæger dig rundt i området. Du kan huske om du den ene dag tog en bestemt rute til arbejde, og den anden dag en anden. Du kan gennemgå ruten og huske hvad du så undervejs. Ideen med ruteplanen er at udnytte denne evne. Ved at knytte din viden (det du vil huske) op på fysiske steder som du kender, bliver det lettere at genkalde din viden. Din viden er der, ruteplanen hjælper dig med at finde den frem igen. Teknikken: {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} # København (Hovedstadsområdet) # Århus # Odense # Aalborg # Esbjerg # Randers # Kolding # Horsens # Vejle # Roskilde # Herning # Silkeborg # Næstved # Fredericia Kilde: Danmarks statistik <!-- Lav først en rute med 5 punkter: # Foran hoveddøren # Entreen # Køkken # Stue # Soveværelse Husk nu 10 ting i ruten, 2 ting, hvert sted: # Solbriller # Termometer # Gillette dame barberklinger # Muldvarpeskud # Mars-bar # Bum bum # Ring # Urin # Fiskemand med trefork # Disneys' Pluto (Fetdmules hund) Her er solsystemets rækkefølge: # Solen # Merkur # Venus # Jorden # Mars # Jupiter # Saturn # Uranus # Neptun # Pluto --> == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. * [[Associationsforslag|Ordliste med associationsforslag]]. 819ba3fea6f3d2574107db2238e5df6db1499bc8 0 96 468 2008-01-30T10:19:09Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == == Checks == == Veksler == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == == Checks == == Veksler == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. 4b12e1f1a463493d6e1f6ab6d96571f951570ac0 469 468 2008-01-30T10:24:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 92f784e9e9ec7dfa46e7941c569ee69914462572 470 469 2008-01-30T12:43:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse. * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === === "Bærer" fordringen === === Eksstinktion af rettigheder === === Eksstinktion af indsigelser === === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 6de529dd2b161678f5dcb5a449209fef1d16304f 471 470 2008-01-30T12:46:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === === "Bærer" fordringen === === Eksstinktion af rettigheder === === Eksstinktion af indsigelser === === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 4fb112dbb3af1c2a16e254cd4e9885dfcffd31a6 472 471 2008-01-31T07:35:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === === "Bærer" fordringen === === Eksstinktion af rettigheder === === Eksstinktion af indsigelser === === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 3a26077dea0e1b4f1e99607a6797b3e334e6d1b2 473 472 2008-01-31T07:55:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen === === Eksstinktion af rettigheder === === Eksstinktion af indsigelser === === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. d29884acc5f0c169ca69e516a0d9cecdc0269254 474 473 2008-01-31T08:16:52Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen === {{Lov|GBL|13|Ved ihændehavergældsbreve formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> Ved andre omsætningsgældsbreve formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder === === Eksstinktion af indsigelser === === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 73da1428484a8cc84b70e6aa35e629d85c8515b9 475 474 2008-01-31T08:17:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder === === Eksstinktion af indsigelser === === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 262ebeb356fcada0b2f06f1dac046cfb4954e45f 476 475 2008-01-31T09:09:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser === === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. cddc153b83312d133aadcf17a860071aebe80f9b 477 476 2008-01-31T09:16:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser === === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 413c95bbf86d5a3486c6f36131c48299b9325005 478 477 2008-01-31T10:11:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''''''''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 03fc1b7e1c9e364c0e66806b8b7438ce8009ebd7 0 97 480 2008-01-31T13:03:29Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: {{TOCright}} wikitext text/x-wiki {{TOCright}} 927c04e64f260d7099ed54cc68e39403fd4748ad 482 480 2008-02-05T19:15:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed,jf. KKF art. 3, stk. 1, 1. pkt.<br> ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres efter aftaleindgåelse, jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * <u>''Rent national''</u>''aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Manglende aftale:''' KKF art. 4 ==== == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> b4dccc5cf9f9b2add8ffdf74bd16626d084a8c2c 483 482 2008-02-05T19:31:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3<br> ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres efter aftaleindgåelse, jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * <u>''Rent national''</u>''aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> dc0e11b6e1cfb70f2d1bfa35d813b7fe65b39075 484 483 2008-02-05T20:02:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3<br> ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres efter aftaleindgåelse, jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * <u>''Rent national''</u>''aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2 ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 69b2b7f4504c22342617c8f21ebfd94bd915891a 485 484 2008-02-05T20:03:31Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3<br> ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres efter aftaleindgåelse, jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * <u>''Rent national''</u>&nbsp;''aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2 ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 6cb344c576253c0efa7d0e09c4697d8f4c09427b 486 485 2008-02-05T20:19:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3<br> ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres efter aftaleindgåelse, jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * <u>''Rent national''</u>&nbsp;''aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 53f2a1ca649f67204f07c4b94c15291342df2c42 487 486 2008-02-06T07:39:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3<br> ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres efter aftaleindgåelse, jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * <u>''Rent national''</u>&nbsp;''aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. === Diverse === == Deliktstatuttet - lex loci delicti == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 83f61a6e7e98575fb2ab0983e619384586bf08ef 488 487 2008-02-06T07:41:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3<br> ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres efter aftaleindgåelse, jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * <u>''Rent national''</u>&nbsp;''aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. === Diverse === == Deliktstatuttet - lex loci delicti == == Tingstatuttet - lex rei sitae == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> b51e42e8ed55faa67c1b8116b88d155138aaccc4 489 488 2008-02-06T07:54:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3 ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres ''<u>efter</u> aftaleindgåelse'', jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * ''<u>Rent national</u> aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. === Diverse === == Deliktstatuttet - lex loci delicti == == Tingstatuttet - lex rei sitae == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> d8ec1a8363503830d2254686c620ecd23f973635 490 489 2008-02-06T07:58:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3 ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres ''<u>efter</u> aftaleindgåelse'', jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * ''<u>Rent national</u> aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale om lovvalg ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. * Formkrav ** Købsaftalen skal overholde formkrav i forbrugerens bopælslov, jf. KKF art. 9, stk. 5. ** Ligeledes køb af ejendom. Loven hvor ejendom er beliggende, jf. KKF art. 9, stk. 6. === Diverse === == Deliktstatuttet - lex loci delicti == == Tingstatuttet - lex rei sitae == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 53548e57f91b150a699669cca0c74a282ba31812 491 490 2008-02-06T08:09:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3 ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres ''<u>efter</u> aftaleindgåelse'', jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * ''<u>Rent national</u> aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale om lovvalg ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. * Formkrav ** Købsaftalen skal overholde formkrav i forbrugerens bopælslov, jf. KKF art. 9, stk. 5. ** Ligeledes køb af ejendom. Loven hvor ejendom er beliggende, jf. KKF art. 9, stk. 6. === Diverse === ==== Ved overdragelse ==== S sælger til K. S opnår derved en fordring mod K. S overdrager fordringen til E. Situationen behandles i to dele for sig. Forholdet S vs. K, og forholdet S vs. E. K skal ikke respektere eventuel anden lov pga. E. === Løsørekøb - ILKL === FE, s. 402 == Deliktstatuttet - lex loci delicti == == Tingstatuttet - lex rei sitae == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 93feb11b38e87e5cc435755935ef53641bc9e4eb 492 491 2008-02-06T08:25:14Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3 ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres ''<u>efter</u> aftaleindgåelse'', jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * ''<u>Rent national</u> aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale om lovvalg ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. * Formkrav ** Købsaftalen skal overholde formkrav i forbrugerens bopælslov, jf. KKF art. 9, stk. 5. ** Ligeledes køb af ejendom. Loven hvor ejendom er beliggende, jf. KKF art. 9, stk. 6. === Diverse === ==== Ved overdragelse ==== S sælger til K. S opnår derved en fordring mod K. S overdrager fordringen til E. Situationen behandles i to dele for sig. Forholdet S vs. K, og forholdet S vs. E. K skal ikke respektere eventuel anden lov pga. E. === Løsørekøb - ILKL === FE, s. 402 ILKL er lex specialis i forhold til KKF. Således Finder KKF anvendelse hvor ILKL ikke gør. ==== '''Lovvalg''' ==== * '''UP:''' Partsautonomi - ''aftalefrihed'', jf. ILKL § 3, stk. 1. ** Udtrykkeligt eller utvetydigt fremgå af aftalen, jf. ILKL § 3, stk. 2. * Senere lovvalg er tilladt. == Deliktstatuttet - lex loci delicti == == Tingstatuttet - lex rei sitae == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 40dec08fb058e81c0a2eb4a723b08a7cd82ae6e2 493 492 2008-02-06T08:27:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3 ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres ''<u>efter</u> aftaleindgåelse'', jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * ''<u>Rent national</u> aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale om lovvalg ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. * Formkrav ** Købsaftalen skal overholde formkrav i forbrugerens bopælslov, jf. KKF art. 9, stk. 5. ** Ligeledes køb af ejendom. Loven hvor ejendom er beliggende, jf. KKF art. 9, stk. 6. === Diverse === ==== Ved overdragelse ==== S sælger til K. S opnår derved en fordring mod K. S overdrager fordringen til E. Situationen behandles i to dele for sig. Forholdet S vs. K, og forholdet S vs. E. K skal ikke respektere eventuel anden lov pga. E. === Løsørekøb - ILKL === FE, s. 402 ILKL er lex specialis i forhold til KKF. Således Finder KKF anvendelse hvor ILKL ikke gør. ==== '''Lovvalg''' ==== * '''UP:''' Partsautonomi - ''aftalefrihed'', jf. ILKL § 3, stk. 1. ** Udtrykkeligt eller utvetydigt fremgå af aftalen, jf. ILKL § 3, stk. 2. * Senere lovvalg er tilladt. * Ved ''mangel af aftale'' ** '''HR:''' Loven hvor sælger har sin bopæl, jf. ILKL § 4, stk. 1. ** U: Købers lov hvis aftale indgået på købers bopæl/forretningssted, jf. ILKL § 4, stk. 2. == Deliktstatuttet - lex loci delicti == == Tingstatuttet - lex rei sitae == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> db351b99a3c20aea732bd0b6d7d503d3743032d8 494 493 2008-02-07T08:13:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3 ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres ''<u>efter</u> aftaleindgåelse'', jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * ''<u>Rent national</u> aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale om lovvalg ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. * Formkrav ** Købsaftalen skal overholde formkrav i forbrugerens bopælslov, jf. KKF art. 9, stk. 5. ** Ligeledes køb af ejendom. Loven hvor ejendom er beliggende, jf. KKF art. 9, stk. 6. === Diverse === ==== Ved overdragelse ==== S sælger til K. S opnår derved en fordring mod K. S overdrager fordringen til E. Situationen behandles i to dele for sig. Forholdet S vs. K, og forholdet S vs. E. K skal ikke respektere eventuel anden lov pga. E. === Løsørekøb - ILKL === FE, s. 402 ILKL er lex specialis i forhold til KKF. Således Finder KKF anvendelse hvor ILKL ikke gør. ==== '''Lovvalg''' ==== * '''UP:''' Partsautonomi - ''aftalefrihed'', jf. ILKL § 3, stk. 1. ** Udtrykkeligt eller utvetydigt fremgå af aftalen, jf. ILKL § 3, stk. 2. * Senere lovvalg er tilladt. * Ved ''mangel af aftale'' ** '''HR:''' Loven hvor sælger har sin bopæl, jf. ILKL § 4, stk. 1. ** U: Købers lov hvis aftale indgået på købers bopæl/forretningssted, jf. ILKL § 4, stk. 2. == Deliktstatuttet - lex loci delicti == '''Hovedregel:''' Lex loci delicti commissi * Loven på handlingsstedet. '''U:''' Lex cummunis * Parternes fælles sædvanlige opholdssted/forretningssted. * Der skal være supplerende tilknytningsmomenter. '''U:''' Lex loci delicti - produktansvar * Skadestedets lov. * Skal være skadelidtes sædvanlige opholdssted/forretningssted. * Markedsføring i landet, skulle med rimelighed kunne forudses af skadevolder. '''U:''' Lex loci delicti - miljøskader * '''U:''' Individualiserede metode * Helt undtagelsesvist! =&gt; kun hvor hovedregel og øvrige undtagelser ikke finder anvendelse. * Erstatningsforholdet uden for kontrakt har ''meget'' nærmere tilknytning til et andet land. == Tingstatuttet - lex rei sitae == == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 6a35ef3516915c4c7884cf184ce330159eb7a60a 495 494 2008-02-07T09:01:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3 ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres ''<u>efter</u> aftaleindgåelse'', jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * ''<u>Rent national</u> aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale om lovvalg ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. * Formkrav ** Købsaftalen skal overholde formkrav i forbrugerens bopælslov, jf. KKF art. 9, stk. 5. ** Ligeledes køb af ejendom. Loven hvor ejendom er beliggende, jf. KKF art. 9, stk. 6. === Diverse === ==== Ved overdragelse ==== S sælger til K. S opnår derved en fordring mod K. S overdrager fordringen til E. Situationen behandles i to dele for sig. Forholdet S vs. K, og forholdet S vs. E. K skal ikke respektere eventuel anden lov pga. E. === Løsørekøb - ILKL === FE, s. 402 ILKL er lex specialis i forhold til KKF. Således Finder KKF anvendelse hvor ILKL ikke gør. ==== '''Lovvalg''' ==== * '''UP:''' Partsautonomi - ''aftalefrihed'', jf. ILKL § 3, stk. 1. ** Udtrykkeligt eller utvetydigt fremgå af aftalen, jf. ILKL § 3, stk. 2. * Senere lovvalg er tilladt. * Ved ''mangel af aftale'' ** '''HR:''' Loven hvor sælger har sin bopæl, jf. ILKL § 4, stk. 1. ** U: Købers lov hvis aftale indgået på købers bopæl/forretningssted, jf. ILKL § 4, stk. 2. == Deliktstatuttet - lex loci delicti == '''Hovedregel:''' Lex loci delicti commissi * Loven på handlingsstedet. '''U:''' Lex cummunis * Parternes fælles sædvanlige opholdssted/forretningssted. * Der skal være supplerende tilknytningsmomenter. '''U:''' Lex loci delicti - produktansvar * Skadestedets lov. * Skal være skadelidtes sædvanlige opholdssted/forretningssted. * Markedsføring i landet, skulle med rimelighed kunne forudses af skadevolder. '''U:''' Lex loci delicti - miljøskader * '''U:''' Individualiserede metode * Helt undtagelsesvist! =&gt; kun hvor hovedregel og øvrige undtagelser ikke finder anvendelse. * Erstatningsforholdet uden for kontrakt har ''meget'' nærmere tilknytning til et andet land. == Tingstatuttet - lex rei sitae == FE, s. 422 === Kvalifikation / anvendelse === * Kontraktstatuttet regulerer forhold ''inter partes''. * Tingstatuttet vedrører kun forholdet til tredjemand. === Lovvalg === == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 24d32d09291d08c59f094a1d95d99bdf17c2b359 496 495 2008-02-07T09:14:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kvalifikation<br> == == Kontraktstatutten - lex causae/lex contractus<br> == FE, s. 389<br> === Anvendelse - KKF art. 1<br> === FE, s. 391<br> * Obligationsretligt forhold.<br> * ÷krav om territorial tilknytning til EU.<br> * Kan anvendes nationalt, f.eks. Grønland - DK<br> * Universel - FE, s. 392<br> === Lovvalg<br> === FE, s. 392<br> ==== '''Hovedregel:''' Aftalefrihed - KKF art. 3 ==== * Skal fremgå ''udtrykkeligt'' eller med ''rimelig sikkerhed'', eller i øvrigt af omstændigheder (''stiltiende''). (2. pkt)<br> * Hel / delvis - dépeçage, jf. KKF art. 3, stk. 1, 3. pkt.<br> * ÷fastfryse en lov, f.eks. Dansk ret anno 2008.<br> ** "Frosne" bestemmelser indføjes som kontraktsbestemmelser - NB! Nugældende præceptiv lovgivning kan ikke fraviges. * Kan bestemmes/ændres ''<u>efter</u> aftaleindgåelse'', jf. KKF art. 3, stk. 2. ** Kan ikke fratage gyldighed - indgåelsesform udfra oprindelig lov. ** Kan ikke forringe tredjemands rettigheder. * ''<u>Rent national</u> aftale'' (alle relevante omstændigheder peger på dét samme land) ** Præceptive (ufravigelige) regler kan ikke tilsidesættes! KKF art. 3, stk. 3. ** Fremmed ret inddrages for de deklaratoriske regler, som havde der været kontraktsbestemmelser. ==== '''Ingen aftale:''' Nærmeste tilknytning - KKF art. 4 ==== FE, s. 393 * '''UP:''' Princippet om nærmeste tilknytning ≈ individualiserede metode. KKF art. 4, stk. 1. ** Opdeling eller dépeçage - kun undtagelsesvist. Hvis en ''del af aftalen'' har særlig tilknytning til et andet land. ** Vurdering af tyngdepunkt i aftalen. Momenter: *** Indgåelsessted, betaling, opfyldelsesstedet osv. * <u>''Generel formodning''</u> - KKF art. 4, stk. 2&nbsp; '''&lt;-- det egentlige udgangspunkt''' ** Realdebitors domicillov - dvs. loven i det land <u>hvor realdebitor har bopæl</u>. FE, s. 393-394. *** Realdebitor ≈ typisk sælger.<br> ** ''NB! Forbehold for stk. 5.'' * KKF art. 4, stk. 5 ** Realdebitor kan ikke fastsættes, f.eks. bytteaftaler. ** Af omstændighederne fremgår en nærmere tilknytning til et andet land. ** =&gt; Anvend UP om nærmeste tilknytning. ==== Forbrugeraftaler: KKF art. 5 ==== FE, s. 395 '''3 tilfælde med beskyttelse: - KKF art. 5, stk. 2''' # Tilbuddet (f.eks. reklame) skal være fremsat og aftalen indgået i forbrugerens bopælsland. # Leverandør eller repræsentant har modtaget bestilling i forbrugerens land. # Der er arrangeret rejse til udlandet med henblik på afslutning af købet. '''Lovvalget:''' FE, s. 396 * I mangel af aftale herom ** Loven hvor forbrugeren har bopæl. KKF art. 5, stk. 3. * Aftale om lovvalg ** Kan ikke fravige forbrugers beskyttelse efter bopælsloven. KKF art. 5, stk. 2. * Formkrav ** Købsaftalen skal overholde formkrav i forbrugerens bopælslov, jf. KKF art. 9, stk. 5. ** Ligeledes køb af ejendom. Loven hvor ejendom er beliggende, jf. KKF art. 9, stk. 6. === Diverse === ==== Ved overdragelse ==== S sælger til K. S opnår derved en fordring mod K. S overdrager fordringen til E. Situationen behandles i to dele for sig. Forholdet S vs. K, og forholdet S vs. E. K skal ikke respektere eventuel anden lov pga. E. === Løsørekøb - ILKL === FE, s. 402 ILKL er lex specialis i forhold til KKF. Således Finder KKF anvendelse hvor ILKL ikke gør. ==== '''Lovvalg''' ==== * '''UP:''' Partsautonomi - ''aftalefrihed'', jf. ILKL § 3, stk. 1. ** Udtrykkeligt eller utvetydigt fremgå af aftalen, jf. ILKL § 3, stk. 2. * Senere lovvalg er tilladt. * Ved ''mangel af aftale'' ** '''HR:''' Loven hvor sælger har sin bopæl, jf. ILKL § 4, stk. 1. ** U: Købers lov hvis aftale indgået på købers bopæl/forretningssted, jf. ILKL § 4, stk. 2. == Deliktstatuttet - lex loci delicti == '''Hovedregel:''' Lex loci delicti commissi * Loven på handlingsstedet. '''U:''' Lex cummunis * Parternes fælles sædvanlige opholdssted/forretningssted. * Der skal være supplerende tilknytningsmomenter. '''U:''' Lex loci delicti - produktansvar * Skadestedets lov. * Skal være skadelidtes sædvanlige opholdssted/forretningssted. * Markedsføring i landet, skulle med rimelighed kunne forudses af skadevolder. '''U:''' Lex loci delicti - miljøskader * '''U:''' Individualiserede metode * Helt undtagelsesvist! =&gt; kun hvor hovedregel og øvrige undtagelser ikke finder anvendelse. * Erstatningsforholdet uden for kontrakt har ''meget'' nærmere tilknytning til et andet land. == Tingstatuttet - lex rei sitae == FE, s. 422 === Kvalifikation / anvendelse === * Kontraktstatuttet regulerer forhold ''inter partes''. * Tingstatuttet vedrører kun forholdet til tredjemand. ** Der skal være en gyldig aftale, hvilket afgøres efter kontraktstatuttet. ** IPR reglerne om tingsretlig beskyttelse er præceptive. =&gt; kan ikke på forhånd aftale noget med bindene virkning for tredjemand. === Lovvalg === == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 15.<br> <br> 4cd8c3b0e0a31e55be962f6930b714552ded7e99 0 98 481 2008-02-05T07:48:57Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: {{TOCright}} == Kilder == * Panteret, 2. udg. wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Kilder == * Panteret, 2. udg. 1089c9e2a7442f7334a0a558543243d7b96ce0ec 498 481 2008-02-20T12:29:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === === TL § 37 === == Kilder == * Panteret, 2. udg. c4f403c40816b0a62b5bfa5b33dac75f1bf99248 499 498 2008-02-20T12:38:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === === TL § 37 === == Kilder == * Panteret, 2. udg. 7cb1c777262ed3c18f8a860a0321422abd7235c6 500 499 2008-02-20T13:05:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indføjet'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== ==== Omfattede genstande ==== ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== === TL § 37 === == Kilder == * Panteret, 2. udg. d84889b7ea0a0edb1102bb267bdd696d8e9f0bea 501 500 2008-02-20T14:09:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== === TL § 37 === == Kilder == * Panteret, 2. udg. da44f78fa6a11662a954ff659943c0ff07a2bf38 503 501 2008-02-23T09:03:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === == Kilder == * Panteret, 2. udg. 23e69f47cc521eb45bfe927bc104233c6ee93178 0 68 497 339 2008-02-08T15:53:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == == Forhøjelse af kapital == == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan udstedes * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. <br> Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. <br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer) ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. <br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 3286e58d099b0ef9c5a7dd0eef322895d86b51af 0 50 502 236 2008-02-21T06:49:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tingsret]] {{TOCright}} Der gøres opmærksom på at indholdet her er baseret på tinglysningreglerne gældende indtil 1. januar 2008. ==Fremgangsmåden ved tingslysning== === Grundlaget for tinglysning === * Generelt ** TL §§ 9, 10 og 12 ** Kravet til dokumentet *** Privatretlige dokumenter **** Skal gå ud på at stifte/forandre en ret. **** Ingen materiel prøvelse **** dog TL § 8, stk. 2 "Mistanke om ugyldighed" *** Offentligretlige dokumenter **** HR: Ikke endelige afgørelse påkrævet **** U: Mortifikation, MortL § 8 ***** Dom får først virknin, når endelig. **** U: Udsættelse af den fase ejendom ***** RPL § 600 ***** Ved købers misligholdelse af en betinget overdragelse. *** Generelle krav **** Ulovlige bestemmelser afvises. ***** Delvis afvises ***** Præveptive bestemmelser **** Indholdet skal være endelig fastsat ***** TL § 10, stk. 3. ***** Der skal kunne rejses et retskrav på baggrund af dokumentet. ***** Ex: Ubestemt salgsprovenu ****** s. 60 ***** Ex: Ejerpb ****** U 1990.21 H ****** HR: ikke forhøjelse af hovedstol pga. af fiktiv renteangivelse ****** U: Klar aftale herom "fastsat". **** Underskrift ***** af den der forpligtes. *** Tingbogslegitimation **** s. 61 **** Er han legitimeret i følge tingbogen? ***** TL § 10, stk. 1 og § 12, stk. 1 ***** Også dagbogen, jf. TL § 25 **** formel legitimation og ikke materiel berettiget ***** tinglysningsdommeren skal ikke undersøge udstederens beføjelse **** TL § 10. fremstår som beføjet. **** Legitimeret til at råde over retten. ***** Brugsretten, vejret osv. ***** TL § 12, stk. 1 = fejl.. det er ikke råden over ejendommen. **** Undtagelse ved transport af pantebrev ***** kan, men skal ikke lyses, jf. TL § 2. ***** i stedet beføjet "ifølge transport af pb, jf. TL § 10, stk. 1. ***** transport af pantebreve, jf. GBL § 13 ===Tinglysningsdommerens reaktionsmuligheder=== * Dommerens prøvelse omfatter + Dok. opfylder TL's krav + Dok. strider mod andre love. * Afvisning + Helt eller delvist + TL § 15, stk. 2 og § 14, stk. 2. + TL § 15 # Afvises! # Hvis ikke kan lyses efter sin natur # Retskreds? # Åbentbart overslødig # Ikke berettiget til at råde * Den formelle legitimation, jf. TL § 10, stk. 1 # Ved betinget adkomst, skal betingelsen anføres + TL § 14 # Mangler ved selve dokumentet * Lysning med frist + s. 67 + TL § 15, stk. 3 + Analogi ? # Loven foreskriver afvisning? * => afvisning # ellers begrænset analogi * Lysning med retsanmærkning + s. 68 + Hvis prioritetstilling angives på modstridende måde. + Eller ikke angives. + Panteretligt spørgsmål ===Tvivl om grundlaget fo tinglysning=== * Tvivl om legitimation + Afvisning * Tvivl om indholdet er lovligt + s. 70 + Lyses trods tvivlen. + En ret, der strider mod loven, bliver ikke lovlig ved lysning. + Kan ikke erhverve erstatningskrav mod statskassen. + Erstatningskrav, hvis afvist pga. ulovlig, men viser sig ikke at være ulovligt. * Tvivl om overflødigt + s. 70 + Lyses trods tvivl. o Strider mod utinglyst dokument + s. 71 + UP: Ikke afvise, men tinglyse. + U: Med frist + U: Positivt ved at dokumentet ikke afføder tilsigtede ret. => afvise. + Ikke tinglysningsdommers opgave at afgøre god tro. o Mistanke om ugyldighed + s. 71 + Lyses trods mistanke. + Evt. med frist, jf. TL § 8, stk. 2. ===Ekspeditionen=== o s. 72 ===Rettelse af tingbogen=== o s. 76 o TL § 34 o TL § 20 o § 34 anvendes ved overlap. ===Retsmidler mod tinglysningsafgørelser=== o s. 79 o TL § 36 o Kærefrist 2 uger ==Betinget overdragelse af fast ejendom== ===Betingede og ugyldige rettigheder=== Betingede rettigheder må selvfølgelig kunne tinglyses for at sikre sin ret. Man skal dog være opmærksom på om der ''er'' stiftet en ret. Her kan man se på hvorvidt løftegiver er bundet ved sit løfte. Fx. overdragelse af umyndigs ejendom, betinget af godkendelse, men bliver myndig inden godkendelsen. Der gælder et almindeligt princip: "A's kreditorer må kunne tilegne sig et aktiv, som tredjemandsret ikke afskærer A fra selv at disponere over." ===Hvordan lyses en betinget ejendomsret?=== ;Skøde, jf. TL § 6 :Ethvert dokument der overdrager ejendomsretten til fast ejendom, eller en del heraf, betinget eller ubetinget. Lysning finder sted ved indførelse i tingbogens adkomstrubrik eller dens byrderubrik. Se TL § 10, stk. 5. '''Om lyst som byrde eller adkomst er uden betydning for retsvirkningerne.''' ===Retsstillingen K <-> S, mens betingelsen "svæver"=== '''Faktisk råden over ejendommen'''<br> Afhænger af aftalen. Køber har typisk adgang til faktisk råden som ubetinget ejer, såfremt besiddelsen er gået over. Grænsen for råden skal søges i panteretlige regler om vanrøgt. '''Retlig råden over ejendommen'''<br> Både køber og sælger kan råde over den betingede ret, der tilkommer ham. Dette indebærer også overdragelse o.l.. ===Sælgers standsningsret=== Det antages at sælger har adgang til standsningsret svarende til standsningsretten for løsøre. Sælgers hæveadgang, antages at ophøre ved underskrivelse og overgivelse af ubetinget skøde til køber. Kan sælger påberåbe sig ugyldighed, bliver situationen aftaleerhverver afleder sin ret fra køber, at afgøre efter TL § 27. ===Retsstillingen K <-> S, når betingelse opfyldt=== Når betingelsen opfyldes, bliver købers ret ubetinget, uden at der kræves yderligere fra sælgers side. ===Retsstillingen K <-> S, når betingelsen ikke bliver opfyldt=== ====Kan sælger genindsættes i besiddelse af ejendommen==== '''UP:'''<br> Sælger, der berettiget har hævet, kan kræve sig indsat i besiddelsen af ejendommen. Umiddelbar fogedforrentning. '''Køber har krav mod sælger'''<br> Fogedretten må i så tilfælde være tilbageholdende med at fremme fogedforretningen. Dog skal der tages væsentlig hensyn til sælger risiko for tab. ====Kan betinget skøde aflyses?==== Følgende dokumenter kan tjene til aflysning: * En dom over købere, der fastslår ophævelse. * Udskrift af fogedprotokollen, hvorefter køber er udsat af ejendommen, pga. misligholdelse. * Erklæring fra køber. ===Retsstillingen i forhold til 3.mand=== * s. 90 ==Besvarelse af Hans Willumsens spørgsmål!== Lærebog i tinglysning, 3. udg. # Giv en kort karakteristik af de konfliktyper, tinglysningsreglerne tilsigter at regulere. ## Svar... # Hvad ligger der i begreberne "tinglig beskyttelse", "retsbeskyttelse", "omsætningsbeskyttelse" og "kreditorbeskyttelse"? ## '''Tinglig beskyttelse''' ... ## '''Retsbeskyttelse''' ... ## '''Omsætningsbeskyttelse''' ... ## '''Kreditorbeskyttelse''' ... ==Kilder== * Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave. ==Links== * [http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=36.1.15.-1 Tinglysning] - Offentliggøres i Statstidende. 2640fe2288e2100aad99c3dd8c2acfd3b5ff58f7 0 98 504 503 2008-02-25T18:15:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. ==== Særligt om landejendomme ==== ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== ==== Retsvirkningerne ==== == Kilder == * Panteret, 2. udg. 278f621f44b74c5fc6ec7173153de107f9accd41 505 504 2008-02-25T18:23:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. ==== Særligt om landejendomme ==== ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== ==== Retsvirkningerne ==== == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. 34c87bb4de6ed682da821983bb0cc9cb35a45c0d 506 505 2008-02-25T19:04:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter er ikke omfattet. Goodwill ==== Særligt om landejendomme ==== ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== ==== Retsvirkningerne ==== == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. 203ee65a25361d6125a5efabe10b83383353555a 507 506 2008-02-25T19:13:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. '''Entreprenørvirksomhed / rullende materiel''' Hvor der er tale om et geografisk spredt virkeområde, er entreprenør materiel (maskiner) ikke omfattet. Omvendt vil de formentlig være omfattet hvis der er tale om betjening af "lokalbefolkningen". I forhold til landbrugsmaskiner, er der typisk tale om betjening af lokalbefolkning. Disse maskiner er ikke omfattet. ==== Særligt om landejendomme ==== ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== ==== Retsvirkningerne ==== == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. 7ee2b3ab9fe0be9d5f5899b506016af6126a67d8 508 507 2008-02-25T19:19:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. ** Motorkøretøjer *** Disse lyses i bilbogen. *** Uregistrerede motorkøretøjer der anvendes internt på arbejdspladsen område er omfattet. '''Entreprenørvirksomhed / rullende materiel''' Hvor der er tale om et geografisk spredt virkeområde, er entreprenør materiel (maskiner) ikke omfattet. Omvendt vil de formentlig være omfattet hvis der er tale om betjening af "lokalbefolkningen". I forhold til landbrugsmaskiner, er der typisk tale om betjening af lokalbefolkning. Disse maskiner er ikke omfattet. ==== Særligt om landejendomme ==== ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== ==== Retsvirkningerne ==== == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. cb48e6544235cf24a318a2cf8726eea08699654c 509 508 2008-02-25T19:28:08Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. ** Motorkøretøjer *** Disse lyses i bilbogen. *** Uregistrerede motorkøretøjer der anvendes internt på arbejdspladsen område er omfattet. '''Entreprenørvirksomhed / rullende materiel''' Hvor der er tale om et geografisk spredt virkeområde, er entreprenør materiel (maskiner) ikke omfattet. Omvendt vil de formentlig være omfattet hvis der er tale om betjening af "lokalbefolkningen". I forhold til landbrugsmaskiner, er der typisk tale om betjening af lokalbefolkning. Disse maskiner er ikke omfattet. ==== Særligt om landejendomme ==== En landejendom er en traditionel landbrugsejendom. Dette kan ikke udstrækkes nævneværdigt, f.eks. blev en minkfarm ikke anset for landejendom, jf. U 1995.362 H. Besætningen omfatter ligeledes kun hvad der traditionelt hører til en "bondegård", heste, grise, køer og får.. og høns. Høstede afgrøder omfattes af TL § 37. Indtil høstningen er afgrøderne plantet i jorden og er derved en bestanddel af ejendommen og omfattet af TL § 38. ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== ==== Retsvirkningerne ==== == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. 681353177fad5c6af8bde8a11ed879fff92fbe7a 510 509 2008-02-25T19:32:20Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. ** Motorkøretøjer *** Disse lyses i bilbogen. *** Uregistrerede motorkøretøjer der anvendes internt på arbejdspladsen område er omfattet. '''Entreprenørvirksomhed / rullende materiel''' Hvor der er tale om et geografisk spredt virkeområde, er entreprenør materiel (maskiner) ikke omfattet. Omvendt vil de formentlig være omfattet hvis der er tale om betjening af "lokalbefolkningen". I forhold til landbrugsmaskiner, er der typisk tale om betjening af lokalbefolkning. Disse maskiner er ikke omfattet. ==== Særligt om landejendomme ==== En landejendom er en traditionel landbrugsejendom. Dette kan ikke udstrækkes nævneværdigt, f.eks. blev en minkfarm ikke anset for landejendom, jf. U 1995.362 H. Besætningen omfatter ligeledes kun hvad der traditionelt hører til en "bondegård", heste, grise, køer og får.. og høns. Høstede afgrøder omfattes af TL § 37. Indtil høstningen er afgrøderne plantet i jorden og er derved en bestanddel af ejendommen og omfattet af TL § 38. ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== Der skal være tale om en udskillelse og ikke udskiftning. Således er ''sale and lease back'' ikke en udskillelse, hvorfor sådanne genstande fortsat vil være omfattet af panteretten. Der kræves at ejendommen har tilbehør i et sådant omfang, at ejendommen kan drives forsvarligt. ==== Retsvirkningerne ==== == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. fe2e5a0bc45bde9f4e97ee0407a07eb15b9854a3 518 510 2008-03-09T11:40:19Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. ** Motorkøretøjer *** Disse lyses i bilbogen. *** Uregistrerede motorkøretøjer der anvendes internt på arbejdspladsen område er omfattet. '''Entreprenørvirksomhed / rullende materiel''' Hvor der er tale om et geografisk spredt virkeområde, er entreprenør materiel (maskiner) ikke omfattet. Omvendt vil de formentlig være omfattet hvis der er tale om betjening af "lokalbefolkningen". I forhold til landbrugsmaskiner, er der typisk tale om betjening af lokalbefolkning. Disse maskiner er ikke omfattet. ==== Særligt om landejendomme ==== En landejendom er en traditionel landbrugsejendom. Dette kan ikke udstrækkes nævneværdigt, f.eks. blev en minkfarm ikke anset for landejendom, jf. U 1995.362 H. Besætningen omfatter ligeledes kun hvad der traditionelt hører til en "bondegård", heste, grise, køer og får.. og høns. Høstede afgrøder omfattes af TL § 37. Indtil høstningen er afgrøderne plantet i jorden og er derved en bestanddel af ejendommen og omfattet af TL § 38. ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== Der skal være tale om en udskillelse og ikke udskiftning. Således er ''sale and lease back'' ikke en udskillelse, hvorfor sådanne genstande fortsat vil være omfattet af panteretten. Der kræves at ejendommen har tilbehør i et sådant omfang, at ejendommen kan drives forsvarligt. ==== Retsvirkningerne ==== == Forholdet mellem rettighedhavere i fast ejendom == TL §§ 40 - 41. Panteret kapitel 10 === Kreditorforfølgning === ==== Udlæg ==== ==== Arrest ==== ==== Universalforfølgning ==== == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. f36cd8439b697542efb3a9713c4d6b9040dc6660 519 518 2008-03-09T11:52:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. ** Motorkøretøjer *** Disse lyses i bilbogen. *** Uregistrerede motorkøretøjer der anvendes internt på arbejdspladsen område er omfattet. '''Entreprenørvirksomhed / rullende materiel''' Hvor der er tale om et geografisk spredt virkeområde, er entreprenør materiel (maskiner) ikke omfattet. Omvendt vil de formentlig være omfattet hvis der er tale om betjening af "lokalbefolkningen". I forhold til landbrugsmaskiner, er der typisk tale om betjening af lokalbefolkning. Disse maskiner er ikke omfattet. ==== Særligt om landejendomme ==== En landejendom er en traditionel landbrugsejendom. Dette kan ikke udstrækkes nævneværdigt, f.eks. blev en minkfarm ikke anset for landejendom, jf. U 1995.362 H. Besætningen omfatter ligeledes kun hvad der traditionelt hører til en "bondegård", heste, grise, køer og får.. og høns. Høstede afgrøder omfattes af TL § 37. Indtil høstningen er afgrøderne plantet i jorden og er derved en bestanddel af ejendommen og omfattet af TL § 38. ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== Der skal være tale om en udskillelse og ikke udskiftning. Således er ''sale and lease back'' ikke en udskillelse, hvorfor sådanne genstande fortsat vil være omfattet af panteretten. Der kræves at ejendommen har tilbehør i et sådant omfang, at ejendommen kan drives forsvarligt. ==== Retsvirkningerne ==== == Forholdet mellem rettighedhavere i fast ejendom == TL §§ 40 - 41. Panteret kapitel 10 === Kreditorforfølgning === ==== Udlæg ==== ==== Arrest ==== ;Arrest definition:Foreløbigt sikringmiddel for et pengekrav. Skyldneren mister ved arresten retten til at råde over ejendommen. Arresten opnår prioritet på sidstepladsen. Arresten skal respekteres af aftaleerhververe, men ikke af kreditorer, jf. KL § 31, stk. 3. Arrest bortfalder efter KL § 31, stk. 3, ved konkurs. Arrest benyttes kun hvor der ikke er grundlag for et udlæg. Efterfølgende oprettelse af pantebrev i ejendommen skal respektere arresten. TL § 1. Udlæg kan overtage arrestens plads, selvom der er efterstående pantebreve. Indfriet udlæg skal kun aflyses hvis udlægshaver er den samme som arresthaver. Er udlæg sket af en anden kreditor end den der har foretaget arrest, skal udlægget ikke aflyses. ==== Universalforfølgning ==== == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. 3910be6b0e979549079893370d1495a06b608238 520 519 2008-03-09T14:59:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. ** Motorkøretøjer *** Disse lyses i bilbogen. *** Uregistrerede motorkøretøjer der anvendes internt på arbejdspladsen område er omfattet. '''Entreprenørvirksomhed / rullende materiel''' Hvor der er tale om et geografisk spredt virkeområde, er entreprenør materiel (maskiner) ikke omfattet. Omvendt vil de formentlig være omfattet hvis der er tale om betjening af "lokalbefolkningen". I forhold til landbrugsmaskiner, er der typisk tale om betjening af lokalbefolkning. Disse maskiner er ikke omfattet. ==== Særligt om landejendomme ==== En landejendom er en traditionel landbrugsejendom. Dette kan ikke udstrækkes nævneværdigt, f.eks. blev en minkfarm ikke anset for landejendom, jf. U 1995.362 H. Besætningen omfatter ligeledes kun hvad der traditionelt hører til en "bondegård", heste, grise, køer og får.. og høns. Høstede afgrøder omfattes af TL § 37. Indtil høstningen er afgrøderne plantet i jorden og er derved en bestanddel af ejendommen og omfattet af TL § 38. ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== Der skal være tale om en udskillelse og ikke udskiftning. Således er ''sale and lease back'' ikke en udskillelse, hvorfor sådanne genstande fortsat vil være omfattet af panteretten. Der kræves at ejendommen har tilbehør i et sådant omfang, at ejendommen kan drives forsvarligt. ==== Retsvirkningerne ==== == Forholdet mellem rettighedhavere i fast ejendom == TL §§ 40 - 41. Panteret kapitel 10 === Kreditorforfølgning === ==== Udlæg ==== ==== Arrest ==== ;Arrest definition:Foreløbigt sikringmiddel for et pengekrav. Skyldneren mister ved arresten retten til at råde over ejendommen. Arresten opnår prioritet på sidstepladsen. Arresten skal respekteres af aftaleerhververe, men ikke af kreditorer, jf. KL § 31, stk. 3. Arrest bortfalder efter KL § 31, stk. 3, ved konkurs. Arrest benyttes kun hvor der ikke er grundlag for et udlæg. Efterfølgende oprettelse af pantebrev i ejendommen skal respektere arresten. TL § 1. Udlæg kan overtage arrestens plads, selvom der er efterstående pantebreve. Indfriet udlæg skal kun aflyses hvis udlægshaver er den samme som arresthaver. Er udlæg sket af en anden kreditor end den der har foretaget arrest, skal udlægget ikke aflyses. ==== Universalforfølgning ==== == Panteret i løsøre == === Begrebet løsøre === === Motorkøretøjer === ==== Bilbogen ==== ==== Hvilke køretøjer? ==== ==== Hvilke rettigheder kan tinglyses? ==== ==== Tinglysningen ==== ==== Grundlag og fremgangsmåde ved tinglysning i bilbogen ==== ==== Overdragelse/overførsel af tinglyste rettigheder ==== ==== Udslettelse ==== ==== Betalinger ==== === Tingslysning i personbogen === ==== Individuelt bestemt løsøre (species) ==== ==== Pantsætning af tingsindgreb "Flydende pant" ==== === Særlige spørgsmål === ==== Ejerskifte ==== === Panterettens ophør === === Håndpantsætning af løsøre === === Alternativ til håndpantsætning === == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. c28638b633f123cc41766792b7a44962616c10cd 521 520 2008-03-10T19:12:22Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Pantebrevstyper og begreb == ;Ordinært pantebrev:Et dokument indeholdende såvel gældsbrev som sikkerhedsstillelse i form af panteret i genstand eller ejendom. ;Ejerpantebrev:Dokument hvorved ejer af fast ejendom erklærer at "skylde sig selv" et fikseret beløb. Dette tinglyses på ejendommen og tjener således til at sikre prioritetspladsen. Ejerpantebrevet er et negotiablet dokument. ;Skadesløspantebrev:Dokument der stifter en panteret for så vidt angår én bestemt kreditor, for ét bestemt skyldforhold. Skadesløsbrevet er ikke-negotiablet og kan ikke overdrages(dog med undtagelse). == Panteret i tilbehør og bestanddele - TL §§ 37 og 38 == ;Tilvækstlæren:Lejer eller forpagter af fast ejendom, der for egen regning har indført materialer i ejendommen(tilhørende en anden), kan ikke fjerne disse igen, hvis dette medfører fysisk skade på ejendommen.<br><u>Borttagelse</u> kan med andre ord kun ske såfremt dette kan ske uden at skade ejendommen. === TL § 38 === {{Lov|TL|38|Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende ''er blevet indlagt i bygningen'' ''på ejerens bekostning'' til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør.}}<br> TL § 38 er præceptiv og angiver minimum af tilbehør som er omfattet af panteret i fast ejendom. Ejendomsforbehold er en ''særskilt ret'' og kan ikke opretholdes efter at genstanden er ''indlagt'' i bygningen. ==== Omfattede ejendomme ==== Bygningerne kan være opført ''helt eller delvist''. '''Bygninger''' * Anvendelsen er uden betydning. Således er såvel beboelses- som erhvervsejendomme omfattet. * Udlejningsejendomme, parvelhuse, ejerlejligheder, andelsboligforeninger, bygninger på lejet grund. * Uden betydning hvem der ejer ejendommen. '''Specialejendomme''' * Tilbøjelighed til at betragte større anlæg som bygninger. ** Anlæg på sportspladser, transformatoranlæg, lignende tekniske anlæg. * Der tages ikke hensyn til at bygningen kun kan anvendes til det dertil indrettede formål. * Tilbehør skal falde ind under "bestanddele" for at være omfattet af TL § 38 ==== Omfattede genstande ==== Løsøre som er bragt i forbindelse med ejendommen på en sådan måde at det er blevet en ''bestanddel'' af eller ''standardtilbehør'' til ejendommen, kan der ikke forbeholdes nogen ''særskilt ret'' over. Genstande der er gravet ned er utvivlsomt blevet en bestanddel af fast ejendom, f.eks. korn, læggekartofler eller nedgravede olietanke. '''Standardtilbehør''' er individuelt afgrænset med hensyn til den enkelte ejendom. Men skal normalt kunne anvendes på ejendommen selvom denne overgår til anden anvendelse end hidtil. Tilbehør indlagt i ejendom for anvendelse af en særlig(ikke almindelig) anvendelse af ejendommen er ikke omfattet. '''Bestanddele''' kan normalt ikke fjernes fra bygningen uden at volde skade herpå. <br> ==== Hvad forstås ved "''indlagt''" i bygningen? ==== Genstanden skal være ''stationært'' anbragt i bygningen. Der er ikke krav om at genstanden skal være taget i brug. ==== På "ejerens bekostning" ==== I lejeforhold er der krav om at udlejer skal have direkte eller indirekte bekostet genstanden. Betaler lejer for genstanden, f.eks. nyt komfur, kan lejer tage genstanden med igen når lejemålet ophører. Modifikationen hertil er tilvækstlæren, hvorefter genstanden ikke kan medtages hvis dette medfører væsentlig skade på ejendommen. Aftales der at udlejer som følge af lejers erhvervelse af genstanden skal foretage et afslag i lejen, kan der siges at udlejer ''indirekte'' bekoster genstanden, hvorfor kravet om "ejerens bekostning" er opfyldt. ''Gaver'' opfylder kriteriet, hvorimod udlånte genstande ikke opfylder. Hvor ægtefællen bekoster, skal det fastslås om det ikke i realiteten er den anden som direkte eller indirekte bekoster genstanden. Omgåelseshensyn. === TL § 37 === {{Lov|TL|37|Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. ''Stk. 2.'' Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør. ''Stk. 3.'' Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.}} TL § 37 udgør et supplement til indgåede panteretsaftaler. Bestemmelsen er deklaratorisk og gælder ''"når intet andet er aftalt"''. Skillelinien mellem § 37 og § 38 går ved hvad tilvækstlæren indregner under § 38. Det der ikke er omfattet af tilvækstlæren kan eventuelt være omfattet af § 37. TL § 38 fastsætter et minimum for hvad panteretten omfatter. TL § 37 bestemmer omvendt den yderste grænse (maksimum).<br> ==== Hvilke ejendomme er omfattet? ==== Ejendomme der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje er omfattet. Det er indretningen der er vigtig. Det er således ikke nok at der faktisk drives erhvervsvirksomhed fra ejendommen, hvis denne ligesåvel kunne anvendes til beboelse. Hvis ejendommen er helt uden erhvervspræg er den således ikke omfattet. Der kræves blot at erhvervsvirksomheden ikke er uvæsentlig for ejendommen. Her lægges vægt på betydningen for salgsværdien af ejendommen.<ref>Panteret, s. 215.</ref> Erhvervsvirksomhed udtrykker modsætningen til beboelsesejendom. Det er underordnet hvornår ejendommen indrettes til erhverv. ==== Hvilke genstande er omfattet? ==== Tilbehørsgenstande der har karakter af driftsinventar og driftsmateriel. Der er tale om en konkret vurdering om tilbehøret naturligt kan benyttes som driftinventar, -materiel. * Omfattet ** Grundinventar ** Virksomhedens maskiner der er en del af driften. ** Kontormaskiner og kontorinventar. ** Forsikringssummer, erstatning * Ikke omfattet ** Goodwill, jf. U 1988.411 V ** Råvarer, halvfabrikata og endelige produkter ** Leveringsrettigheder. ** Udlejningsgenstande. ** Motorkøretøjer *** Disse lyses i bilbogen. *** Uregistrerede motorkøretøjer der anvendes internt på arbejdspladsen område er omfattet. '''Entreprenørvirksomhed / rullende materiel''' Hvor der er tale om et geografisk spredt virkeområde, er entreprenør materiel (maskiner) ikke omfattet. Omvendt vil de formentlig være omfattet hvis der er tale om betjening af "lokalbefolkningen". I forhold til landbrugsmaskiner, er der typisk tale om betjening af lokalbefolkning. Disse maskiner er ikke omfattet. ==== Særligt om landejendomme ==== En landejendom er en traditionel landbrugsejendom. Dette kan ikke udstrækkes nævneværdigt, f.eks. blev en minkfarm ikke anset for landejendom, jf. U 1995.362 H. Besætningen omfatter ligeledes kun hvad der traditionelt hører til en "bondegård", heste, grise, køer og får.. og høns. Høstede afgrøder omfattes af TL § 37. Indtil høstningen er afgrøderne plantet i jorden og er derved en bestanddel af ejendommen og omfattet af TL § 38. ==== Udskillelse ifølge en regelmæssig drift ==== Der skal være tale om en udskillelse og ikke udskiftning. Således er ''sale and lease back'' ikke en udskillelse, hvorfor sådanne genstande fortsat vil være omfattet af panteretten. Der kræves at ejendommen har tilbehør i et sådant omfang, at ejendommen kan drives forsvarligt. ==== Retsvirkningerne ==== == Forholdet mellem rettighedhavere i fast ejendom == TL §§ 40 - 41. Panteret kapitel 10 === Kreditorforfølgning === ==== Udlæg ==== ==== Arrest ==== ;Arrest definition:Foreløbigt sikringmiddel for et pengekrav. Skyldneren mister ved arresten retten til at råde over ejendommen. Arresten opnår prioritet på sidstepladsen. Arresten skal respekteres af aftaleerhververe, men ikke af kreditorer, jf. KL § 31, stk. 3. Arrest bortfalder efter KL § 31, stk. 3, ved konkurs. Arrest benyttes kun hvor der ikke er grundlag for et udlæg. Efterfølgende oprettelse af pantebrev i ejendommen skal respektere arresten. TL § 1. Udlæg kan overtage arrestens plads, selvom der er efterstående pantebreve. Indfriet udlæg skal kun aflyses hvis udlægshaver er den samme som arresthaver. Er udlæg sket af en anden kreditor end den der har foretaget arrest, skal udlægget ikke aflyses. ==== Universalforfølgning ==== == Panteret i løsøre == === Begrebet løsøre === === Motorkøretøjer === ==== Hvilke køretøjer? ==== TL § 42c: "''motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne''". Også "rullende materiel" er omfattet. Fx. registrede entreprenørmaskiner. '''Uden for''' falder: traktorer, motorredskaber, andre påhængsredskaber end campingvogne, sidevogne til motorcykler, knallerter. ==== Hvilke rettigheder kan tinglyses? ==== Ejendomsforbehold og underpant ''kan og skal'' tinglyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe, jf. TL § 42d, stk. 1. ==== Tinglysningen ==== ==== Grundlag og fremgangsmåde ved tinglysning i bilbogen ==== ==== Overdragelse/overførsel af tinglyste rettigheder ==== ==== Udslettelse ==== ==== Betalinger ==== === Tingslysning i personbogen === ==== Individuelt bestemt løsøre (species) ==== ==== Pantsætning af tingsindgreb "Flydende pant" ==== === Særlige spørgsmål === ==== Ejerskifte ==== === Panterettens ophør === === Håndpantsætning af løsøre === === Alternativ til håndpantsætning === == Slutnoter == <references /> == Kilder == * Panteret, 2. udg. 8dcec5570c5f88800943fd0b0ff6177973943cd5 0 66 511 290 2008-02-27T16:32:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Når en borger ønsker at bebygge en grund, vil dette ofte kræve en forudgående tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. Der kan være tale om dispensation fra byggelinjer, fredningsbestemmelser og lignende. Undertiden bliver de fornødne tilladelser og dispensationer ikke indhentet, eller de udstedes på et mangelfuldt grundlag der medfører deres ugyldighed. Er situationen imidlertid den at byggeriet allerede er afsluttet, har myndigheden pligt, efter plan og byggelov m.v., til at søge forholdet lovliggjort. <br> == Kilde == * [[Media:Jhh-bachelor.pdf|Bachelor opgave af Johannes Hessellund Hansen, om myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende. Opgaven modtog Kammeradvokatens legat 2007/2008]]<br><br> 06c21c05922bb6ff02ce3dc09fd80b4dcbc69320 0 99 512 2008-03-04T14:26:44Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Formueret == * [[Formueret tjekliste|Formueret 1 og 2 tjekliste]] wikitext text/x-wiki == Formueret == * [[Formueret tjekliste|Formueret 1 og 2 tjekliste]] c9d3a22476c671b437578ffbdf9d568d467aea0c 0 100 513 2008-03-04T14:33:08Z Christian 3 Siden blev oprettet: Tjekliste til formueretlige opgaver<br>'''Spørgsmål der vedrører konkurs:''' * Er der tale om en vedvarende kontrakt skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulerin... wikitext text/x-wiki Tjekliste til formueretlige opgaver<br>'''Spørgsmål der vedrører konkurs:''' * Er der tale om en vedvarende kontrakt skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en begunstigelse: ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. &nbsp; '''Spørgsmål der vedrører selskabsret<br>''' * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; '''Spørgsmål der vedrører tinglysning:<br>''' * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; '''Øvrigt:<br>''' * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans<br> 302edd1fc57fad8b6b3c51b406083494fd2bbe2d 514 513 2008-03-04T14:33:56Z Christian 3 wikitext text/x-wiki Tjekliste til formueretlige opgaver<br>'''Spørgsmål der vedrører konkurs:''' * Er der tale om en vedvarende kontrakt, skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en begunstigelse: ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. &nbsp; '''Spørgsmål der vedrører selskabsret<br>''' * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; '''Spørgsmål der vedrører tinglysning:<br>''' * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; '''Øvrigt:<br>''' * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans<br> 7668460046ef0ab4fbf49035efe84ad74a336b8a 515 514 2008-03-04T15:42:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == '''Spørgsmål der vedrører konkurs:''' == * Er der tale om en vedvarende kontrakt, skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en begunstigelse: ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. &nbsp; == '''Spørgsmål der vedrører selskabsret<br>''' == * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; == '''Spørgsmål der vedrører tinglysning:<br>''' == * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; == '''Øvrigt:<br>''' == * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans<br> 0d9a2d7ef4894de2c603f681f4a139d23517bd8e 516 515 2008-03-09T10:58:10Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Tjek på konkurs: == * '''Hvem har indgivet begæring''' om konkurs/betalingsstandsning? ** Er vedkommende berettiget hertil? * Styr på '''fristdagen'''. ** KL § 1. Fristdagen er anmeldelsesdagen. Ved flere grundlag (fx. betalingsstandsning og konkurs), vælges den tidligste, jf. KL § 1, stk. 1, nr. 3, sidste led. ** Fristdagen har betydning for omstødelse. * Er der tale om en '''vedvarende kontrakt''', skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en '''begunstigelse?''' ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. * '''Fordelingsrækkefølge''' ** Kapitel 5. &nbsp; == '''Spørgsmål der vedrører selskabsret<br>''' == * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; == '''Spørgsmål der vedrører tinglysning:<br>''' == * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; == '''Øvrigt:<br>''' == * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans<br> e6142582d26398a51cf3d927d407121e56e7254b 517 516 2008-03-09T11:09:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Tjek på konkurs == * '''Hvem har indgivet begæring''' om konkurs/betalingsstandsning? ** Er vedkommende berettiget hertil? * Styr på '''fristdagen'''. ** KL § 1. Fristdagen er anmeldelsesdagen. Ved flere grundlag (fx. betalingsstandsning og konkurs), vælges den tidligste, jf. KL § 1, stk. 1, nr. 3, sidste led. ** Fristdagen har betydning for omstødelse. * Er der tale om en '''vedvarende kontrakt''', skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en '''begunstigelse?''' ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. * '''Fordelingsrækkefølge''' ** Kapitel 5. &nbsp; == Tjek på selskabsret'''<br>''' == * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; == Tjek på tinglysning'''<br>''' == * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; == Øvrigt'''<br>''' == * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans<br> edd858c1c370634cc759965feb7ea371665ab6ee 549 517 2008-04-04T12:37:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Tjek på konkurs == * '''Hvem har indgivet begæring''' om konkurs/betalingsstandsning? ** Er vedkommende berettiget hertil? * Styr på '''fristdagen'''. ** KL § 1. Fristdagen er anmeldelsesdagen. Ved flere grundlag (fx. betalingsstandsning og konkurs), vælges den tidligste, jf. KL § 1, stk. 1, nr. 3, sidste led. ** Fristdagen har betydning for omstødelse. * Er der tale om en '''vedvarende kontrakt''', skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en '''begunstigelse?''' ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. * '''Fordelingsrækkefølge''' ** Kapitel 5. &nbsp; == Tjek på selskabsret'''<br>''' == * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; == Tjek på tinglysning'''<br>''' == * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; == Tjek på kaution == * Beregning af proportionel fordeling: ** == Øvrigt == * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans a063b367c63aaa21a98f6783f191eb0bf3807d16 0 96 522 478 2008-03-11T19:34:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 92e6051a67161343762fe22588c4285590824a96 539 522 2008-03-30T14:55:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. f1f2745b39afe2e71ec9f944f32743c45afdf491 540 539 2008-03-30T15:26:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. b676d66ec27facb99844bbc10a45882ee4fe545e 541 540 2008-03-30T15:34:41Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 345e6f446c61f181033aa7b5b73fe50880ba4b57 542 541 2008-03-30T15:42:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. d322c2a00269d6f2b20e4176bef02e86d1d6e3ac 543 542 2008-03-30T16:28:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === == Checks == == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 3d020bf2a12efeaa1b3c9d1cde67d63c65b67b53 544 543 2008-03-30T16:37:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 8998b3ce1cd54fcb3fdbff5e1e8c12121fdcef3c 545 544 2008-04-03T06:42:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhveren er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. da0abab649b961b5bbea08caaf188c37fa5d52ef 546 545 2008-04-03T06:52:18Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. bbd6e15b065b4ca4b6d0ad43eb3f383e33575a24 547 546 2008-04-03T06:58:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. d1d2543de3d948e7fabfc9c629f80e95c4b0cf5e 548 547 2008-04-03T07:50:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 8151f440b79e65d315b9921d074d8406362f2be0 550 548 2008-04-07T05:51:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der skal sondres mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 1055b4fa01342feebc168dff87cb809d848401a0 0 76 523 479 2008-03-17T19:08:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == * Almindelig formueret ** [[Obligationsret]] ** [[Tingsret]] ** [[Selskabsret]] ** [[Panteret]] ** [[Personskifte i skyldforhold]] ** [[Konkursret]] ** [[Kreditaftaleret]] ** [[Erstatningsret]] ** [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Lejeret]] * [[Forældelse]] * [[International privatret]] * [[Transportret]] * [[Forvaring]] * [[Ansættelsesret]] * [[Særlige erhvervelsesmåder]] * [[Naboret]] * [[Servitutter]] * [[Forsikring]] * [[IT-kontrakter]] * [[Individualforfølgning]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] 0cb4722119f085cd8f794d991fbab507e5e187c8 529 523 2008-03-23T14:12:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == * Almindelig formueret ** [[Obligationsret]] ** [[Tingsret]] ** [[Selskabsret]] ** [[Panteret]] ** [[Personskifte i skyldforhold]] ** [[Konkursret]] ** [[Kreditaftaleret]] ** [[Erstatningsret]] ** [[Forbrugerkøb]] ** [[Kaution]] <br> * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Lejeret]] * [[Forældelse]] * [[International privatret]] * [[Transportret]] * [[Forvaring]] * [[Ansættelsesret]] * [[Særlige erhvervelsesmåder]] * [[Naboret]] * [[Servitutter]] * [[Forsikring]] * [[IT-kontrakter]] * [[Individualforfølgning]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] e65cadd85f7168238deff440bbfad5dd9752c371 0 101 524 2008-03-20T09:47:47Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Indledende<br> == == Individualforfølgning<br> == === Udenretlig inddrivelse === === Foreløbige retsmidler === ==== Arrest ==== ==== Forbud ==== === Udlæg === === U... wikitext text/x-wiki == Indledende<br> == == Individualforfølgning<br> == === Udenretlig inddrivelse === === Foreløbige retsmidler === ==== Arrest ==== ==== Forbud ==== === Udlæg === === Umiddelbar fogedforretning === === Brugeligt pant === == Renter<br> == == <br>Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kapitel 14. 1770b21b8a16a5ee68433617c5d8b2f7be3d1406 525 524 2008-03-20T09:48:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Indledende<br> == == Individualforfølgning<br> == === Udenretlig inddrivelse === === Foreløbige retsmidler === ==== Arrest ==== ==== Forbud ==== === Udlæg === === Umiddelbar fogedforretning === === Brugeligt pant === == Renter<br> == == <br>Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kapitel 14. 5f1a577c5f6f5e09dddb26d018015070d8e00cdb 526 525 2008-03-20T10:02:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Indledende<br> == ;Individualforfølgning:Den ''enkelte'' kreditor søger uden- og indenretligt at få sin fordring inddrevet. ;Universalforfølgning:''Alle'' kreditorer søger indenretligt og under ét at opnå fyldestgørelse af deres fordringer. F.eks. konkurs. == Individualforfølgning<br> == === Udenretlig inddrivelse === === Foreløbige retsmidler === ==== Arrest ==== ==== Forbud ==== === Udlæg === === Umiddelbar fogedforretning === === Brugeligt pant === == Renter<br> == == <br>Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kapitel 14. 1d520ba51992ccb72e9a14eb6858eaaf84781380 527 526 2008-03-20T10:31:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Indledende<br> == ;Individualforfølgning:Den ''enkelte'' kreditor søger uden- og indenretligt at få sin fordring inddrevet. ;Universalforfølgning:''Alle'' kreditorer søger indenretligt og under ét at opnå fyldestgørelse af deres fordringer. F.eks. konkurs. == Individualforfølgning<br> == === Udenretlig inddrivelse === === Foreløbige retsmidler === ==== Arrest ==== ==== Forbud ==== === Udlæg === === Umiddelbar fogedforretning === === Brugeligt pant === == Renter<br> == ;Morarente:Kreditors ret til rente af en fordring, som hans skyldner ikke har betalt rettidigt. ;Procesrente:Retten til procesrente er betinget af at der er indledt retsforfølgning mod skyldneren. F.eks. udlæg eller konkursbegæring. ;Rentesatsen:Sædvanlig rente er Nationalbankens rente + 7% p.a., jf. rentelovens(RTL) § 5. Der skal kun betales rente for tidsrummet efter forfaldsdagen, medmindre andet (kreditrente) er aftalt, jf. RTL § 2. Der betales rente fra forfaldsdagen (denne medregnes ikke). Er der aftalt/fastsat '''løbedage,''' jf. GBL § 5, stk. 3, kan renter først kræves efter udløbet af løbedagene. Morarenter kan kræves efter udløbet af løbedagene, renten beregnes stadig fra forfaldsdagen. == <br>Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kapitel 14. 436d9972f84e6c8400385688a8207951dc1440eb 528 527 2008-03-20T15:57:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Indledende<br> == ;Individualforfølgning:Den ''enkelte'' kreditor søger uden- og indenretligt at få sin fordring inddrevet. ;Universalforfølgning:''Alle'' kreditorer søger indenretligt og under ét at opnå fyldestgørelse af deres fordringer. F.eks. konkurs. == Individualforfølgning<br> == === Udenretlig inddrivelse === '''Tvungen modregning''' * Kreditor der har forfaldent krav mod skyldneren kan modregne såfremt ** kravet er forfaldent ** frigørelsestiden er kommet ** de to fordringer er komputable. '''Tvangssalg af håndpantsat genstand eller fordring''' * Håndpanthaver kan lade sit pant sælge ved tvangssalg, når det sikrede krav ikke indfries rettidigt, jf. RPL § 538a, stk. 1-2. ** Pantsætter skal i anbefalet brev opfordres til med en uges varsel at opfylde kravet. * Håndpant i pengefordring ** Panthaver kan inddrive fordringen efterhånden som den forfalder, jf. RPL § 538a, stk. 3. ** Der kan ske modregning. === Foreløbige retsmidler === ==== Arrest ==== ==== Forbud ==== === Udlæg === === Umiddelbar fogedforretning === === Brugeligt pant === == Renter<br> == ;Morarente:Kreditors ret til rente af en fordring, som hans skyldner ikke har betalt rettidigt. ;Procesrente:Retten til procesrente er betinget af at der er indledt retsforfølgning mod skyldneren. F.eks. udlæg eller konkursbegæring. ;Rentesatsen:Sædvanlig rente er Nationalbankens rente + 7% p.a., jf. rentelovens(RTL) § 5. Der skal kun betales rente for tidsrummet efter forfaldsdagen, medmindre andet (kreditrente) er aftalt, jf. RTL § 2. Der betales rente fra forfaldsdagen (denne medregnes ikke). Er der aftalt/fastsat '''løbedage,''' jf. GBL § 5, stk. 3, kan renter først kræves efter udløbet af løbedagene. Morarenter kan kræves efter udløbet af løbedagene, renten beregnes stadig fra forfaldsdagen. == <br>Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kapitel 14. da358ab991704ac34c87b50a8ce9562eb833c156 0 102 530 2008-03-23T14:16:50Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: {{TOCright}} == Solidariske skyldforhold == == Solidarisk hæftelse mellem hovedskyldnere == == Kautionsret == == Kautionens genstand == == Kautionsformer == == Ændringer... wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Solidariske skyldforhold == == Solidarisk hæftelse mellem hovedskyldnere == == Kautionsret == == Kautionens genstand == == Kautionsformer == == Ændringer i hovedforholdet == == Kautionsforpligtelsens ophør == == Kautionistens regresret mod hovedmanden == == Regresretten mellem kautionister == == Hovedmandens konkurs == == Kautionistens konkurs == == Tredjemandspant == == Kilder == * Kaution- og garantiret, 2. udg. 773c36643c68ae0cb61179875894fdb7e1d7ebec 6 65 531 284 2008-03-23T14:51:26Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Jhh-bachelor.pdf]]" op: Juridisk bacheloropgave om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Aarhus Universitet af Johannes Hessellund Hansen wikitext text/x-wiki Juridisk bacheloropgave om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Århus Universitet af Johannes H. Hansen e912fd9563aebbd561d228caf335f725f010b377 553 531 2008-04-14T05:42:29Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Jhh-bachelor.pdf]]" op: Juridisk bacheloropgave om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Aarhus Universitet af Johannes Hessellund Hansen. wikitext text/x-wiki Juridisk bacheloropgave om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Århus Universitet af Johannes H. Hansen e912fd9563aebbd561d228caf335f725f010b377 0 68 532 497 2008-03-28T06:43:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === Vedtægterne Oplysninger om tilvejebringelse af kapital === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === === Konstituerende generalforsamling === === Anmeldelse og registrering === == Forhøjelse af kapital == == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan udstedes * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. <br> Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. <br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer) ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. <br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 78c7de2597123df31c55a6ec357481f8fef6ad1c 533 532 2008-03-28T13:10:42Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan udstedes * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. <br> Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. <br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer) ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. <br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] eda606fe1af0ca6dd1af32609997a22f359e793f 534 533 2008-03-29T09:09:52Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved kontant forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. ==== Ved tegning og konvertering ==== ==== Fondsaktier/-anparter ==== === Mellemformer === == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan udstedes * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. <br> Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. <br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer) ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. <br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] c7581242180a123cf6f19c3df367bc1f44df171e 535 534 2008-03-29T10:47:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan udstedes * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. <br> Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. <br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer) ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. <br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 6df922d56c0c14ca0a9d55070a127170cc49eb92 536 535 2008-03-29T11:49:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. '''Aktiens tilknyttede ret''' Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer) ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. '''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?''' Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. '''Aktionærfortegnelse''' Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 04d5124c5616b50a6325e2f632b449396a2a019c 537 536 2008-03-29T12:02:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] a1fc6eba14b8281bd5f65cfa1a16c31efda58aa0 538 537 2008-03-29T13:16:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 57831c7fbaa72c34469eebfaab7afc8fcabeaa77 0 24 551 210 2008-04-08T18:59:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her en oversigt over forskellige juridiske begreber. Der kan i øvrigt henvises til Juridisk Ordbog, samt [http://leksikon.hollmen.dk Mikko Hollmens online leksikon]. Listen her er ufuldstændig. Er der begreber du mener skal beskrives, så log på og tilføj det til listen. Er der begreber som ikke er beskrevet, og som du mener du kan beskrive, så log på og del din viden. == Oversigt == * [[Species]] * [[Genus]] * [[Fordringshavermora]] * [[Brugsret]] * [[Servitut]] == Lær selv == * [[Panteretsbegreber]] bea899d28134aed0d6c5d38140c2a2317c74fb9c 0 103 552 2008-04-08T19:01:46Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: __NOTOC__<br> == Spørgsmål<br> == * Hvad er et eksigibelt dokument? (jeg har fået svar tilsendt af Hans Helge) * Hvad er et gældsbrev? * Hvad er et pantebrev? * Hvad er en... wikitext text/x-wiki __NOTOC__<br> == Spørgsmål<br> == * Hvad er et eksigibelt dokument? (jeg har fået svar tilsendt af Hans Helge) * Hvad er et gældsbrev? * Hvad er et pantebrev? * Hvad er en panteret? * Er en lagkage et dokument? * Er et skadesløsbrev overhovedet et gældsbrev? * Hvad er en ”overdragelse til sikkerhed”? * Hvad er en ”overdragelse til eje”? * Hvad er sikringsakterne? * Hvad er formålet med en sikringsakt? * Kan man have underpanteret i et pantebrev? * Kan man eje et pantebrev? * Kan man have underpanteret i et ordinært pantebrev? * Kan man sælge en ren sikkerhed? * Hvad regulerer TL §40? * Skal et pantebrev tinglyses for at være tingligt beskyttet? Og ift. hvem kan man evt. opnå beskyttelse ved tinglysningen? * Hvordan arbejder GBL og TL f.eks. sammen(find blot på eksempler på, hvordan regelsættene supplerer hinanden)?<br> 95dded9cdfb3942e61839fdd6b282e1f6ae40d2f 0 103 554 552 2008-04-14T07:06:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__<br> == Spørgsmål<br> == * Hvad er forskellen på en kreditor og en aftaleerhverver?<br> * Hvad er en panteret?<br> ** Hvad er håndpant?<br> ** Hvad er underpant?<br> * Hvad er et eksigibelt dokument? (jeg har fået svar tilsendt af Hans Helge) * Hvad er et gældsbrev? * Hvad er et pantebrev?<br> * Hvad vil det sige at indtræde?<br> * Hvad er subrogation?<br> * Kan man indtræde og/eller subrogere i en panteret?<br> * Er en lagkage et dokument? * Er et skadesløsbrev overhovedet et gældsbrev? * Hvad er en ”overdragelse til sikkerhed”? * Hvad er en ”overdragelse til eje”? * Hvad er sikringsakterne? * Hvad er formålet med en sikringsakt? * Kan man have underpanteret i et pantebrev? Både skadesløsbreve, ordinære og ejerpantebreve?<br> * Kan man eje et pantebrev? * Kan man sælge en ren sikkerhed? * Hvad regulerer TL § 40? * Skal et pantebrev tinglyses for at være tingligt beskyttet? Og ift. hvem kan man evt. opnå beskyttelse ved tinglysningen? * Hvordan arbejder GBL og TL f.eks. sammen(find blot på eksempler på, hvordan regelsættene supplerer hinanden)?<br> c54237e9189cae440aa01f2a22011978e5169ea9 555 554 2008-04-14T07:14:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__<br> == Spørgsmål<br> == * Hvad er forskellen på en kreditor og en aftaleerhverver?<br> * Hvad er en panteret?<br> ** Hvad er håndpant?<br> ** Hvad er underpant?<br> * Hvad er et eksigibelt dokument? (jeg har fået svar tilsendt af Hans Helge) * Hvad er et gældsbrev? * Hvad er et pantebrev?<br> * Hvad vil det sige at indtræde?<br> * Hvad er subrogation?<br> * Kan man indtræde og/eller subrogere i en panteret?<br> * Hvad vil det sige at "pantet tiltrædes"? * Er en lagkage et dokument? * Er et skadesløsbrev overhovedet et gældsbrev? * Hvad er en ”overdragelse til sikkerhed”? * Hvad er en ”overdragelse til eje”? * Hvad er sikringsakterne? * Hvad er formålet med en sikringsakt? * Kan man have underpanteret i et pantebrev? Både skadesløsbreve, ordinære og ejerpantebreve?<br> * Kan man eje et pantebrev? * Kan man sælge en ren sikkerhed? * Hvad regulerer TL § 40? * Skal et pantebrev tinglyses for at være tingligt beskyttet? Og ift. hvem kan man evt. opnå beskyttelse ved tinglysningen? * Hvordan arbejder GBL og TL f.eks. sammen(find blot på eksempler på, hvordan regelsættene supplerer hinanden)?<br> 4c0a582fc5eed950cf9ff6130a10e75ba26e206f 556 555 2008-04-15T05:33:05Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__<br> == Spørgsmål<br> == * Hvad er forskellen på en kreditor og en aftaleerhverver?<br> * Hvad er en panteret?<br> ** Hvad er håndpant?<br> ** Hvad er underpant?<br> ** Hvad vil det sige at frempantsætte? * Hvad er et eksigibelt dokument? (jeg har fået svar tilsendt af Hans Helge) * Hvad er et gældsbrev? * Hvad er et pantebrev?<br> * Hvad vil det sige at indtræde?<br> * Hvad er subrogation?<br> * Kan man indtræde og/eller subrogere i en panteret?<br> * Hvad vil det sige at "pantet tiltrædes"? * Er en lagkage et dokument? * Er et skadesløsbrev overhovedet et gældsbrev? * Hvad er en ”overdragelse til sikkerhed”? * Hvad er en ”overdragelse til eje”? * Hvad er sikringsakterne? * Hvad er formålet med en sikringsakt? * Kan man have underpanteret i et pantebrev? Både skadesløsbreve, ordinære og ejerpantebreve?<br> * Kan man eje et pantebrev? * Kan man sælge en ren sikkerhed? * Hvad regulerer TL § 40? * Skal et pantebrev tinglyses for at være tingligt beskyttet? Og ift. hvem kan man evt. opnå beskyttelse ved tinglysningen? * Hvordan arbejder GBL og TL f.eks. sammen(find blot på eksempler på, hvordan regelsættene supplerer hinanden)?<br> 1c86cc99a3f83176bea637f350300ced860f8da2 557 556 2008-04-17T11:30:23Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__<br> == Spørgsmål<br> == * Hvad er forskellen på en kreditor og en aftaleerhverver?<br> * Hvad er en panteret?<br> ** Hvad er håndpant?<br> ** Hvad er underpant?<br> ** Hvad vil det sige at frempantsætte? * Hvad er et eksigibelt dokument? (jeg har fået svar tilsendt af Hans Helge) * Hvad er et gældsbrev? * Hvad er et pantebrev?<br> * Kan man eje et pantebrev?<br> * Hvad er et ejerpantebrev? ** Hvad vil "med personlig hæftelse" sige? * Hvad vil det sige at indtræde?<br> * Hvad er subrogation?<br> * Kan man indtræde og/eller subrogere i en panteret?<br> * Hvad vil det sige at "pantet tiltrædes"? * Er en lagkage et dokument? * Er et skadesløsbrev overhovedet et gældsbrev? * Hvad er en ”overdragelse til sikkerhed”? * Hvad er en ”overdragelse til eje”? * Hvad er sikringsakterne? * Hvad er formålet med en sikringsakt? * Kan man have underpanteret i et pantebrev? Både skadesløsbreve, ordinære og ejerpantebreve?<br> * Kan man sælge en ren sikkerhed? * Hvad regulerer TL § 40? * Skal et pantebrev tinglyses for at være tingligt beskyttet? Og ift. hvem kan man evt. opnå beskyttelse ved tinglysningen? * Hvordan arbejder GBL og TL f.eks. sammen(find blot på eksempler på, hvordan regelsættene supplerer hinanden)?<br> 09bb12306f23f2907a10d0f4f8425c495bfb113b 3 34 558 244 2008-04-20T06:45:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Det er her jeg leger! {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" | GRL § 26 |- | Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. |} <blockquote style="padding: 15px; background: #DDE2EB none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #CED2DB; margin:1em 50px 1em 25px; width:50%;" > <div style="font-size:large;">GRL § 26</div> Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. </blockquote> * [[Brugerdiskussion:Ing.jur/test]] Kan man skrive noget og så lave en ref? <ref>Det kunne man godt!</ref> Referencer: <references /> <center>'''Obligationsret'''</center> <center>''Formueret''</center> Pensum:'' Gomards Obligationsret 1., 2., 3. del.'' '''Indholdsfortegnelse'''[#1.Kap. 7 Naturalopfyldelse|outline Kap. 7 Naturalopfyldelse3] [#1.1.1. Krav på naturalopfyldelse |outline 1. Krav på naturalopfyldelse 3] [#1.2.2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer |outline 2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer 3] [#1.3.3 Umulighed og force majeure – s. 33|outline 3 Umulighed og force majeure – s. 334] [#1.4.4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 39|outline 4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 394] [#1.5.5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 48|outline 5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 485] [#1.6.6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 51|outline 6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 515] [#2.Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret |outline Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret 7] [#2.1.1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 61|outline 1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 617] [#2.2.2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen |outline 2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen 7] [#2.3.3 Samtidighed i løsørekøb – s. 69|outline 3 Samtidighed i løsørekøb – s. 697] [#2.4.4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 74|outline 4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 748] [#2.5.5 Samtidighed i entreprise – s. 76|outline 5 Samtidighed i entreprise – s. 768] [#2.6.6 Vedvarende skyldforhold |outline 6 Vedvarende skyldforhold 8] [#3.Kap. 9 Ophævelse |outline Kap. 9 Ophævelse 9] [#3.1.1 Begrebet ophævelse – s. 79|outline 1 Begrebet ophævelse – s. 799] [#3.2.2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse |outline 2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse 9] [#3.3.3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 84|outline 3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 849] [#3.4.4 Betingelser for ophævelse – s. 87|outline 4 Betingelser for ophævelse – s. 8710] [#3.5.5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 99|outline 5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 9911] [#3.6.6 Vedvarende kontrakter – s. 115|outline 6 Vedvarende kontrakter – s. 11512] [#4.Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag |outline Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag 13] [#4.1.1 Baggrund, funktion og hjemmel |outline 1 Baggrund, funktion og hjemmel 13] [#4.2.2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag |outline 2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag 13] [#4.3.3 Forældelse og reklamation |outline 3 Forældelse og reklamation 13] [#5.Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold |outline Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold 14] [#5.1.1 Kontraktskrav og deliktskrav |outline 1 Kontraktskrav og deliktskrav 14] [#5.2.2 Ansvar for handlinger og for undladelser |outline 2 Ansvar for handlinger og for undladelser 14] [#5.3.3 Ansvarsgrundlaget |outline 3 Ansvarsgrundlaget 14] [#5.4.4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret |outline 4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret 14] [#5.5.5 Kontrakthabilitet |outline 5 Kontrakthabilitet 14] [#5.6.6 Konkurrerende ansvarsgrundlag |outline 6 Konkurrerende ansvarsgrundlag 14] [#5.7.7 Begyndelsestidspunktet for forældelse |outline 7 Begyndelsestidspunktet for forældelse 15] [#5.8.8 Ansvarsforsikring |outline 8 Ansvarsforsikring 15] [#5.9.9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting |outline 9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting 15] [#5.10.10 Lovvalg |outline 10 Lovvalg 15] [#6.Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse |outline Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse 16] [#6.1.1 Begreb og funktion |outline 1 Begreb og funktion 16] [#6.2.2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen |outline 2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen 16] [#6.3.3 Beviset for culpa – s. 155|outline 3 Beviset for culpa – s. 15517] [#6.4.4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 157|outline 4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 15717] [#6.5.5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 160|outline 5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 16017] [#6.6.6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 172|outline 6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 17218] [#6.7.7 Erstatningens omfang – s. 173|outline 7 Erstatningens omfang – s. 17318] [#6.8.8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 187|outline 8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 18719] [#7.Kap. 13 Negativ kontraktinteresse |outline Kap. 13 Negativ kontraktinteresse 21] [#7.1.1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 193|outline 1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 19321] [#7.2.2 Ugyldige kontrakter – s. 195|outline 2 Ugyldige kontrakter – s. 19521] [#7.3.3 Resultatløse forhandlinger – s. 196|outline 3 Resultatløse forhandlinger – s. 19621] [#7.4.4 Gyldige kontrakter hæves – s. 196|outline 4 Gyldige kontrakter hæves – s. 19621] [#8.Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs |outline Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs 22] [#8.1.1 Aktuel og forventet misligholdelse |outline 1 Aktuel og forventet misligholdelse 22] [#8.2.2 Umulighed og leveringsnægtelse |outline 2 Umulighed og leveringsnægtelse 22] [#8.3.3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag |outline 3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag 22] [#9.Kap. 18 Overdragelse af fordringer |outline Kap. 18 Overdragelse af fordringer 23] [#9.1.1 HR: fri overførlighed |outline 1 HR: fri overførlighed 23] [#9.2.2 Simple og negotiable fordringer s. 69|outline 2 Simple og negotiable fordringer s. 6923] [#9.3.3 Faktorer af betydning for fordringens værdi |outline 3 Faktorer af betydning for fordringens værdi 23] [#9.4.4 Begrænsninger i overførligheden |outline 4 Begrænsninger i overførligheden 23] [#9.5.5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde |outline 5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde 24] [#9.6.6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor |outline 6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor 24] [#9.7.7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver |outline 7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver 24] [#9.8.8 Overdragelse af simple fordringer |outline 8 Overdragelse af simple fordringer 24] [#9.9.9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 89|outline 9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 8926] [#9.10.10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 90|outline 10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 9026] [#9.11.11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter |outline 11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter 26] [#9.12.12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 101|outline 12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 10127] [#9.13.13 Uoverførlige fordringer |outline 13 Uoverførlige fordringer 27] [#10.Kap. 20 Debitorskifte|outline Kap. 20 Debitorskifte29] [#10.1.1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 143|outline 1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 14329] [#10.2.2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse) |outline 2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse) 29] [#10.3.3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 148|outline 3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 14829] [#10.4.4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte |outline 4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte 29] [#10.5.5 En juridisk persons identitet |outline 5 En juridisk persons identitet 30] [#10.6.6 Personskifte: terminologi og konstruktion |outline 6 Personskifte: terminologi og konstruktion 30] [#11.Kap. 21 Opfyldelse |outline Kap. 21 Opfyldelse 31] [#11.1.1 Ophørsmåder |outline 1 Ophørsmåder 31] [#11.2.2 Præklusion |outline 2 Præklusion 31] [#11.3.3 Deponering |outline 3 Deponering 31] [#11.4.4 Opfyldelse – s. 164|outline 4 Opfyldelse – s. 16431] [#11.5.5 Betaling af afdrag – s. 166|outline 5 Betaling af afdrag – s. 16631] [#11.6.6 Efterbetaling – s. 168|outline 6 Efterbetaling – s. 16831] [#11.7.7 Condictio indebiti – s. 171|outline 7 Condictio indebiti – s. 17132] [#11.8.8 Saldokvittering – s. 175|outline 8 Saldokvittering – s. 17532] [#12.Kap. 22 Modregning |outline Kap. 22 Modregning 33] [#12.1.1 Funktion, hovedregler og terminologi |outline 1 Funktion, hovedregler og terminologi 33] [#12.2.2 Gennemførelsen af modregning – s. 182|outline 2 Gennemførelsen af modregning – s. 18233] [#12.3.3 Grundbetingelser for modregning – s. 184|outline 3 Grundbetingelser for modregning – s. 18433] [#12.4.4 Effektiv betaling – s. 195|outline 4 Effektiv betaling – s. 19535] [#12.5.5 Modregning med konnekse fordringer – s. 205|outline 5 Modregning med konnekse fordringer – s. 20536] [#12.6.6 Modregning i konkurs |outline 6 Modregning i konkurs 36] [#12.7.7 Valg mellem flere fordringer |outline 7 Valg mellem flere fordringer 37] [#12.8.8 Aftalt modregning |outline 8 Aftalt modregning 37] [#13.Kap. 23 Passivitet og forældelse |outline Kap. 23 Passivitet og forældelse 38] [#13.1.1 Passivitet |outline 1 Passivitet 38] [#13.2.2 Forældelsens retsvirkninger |outline 2 Forældelsens retsvirkninger 38] [#13.3.3 Forældelsesfristens længde og beregning |outline 3 Forældelsesfristens længde og beregning 39] [#13.4.4 Afbrydelse af forældelsen |outline 4 Afbrydelse af forældelsen 39] [#13.5.5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension |outline 5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension 39] [#13.6.6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4 |outline 6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4 40] [#13.7.7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig |outline 7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig 40] [#13.8.8 Uforældelige krav |outline 8 Uforældelige krav 40] = Kap. 7 Naturalopfyldelse = == 1. Krav på naturalopfyldelse == === 1.1 Hovedreglen efter materiel ret === * '''HR''' man kan få naturalopfyldelse i dansk ret. ** Dvs. fastholdelse af aftalen. ** '''(U:)''' Forudsætter gyldig aftale. * '''U:''' Afbestilling * '''U:''' Umulighed * '''U:''' Annullation => misligholdelse === 1.2 Påkrav og krav om naturalopfyldelse som misligholdelsesbeføjelse === * Hvis ydelsen kræver påkrav for levering, er det ikke en misligholdelsesbeføjelse, fx hvis man køber en pose kartofler men senere vil fortælle hvornår man ønsker det leveret. === 1.3 Tvangsfuldbyrdelse af krav om naturalopfyldelse === * Tvangsfuldbyrdelse kan ske efter en eksigibel dom, jf RPL§ 478 om penge, og ellers efter RPL kap. 48. === 1.4 Kreditors interesse i beføjelsen til at kræve naturalopfyldelse === ==== 1.4.1 Pengefordringer ==== * Pengefordringer kræves ofte opfyldt in natura. Der kan endvidere kræves renter jf. renteloven, uden at kreditor skal godtgøre at han har lidt et tab. I hvert fald kan proces rente altid kræves. ==== 1.4.2 Fordringer om andet end penge ==== * Det er mere sjældent. Et erstatningskrav i penge – med rente efter renteloven – kan være at fortrække. * Men kan for unikke ting være at foretrække. == 2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer == === 2.1 Ugyldighed === * Et løfte som er ugyldigt kan ikke kræves naturalopfyldt da det ikke har retsvirkning. === 2.2 Uvirksomhed === * Et løfte vil være uvirksomt hvis det er frembragt under en vildfarelse, og kan ikke kræves opfyldt da det ikke har retsvirkning. === 2.3 Misligholdelse uden ansvar === * Hvis man som kreditor ophæver kontrakten behøver man ikke selv senere at naturopfylde. === 2.4 Afbestillingsret og fortrydelsesret – s. 29 === ==== 2.4.1 Terminologi – s. 29 ==== * '''HR:''' løfter er bindende i overensstemmelse med deres indhold. * Ved afbestilling eller fortrydelse af aftale, bliver denne uvirksom. Der udløses ikke misligholdelsesbeføjelser. ==== 2.4.2 Tilbagekaldelse efter Aftalelovens § 39 – s. 30 ==== * Man kan i visse tilfælde tilbagekalde et løfte, kort tid efter at det er afgivet. * Bestemmelsen i AFTL §39 angår efter sin ordlyd tilfælde, hvor en løftemodtager (medkontrahent), efter at løftet er kommet til hans kundskab, får en viden eller adgang til viden, som ville have bevirket løftets ugyldighed efter reglerne om ugyldighed på grund af ond tro hos løftemodtageren, hvis han havde haft denne (mulige) viden allerede ved kontraheringen. ==== 2.4.3 Fortrydelsesret for forbrugere – s. 30 ==== * Dette gælder for ”dørsalg”, uden for sælgers forretningssted, her kan forbruger fortryde ugedagen efter. * Forbrugeren frigører sig fra at opfylde in natura, samt fra at erstatte sælgers udgifter og øvrige interesser. * Ved fast ejendom kan en forbruger fortryde indenfor 6 dage fra handlen mod erlæggelse af 1% af købsprisen. ** Bedre at betinge handlen af advokatens godkendelse. * Her har afbestillingen og fortrydelsen virkning fra aftalens indgåelse (ex tunc). ==== 2.4.4 Afbestillingsret efter retspraksis – s. 31 ==== * I enkelte tilfælde er det OK at afbestille hvis man gør det med god varsel, fx restaurant og en rejse. ==== 2.4.5 Opsigelse med forkortet varsel – s. 32 ==== * Opsigelse af aftaler om vedvarende retsforhold kan undertiden ophæves med forkortet varsel. * Nogle afgørelser har givet en kontrahent ret til at opsige varige (langvarige) kontrakter om abonnementer, reklamer eller lign., som ikke er omfattet af forbrugeraftaleloven, med et forkortet varsel i tilfælde, hvor realydelsen på grund af ændrede forhold ikke længere har interesse for modtageren. * Aftaler om vedvarende retsforhold kan i tilfælde af konkurs opsiges fra begge sider med et sædvanligt eller rimeligt varsel, jf. KL§ 61. == 3 Umulighed og force majeure – s. 33 == === 3.1 Fritagelse for naturalopfyldelse på grund af umulighed – s. 33 === * Der kan ikke ske naturalopfyldelse hvis det er fysisk eller praktisk umuligt. * Såfremt debitor i disse tilfælde burde have indset at det ville blive umuligt så skal han betale kreditor erstatning. * ''Pengemangel'' er ikke umulighed. === 3.2 Fritagelse for ansvar på grund af force majeure – s. 34 === * Debitor er ansvarsfri, hvis parterne ikke havde kunnet forudse opfyldelseshindringen, jf. KBL § 24. * Prisstigninger – kraftige og uventede'''HR:''' Debitors forpligtelse fastholdes, selvom omkostningerne stiger.<br/> *** **** Debitor har kun ret til prisregulering hvis dette er aftalt.'''U:''' Hvis prisstigningen er meget voldsom, helt udenfor hvad der af parterne kunne forventes, og udgiftsforøgelsen er større end hvad mange vil kunne bære, så kan der være force majeure. Gomard nævner visse betingelser. * Force majeure eller hardship klausuler har til formål at udvide og præcisere, hvilke omstændigheder der er ansvarsbefriende (strejke, brand, etc.). ''s. 37'' * Skal ofte bedømmes om de er ekstremt byrdefulde, og ikke efter fx tabt fortjeneste. == 4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 39 == === 4.1 Erstatningsrettens regel om tabsbegrænsning – s. 39 === * Man kan ikke få erstattet ting som nemt kunne være undgået ved fx at foretage dækningskøb, fx CISG 77. === 4.2 Annullation – s. 41 === * Bundet af aftalen, men kan/vil ikke opfylde. Kreditor må tåle at kravet konverteres til et erstatningskrav. * Annullationsadgang. Annullation = forsætlig misligholdelse. ==== 4.2.1 Bestillingskøb og entreprise – s. 41 ==== * Man kan annullere et bestillingskøb, hvor man dog skal betale erstatning til producenten eller entreprenøren. * Adækvans. Tab erstattes i almindelighed ikke, hvis årsagsforbindelsen mellem misligholdelse og skade er fjern og usikker. ==== 4.2.2 Aftaler om transport, leje og arbejde – s. 42 ==== * Ved annullation kan man betale mindre da kreditor har tabsbegrænsningspligt. * Transportøren kan træde tilbage indtil lastningen er begyndt. Fragtfører har krav på erstatning. * En udlejer har normalt ikke en selvstændig interesse i at holde det udlejede beboet, men han skal dog sørge for at genudleje ved misligholdelse. === 4.3 Købers og anden realkreditors kontrahering til anden side – s. 44 === * Hvis man kan købe til anden side billigere så skal man gøre det, man vil i hvert fald ikke få erstatning for en højere pris. Foretage dækningskøb. === 4.4 Naturalopfyldelse mere byrdefuld en erstatningspligt – s. 46 === ==== 4.4.1 Større økonomisk belastning – s. 46 ==== * Ved større økonomisk belastning som ligger ”ganske uden for forudsætningerne ved handelens indgåelse”, så kan man ikke kræve naturalopfyldelse, kun erstatning, jf. U 1919.757 HSt og U 1930.198 V. * Økonomisk offergrænsesynspunkt. ==== 4.4.2 Indskrænkning af handlefriheden – s. 47 ==== * Udlejer har ret til at foretage forbedring på det lejede, og man kan derfor ikke kræve at det lejede altid skal stå til ens disposition. * Man kan ikke kræve genopbygning (naturalopfyldelse) hvis det indskrænker udlejers handlefrihed, hvis han fx havde andre planer. == 5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 48 == === 5.1 Aftaler om personligt arbejde – s. 48 === * Naturalopfyldelse kan ikke ske for personligt arbejde, da det vil krænke person friheden. * Konkurrenceklausuler er OK, dog må de ikke være urimelige. ** Betaling af den eventuelle konventionalbod fritager ikke fra naturalopfyldelse af klausulen. === 5.2 Aftaler om andre personlige ydelser – s. 50 === * Ved mindre personlig karakter kan der kræves naturalopfyldelse ved at en anden udfører arbejdet for domfældtes regning. == 6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 51 == === 6.1 Hovedsynspunkter – s. 51 === * Debitor har efter omstændighederne en afhjælpningsret, således at han kan begrænse misligholdelsen og dermed kreditors misligholdelsesbeføjelser, men kunne kreditor have hævet aftalen på grund af en artsbestemt ydelses ukontraktmæssighed, kan kreditor afvise den modtagne mangelfulde ydelse og kræve omlevering, jf KBL§ 43. * Afhjælpning kan kræves i forbrugerkøb, entreprisekontrakter og ved leje. KBL §§ 78 og 79, AB 92 §§ 31 og 32, LL § 11 samt U 1969.843 H (Højtalerdommen). === 6.2 Efterlevering – s. 51 === * Kan ske ved dom. * Reklamation kan ske efter a) forsinkelse af den resterende del (KBL § 26); b) kvantitetsmangel (KBL §§ 51-54). * Kun efterlevering af det a) manglende; b) mangelfulde. === 6.3 Omlevering (ombytning) – s. 52 === * ''Ved genuskøb'' kan der kræves omlevering hvis det allerede leverede lider af en væsentlig mangel, eller sælgeren har kendt manglen så tidligt, at han uden urimelig opofrelse kunne have skaffet mangelfri varer eller sælgeren har handlet svigagtig, jf. KBL § 43, stk. 2. ** Dog har køber omsorgspligten for den første forsendelse. * Ved specieskøb er omlevering udelukket. ** Er der tale om en fungibel(ombyttelig) genstand kan man efter omstændighederne kræve omlevering. Der må ikke være tale om et unika. === 6.4 Afhjælpning – s. 52 === ==== 6.4.1 Reglerne om afhjælpning er under udvikling – s. 52 ==== * Er under udvikling, men internationalt arbejdes der for en afhjælpningsret og -pligt. ==== 6.4.2 Afhjælpningspligt – s. 53 ==== * Ved forbrugerkøb er der i KBL § 78 givet forbruger mulighed for at kræve afhjælpning. Både for væsentlige og uvæsentlige mangler. * Entreprise. I AB 92 er der afhjælpningspligt for fejl indtil 5 år fra aflevering til bygherre. * Leje. Lejer kan kræve at udlejer afhjælper mangler ved det lejede. LL §§ 11 og 12 + U 1969.843 H (Højtalerdommen) * Der kan kræves afhjælpning af vanhjemmel. * Kreditor har formentlig kun krav på afhjælpning hvis debitor er ansvarlig for manglen. ** C.Rohde omdiskuterer dette.Ussing s. 67. * Afhjælpning kan ikke gennemføres hvis økonomisk uforsvarlig. * Håndhæves ved handlingsdom med efterfølgende fuldbyrdelse, jf. RPL § 529. ==== 6.4.3 Afhjælpningsret – s. 55 ==== * Retten til at afhjælpe forudsætter at afhjælpning kan ske inden rimelig tid og uden urimelig ulempe for køber. * En klausul om at man ikke kan kræve erstatning, men alene afhjælpning af mangler, afskærer ikke køberen fra at hæve aftalen eller fra at kræve erstatning af hele sit – adækvate – tab efter almindelige regler, hvis afhjælpning ikke sker inden rimelig tid eller mislykkes. ==== 6.4.4 Kontraktklausuler om afhjælpning af mangler – s. 56 ==== * Der kan ske begrænsning af misligholdelsesbeføjelserne ved aftale. Dog kan køberen altid hæve købet. * Tilsagn om afhjælpning, forstås normalt som vederlagsfrit. = Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret = == 1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 61 == === 1.1 Tilbageholdsret og samtidighed – s. 61 === * Tilbageholdsretten er tingligt beskyttet (i kraft at samtidighedsgrundsætningen) og giver således den berettigede en betydelig sikkerhed. * Hjemlen ligger i KBL§ 14 hvor en part ikke er pligtig til at udlevere sin ydelsen før han får erlagt udleveret den ydelsen som denne har krav på. * Der er krav om konneksitet(forbindelse) og komputation(udjævnelighed) mellem genstanden som tilbageholdes og den fordring som udgør dens grundlag. === 1.2 Detentionsret – s. 62 === * Samtidighedsgrundsætningen hjemler kun en part ret til at holde egen ydelse tilbage, indtil han får modydelse. * Tilbageholdsretten omfatter krav på vederlag såvel som på erstatning pga. misligholdelse. * Retten til at holde egen ydelse tilbage kaldes detentionsret. * Sælger er ikke forpligtet til at acceptere sikkerhedsstillelse. * Skal heller ikke acceptere modregning med usikre krav. * Det centrale er KBL § 28, stk. 2. === 1.3 Retentionsret i medfør af samtidighedsgrundsætningen – s. 64 === * Retentionsret er tilbageholdelsesret for en ting som man alligevel ikke kan få ejendomsret til. ** Fx reparatørens tilbageholdelse af et fjernsyn indtil reparationssummen er betalt. ** Derfor kan dette også bruges i kontrakter om reparation, transport eller forvaring (depositum). * Tilbageholdsretten har i nogle tilfælde karakter af en håndpanteret, idet lovgivningen giver parten adgang til at søge sig fyldestgjort for sit vederlagskrav på en anden og lettere måde end ved at gøre udlæg på grundlag af dom, CMR, KBL § 34, Sølovens § 272 === 1.4 Retentionsret i kraft af konneksitet – s. 66 === * Konneksitet betyder nær forbindelse, udspringer af samme retsforhold. Man retinærer ikke for i sidste instans at få ejendomsret over genstanden, men for at presse den anden til at opfylde kravet. ** Fx hvis man hæver købet kan man retentionere genstanden indtil sælgeren har betalt købesummen tilbage. * Retinentens ret har både karakter af tilbageholdelsesret og af håndpanteret, hvor han efter almindelige regler eller aftale realisationsbeføjelse. * Arbejdstagerforhold, fri bil. U 1990.190 Ø, U 2000.273 Ø * Er kravet et pengekrav, kan genstandene ombyttes med anden sikkerhed. * Fyldestgørelse: kræver sædvanlig grundlag, dvs. dom => udlæg => tvangsauktion == 2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen == * Der kan ske fravigelser fra samtidighedsgrundsætningen hvis det er indeholdt i aftalen, eller p.g.a. af aftalens natur, fx entreprise eller bestillingskøb. == 3 Samtidighed i løsørekøb – s. 69 == === 3.1 Hovedreglen om løsørekøb – s. 69 === * Løsørekøb er kontantkøb, og derfor gælder samtidighedsgrundsætningen. KBL §§ 14-16. * Køber der hæver, kan holde genstanden tilbage indtil købesummen tilbagebetales, jf. KBL § 57, stk. 2. (Retentionsret) * En køber, der kræver efterlevering eller afhjælpning, er kun berettiget til at tilbageholde så stor en del af købesummen, at han er tilstrækkelig sikret i tilfælde af (yderligere) misligholdelse (komputation). * Ved fordringshavermora, hvor køberen ikke har modtaget det købte fordi han ikke var hjemme, skal ydelsen betales når leverings- eller betalingstiden udløber. * Tilbageholdsret kan udøves for at sætte pression på skyldner, dog må presset ikke være uforholdsmæssigt stort. === 3.2 Afsendelseskøb – s. 71 === ==== 3.2.1 Hovedreglerne i KBL §§ 10 og 15 – s. 71 ==== * KBL§15. Ved forsendelseskøb er samtidigheden ikke ved overgivelse til fragtfører, selvom det er her ”levering” finder sted. Sælger kan først kræve betaling når salgsgenstanden når frem til køber. Til leveringsstedet. ==== 3.2.2 Betaling mod dokumenter – s. 73 ==== * Man skal betale når man får konnossement brevet i hånden selv om salgsgenstanden endnu ikke er kommet frem til bestemmelsesstedet, og køber ikke har haft mulighed for at undersøge salgsgenstanden. * Den, der har købt kontant mod konnossement, har foruden konnossement eller fragtbrev også krav på at få udleveret en faktura med oplysning om varen og dens pris, da køber ikke kan berigtige købesummen ved modregning. == 4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 74 == * Ejendomskøb er undergivet en samtidighedsgrundsætning. Udføres ofte ved at der oprettes et depositum som kan hæves når skødet er skrevet. * Pligt til at betale renter er fra skæringsdagen eller hvis ikke så fra overtagelsesdagen. == 5 Samtidighed i entreprise – s. 76 == * Ved fastejendom bliver der betalt i rater, med 15 arbejdsdages kredit. Der er desuden transport på byggelån og bankgarantier. * Ved reparations entreprise kan der ske tilbageholdelse i reparerede skibe, men ikke i fast ejendom. == 6 Vedvarende skyldforhold == * I vedvarende skyldforhold er det ikke muligt at have samtidighed. * Ved vedvarende skyldforhold betales i rater, ved deponering betales normalt bagud. * Ved leje betales normalt forud. * Forpagtning og arbejde betales almindeligvis bagud. = Kap. 9 Ophævelse = == 1 Begrebet ophævelse – s. 79 == * '''HR:''' der kan ske ophævelse såfremt der foreligger en ''væsentlig misligholdelse'', eller hvis ydelsen ikke har været præsteret. Meningen er at opnå status quo. * ''Opfyldelsesbeføjelser'' er beføjelser man ønsker at gøre brug af for at opfylde en kontrakt. * ''Gensidighedsbeføjelser'' er beføjelser hvor man ønsker at befri sig fra sin gensidige forpligtelse i kontraktsforholdet. Enten helt eller delvist eller at reducere sin vederlagsforpligtelse, eller holde den tilbage. * ''Ophævelse'' er en gensidighedsbeføjelse som går ud på ansvarsfrit at bringe aftalen til ophør pga. den anden parts væsentlige misligholdelse af aftalen. Den befrier begge parter for at erlægge ydelser (naturalopfyldelsen). Erlagte ydelser skal gå tilbage, jf. KBL §§ 55-58. * Ophævelse kræver en erklæring, jf. U 1978.482 H(Elsam - olie), og er bindende for begge parter når den kommer frem til den misligholdende part. Erklæringen kan tilbagekaldes, jf. AFTL § 7. ** Erklæringen har karakter af både løfte og påbud. * Hvis debitor mener at ophævelsen er sket ubegrundet, har han sags byrden. * Reklamation ** Formål: At skabe klarhed over handlen. ** Man skal reklamere. F.eks. KBL § 26 og § 27. Medmindre svig, jf. KBL §§ 53 og 54. ** Afsender bærer risikoen, medmindre omfattet af KBL § 61. == 2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse == === 2.1 Betingelser – s. 82 === * At aftalen indeholder betingelser som ikke bliver opfyldt, og derfor er aftalen ophævet. === 2.2 Beslutningsgrundlaget === * Hvis en part var i vildfarelse, eller at forholdene ændredes (trods det måske ikke er en misligholdelse). Fx bestilt Edb af en konfektionsfabrik. === 2.3 Annullation === * Ved ophævelse ifalder man ikke ansvar. Ved annullation gør man. Men ved annullation mister man muligheden for naturalopfyldelse. == 3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 84 == * '''HR:''' Kun den misligholdte kontrakt kan hæves. ** U: Aftaler / clausula cassatoria. ** U: AFTL § 36 * Der skal være kontraktbrud. Det er et mere broget billede hvis det er en biforpligtelse som bliver misligholdt og ikke hovedforpligtelsen. * Ved leje kan der hæves hvis der er restance for den løbende leje, depositum for leje og varmebidrag, men nok ikke andre restancer. Påkravsfrist på 3 dage. * Forsikring kan hæves for restancer på præmien, men nok ikke andre restancer. * For lån er det ofte sådan at man kan hæve låne aftalen hvis der er restance med terminer, ofte også efter en påkravsfrist. * For pant er der påkravsfrist på 7 dage. * Ved ophævelse kan virkningen begrænses til de ''dele af ydelsen'' der er ramt af misligholdelsen.. F.eks. U 1951.212 Ø (1.klasses roser). Kun hvor ydelsen er delelig. * Ratekontrakter ** HR: Kun hæve den enkelte delydelse, medmindre anteciperet. KBL § 22 / § 46 ** U: Penge – KBL § 29. Formodning for gentagelse => hæveadgang. ** Pengelån: Forskelligt fra kreditkøb. Gomard mener man må kigge på de ”enkelte leverancer”. KBL § 29 måske mere nærliggende. == 4 Betingelser for ophævelse – s. 87 == === 4.1 Væsentlighed – s. 87 === * Væsentlighed er en helhedsvurdering. Der skal også tages hensyn til debitors ulempe ved ophævelse. * En misligholdelse er ''uvæsentlig'' selv om den for kreditor er væsentlig, hvis ** en almindelig fornuftig person ville have anset misligholdelsen for betydningsløs. ** kreditor havde været opmærksom på muligheden for denne misligholdelse. ** misligholdelsen faktisk er uden betydning for kreditor. * Forsinkelse med penge vurderes normalt strengere end forsinkelse af andre ydelser. * I handelskøb vurderes leveringstid, kvalitet, kvantitet strengere end i private forhold. * En særlig bestemmelse i kontrakten om, at nøjagtig opfyldelse kræves eller er en betingelse må respekteres, jf. KBL § 21, stk. 2 om fixkøb. * Hvis en garanti svigter har kreditor krav på erstatning, og nogle gange også på at hæve aftalen, hvis garantien var en betingelse for aftalens brugbarhed. * Hvis det under forhandlingen er blevet ''gjort klart at en bestemt egenskab er vigtig for parten'', vil kreditor have hæve adgang ved næsten enhver afvigelse. * I almindelighed kræves ikke en ''nachfrist'' for at kunne hæve en aftale, dog specielt med forsikring, entreprise og lejemål. ** '''HR:''' Kreditor kan hæve ved væsentlig misligholdelse, selv om debitor ikke er mindet om at tiden er overskredet. === 4.2 Undskyldelig misligholdelse === * I vurderingen om misligholdelsen er væsentlig tillægges der ''undertiden'' vægt om debitor har udvist fejl eller forsømmelse. ==== 4.2.1 Subjektive elementer i misligholdelsesbegrebet – s. 96 ==== * (1) Køb ** Sælger har en ''loyal oplysningspligt'', og hvis han ikke opfylder den når han skal fortælle om en ”mangel” er han subjektiv ansvarlig. Princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 3. *** Modsvares af KBL § 47 – undersøgelsespligt. ** Skader opstået efter risikoens overgang er sælgers ansvar hvis skaden skyldes hans fejl eller forsømmelse. * (2) Arbejdsaftaler ** Hvis arbejdstageren har udvist uforsvarlig eller illoyal adfærd. Eller hvis han fængsles så han ikke kan opfylde sit job. ** Sygdom er lovlig ”misligholdelse”. * (3) Liberale erhverv ** Fx en læge eller advokat har ikke en resultatforpligtelse, men skal yde en indsats af god faglig standard. ** Må arbejdet anses som værdiløst, har advokaten eller revisoren dog intet honorarkrav. ==== 4.2.2 Subjektive elementer i væsentlighedsbegrebet ==== * Om debitor har gjort hvad han kunne eller om han har taget sine forpligtelser let.. * Ved leje tages der undertiden hensyn til om manglende betaling af leje skyldes et uheld, eller manglende vilje og evne som bedømmes strengere. === 4.3 Svig og uhæderlighed – s. 98 === * Svig er en ugyldighedsgrund og kreditor kan vælge mellem at gøre ugyldighed (AFTL § 30) eller misligholdelse gældende (KBL §§ 42 og 43). * Løftet skal være fremkaldt af svigen, jf. AFTL § 30. * I forbrugerforhold – KBL §§ 80, 82, 83. * Svig at udnytte medkontrahentens vildfarelse. * Svig kræver forsæt. * I forhold til reklamation se KBL §§ 53 og 54. == 5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 99 == === 5.1 Opfyldelse begrænser beføjelsen til at hæve – s. 99 === * Beføjelser til at hæve opfyldte kontrakter er snævrere en beføjelsen til at hæve før opfyldelse. * Tilbageførelse af ydelser, der allerede er overgivet til medkontrahenten, kan kollidere med tredjemands interesse eller ret. ** '''HR:''' ikke hæveadgang ** Hæveadgang efter overgivelse til eje af tingsydelser til erhververen til tilfælde, hvor han har taget forbehold herom, KBL § 28, stk. 2; TL § 6; KL § 58, stk. 3; kreditaftaleloven § 34+50, cisg art. 81,2. * Så normalt kan kun den person som har genstanden i sin besiddelse kræve hævning. * Hvis det ikke kan gives tilbage in natura, fx der er udført lidt af entreprisen, så skal kreditor betale debitor for den del af ydelsen som er præsteret. * Samtidighed gælder både ved opfyldelse og ophævelse, jf. KBL §§ 57-58. * Ved forbruger kredit køb, er der forbud mod pant, man kan kun tage ejendomsforbehold. Endvidere er der begrænsninger på: 1) at man kun kan søge sig fyldestgjort i ejendomsforbehold genstanden og ikke foretage udlæg i andre af debitors aktiver; 2) at sælgeren normalt ikke kan kræve den del af restkøbesummen, som ikke er dækket af genstandens værdi betalt af køberen. === 5.2 Betaling og modtagelse af penge – s. 102 === * Ophævelse af et køb, efter at dette er opfyldt, forudsætter reklamation, jf. KBL § 32, fastejendom U 1979.44, samt tilbagebetaling af købesummen, KBL § 57. Restitution af penge er lettere end restitution af ting. * § 57, stk. 2, sælgeren skal stille betale erstatning eller stille sikkerhed for denne for at få salgsgenstanden tilbage fra køberen i tilfælde af hævning. === 5.3 Tingsydelser – s. 103 === ==== 5.3.1 Ophævelse efter erlæggelse, sælgers hævebeføjelse – s. 103 ==== * HR: Der kan ikke ske ophævelse fra sælgerens side efter at salgsgenstanden er erlagt, jf. KBL § 28, stk. 2. * Kan ske hvis a) køber er gået konkurs eller har standset sine betalinger før modtagelse af genstanden, b) der har været taget ejendomsforbehold, c) det må antages at have været taget et forbehold om at kunne hæve trods overgivelse d) genstanden afvises af køberen. * Købeloven finder også anvendelse på bytte, jf. KBL § 2, stk. 3. * (3) Ugyldig (uvirksom) overgivelse – s. 110 ** Hvis køberen ikke samtidigt betaler, så skal sælger hæve aftalen, ellers så må det betragtes som værende henstand med betalingen eller kredit. Det er derfor vigtigt at sælgeren gør det klart at han ønsker betaling med det samme. * (4) Salgsgenstanden afvises af køberen ** Afviser køberen med urette at modtage salgsgenstanden og at betale for den, kan sælgeren hæve købet og kræve genstanden tilbage. ** Sælgeren indtræder – indenfor rammen af sit krav mod køberen og højst for et beløb svarende til genstanden værdi (FAL§37+38) – i erstatnings- eller forsikringskrav, som i anledning af beskadigelse eller bortkomst af genstanden er opstået mod skadevolder eller tingsforsikrer, jf. FAL § 54. I kontrakter om køb med ejendomsforbehold er det – ligesom i pantebrevsformularer – som oftest foreskrevet, at køberen skal holde salgsgenstanden forsikret for den fulde værdi mod brand og tyveri. ** Fast ejendom, sælgeren kan tage den solgte ejendom tilbage, hvis han kun har givet køberen betinget skøde, og betingelsen ikke bliver opfyldt. Har køberen fået et ubetinget skøde, kan sælgeren ikke hæve købet. KBL gælder ikke her. ** Kreditaftaleloven finder også anvendelse på salg af fast ejendom. ==== 5.3.2 Ophævelse efter modtagelse. Køberens hævebeføjelse – s. 113 ==== * Køber kan hæve hvis der er væsentlige mangler eller forsinkelse. ** Der skal være reklameret rettigdigt. ** Genstanden skal kunne returneres i væsentlig samme stand og mængde. * Man kan ikke tage varen i brug og så hæve. Man skal returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var leveret, KBL § 57. * Sælgeren bestemmer og bekoster returforsendelse. * Sælger kan få vederlag for brug, men ikke for ganske kort tids brug. Men godt for brug i lang tid selv om det er fordi sælger forsøgte at afhjælpe væsentlige mangler i ca. 1 år. * Køber har også mulighed for at hæve, hvor grunden til, at tilbagegivelse ikke kan ske, er foranstaltninger, som er truffet af køberen selv eller af en kunde, fra hvem køberen har måtte acceptere en ophævelse, inden en væsentlig mangel eller anden misligholdelse er eller burde være opdaget, KBL § 58. * Hændelig undergang afskærer ikke køber fra at hæve. === 5.4 Bygge- og anlægsarbejder – s. 114 === * Bygherre kan kun hæve ved væsentlige misligholdelse når arbejdet er gået i gang og kun ved at advare entreprenøren. * Til brug for at færdiggøre projektet kan bygherren benytte den forsmåede entreprenørs materialer og materiel. * Ophævelsen har kun virkning for fremtiden, medmindre det allerede udførte arbejde er ubrugeligt og værdiløst. == 6 Vedvarende kontrakter – s. 115 == === 6.1 Efterfølgende misligholdelse – s. 115 === * Kontrakter om leje og om personligt arbejde kan kun hæves med virkning for fremtiden p.g.a. en – væsentlig – efterfølgende misligholdelse. * Arbejdstager krav på løn til han kunne være opsagt, funktionærlovens § 3 * Udlejer har krav på leje i tiden, indtil lejeren kunne have opsagt lejemålet, dog med fradrag af, hvad der kan opnås ved udleje til andre, LL § 95. === 6.2 Oprindelig misligholdelse – s. 116 === * Der kan ske ex tunc (med tilbagevirkende kraft) ophævelse af aftalen, men kun i sjældne svigagtige tilfælde. * Muligheden for positiv opfyldelsesinteresse eller negativ kontraktsinteresse gør behovet forsvindende. = Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag = == 1 Baggrund, funktion og hjemmel == * Køberen har ofte interesse i at benytte andre misligholdelsesbeføjelser både i tilfælde, hvor han ikke ønsker at hæve eller ikke kan hæve kontrakten, fx fordi han ikke kan give ydelsen tilbage, KBL § 57; eller fordi misligholdelsen ikke er væsentlig, KBL § 21. * De tabsposter, der kan kræves erstattet, kan alt efter de foreliggende omstændigheder være mistet avance, forskellen i værdi mellem rigtig ydelse og den præsterede ydelse, reparationsudgifter, driftstab og tab som følge af afsavn og følgeskader. * Hjemmel i KBL §§ 42+43 og lejelovens § 11 stk. 2+15+16. Cisg art. 50. Afslagsbeføjelsen kan uden lovhjemmel bruges i andre kontrakttyper. * En uegnethed af et anvendt materiale, der først bliver erkendt af teknikerne efter, at en bygning eller andet produkt er afleveret eller solgt, er ikke en mangel. Småfejl i gamle hus kan kun forventes og er ikke en mangel. == 2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag == * Man siger: aftalt pris * (værdi af mangelfuld ydelse / værdi af mangelfri ydelse). * Tidspunktet for levering er afgørende for prisfastsættelserne. * Et forholdsmæssigt afslag kan ramme sælger hårdt, men der er ikke mulighed for at sige bristede forudsætninger. == 3 Forældelse og reklamation == * Reklamationsfristen er normalt 2 år ved løsøre køb, jf. KBL § 54, stk. 2. * Man skal almindeligt reklamere inden rimelig tid, ellers fortabes muligheden for at gøre misligholdelse gældende. * Forældelse sker efter den nye forældelseslov. Som udgangspunkt efter 3 år, med absolut frist på 10 år. = Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold = == 1 Kontraktskrav og deliktskrav == * I erstatningsretten sondres mellem kontraktret og deliktsret. == 2 Ansvar for handlinger og for undladelser == * Dette er kontrakts forhold. Man kan kun ifalde ansvar for sine handlinger hvis de har været culpøse udenfor kontrakt. == 3 Ansvarsgrundlaget == * Uden ansvar => ingen erstatning. Overvej da forholdsmæssigt afslag. === 3.1 Culpareglen og DL 3-19-2 === * Culpøs adfærd, og arbejdsgiveransvaret. === 3.2 Bevisbyrden === * I deliktsretten påhviler bevisbyrden for culpa i almindelighed skadelidte. Ansvarsskærpelse ved omlægning af bevisbyrden kan finde sted uden særlig lovhjemmel kan finde sted hvor det er nødvendigt for at sikre skadelidte. === 3.3 Særregler om ansvarsgrundlaget === * Der kan være skarpere eller svagere ansvar. Der kan være objektivt ansvar, KBL§23(tid), 43(mangler), 59(retsmangel); færdselsuheld med motorkøretøjer. == 4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret == * Man har aftalefrihed og kan derfor skærpe eller ophæve ansvar i aftaler. * Uforsvarlig adfærd vil altid være culpøst. * Jf. Erstatningsansvarslovens§27 og produktansvarslovens§12, kan man ikke fraviges til skade for skadelidte. == 5 Kontrakthabilitet == * Børn under 15 er erstatningspligtige for skadegørende handlinger. * Alle er erstatningsansvarlige, men børn under 18år er kan ikke indgå kontrakter. == 6 Konkurrerende ansvarsgrundlag == === 6.1 Overlapning og konkurrence === * Der kan være konkurrence mellem erstatning indenfor kontrakt og erstatning udenfor. Man vil måske kunne anvende begge regler, men indenfor kontrakt kan være bedre da det er nemmere at få erstatning for følgeskader her. Fx fejl begået af en tandlæge eller anden professionel. === 6.2 Anvendelsesområdet for særregler om erstatningsansvaret === * Der kan være særregler som begrænser ansvaret. Fx maksimal erstatningspligt for søtransport som er skadet. Her kan man ikke blot anvende erstatning udenfor kontrakt til at undgå denne særregel, men må respektere den. Ligeledes findes en sådan maksimal regel i CMR-loven === 6.3 Culpa in contrahendo (kontraheringsculpa) === * Ved uforsvarligt at lokke en anden til at indgå kontrakt med en er en ansvarspådragende handling. Man kan vælge mellem negativ kontraktsinteresse eller positiv opfyldelsesinteresse. === 6.4 Krænkelse af andres kontraktforhold === * Hvis man som tredjemand er med til at bryde to personers kontraktforhold, kan man blive medansvarlig efter deliktsculpa. Fx en arbejdsgiver den overtaler en person som er ansat andetsteds, til at bryde sin kontrakt for at arbejde for sig. == 7 Begyndelsestidspunktet for forældelse == * Ved fordringer er der 20 år fra stiftelsen af fordringen, DL5-14-4 gældsbrevets alder. * Ved erstatning udenfor kontrakt er det 5 år fra skaderne begynder at vise sig. == 8 Ansvarsforsikring == * Man kan ansvarsforsikre sig som virksomhed, men den vil ofte ikke dække ansvar som alene støttes på en aftale. Altså man kan ikke bare tage ansvar for mere end man normalt gør, bare fordi man nu er forsikret. == 9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting == * Der kan være forskellige værneting, alt efter om det er indenfor eller udenfor kontrakt. == 10 Lovvalg == * Udenfor kontrakt bruger man lovene fra hvor skaden er sket. * Indenfor kontrakt bruger man lovene som er vedtaget, ellers hvor sælger har bopæl. = Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse = * Direkte krav ** Ved større beløb. ** Hvor man må forvente at dette ville blive videresolgt. fx ejendomskøb. == 1 Begreb og funktion == * Positiv opfyldelsesinteresse er når kontrahenten bliver stillet økonomisk som var kontrakten blevet opfyldt. * Hvis kontrahenten ikke havde udsigt til at tjene noget på handlen, kan han i stedet kræve negativ kontraktinteresse, hvor han får erstatning for de udgifter han har haft til at foretaget kontraheringen. * Forbrugerbeskyttelseslovgivningen om objektivt ansvar overfor for forbrugere er i almindelighed præceptive, jf. KBL § 1, stk. 2. == 2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen == * Der skal foreligge misligholdelse/ansvarsgrundlag for at erstatning kan komme i betragtning. === 2.1 Culpareglen === * Culpa er positiv hjemlet i bl.a. KBL §§ 23 og 42, og giver ansvar for ikke at have gjort hvad der er praktisk muligt for at beskytte medkontrahentens interesser. * Professionsansvaret gør at fagfolk kan idømmes ansvar hvis de ikke udfører et professionelt stykke arbejde. * Der kan kun pålægges en part ansvar for kontraktbrud, såfremt kontraktens krav ikke er opfyldt (misligholdelse). ** Hvis medkontrahenten opførte sig sådan som man kunne forvente af kontrakten er der ikke misligholdelse og der kan ikke være culpa. * Ingeniører der udfærdiger ''tilstandsrapporter ''kan blive ansvarlige også overfor tredjemand hvis de har overset mangler. Hvis det derimod er et forsikringsselskab som udfærdiger rapporten for henblik af salg af forsikring, er dette ikke ligestillet med en garanti til køber. * Situationen er en anden, hvor en afgivet erklæring retter sig til en ubestemt kreds af interesserede. * Bankers kreditoplysning, er kun ansvarlig for den viden de sidder inde med, og at de gør opmærksom på at de kun har et overfladisk kendskab til kundens økonomi. === 2.2 Regler om ansvar for andres fejl – s. 150 === ==== 2.2.1 Arbejdsgiveransvaret efter DL 3-19-2 ==== * Arbejdsgivere er ansvarlige for den hjælp de benytter sig af, da en kontrahent ikke skal være dårligere stillet hvis medkontrahenten benytter medhjælpere til at opfylde sin forpligtelse. * Virksomhedsculpa: en kontrahent ifalder ansvar såfremt han eller virksomheden ikke har ydet en forsvarlig indsats. * En kontrahent er ansvarlig selvom medarbejder udfører skaden ved at udøve virksomhed der ikke er forbundet med arbejdsopgaven. Også abnorm karakter, jf. U 1964.806 H (Hotelkarlen og kundens bil). * En medarbejder ifalder ''kun'' ansvar ved skade på person eller ejendom. ** En medarbejder er ''ikke'' ansvarlig for forsikringdækket skade, EAL § 19, stk. 3, og hans ansvar kan nedsættes eller bortfalde efter EAL § 23. ==== 2.2.2 Videregående regler om ansvar for andres fejl – s. 153 ==== * Lejer er ansvarlige for alle som han giver adgang til det lejede; skibsreder hæfter for alle som udfører arbejde i skibets tjeneste; vognmænd også. * Man kan også være ansvarlig for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis kunden ikke var klar over at opgaven ville blive outsourced. * En kontraktskyldner vil i almindelighed stadig være ansvarlig for sine kontraktlige forpligtelser, selvom han outsourcer. * Hvor det på forhånd står klart at der vil benyttes selvstændig medhjælp, er kontrahenten ikke ansvarlig. ** Kontrahenten hæfter ikke for fejl, begået af selvstændig medhjælp uden for kontraktens område. == 3 Beviset for culpa – s. 155 == * '''HR:''' Den der påstår misligholdelse må godtgøre at betingelserne er opfyldt. * Det kan være svært at bedømme om der har været culpa, enten pga. retlig usikkerhed eller usikkerhed omkring de faktiske omstændigheder som er passeret. * '''HR:''' Uden for kontraktforhold har kreditor/skadelidte bevisbyrden for culpa og for årsagsforbindelse, mens det i kontraktforhold i almindelighed er debitors/skadevolders sag at føre et eksculpationsbevis, fx KBL § 23. * Skadelidte har bevisbyrden for tabets omfang. * Har debitor hindret at kreditor i at finde beviser indrømmes kreditor bevislettelse. * Det har betydning hvem der har haft bedst mulighed for at frembringe oplysninger om misligholdelse og årsag. * Depositarer, reparatører, og lejere må føre eksculpationsbevis, da det antages at de har ansvaret. == 4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 157 == === 4.1 Ansvar for forsikringsdækket skade === * Er genstanden som har lidt skade forsikret, kan den kun kræves erstattet hvis skadevolder har forvoldt skaden forsætligt eller under grov uagtsomhed, og skaden ikke skete under udførelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed, EAL §§ 19-22, 25, 27. === 4.2 Ansvar for gaver og vederlagsfri ydelser – s. 158 === * Da der ikke ydes modvederlag ved gaver, vil der sjældent være mangler, og der har ikke været retsafgørelser. === 4.3 Ansvaret for mangler ved species – s. 159 === * Sondrer mellem oprindelige mangler og efterfølgende mangler. ** Kun ansvarlig for oprindelige mangler hvis disse egenskaber er tilsikret. ** Ansvarlig for efterfølgende mangler på culpagrundlag. ** Sælgeren er altid ansvarlig for svig. * Den loyale oplysningspligt kan tolkes som et ansvar for forsømmelser eller culpa. Den er videre end hvad købeloven siger, og der har været en del retsafgørelser, fx U 1955.791 H. == 5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 160 == === 5.1 Ansvaret for opfyldelse af genusforpligtelser === * En genusdebitor skal prøve alle for ham mulige leveringsmuligheder, og kun hvis det er praktisk fuldstændig umuligt at leverer kan ham slippe for ansvar. KBL § 24 * Ansvaret er strengere end culpa. Eneste 3 undtagelser: undergang af ''alle'' genus, krig eller indførelses forbud eller lignende (force majeure). ** Der skal være umulighed, og umuligheden må ikke være påregnelig. * Man skal give meddelelse hvis man ikke kan levere pga en af ovennævnte undtagelser. * Genussælgerens ansvar kan lempes eller skærpes ved aftale da KBL § 24 kun er ''deklaratorisk''. * Ved forsinkelse hos leverandøren hæfter sælger, hvis genstandene kan fås hos andre leverandører. === 5.2 Manglende økonomisk evne (pengemangel) – s. 168 === * '''HR:''' objektivt ansvar for pengemangel. Debitor vil stadig være forpligtet trods pengemangel uden selvskyld. Kun ved helt ekstraordinære og uventede prisstigninger kan ansvarsfrihed komme på tale. * Ansvaret kan dog lempes hvor kontrahenten ikke havde grund til at forvente at medkontrahenten havde mulighed for at modstå en unormal belastning. === 5.3 Debitors uvidenhed om sin forpligtelse – s. 169 === * Uvidenhed/retsvildfarelse om en forpligtelse gør stadig forpligtelsen bindende og med fuld retskraft. * Dog renteloven og CISG om nachfrist. === 5.4 Vanhjemmel og andre retsmangler – s. 170 === * Debitor er ubetinget ansvarlig for vanhjemmel, KBL § 59. * Dog anses vanhjemmel kun for en mangel, hvis den er indtrådt efter købets afslutning. === 5.5 Garanti – s. 170 === * Garanti er et løfte om at en tilstand består, vil vedblive at bestå eller indtræder. * Ansvaret for garanti er i almindelighed objektivt og er ikke betinget af culpa. KBL § 42. === 5.6 Særregler om ansvarsgrundlaget i enkelte kontrakttyper – s. 171 === * Ved '''lån''' til brug: DL 5-8-1 låntager er ubetinget ansvarlig for skade på den lånte genstand. Dog nok kun culpøst for følgeskader og ved forsinket tilbagelevering. * Ved transport er transportøren objektiv ansvarlig for skade på gods og passagerer. * Post Danmark er objektiv ansvarlig for skader på post. == 6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 172 == * Der kan kun kræves erstatning for økonomisk skade og som har kausalitet til kontraktbruddet. Andre skader kan kræves erstattet hvis de har særlig hjemmel, som fx personskade. * Tab, der skyldes en værdiforringende mangel, kan kræves erstattet, selv om køber eller bygherre erkender, at han havde været villig til at betale samme pris, dersom sælgeren, som han burde, havde givet oplysning om manglen før kontraheringen. (Da det er påregneligt at der vil indtræde skade). * Krav mod en mellemmand, fx for at have opgivet prisen for lavt på hoteller, kan ikke fås erstattet af mellemmanden, hvis kunden i alle fald ville have bestilt hotellet også til den højere pris (det var ikke påregneligt at der ville indtræde skade). == 7 Erstatningens omfang – s. 173 == === 7.1 Hovedreglen: fuld erstatning === ==== 7.1.1 Hovedregel og undtagelser ==== * HR: Fuld erstatning. * Dog: ansvaret omfatter kun tab, som kan bevises, og kun tab, som kreditor ikke kunne undgå, som er adækvat (påregnelig), og som ikke overstiger maksima ifølge særlig lovgivning eller gyldig bestemmelse (ansvarsfraskivelse) eller forudsætning i kontrakten. * Kreditor har aldrig krav på mere end fuld erstatning. ==== 7.1.2 Erstatning som prisdifference – s. 174 ==== * Erstatningen er differencen mellem kreditors faktiske økonomiske situation og hvordan den ville have været om kontrakten var behørigt opfyldt. * Hæves kontrakten, efter at kreditor har modtaget og nydt godt af ydelsen en tid lang, må der i erstatningsopgørelsen tages hensyn til indtægter eller anden væsentlig fordel, som kreditor har haft af ydelsen, inden denne leveres tilbage til debitor. * Kreditor kan vælge negativ kontraktinteresse såfremt han hæver kontrakten. * ''Den tabte avance ''kan ligeledes kræves erstattet. Avancen kommer særligt på tale hvor der rigeligt med kunder. * Ved reparation. ** Forringes genstandens værdi, suppleres med en pengeerstatning. ** Forøges genstandens værdi, fradrages den øgede værdi i erstatningsopgørelsen. * Der tages hensyn til den fordel kreditor har haft af at have genstanden i hænde indtil ophævelsen. ==== 7.1.3 Erstatning af tidsinteresse – s. 175 ==== * Driftstab pga. forsinkelsen vil i almindelighed kunne erstattes. * Ting til personligt brug, medfører ulempe, men sjældent tab. ==== 7.1.4 Erstatning af følgeskader – s. 176 ==== * Følgeskader kan også blive erstatningsberettiget, men der vil ofte være en klausul som begrænser til kun at omfatte erstatning for direkte skader, fx AB92. * Efter produktansvarsloven, kan også tredjemand blive erstatningsberettiget. === 7.2 Skade som kreditor kunne have undgået – s. 177 === * Kreditor har pligt til at undgå tab ved at træffe sædvanlige eller rimelige foranstaltninger til begrænsning af tabet. * Kreditor bør underrette debitor om misligholdelsen, således at debitor kan forsøge tabsbegrænsning. * Skade som pga pengemangel ikke er undgået kan ikke kræves erstattet. === 7.3 Medskyld og viden (ond tro) hos kreditor – s. 178 === * Reglerne om objektivt ansvar har undtagelse for ond tro. * Medskyld gør at erstatningen nedsættes. * Kreditors kendskab til fejl ved ydelsen vil som oftest medføre, at fejlen ikke anses som en mangel i retlig forstand. === 7.4 Adækvans (påregnelighed) – s. 179 === * Skaden skal være adækvat. Hvad man fornuftigvis vil kunne tage i betragtning. * Erstatningens størrelse kan derfor afhænge af, hvad debitor véd eller burde have indset om kreditors virksomhed, og betydningen for kreditor af behørig kontraktmæssig opfyldelse, såfremt kreditor er særligt udsat for at lide tab som følge af kontraktbrud. === 7.5 Beviset for skade og tab – s. 181 === * Bevisbyrden for tab og dets størrelse hviler på kreditor. * UP: Den der kræver erstatning skal bevise === 7.6 Casus mixtus – s. 183 === * En debitor, der med forsæt handler i strid med bestemmelser i kontrakten, og derved fremkalder en større eller dog en anden risiko for at kreditor vil lide skade, bliver ansvarlig hvis skaden indtræden selvom den skulle være hændelig. === 7.7 Særlige regler og grundsætninger om begrænsning af erstatningens størrelse – s. 184 === ==== 7.7.1 Lovbestemte begrænsninger og beløbsmaksima for erstatningens størrelse ==== * CMR og søloven har begrænsning i beløb. ==== 7.7.2 Begrænsning af erstatningens størrelse til et normaltab uden lovhjemmel – s. 185 ==== * Der kan være behov for det, og det er muligt. * Man kan optage en sådan bestemmelse i sin kontrakt, og den er normalt bindende, såfremt den er sædvanlig eller er blevet fremhævet over for kunden, og bestemmelsens indhold er klart. == 8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 187 == === 8.1 Renter === * Der er kun mulighed for rente fra før forfaldsdagen (kreditrente) hvis det er aftalt. * Der kan være en højere rente end morarente hvis det er aftalt. Dog ikke indenfor forbrugerkøb. * Mora- og procesrenten er normalt Nationalbankens udlånsrente + 7%. === 8.2 Tab som ikke dækkes af renten – s. 190 === * Der kan kræves erstatning for beviste tab som renten ikke dækker. * Ved inflation kan der kræves ekstra rente, men kræver særlig hjemmel. === 8.3 Kurstab ved fordringer i fremmed valuta – s. 190 === * Hvis der skal betales i fremmed valuta, og valutaen falder efter forfaldsdatoen har kreditor lidt et tab, som han kan få godtgjort ved erstatning. = Kap. 13 Negativ kontraktinteresse = == 1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 193 == * Hvis man havde tillid til at en kontrakt kom i stand, og den ikke gør det, kan man kræve erstatning for det tab man har lidt ved at arbejde på at få kontrakten istand. == 2 Ugyldige kontrakter – s. 195 == * Hvis man har fået en anden til at indgå en ugyldig aftale fx fordi man er umyndig, kan medkontrahent kræve at man erstatter hans negative kontraktinteresse. == 3 Resultatløse forhandlinger – s. 196 == * Culpa in contrahendo. * Ved resultatløse forhandlinger er der normalt ikke noget ansvar, medmindre en part har handlet i strid med redelig forretningsskik. == 4 Gyldige kontrakter hæves – s. 196 == * Alternativ til positiv opfyldelsesinteresse. * En kontrahent, der hæver kontrakten pga. misligholdelse fra medkontrahentens side, kan kræve sin negative kontraktinteresse erstattet, hvis de almindelige betingelser efter kontrakterstatningsretten for at kræve erstatning er opfyldt. = Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs = == 1 Aktuel og forventet misligholdelse == * Hvis debitor går konkurs så kan kreditor udøve sine misligholdelsesbeføjelser. * Anticiperet misligholdelse kan forudses ved at fx debitor ikke er gået i gang endnu, og det klart må forudses at han ikke har nogen chance for at nå at blive færdig. == 2 Umulighed og leveringsnægtelse == === 2.1 Umulighed === * Kreditor kan straks udøve misligholdelsesbeføjelser, såfremt opfyldelse eller dog rettidig og mangelfri opfyldelse af kontrakten er blevet umulig. * Kreditor kan straks hæve kontrakten, og kreditor kan kræve erstatning, såfremt debitor efter almindelige erstatningsregler er ansvarlig for de indtrådte uovervindelige opfyldelseshindringer. === 2.2 Leveringsnægtelse === * Kreditor kan straks hæve kontrakten, hvis debitor, før forfaldstiden er kommet, nægter at levere, og fastholder denne nægtelse === 2.3 Risiko for misligholdelse === * HR en vis risiko for misligholdelse giver ikke mulighed for at hæve. Kun hvis der er risiko for misligholdelse på grund af debitors betalingsvanskeligheder eller konkurs har efter omstændighederne misligholdelsesvirkninger. === 2.4 Pligt til reklamation og vejledning === * En debitor kan undertiden være i tvivl om konsekvenserne ved hans nægtelse til at levere, og derfor skal kreditor vejlede denne hvis der er denne tvivl. * Kreditors ret til at hæve er dog ikke materielt betinget af at han har advaret debitor eller givet ham en frist. == 3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag == * Ved gæld er der ofte en klausul der gør misligholdelse af en rate får hele gælden til at forfalde (clausula cassatoria), og sågar hele gælden også for andre kreditgivere. * For pantebreve er det ikke muligt med “cross default” fra misligholdelse af et pantebrev til et andet, jf TL§ 42B. Misligholdelse af et pantebrev kan ikke medføre at de andre pantebreve også forfalder. * I køb med rateforpligtelser er forsinkelse med en rate stærkt ansvarspådragende for de resterende rater. * Tingsydelser. Misligholdelse, som består i forsinkelse eller mangler ved en enkelt af flere leverancer af tingsydelser efter samme kontrakt, giver i almindelighed kun kreditor adgang til at hæve aftalen for så vidt angår denne leverance. * Pengeforpligtelse. Misligholdelse i form af restance med en enkelt rate af en pengeforpligtelse giver derimod kreditor adgang til at hæve med hensyn til de senere leveringer, medmindre der ikke er grund til at befrygte gentagelse af forsinkelse, idet forsinkelse skyldes et uheld af enkeltstående karakter. * Kreditor kan kun hæve den resterende uopfyldte del af kontrakten eller hele kontrakten på grund af misligholdelse med en enkelt rate, hvis denne misligholdelse må anses som væsentlig for den uopfyldte del af kontrakten eller for hele kontrakten. * Misligholdelse af en enkelt levering eller rate giver ikke normalt kreditor krav på straks at kræve levering af eller betaling for de resterende rater, KAL § 29, clausula cassatoria. = Kap. 18 Overdragelse af fordringer = == 1 HR: fri overførlighed == * Overdragelse af fordringer er i almindelighed undergivet reglerne i GBL om simple eller negotiable gældsbreve, også selv om debitor ikke har udstedt gældsbrev for fordringen. * Overdragelse til eje er et løsørekøb omfattet af KBL. * Ved novation opstår en ny fordring. U 1990.247 H. * Sikringsakten er den samme ved transport til eje, til sikkerhed eller pant, jf GBL § 31. ** Sikkerhed/pant for gammel gæld er emne for omstødelse i konkurs, jf. KL §§ 67 og 70. * Overførsel ved arv ** HR: Alle rettigheder overgår. * Subrogation ** Indtrædelsesret, indtræder i samme retsstilling. Virker ligesom arv. ** F.eks. ved kaution og andre solidariske skyldforhold. == 2 Simple og negotiable fordringer s. 69 == * En simpel fordring kan være mundtlig eller skriftlig. ** Debitor efter en simpel fordring bliver frigjort ved i god tro at betale til sin hidtidige kreditor, GBL § 29. * Negotiabelt skylddokument kan kun frigøres ved betaling til ihændehaveren af dokumentet, jf nærmere GBL § 19, og det samme gælder, såfremt der er udstedt et andet særligt legitimationsdokument for fordringen, jf ordene »gældsbrevets særlige beskaffenhed« i GBL § 29. * Definition af negotiable dokumenter findes i GBL § 11. * De indsigelser, som debitor måtte have mod at være helt eller delvis forpligtet over for kreditor, kan han også gøre gældende over for en senere erhverver af fordringen, jf GBL § 27. * En simpel fordring kan ikke håndpantsættes, selv om fordringen er omtalt i en skriftlig skylderklæring fx et navnegældsbrev, jf GBL § 26. * Sikringsakten for et simpelt gældsbrev er denuntiation, jf. GBL § 31, stk. 1. * Hverken simpel fordringer eller negotiable fordringer kan pantsættes ved tinglysning af et pantebrev, der giver underpant, jf TL § 47, stk. 4. * Reglerne om overdragelse af simple fordringer og af negotiable fordringer og værdipapirer bygger på forskellige grundsynspunkter. ** Målet for reglerne om simple fordringer er at undgå, at debitors byde øges ved overdragelse. ** Målet for reglerne om negotiable fordringer er derimod at sikre omsætningerserhververe i god tro den ret, som skylddokumentet efter sit indhold hjemler kreditor. * Obligationer og andre fordringer, der noteres på Københavns Fondsbørs – fondsaktiver – er ikke gældsbreve, men foreligger som indeståender på konti i Værdipapircentralen. == 3 Faktorer af betydning for fordringens værdi == * Skyldnerens betalingsevne, forbud ved modregning ved konkurs, valutarestiktioner, har alle indflydelse på fordringens værdi. Desuden effektiviteten af retsforfølgning og tvangsfuldbyrdelse. == 4 Begrænsninger i overførligheden == * Undtagelser i overførligheden. ** I gensidige skyldforhold, som endnu ikke er endeligt opfyldt af kreditor, gør debitors interesse i at fastholde kreditors vilje og evne til at præstere modydelsen det nødvendigt enten at begrænse selve overførligheden eller at begrænse retsvirkningerne af en overførelse af kreditors fordring, RPL § 511, stk. 3. * Overførligheden af visse fordringer, såsom løn, pension og underholdningsbidrag er begrænset eller udelukket for at sikre, at pengene eller anden ydelse ved forfaldstiden står til disposition for den oprindelige kreditor til dækning af hans leveomkostninger. == 5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde == * Hovedreglerne står i GBL og gældsbreve er defineret som »en skriftlig erklæring, der hjemler en i hovedsagen ubetinget, énsidig fordring på et pengebeløb«. * GBL har prøvet at være generel, men giver ikke mulighed for at der kan afviges til fordel for kutyme (som der er mulighed for i KBL). * Reglerne om overdragelse af simple gældsbreve finder i almindelighed også anvendelse på overdragelse af simple fordringer. * Definitionen af begrebet et gældsbrev er uden væsentlig betydning, hvor GBL finder anvendelse i kraft af analogi, men den nøjagtige definition af gældsbreve er betydningsfuld for afgrænsningen af de negotiable gældsbreve, fordi dokumenter, der ikke er gældsbreve, ikke er undergivet reglerne om negotiable gældsbreve. * En skriftlig kontrakt mellem parterne, der omtaler skyldforholdet i sin helhed, både realydelse og vederlag som fx en købekontrakt, en arbejdskontrakt eller lejekontrakt, er ikke et gældsbrev. == 6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor == * Udstedelse og afgivelse af et skylddokument har ikke i almindelighed virkning som et afkald fra debitor på indsigelser, som ikke er nævnt i dokumentets tekst. GBL § 1. * Dog vil ofte følge af omstændighederne, at debitor ved at udstede et ubetinget (abstrakt) skylddokument har givet, har ment at ville give eller med føje er forstået som havende givet afkald på at gøre indsigelser, som bygger på forholdet, der er ham bekendt. Dette gælder i hvert fald indsigelser vedrørende forhold, som debitor tidligere har rejst over for kreditor, men som han nu ved at udstede et ensidigt og ubetinget gældsbrev må antages at have akkviesceret ved. == 7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver == * Fordringens eksistens. ** Cedenten (overdrageren) indestår for, at den overdragne fordring består (nomen esse verum), medmindre erhververen var i ond tro, eller overdragelsen er en gave, jf. GBL § 9. Det er altså et objektivt ansvar for fordringens rigtighed eller eksistens. * Betalingsdygtighed af debitor. ** Cedenten (overdrageren) indestår ikke for cessus’ (debitors) betalingsdygtighed (vederhæftighed) eller – sagt med andre ord – for fordringens godhed, medmindre cedenten særligt har påtaget sig et sådant ansvar, GBL § 10. * Reglerne i GBL § 9+10 anvendes analogt både på fordringer, for hvilke der ikke er udstedt gældsbrev, og i et vist omfang også på andre rettigheder, fx panterettigheder. * De almindelige regler i KBL om misligholdelse, navnlig om adgangen til at hæve og til at kræve erstatning i tilfælde, hvor overdrageren har handlet culpøst, gælder ved siden af reglerne i GBL§ 9 og 10. ** Sælgeren af et pantebrev er således efter omstændighederne ansvarlig efter reglerne om mangler for tab, der skyldes utilstrækkelig og urigtige oplysninger om pantet. == 8 Overdragelse af simple fordringer == === 8.1 Debitors indsigelser – s. 79 === * Ved overdragelse af en simpel fordring kan erhververen (cessionaren) ikke få en bedre ret end overdrageren (cedenten), hverken over for debitor (cessus) eller over for en tidligere indehaver af fordringen, GBL § 27. * Erhververen af et negotiabelt skylddokument kan derimod ved overdragelse vinde ret ved ekstinktion både over for debitor ved ekstinktion af indsigelser, jf GBL § 15-17, og overfor den hidtidige rette kreditor ved ekstinktion af dennes ret til skylddokumentet, jf GBL § 14. * Betalingsstedet følger kreditor, dog inden for landets grænser, jf. GBL § 3, stk. 1. * Debitor kan ''modregne'' med fordringer på overdrageren stiftet inden han fik kundskab om overdragelsen, jf. GBL § 28. * Debitor kan give afkald på at gøre indsigelser ved kreditorskift, dog ikke ved forbrugerkøb. === 8.2 Omsætningserhververens prioritetsstilling === * Vigtigt at sondre mellem prioritetsstillings og legitimations problemstillinger. * Legitimationsproblemet: Hvem kan debitor frigørende betale til, når der er sket overdragelse. ==== 8.2.1 Hovedreglen i GBL § 31 – s. 81 ==== * Der skal ske denunciation som sikringsakt, GBL § 31. ** Rækkefølgen er ''normalt bedst i tid bedst i ret'', men kan afviges ved fx entreprenørtransporter. ** I princippet kan der denuncieres når som helst. Bedst i tid, bedst i ret grundsætningen er motiverende. Desuden opmærksom på omstødelse i tilfælde af konkurs. * ''Hvem ''skal afgive denunciationen? Meddelelsen kan gives både af overdrager og erhverver. * Denunciation er virksom selvom den afvises af kreditor. ** Der kræves ikke svar fra debitor, jf. U 1974.219 V. * Debitor bliver frigjort for sin skyld ved i god tro at betale til den hidtidige kreditor, GBL § 29. ** Hvilken som helst oplysning, der kan skabe tvivl om den hidtidige kreditors ret, bringer debitor i ond tro. *** I tilfælde af tvivl, kan debitor deponere beløbet efter deponeringsloven. Dermed sker der ikke misligholdelse. ** Der kan kræves bevis for at frigørelse alene kan ske til erhverver, jf. GBL § 29. * Denunciationen skal være klar og tydelig. * Hvad kræves for eksstinktion? ** Kreditorer: Udlæg inden fremkomst af denuntiation. ** Aftaleerhververe: 1) Denuntiation, 2) god tro. ==== 8.2.2 Særregler i GBL – s. 83 ==== * ''Overdragelse til eje af virksomheder'' og dennes udestående fordring kræver ikke denunciation, GBL § 31, stk. 3. * ''Særlige legitimationspapirer'' (ihændehaver) idet betaling på grund af dokumentets særlige beskaffenhed kun kan ske til ihændehaveren, jf GBL § 29 og § 31, stk. 4. U 1990.571/2 Ø * ''Kontrabøger''. GBL indeholder i kap 4 særlige bestemmelser om kontrabøger. De er sjældent brugt i dag, men der kan være særlige regler for kontrabøger som kun benyttes af enhver indehaver. GBL §§ 33-25. === 8.3 Kravene til en denuntiation efter GBL § 31 === ==== 8.3.1 Tydelig og klar – s. 85 ==== * Meddelelsen skal være forståelig for debitor, og den skal være utvetydig. ** Formodning eller viden om overdragelsen, der er kommet af anden vej, erstatter ikke meddelelsen, jf. U 1972.639 SH. * Der er ikke nogen formkrav, og det er ikke krav om bevisførelse for meddelelsens rigtighed. ==== 8.3.2 Kommet frem ==== * Denuntiationen skal være kommet frem for at være virksom. ==== 8.3.3 Til debitor – s. 86 ==== * Denuntiationen skal være rettet til den korrekte person og kun til debitor. ==== 8.3.4 Denuntiation ved meddelelse til andre end debitor – s. 87 ==== * Der kom dom i 1979 (U 1979.357 H) om at man kan give denuntiation til en fuldmægtig for debitor (praktisk ved fx entreprenørtransporter hvor en bank bliver fuldmægtig for entreprenøren). ** Der skal være sket effektiv rådighedberøvelse af fordringen. Dette kan ligeledes vedrøre delvise fordringer, der skal dog ikke være tvivl om hvilken del af fordringen der er transporteret. * Dette har også indflydelse ved factoring så man kan give denuntiation til en som har fået factoring. Det er efter en formålstolkning af GBL § 31 til også at omfatte fuldmægtige for debitor og ikke kun debitor. * Denuntiation kan ske til en person som har fuldmagt fra debitor der omfatter modtagelse af denuntiationer. * Denuntiation kan ske ved meddelelse til modtageren af hovedtransporten, hvis denne er berettiget og forpligtet til at anvende den tiltransporterede fordring til dækning af egne krav og af undertransporter, som ventes at ville blive anmeldt til ham. == 9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 89 == * Den, der erhverver ret til en simpel fordring ved en anden form for overførelse (kreditorskifte) end overdragelse, fx ved arv/udlæg, opnår prioritetsbeskyttelse straks ved erhvervelsen af retten. * Udlæg: rækkefølgen (prioriteten) mellem flere udlæg i samme fordring (eller anden genstand) ikke afgøres efter tidspunktet for foretagelsen af udlæggene, men for indleveringen af rekvisitionen til fogedretten, RPL § 526. == 10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 90 == * ''Hvem kan debitor betale til, med frigørende virkning? Reguleret ved GBL § 29.'' * Den hidtidige kreditor bevarer sin legitimation for debitors frigørende betaling indtil der er sket denuntiation. ** Den hidtidige kreditors legitimation opretholdes også, efter at der er gjort udlæg og arrest i fordringen, jf RPL § 524 og § 631, stk. 2, som i indhold svarer til GBL § 29. * Når forfaldstiden er indtrådt, kommer debitor i misligholdelse, hvis han ikke betaler til den, der synes at være berettiget. ** Er berettigelsen ikke klar (ikke bevist), kan debitor enten afvente en afklaring eller deponere betalingen efter reglerne i deponeringsloven. * GBL § 29 og § 30 angår direkte kun betaling af simple gældsbreve, men begge bestemmelser finder i kraft af analogi anvendelse også på betaling af andre simple fordringer. * Negotiabelt gældsbrev. ** Legitimation som kreditor efter et negotiabelt gældsbrev både over for erhververe og over for debitor er knyttet til dokumentet. Debitor efter et omsætningsgældsbrev bliver frigjort ved betaling i god tro til den, der sidder inde med dokumentet, jf. GBL § 19, og ''debitor er kun pligtig til at betale restgælden mod udlevering af gældsbrevet, GBL § 21.'' * Der kan altid betales med frigørende virkning til overdrageren af den simple fordring, medmindre man havde fået at vide at denne ikke længere var kreditor. ** Dog noget andet med »særlig beskaffenhed«, (som fx garderobemærker, flaskebon) hvor der kan betales med frigørende virkning til ihændehaveren af »det særlige legitimations papir«., GBL § 29. * Sikringsakten ved overdragelse af de legitimationspapirer, er også undtaget fra reglen i GBL § 31. ** Sikringsakten hvor debitor kun kan frigøres ved betaling til ihændehaveren (»indløsningspapirer«), er overgivelse af dokumentet, jf GBL § 31, stk. 4. *** Dokumenterne er imidlertid ikke negotiable. De er undergivet grundsætningen i GBL § 27 og ikke regler om ekstinktion af indsigelser og rettigheder. == 11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter == === 11.1 HR: fri overførlighed med bevaring af gensidighedsforholdet – s. 92 === * Kreditor kan frit udskiftes, så man skal betale til en anden end det som oprindeligt var tiltænkt i kontrakten. Men debitor kan ikke udskiftes uden kreditors samtykke. * Den, der videresælger ubetalte varer, vedbliver at hæfte for betaling af købesummen. Han kan ikke aftale med sin køber, at denne skal overtage kontrakten med den oprindelige leverandør. * Køberen kan undertiden gøre krav direkte mod sælgers sælger, fx i fast ejendom AB92 § 5. * ''Ved gensidigt bebyrdende kontrakter er begge parter både kreditor og debitor. Partens fordringer som kreditor kan frit overdrages. Partens forpligtelser som debitor kan kun overdrages ved samtykke fra den anden part.'' === 11.2 Indsigelser begrundet i gensidighedsforholdet – s. 94 === * HR samme rettighed over ny kreditor som over gammel, GBL § 27. * U1 hvis der er udstedt et negotiabelt gældsbrev, da denne har ekstingverende rettigheder ved overdragelse. * U2 ved entreprenør transporter kan der være mulighed for mere fleksibilitet end de anmeldte transporter giver mulighed for. Især pga ændringer i byggeriet, fordi man ønsker at tingene skal se anderledes ud, og man derfor har »changed orders« Se nedenunder. * U3 udlæg. Selv om der er foretaget udlæg i en fordring så kan medkontrahenten godt have en interesse i at betale direkte til rekvisitus, for at sikre sig at arbejdet bliver udført, RPL § 511, stk. 3. === 11.3 Entreprenørtransporter. Fortrinsret for vedkommende transporter – s. 97 === * Fortrinsret er fordelt sådan. 1) Vedkommende transporter. 2) tidspunktet for anmeldelsen af transporten. 3) Fravigelse af prioritetsordenen som redningsforanstaltning. == 12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 101 == * '''HR: '''Debitor (cessus) ifalder ikke ansvar over for transporthaveren (cessionaren), ved ikke at oplyse at transporten næppe kan give dækning for fordringen. * U 1954.260 H ** Transport - Til sikkerhed for betalingen for en af S til en fiskekutter leveret motor fik S 2. og 4. prioritets panteret i kutteren og dens assurancesum og i en i den skibsforsikringsforening F, hvori kutteren var forsikret, indestående opsparingskonto for kutteren. S bad derefter F notere panteretten i sine bøger, hvorefter F svarede, at man havde noteret panteretten. Senere viste det sig, at F havde noteret nogle tidligere anmeldte transporter på retten til opsparingskontoen, hvorved S's panteret i denne blev værdiløs. S gjorde nu gældende, at F havde pådraget sig erstatningsansvar overfor S ved ikke i sin svarskrivelse om noteringen af S's panteret at oplyse, at der allerede var noteret transporter på opsparingskontoen, men heri fik S ikke medhold. * En ''byggelångiver eller entreprenør'' ifalder i almindelighed ansvar over for en transporthaver, hvis han undlader at oplyse, at kreditten er overskredet, selv om hans bekræftelse af, at transporten er noteret, ikke indholder positivt urigtige, vildledende oplysninger. == 13 Uoverførlige fordringer == === 13.1 Sociale ydelser – s. 102 === * Sociale ydelser kan oftest ikke overføres. Formålet med bestemmelserne om at disse krav er helt eller delvis uoverførlige, er at sikre, at udbetalingerne kommer de berettigede selv til gode. === 13.2 Private fordringer – s. 103 === * Nogle private fordringer er af afgørende betydning for opretholdelse af personers levestandard. ==== 13.2.1 Arbejdsvederlag ==== * Udlæg i krav på løn eller andet vederlag for personligt arbejde kan først gøres på 8. Dagen efter afslutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent eller efter at vederlaget er fortjent, RPL § 511. Samme regel gælder om erstatning for tab af arbejdsfortjeneste, RPL § 513, stk. 3. ** Der kan gøres udlæg i udbetalt løn, jf. U 1973.1009 Ø. * Der kan ikke gøres udlæg i en erstatning for tab af erhvervsevne og i godtgørelse for varigt mén eller for anden ikke-økonomisk skade, før beløbet er udbetalt, RPL § 513, stk. 1+2. * I retspraksis er beskyttelsen af lønkrav udstrakt til også at begrænse arbejdsgiverens adgang til at søge sig fyldestgjort ved modregning navnlig for krav uden tilknytning til arbejdsforholdet. * Arbejdsgiveren har måske sågar pligt til at bortse fra en transport, dvs han ikke kan frigøres ved betaling til en erhverver. ==== 13.2.2 Erstatning og godtgørelse for personskade – s. 105 ==== * Krav om erstatning og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, kan først overdrages, når kravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået ved dom, EAL § 18, stk. 1. Kravene er undtaget fra kreditorforfølgning, og endog den udbetalte erstatning er undtaget, såfremt skadelidte har holdt beløbet klart adskilt fra sine øvrige formue, RPL § 513. * U1 Krav om erstatning for tingsskade er frit overførlige. ==== 13.2.3 Personlige fordringer ==== * Grundsætningen om fri overførlighed fraviges i et vist omfang, hvor kontrahentens personlige egenskaber normalt er af betydning for medkontrahenten. Fx i interessentskaber. * En lejer kan heller ikke i almindelighed overdrage sin beboelseslejlighed. ==== 13.2.4 Aftaler om uoverdragelighed ==== * Parterne kan gyldigt aftale, at en af dem eller begge ikke frit kan overdrage sin ret efter kontrakten. En sådan begrænsning må i almindelighed respekteres af tredjemand, jf. GBL § 27. * Aftaler om udelukkelse af kreditorforfølgning bortset fra gaver, er i almindelighed kun gyldige, hvis aftalen udelukker overdragelse, og særlige grunde taler for, at retten bør kunne beskyttes som en personlig ret, jf RPL § 514. = Kap. 20 Debitorskifte = == 1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 143 == * HR er ikke muligt uden kreditors samtykke. * Kreditor kan dog på forhånd have givet tilladelse, herunder en generel tilladelse. == 2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse) == * Sikkerheden i den faste ejendom er som regel nok. Derfor falder gælden som regel ikke ved ejerskifte. Dette kan dog aftales. * I pantebrevs formular A er det deklaratorisk at gælden ikke forfalder ved ejerskifte. * Der kan endvidere ske en adskillelse af pantehæftelsen og gældshæftelsen, så den oprindelige ejer stadig hæfter personligt for gælden i tilfælde at pantet ikke udgør nok i provenu. * Det kan også aftales at der skal betales ejerskifte afdrag ved debitorskifte. == 3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 148 == * Ved pant i andet end fast ejendom, som kræves kreditors samtykke for debitorskifte. == 4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte == === 4.1 Hovedreglen – s. 149 === * Der skal være en tydelig aftale om debitorskift med kreditor. ** U 1973.920 H *** Fabrikant A, der havde kontrakt med B om levering af kager til Tyskland, solgte sin virksomhed til C. Antaget, at A havde været uberettiget til at indsætte C som kontraktspart i sit sted, og at A var forpligtet til at erstatte B, der nægtede at modtage varer fra C, dennes tab vel leverancernes afbrydelse. === 4.2 Overtagelse af pantegæld ved overdragelse af fast ejendom === * Pantegælden kan enten overtages af køberen ved aftale med panthaver, eller for pantegæld der ikke kræver pantekreditors samtykke, foretages direkte, TL § 39. * U1 I tilfælde, hvor et salg er arrangeret alene for at fritage sælgeren for sit personlige gældsansvar, er ansvaret imidlertid blevet fastholdt. Han vil stadig være personlig ansvarlig. * Kreditor accepterer ikke nødvendigvis stiltiende: ** U 1979.905 V *** Udlæg på grundlag af et pantebrev i fast ejendom, der forfaldt ved ejerskifte, fandtes at kunne gøres hos udstederne E i disses øvrige formue, uanset at ejendommen ved tinglyst skøde var overdraget til E2 og af denne videreoverdraget til E3, og at panteretten var slettet som udækket ved en derefter afholdt tvangsauktion over ejendommen. 1) Kreditor K var før tvangsauktionen blevet anmodet om tilladelse til, at E3 overtog gælden, men det fandtes ikke godtgjort, at K stiltiende havde godkendt gældsovertagelsen eller ved passivitet havde tabt sit krav mod E. === 4.3 Hæftelsen for gæld og byrder ved virksomhedskøb === * Et vilkår i en aftale om overdragelse af en virksomhed om, at den nye ejer skal overtage virksomhedens gæld og andre forpligtelser, pådrag ikke umiddelbart køberen et ansvar for gælden over for panthavere, kreditorer og medkontrahenten, men vilkåret forpligter køberen til at friholde sælgeren for gældsbyrden og efter omstændighederne også til at søge at opnå kreditorernes samtykke til skyldovertagelse. * Interessentskaber: Nye interessenter hæfter kun for fremtidig gæld, men ikke eksisterende gæld. Ved udtræden hæfter interessenten stadig for den gamle gæld. * Ved abonnementer sker der en nem overtagelse af eksisterende kontrakter. Fx telefon eller servicekontrakter, medarbejderkontrakter. == 5 En juridisk persons identitet == * Det antoges i U 1969.25 H at salg af samtlige aktier i et aktieselskab og ændring af selskabets formål i forbindelse hermed ikke var et ejerskifte, der medførte forpligtelse til at udrede ejerskifte afdrag. * Der skal være en klar identitet. == 6 Personskifte: terminologi og konstruktion == * Skyldnerskifte har i almindelighed i højere grad end kreditorskifte karakter af stiftelse af en ny fordring (novation). Dette har indflydelse på GBL § 27 (ikke bedre ret end tidligere overdrager). = Kap. 21 Opfyldelse = == 1 Ophørsmåder == * Der findes mange ophørsmåder. Hvis fordringen bare bliver eftergivet så er der tale om en gave, og den er indkomstskat pligtig. == 2 Præklusion == * Ved dødsboer, udstedelse af proklama. Giver kreditorer 1 år og 6 ugers varsel. Hjemmel i grundlovens § 25. == 3 Deponering == * Deponering bringer fordringer til ophør, hvis de følger deponeringsloven, eller en gensidig aftale mellem parterne. == 4 Opfyldelse – s. 164 == * En fordring ophører ved betaling af det skyldige beløb til rette ''tid'' på det rette ''sted''. * En fordring kan i almindelighed opfyldes både af debitor og af tredjemand. (fx GBL §§ 19, 29, TL § 29, AFTL § 35) ** Der foreligger ikke misligholdelse, hvis kreditor afviser et tilbud om opfyldelse fra tredjemand. * Har kreditor flere fordringer på debitor kan debitor specificere hvilke fordringer han ønsker dækket med sin betaling. Gør han ikke det kan kreditor selv vælge, men skal dog iagttage debitors (åbenbare) interesser. * '''Betalt for lidt''': HR: Krav på efterbetaling * '''Betalt for meget''': HR: Condictio indebiti – krav på tilbagebetaling. == 5 Betaling af afdrag – s. 166 == === 5.1 Hovedreglen om afdragsbetaling === * Kreditor kan i almindelighed afvise en betaling af en del af beløbet, medmindre betaling af gælden i afdrag har hjemmel i aftalen. ** Debitor kan dog vælge kun at betale en del, ved påberåbelse af misligholdelsesbeføjelser. * Modtagelse af en utilstrækkelig eller forsinket betaling afskærer ikke i almindelighed kreditor fra at udøve misligholdelsesbeføjelser. ** Undtagelser om forsinket betaling af leje er dog foreskrevet i LL § 94, stk. 2 (»Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i § 93, stk 1, litra a-f, nævnte forhold, hvis de er rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen«), og om restance i kreditkøb i KAL § 37 (betaling inden der er sket tilbagekaldelse). * Kreditor har pligt til at reklamere hvis han ikke vil nøjes med en delbetaling, og akter at hæve hele købet. * Kreditor har ikke ret til at kræve delbetaling af debitor. ** Medmindre: FAL § 24, stk. 1, 2. pkt. (fx personskade ved færdselsuheld). === 5.2 Undtagelser om afdragsbetaling – s. 167 === * Man kan ikke nægte at modtage delvis betaling fra trassatbanken af en check eller veksel. * Heller ikke ved betaling under retsforfølgning. Ved modregning af ikke lige store fordringer sker der en delvis betaling. * Hvis størrelsen af tilgodehavendet endnu ikke er gjort op, så kan man godt kræve betalt det som der med sikkerhed skyldes. == 6 Efterbetaling – s. 168 == * '''HR:''' ''Den fulde fordring består:'' Kreditor har krav på restfordringen og rente heraf. * Er kreditor klar over at debitor har betalt for lidt skal han gøre ham opmærksom herpå. ** Reklamation skal ske inden rimelig tid. Hvis vildfarelse kendelig for kreditor, reklameres uden ugrundet ophold. * En kreditor, der ikke er opmærksom på og heller ikke burde have indset, at det beløb han har modtaget som fuld betaling, er for lille, har som oftest, men ikke altid, krav på efterbetaling. * Det er som regel ikke muligt at kræve efterbetaling for glemte poster når der har været afsendt en endelig faktura. * Debitor vinder i almindelighed ikke ret til fortsat levering til en for lav pris, selv om han efter omstændighederne fritages for efterbetaling. * Krav om efterbetaling afskæres i almindelighed ikke ved lønkrav eller ved bidrag fra det offentlige til underhold. * Offentlige krav kan også kræves efterbetalt. == 7 Condictio indebiti – s. 171 == * Den, der burde have indset, at han har fået for meget, skal betale tilbage. * ''Passivitet:'' Lader betaleren længere tid gå, efter at han har fået den viden eller mulighed for at skaffe sig den viden, som er nødvendig for at gøre kravet om tilbagebetaling gældende, fortaber han kravet. ** U 1969.976 V *** I løbet af 1964 opførte murermester A i henhold til et af ham afgivet tilbud et stuehus for gårdejer B, der betalte tilbudssummen 30.500 kr. i rater under og, efter arbejdets udførelse. A afkrævede kort lid senere B et yderligere beløb på ca. 3.000 kr., som han urigtigt mente at have tilgode, og B betalte straks dette uden forbehold. Da B først ca. 8 måneder efter betalingen meddelte A, at han mente at have betalt for meget, og derefter, uanset at A afviste dette, lod hengå yderligere ca. 1 år, inden han søgte advokatbistand, fandtes han afskåret fra at søge beløbet tilbage. 1) B fandtes heller ikke at have krav på nedsættelse af tilbudssummen som følge af besparelser ved arbejdet, da krav herom først var rejst i 1969. == 8 Saldokvittering – s. 175 == * Saldokvittering er for at hindre yderligere efterkrav. * Et sådant afkald har virkning for mulige krav, som kreditor kendte eller kunne og burde have skaffet sig kendskab om, inden han udstedte kvitteringen. ** Opgivelsen er ikke bindende for kreditor, såfremt debitor indså eller burde indse, at kreditor ikke var klar over, at han havde yderligere krav. * En saldokvittering kan efter omstændighederne tilsidesættes selv om ingen af parterne regnede med, at kreditors krav var ansat for lavt. Fx i skadesopgørelser ved personskade. = Kap. 22 Modregning = == 1 Funktion, hovedregler og terminologi == * Modregning er både en rationaliseringsforanstaltning og en særlig effektiv adgang til fyldestgørelse. * Modregnerens adgang til at modregne vedbliver at bestå også efter, at fordringen på ham (hovedfordringen) er blevet overdraget, såfremt modregneren havde erhvervet sin fordring (modfordringen), inden han fik kundskab eller formodning om overdragelsen af hovedfordringen, jf GBL § 28. * Kreditors adgang til modregning over for en insolvent skyldner fører ligesom en panthavers adgang til fyldestgørelse af pantet til, at modregneren får fuld fyldestgørelse, så langt hans gæld (hovedfordringen) rækker, og dividende af den eventuelle overskydende del af sin fordring (modfordring). * Det antages dog, at beløb, som er'' indbetalt ved en fejltagelse'' eller som klart er bestemt til dækning af et andet skyldforhold, ikke kan anvendes til modregning. == 2 Gennemførelsen af modregning – s. 182 == === 2.1 Fordringer som ikke er konnekse === * Kompensable fordringer ophører kun ved modregning, hvis en af parterne afgiver en modregningserklæring til den anden part. Den har karakter af et påbud. === 2.2 Konnekse fordringer – s. 183 === * Ikke konnekse fordringer bliver ikke automatisk modregnet. * Konnekse fordringer, altså at de udspringer af samme retsforhold, og som er kompensable ophører at bestå som selvstændige fordringer, selv om der ikke erklæres modregning. * U: Det kan aftales at der skal komme en modregningserklæring før der kan modregnes selv i konnekse krav. == 3 Grundbetingelser for modregning – s. 184 == === 3.1 Udjævnelighed (komputabilitet) === * Modregning mellem fordringer på ydelser af forskelligartet karakter er udelukket. Fremmed mønt er mulig (GBL § 7) og fordringer på andet end penge er også muligt hvis de er ensartede. * Et køb kan ikke afvikles ved, at køber eller sælger sender den anden part differencen mellem købesummen og værdien af salgsgenstanden på leveringsdagen, medmindre aftalen har karakter af en terminsforretning, som efter aftale eller sædvane kan eller skal afvikles ved differencebetaling. * De modregnede fordringer behøver ikke at være lige store for at være komputable. * I konkurs bevares modregningsretten, men den kan dog ikke udvides til at være bredere end hvis der ikke var konkurs. (Dog kan der kræves betaling inden forfaldstiden, se nedenunder) === 3.2 Afviklingsmodenhed – s. 185 === * Tvungen modregning forudsætter afviklingsmodenhed, dvs at forfaldstid for modfordringen og frigørelsestid for hovedfordringen er indtrådt. * Kravet om afviklingsmodenhed opretholdes ikke over for en debitor, der er gået konkurs, KL§42. === 3.3 En retskraftig modfordring – s. 186 === * Da en erklæring om modregning først får virkning når den når frem til hovedmanden (ex nunc), skal denne stadig være retskraftig (gyldig) når modregningserklæringen når frem. === 3.4 Modregning med omtvistelige modkrav (likviditet) – s. 187 === ==== 3.4.1 Det procesretlige likviditetskrav ==== * Der kan som regel godt ske modregning selv om modfordringen bestrides af hovedmanden. * Sagsøgte i en domssag kan fremsætte modkrav, jf RPL § 249, stk. 2, men retten kan udsætte behandlingen af modkravet, og afsige en særlig dom (en »mellemafgørelse«) om hovedkravet. ==== 3.4.2 Det materielretlige likviditetskrav – s. 188 ==== * Der kan nægtes modregning hvis kravet er usikkert, i lighed med fransk ret. * Afviser hovedmanden med føje en modregningserklæring på grund af uvished om modfordringens eksistens, er modregneren i misliholdelse, uanset om den påståede modfordringe senere viser sig at bestå eller ikke at bestå. * U 1970.599 H ** L undlod at betale husleje under påberåbelse af, at han havde et større krav på tilbagebetaling af for meget erlagt leje, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene nr. 24 af 14. februar 1967 § 21, stk. 1 og 2. Fogden afsagde kendelse om fremme af en af U i den anledning begæret udsættelsesforretning, og kendelsen stadfæstedes af landsretten. Efter at landsrettens dom var anket til Højesteret frifandt boligretten U for L's krav om tilbagebetaling, og under en ny fogedsag blev L udsat af lejligheden på grund af misligeholdelse af lejebetalingen for endnu en måned. L's tilbagebetalingskrav fandtes af Højesteret at have været behæftet med en sådan usikkerhed, at hans påståede modregningsret ikke fandtes at give fornødent grundlag for at ophæve fogedkendelsen. (Dissens). === 3.5 Gensidighed – s. 189 === ==== 3.5.1 Hovedreglen ==== * Der kan i almindelighed kun ske modregning mellem fordringer, der er gensidige, idet debitor efter den ene fordring er kreditor efter den anden fordring. * En modfordring kan benyttes til modregning, selv om den først er erhvervet efter, at hovedfordringen er faldet til betaling. * Modregning i konkurs forudsætter dog, at modfordringen bestod på fristdagen, jf KL § 42. * Modregning kan ikke ske mellem et tilgodehavende hos den ene og gæld til den anden ægtefælle, ej heller med de halve beløb, hvor ægtefællerne har formuefællesskab. * Konnekse fordringer: Gensidighedskravet fraviges. ==== 3.5.2 Identitet – s. 191 ==== '''3.5.2.1 Koncerner ''' * Der kan ikke ske modregning med krav på et selskab over for gæld til et andet selskab i samme koncern. Selskaber indenfor samme koncern hæfter ikke for hinandens gæld. '''3.5.2.2 Den offentlige sektor ''' * Der kan ske modregning indenfor den offentlige sektors forskellige kasser. Måske ikke ved skatter og afgifter. ==== 3.5.3 Modregning efter overdragelse af hovedfordringen – s. 192 ==== '''3.5.3.1 Simple hovedfordringer ''' * GBL § 28: »En fordring på overdrageren kan skyldneren benytte til modregning, medmindre han har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen.« Altså kan der godt ske modregning mod en hovedfordring der faktisk er blevet videreoverdraget, blot modregneren ikke havde kendskab til at hovedfordringen var overdraget. * Modregningsadgangen bevares ligesom indsigelser også over for en omsætningserhverver i god tro, jf GBL § 27. * Dog skal modfordringen være forfalden inden der kan ske modregning. '''3.5.3.2 Negotiable fordringer – s. 194''' * Den, der erhverver et negotiabelt fordringsdokument ved overdragelse, kan i almindelighed gøre fordringen gældende mod debitor i overensstemmelse med dokumentets udvisende. Alle svage indsigelser, også indsigelsen om at fordringen er ophørt ved modregning, ekstingveres ved transport til en godtroende erhverver, jf GBL § 15. * Debitor må beskytte sig ved at kræve dokumentet udleveret eller påtegnet, GBL § 21, stk. 2-3. * Et konkursbo, der overdrager en fordring, således at debitor efter fordringen derved mister adgang til modregning med et krav på boet, skal erstatte debitor tabet som massekrav. KL § 45. == 4 Effektiv betaling – s. 195 == === 4.1 Effektiv betaling === * Effektiv betaling er bedst, og derfor er modregning udelukket ved fx løn. === 4.2 Aftale om effektiv betaling – s. 196 === * En klausul, der afskærer adgang til modregning, men kræver kontant betaling, er I almindelighed gyldige både mellem parterne og over for en parts konkursbo eller andre successorer. ** Klausulen skal være klart udtrykt. * For lejer og forbruger køb kan der ske en omgåelse af aftalt forbud mod modregning. === 4.3 Hovedfordringen fritaget for udlæg – s. 196 === * Modregning er i almindelighed udelukket, hvis hovedfordringen som fx krav på underholdningsbidrag, pension, eller social krav er undtaget fra udlæg, RPL § 512, stk. 2-3. * Båndlagte gaver er også undtaget fra modregning. Dog er trangsbeneficiet svært at undtage. === 4.4 Beskyttelse af nødvendig indtægt – s. 198 === ==== 4.4.1 Løn og feriepenge ==== '''4.4.1.1 Løn, pension og provision ''' * Indeholdelsen af skat går forud for alle andre krav mod A-indkomsten, også for arbejdsgiverens eventuelle modkrav. * Modregning kan ikke ske i løn da det er som udlæg, RPL § 511, pension. * Der skal tages hensyn til trangsbeneficiet RPL § 509 selvom den er sværd at administrere når fogedretten ikke deltager i en modregning. '''4.4.1.2 Feriepenge – s. 200''' * Der kan kun ske modregning i feriepenge, hvis kravene er konnekse og er opstået ved retsbrud over for arbejdsgiveren af en vis grovere karakter. ** U 1977.401 Ø *** Overfor en funktionær F's anerkendte hovedkrav på 6.932 kr. beregnet som feriegodtgørelse for 1974 kunne arbejdsgiveren A ikke bringe i modregning et krav på 5.900 kr. svarende til, hvad F - ved check udstedt af F's daværende ægtefælle, der var ansat hos A - havde fået udbetalt i løn under den pågældende ferie, idet der ikke af F var udvist noget uredeligt forhold i forbindelse med den under ferien i 1974 udbetalte løn. '''4.4.1.3 Pension '''* Der kan ikke foretages udlæg (eller modregning) i pension, RPL§ 512s3. Ufravigeligt også for banken som har pensionskontoen. ==== 4.4.2 Underholdningsbidrag og personskadeserstatning – s. 201 ==== * Modregning over for krav om underholdningsbidrag kan dog ske med konnekse krav i et sådant begrænset omfang, at det overskydende beløb i almindelighed vil levne modtageren tilstrækkelige midler til dækning af rimelige leveomkostninger. * Personskadeserstatning kan der ikke gøres udlæg/modregning i. Dog godt i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste syv dage efter udbetaling har været mulig. === 4.5 Beskyttelse af indskudskapitalen i selskaber med begrænset ansvar – s. 202 === * En selskabsdeltager der har tegnet aktier eller anparter kan ikke foretage sin tegningsforpligtelse ved modregning hvis det bringer selskabets likviditet i fare. === 4.6 Beskyttelse af kreditors (hovedmandens) dispositionsfrihed – s. 202 === * Hvis man overgiver penge til et bestemt formål, fx betaling af husleje, kan disse penge ikke benyttes til modregning, men kun til at udføre opgaven. * Indehaveren af en check, der præsterer checken til indløsning i trassatbanken, kan ikke mødes med modregning med bankens fordringer på ham. Dog kan der ske modregning mellem udlåns, og indlånskonti. * Investeringsfonds konti frigives ved konkurs og kan bruges til modregning fra banken. == 5 Modregning med konnekse fordringer – s. 205 == === 5.1 Begrundelsen for den udvidede modregning === * Konnekse er når fordringerne er opstået af samme retsforhold. * For konnekse krav er der udviddet modregning. Fx lønkrav og krav om afregning af betroede midler samt erstatning for skade på arbejdsgiverens ting og regresansvar for erstatning for skade tilføjet tredjemand. === 5.2 Særregler om konneks modregning – s. 207 === ==== 5.2.1 Modregningen af konnekse fordringer har virkning ex tunc ==== * Modregning af fordringer har normalt virkning for fremtiden (ex nunc). Men for konnekse fordringer har de virkning ex tunc altså med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige. * Forældelse. For konnekse fordringer kan der altid ske modregning selv om en af fordringerne er blevet forældet i traditionel forstand. ==== 5.2.2 Gensidighedsbetingelsen fraviges – s. 208 ==== * Der kan ske modregning i en konneks fordring selv om den er blevet tiltransporteret væk. Selvom GBL § 28 ikke er opfyldt. * Et forsikringsselskab som skal udbetale forsikringserstatning til en sikret tredjemand, kan i erstatningen fradrage skyldig forfalden præmie, skønt forpligtelsen til at betale præmien alene påhviler forsikringstageren. ==== 5.2.3 Retten til effektiv betaling begrænses – s. 209 ==== * Underholdskrav kan modregnes hvis den er konneks med hovedfordringen. == 6 Modregning i konkurs == === 6.1 Hovedreglerne === ==== 6.1.1 Ret til modregning med det fulde pålydende ==== * Der kan i et konkursbo modregnes med det fulde beløb og ikke blot med dividende, KL§ 42. ==== 6.1.2 Begrænsning af modregningsretten af hensyn til fordringernes beskaffenhed ==== * Hvis modregning er udelukket efter almindelige regler pga fordringernes beskaffenhed, kan der heller ikke modregnes i konkurs. * Lønkrav for tiden før konkurs indgår ikke i konkursboet, og der kan derfor ikke ske modregning. ==== 6.1.3 Modregningsretten begrænses af omstødelsesreglerne ==== * Den, der har erhvervet en fordring på skyldneren ved overdragelse eller ved retsforfølgning på et tidspunkt, hvor erhververen indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent eller senere end tre måneder før fristdagen, kan ikke anvende fordringen til modregning, KL § 42, stk. 3. * Heller ikke hvis hovedfordringen har karakter af en omstødelig betaling, kan der ske modregning, KL § 42, stk. 4. * En modregning, der er erklæret før konkursen, kan omstødes, hvis modregningen ikke kunne være gennemført over for konkursboet pga tidspunkterne for omstændighederne, KL§ 69. === 6.2 Krav til modfordringen === ==== 6.2.1 Tiden for stiftelsen af modfordringen og dens prioritetsstilling ==== * Fordringer skal være stiftet før fristdagen. Fordringer fra »mellem perioden« kan som regel omstødes af boet. Efterstillede krav kan kun modregnes hvis der er dividende til efterstillede krav. Massekrav kan sikkert modregnes efter de almindelige regler. ==== 6.2.2 Tiden for erhvervelsen af modfordringen ==== * Fordringer, som er erhvervet i de sidste tre måneder før fristdagen, kan ikke anvendes til modregning med fordringer, som skyldneren den gang havde, uanset om muligheden af, at skyldneren har været solvent indtil kort før konkurs, eller af, at kreditor var i god tro, ikke kan udelukkes, jf KL § 42, stk. 3. * U1 Gælder ikke for fordringer som er erhvervet gennem arv eller ægtefælle skifte. === 6.3 Krav til hovedfordringen === * Der kan kun modregnes for fordringer som begge stammer før fristdagen, eller begge fra »mellem perioden«. * Betaling af gammel gæld under betalingsstandsning er udelukket, men denne gæld kan udnyttes til modregning. * Omstødelige betaling kan ikke modregnes, og vil kunne omstødes af konkursboet, KL§ 69. Det samme gælder usædvanlige betalingsmidler og unødvendige betalinger. * En modregning, som allerede er gennemført før konkursen ved fremsendelse af modregningserklæring, kan omstødes, dersom modregningen kunne have været omstødt efter reglerne om omstødelse af betaling i §§67,72,74, og der ikke kunne være sket modregning efter konkursen efter KL§ 42 jf §69. == 7 Valg mellem flere fordringer == * En insolvent debitor eller hans bo må i almindelighed finde sig i, at modfordringer, som ikke er særligt sikrede, fortrinsvis anvendes til dækning af usikrede fordringer. I øvrigt må modregning i almindelighed i første række dække særligt byrdefulde forpligtelser. == 8 Aftalt modregning == * Fx en kontohavers sikring af et lån fra en bank ved, at hans indeståender i banken spærres. = Kap. 23 Passivitet og forældelse = == 1 Passivitet == === 1.1 Oversigt over reglerne om forældelse === * DL 5-14-4 giver forældelse på 20 år efter fordringens stiftelse. Endvidere findes Forældelsesloven fra 1908 som siger 5 år fra forfaldsdatoen. === 1.2 Andre regler om passivitet === ==== 1.2.1 Tidsbegrænsede rettigheder ==== * Udbyttekupon skal indkasseres inden tre år. ==== 1.2.2 Regler om frister for fremsættelse af krav og indsigelser ==== * Der er visse reklamationsfrister som skal overholdes. Fx reklamation over lejer skal ske inden 2 uger efter fraflytningen. ==== 1.2.3 Reklamation ==== * Der skal ofte reklameres rettidigt for at have krav for mangler. * Der er i almindelighed kun pligt til at reklamere over for en misligholdelse, som kreditor kunne eller burde have opdaget. * Aftaler, der pålægger en kontrahent pligt til at reklamere og fastsætter en frist herfor, er i almindelighed – ligesom en aftale om ansvarsbegrænsning – bindende og gyldige, såfremt de aftaleretlige krav til en klar formulering og en betryggende vedtagelse, er iagttaget. ==== 1.2.4 En almindelig passivitetsgrundsætning ==== * Anvendelsen af passivitetsgrundsætningen har ofte karakter af en almindelig rimelighedsvurdering, hvor passiviteten indgår med betydelig vægt som et af flere relevante data. * U.1973.476/2H ** Proprietær P havde i 3 år leveret et betydeligt kvantum ærter til en andelsforening A, som trådte i likvidation med et stort underskud. A afkrævede P en del af underskuddet, idet A gjorde gældende, at P var indtrådt som medlem af A. Under sagen var det oplyst, at P aldrig havde anmodet om at blive medlem eller udtrykkelig samtykket heri, at A havde anset P som medlem, men ikke underrettet ham herom, at P havde fortsat leverancerne efter at være blevet klar over A's karakter af en andelsforening, at P ikke havde reageret, da han blev bekendt med en skrivelse fra A til skattevæsenet hvori P omtaltes som medlem, og at P var optrådt på en generalforsamling. Det fandtes betænkeligt at statuere, at der havde foreligget medlemsskab for P. === 1.3 Forskelle mellem forældelse og andre regler om passivitet === * Forældelse er uafhængig af en almindelig rimelighedsvurdering. * U.1960.1 H ** S havde solgt 30 tdr. grisehaler til levering i Britisk Guiana med garanti for ankomst i god og sund tilstand. De 26 tdr. blev udlosset den 4. december 1954. Ved erklæringer af 10. og 13. s. m. fra henholdsvis Lloyds agent og kød- og fødevareinspektøren 1) ansås det godtgjort, at varerne ikke var gode og sunde ved ankomsten. Anderledes med hensyn til 5 tdr., der var udlosset den 5. januar 1955, og hvorom agenten og inspektøren afgav erklæring henholdsvis den 21. januar og den 12. februar 1955. S, der efter at have modtaget købernes reklamationer over de 25 tdr. indlod sig i forhandling uden at tage forbehold, kunne ikke påberåbe sig ubehørig reklamation. 2) (Dissens). === 1.4 Baggrunden for reglerne om forældelse og passivitet i øvrigt === * For at man ikke skal gemme kvitteringer som bevis for sin uskyld i lang tid. == 2 Forældelsens retsvirkninger == * En fordring ophører at bestå ved forældelse. Dog kan fordringen modregnes hvis der er en modfordring som er komputabel. * Krav på renter og andre biydelser forældes ligesom selvstændige krav og dersom hovedkravet falder bort. * Regler om forældelse er, hvor ikke andet er foreskrevet, præceptive. En aftale om forældelse efter en kortere tid end efter lovens regler er derimod gyldige, medmindre aftalen rammes af de almindelige ugyldighedsregler. == 3 Forældelsesfristens længde og beregning == * For DL 5-14-4 er det 20 år fra fordringens stiftelse. * Fristen efter Loven af 1908 er 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor kreditor kunne kræve fordringen betalt. == 4 Afbrydelse af forældelsen == === 4.1 Afbrydelse ved debitors anerkendelse === * Debitors »erkendelse af gælden« bringer fristen til ophør. Dog skal det være specificeret hvilken gældspost og hvor stor den er (ikke blot at han skylder nogle penge). * U.1975.691Ø ** Den da 56-årige kvinde A blev i oktober 1966 kvæstet ved et færdselsuheld, der bl. a. medførte, at hendes venstre øje blev fjernet. Forsikringsselskabet F 1 havde anerkendt erstatningspligten som ansvarsforsikrer. A, der på uheldstidspunktet havde stilling som inspektør ved arbejdet på et sygehus, var ikke påbegyndt beskæftigelse, da hun i april påny blev udsat for et færdselsuheld, idet hun blev påkørt af en motorcykel, hvis fører havde det fulde ansvar for påkørslen, og som i et retsmøde i september 1967 for overtrædelse af færdselsloven vedtog en bøde på 75 kr. I samme retsmøde anerkendte ansvarsforsikringsselskabet F 2 erstatningspligten. Direktoratet for ulykkesforsikringen udtalte i en skrivelse af 27. maj 1969, at ulykkestilfældet i oktober 1966 havde medført en invaliditet på 35%, medens ulykkestilfældet i april 1967 uanset den tidligere pådragne invaliditet havde medført en invaliditet på 100%. F 1 havde udbetalt A erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m. v., men havde afslået at udbetale invaliditetserstatning, hvorom A havde taget forbehold. Under den af A mod F 2 i maj 1974 anlagte erstatningssag påstod F 2 principalt frifindelse under henvisning til, at kravet nu var forældet. Antaget, at erstatningskravet var undergivet 5-årig forældelse, da skaden ikke var bevirket ved en forbrydelse. Uanset A's værges eller advokats undladelser med hensyn til sagens rimelige fremme fandtes forældelsesfristen under de foreliggende omstændigheder - F 2's indenretlige anerkendelse af erstatningspligten og kendskab til den A påførte invaliditet med heraf følgende erstatningskrav - ikke at have løbet fra noget tidspunkt forud for den 27. maj 1969. Erstatningsbeløbet omfattende også positive udgifter m. v. blev på grundlag af en invaliditetsgrad på 65% fastsat til 60.000 kr. * Afbrydelse kan fx ske ved betaling af renter, da det er her er fastslået hvad beløbet må være. === 4.2 Afbrydelse ved kreditors påmindelse eller retsforfølgning === * Kreditor kan afbryde forældelse efter DL 5-14-4 blot ved at minde debitor om fordringens eksistens. == 5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension == === 5.1 Loven af 1908 === * Forældelsen indtræder 5 år efter forfaldsdatoen, eller det tidligste tidspunkt, til hvilket et påkrav kunne få virkning. * Fristen suspenderes i tidsrummet pga »utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om skyldnerens opholdssted, har været ude af stand til at gøre sin ret gældende«. Der gælder ikke andre grunde til suspension. * Et års reglen i de fleste transportlove gør at der er nemmere adgang til suspension i disse tilfælde. === 5.2 DL 5-14-4 === * Begyndelsestidspunktet for forældelse løber fra fordringens stiftelse, fra aftalen er bindende. * Forældelsen af kontrakterstatningskrav regnes fra indgåelsen eller opfyldelsen af kontrakten, afhængigt af om misligholdelsen er oprindelig eller efterfølgende. * Forældelse af erstatningskrav uden for kontraktforhold regnes fra det tidspunkt, da skaden skete. == 6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4 == === 6.1 Loven af 1908 === ==== 6.1.1 Hovedreglen ==== * Næsten alle fordringer undtaget tilbagebetaling af lån og på købesum for fast ejendom. ==== 6.1.2 Fordringer der er fastslået ved et særligt skriftligt retsgrundlag ==== * Forældelsen ophører hvis fordringen er skriftligt anerkendt jf §1s2. === 6.2 DL 5-14-4 === * Denne er den almindelige forældelsesfrist jf Lov 1908 § 4. * Kan bevirke at fordringer forældes efter denne lov før 1908 loven hvis forældelsen har været suspenderet i 15 år. == 7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig == === 7.1 Ikrafttrædelseslovens §16 === * Krav på erstatning og godtgørelse for skade forvoldt ved en strafbar handling forældes efter §16 i Ikrafttrædelseslov til Straffeloven på 20 år regnet fra det tidspunkt, da skadelidte har fået kundskab, at han bliver istand til at gøre sit krav gældende ved dansk domstol. === 7.2 Svig === * Svig regel ved condictio indebiti i 1908 §1s1n6 udelukker forældelse hvis betalingsmodtageren har handlet svigagtig. * CMR-loven forlænger i §41 forældelsesfristen fra 1 år til 3, såfremt der er udvist forsæt eller grov uagtsomhed. * Fristbestemmelsen i kbl§ 54 viger ligeledes i tilfælde af svig. * Dette har karakter af generelle regler. == 8 Uforældelige krav == * Panteretten for hovedstolen ifølge et tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum forældes ikke, TL§42. * Krav, som debitor kan opfylde uden nogen formueopofrelse eller arbejdsindsats, fx krav på at få legitimation for en erhvervet ret, forældes ikke. 79060c9c1f4d00b5ceb0d3ad62dc776775020fbd 0 96 559 550 2008-04-22T05:37:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. d2d33e5e0ed039624028ca03cbb43013674e35ff 560 559 2008-04-22T05:44:11Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL § 20). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13. === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 05069c1fdaf97cd2f9b712aa40f2ae715f1d9bb5 561 560 2008-04-22T05:50:59Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL § 20). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13 jf. § 14, stk. 2.<br> === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Renter og tidsfæstede afdrag kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver. ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 76899e404e51db3ac92bfe39a70f54c09aedfcc6 562 561 2008-04-22T06:15:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL § 20). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13 jf. § 14, stk. 2.<br> === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Betalte renter (stk. 1) og ''tidsfæstede'' afdrag (stk. 2) kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver.<br> ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 3dad8b83b4bfc18c9f051baf8440794e17b27702 563 562 2008-04-22T06:18:03Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL §§ 19-21). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13 jf. § 14, stk. 2.<br> === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Betalte renter (stk. 1) og ''tidsfæstede'' afdrag (stk. 2) kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver.<br> ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed. ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. ea0e549b2d46558b0c43f80bda6618e6bdaacfff 564 563 2008-04-22T06:45:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL §§ 19-21). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13 jf. § 14, stk. 2.<br> === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Betalte renter (stk. 1) og ''tidsfæstede'' afdrag (stk. 2) kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver.<br> ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, hvor hvis personen er legitimeret efter GBL § 13. ** Skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed, jf. GBL § 19, stk. 2.<br> ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge fordringer mod overdrageren til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 6d4c4e8838c082cd42f71b877dcbd2c7b264c517 565 564 2008-04-22T06:49:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL §§ 19-21). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13 jf. § 14, stk. 2.<br> === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Betalte renter (stk. 1) og ''tidsfæstede'' afdrag (stk. 2) kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver.<br> ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, hvor hvis personen er legitimeret efter GBL § 13. ** Skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed, jf. GBL § 19, stk. 2.<br> ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge ''fordringer mod overdrageren'' til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. e7ecc0e669601820515083cc44b83cd58892d5f4 566 565 2008-04-22T07:11:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL §§ 19-21). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13 jf. § 14, stk. 2.<br> === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Betalte renter (stk. 1) og ''tidsfæstede'' afdrag (stk. 2) kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver.<br> ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, hvor hvis personen er legitimeret efter GBL § 13. ** Skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed, jf. GBL § 19, stk. 2.<br> ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge ''fordringer mod overdrageren'' til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. *** GBL § 15 kan ligeledes medføre tab af indsigelse i forhold til konnekse fordringer. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren.'''''' '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. cc42835def1c2b5a3340316afdf031750de03f2d 567 566 2008-04-22T07:19:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL §§ 19-21). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13 jf. § 14, stk. 2.<br> === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Betalte renter (stk. 1) og ''tidsfæstede'' afdrag (stk. 2) kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver.<br> ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, hvor hvis personen er legitimeret efter GBL § 13. ** Skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed, jf. GBL § 19, stk. 2.<br> ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge ''fordringer mod overdrageren'' til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. *** GBL § 15 kan ligeledes medføre tab af indsigelse i forhold til konnekse fordringer. === Omsætningsbeskyttelse === Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === Beskyttelse mod overdragerens kreditorer. '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren. '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. f17b6fa6e69288261d3c232fc783ab2ba5fe8464 568 567 2008-04-22T07:20:52Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Negotiable gældsbreve == === Gældsbrevsbegrebet === Et gældsbrev er: en ensidig, ubetinget, skriftlig skylderklæring, som går ud på betaling af et bestemt pengebeløb. * '''Ensidig''' ** Fordringen må ikke være afhængig af at kreditor skal erlægge modydelse.'''<br>''' * '''ubetinget''' ** Må ikke være betinget af ''fremtidige uvisse begivenheder''. * '''skriftlig''' ** Underskrevet dokument ** '''Selvstændigt dokument''' *** Dokumentet skal kun indeholde skylderklæringen, der kan ikke være en del af et almindeligt brev. * '''skylderklæring''' ** Også pantebreve (og ejerpantebreve) uden personlig hæftelse. === Negotiable? === Disse fire typer gældsbreve er negotiable/omsætningsgældsbreve. # Ihændehavergældsbrev #* Lyder på betaling til ihændehaver, eller ikke angivet hvem gælden skal betales til.<br> #* Kan omdannes til navnegældsbrev, jf. GBL § 12<br> #** Kan f.eks. indeholde et tomt felt hvor navnet kan udfyldes. Udfyldes navnet omdannes gældsbrevet til et navnegældsbrev.<br> # Ordregældsbrev #* Betaling til bestemt person "eller ordre".<br> # Pant i fast ejendom #* Tidligere det praktiske eksempel på negotiable gældsbreve.<br> #* Indeholder det ordene ''"ikke til ordre"'' eller tilsvarende =&gt; simpelt gældsbrev(fordring).<br> # Navnegældsbrev #* Utvetydig angivelse af at det er et omsætningsgældsbrev, jf. GBL § 11, stk. 2, nr. 4. <br> === Forholdet mellem udstederen og fordringshaveren === Hovedregel: GBL § 1. Udstederen mister ikke indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til udstedelsen. U: Medmindre det er aftalt. Der ''skal sondres'' mellem indsigelser overfor person der har fået gældsbrevet overdraget og indsigelser overfor den person til hvem gældsbrevet er udstedt. Overdragelsessituation vs. udstedelsessituation. Udsteder kan således altid gøre f.eks. mangelsbeføjelser gældende overfor den gældsbrevet er udstedt til. Udsteder kan miste indsigelser i forbindelse med overdragelse af negotiable gældsbreve, jf. GBL § 15-17. === "Bærer" fordringen - GBL § 13<br> === {{Lov|GBL|13|''Ved ihændehavergældsbreve'' formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende.<br> ''Ved andre omsætningsgældsbreve'' formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.}}<br> GBL § 13 = legitimationsregel, ikke en betalingslegitimation (GBL §§ 19-21). Skyldner må gå ud fra at formelt legitimeret også er materielt berettiget. Udgangspunktet: Ihændehaver er legitimeret, selvom erhvervelsen er behæftet med ''stærk ugyldighedsgrund'', eller gældsbrevet er ''stjålet'' o.l.. Ved ''andre omsætningsgældsbreve'', skal der være en sammenhængende række af transporter på gældsbrevet. Sammenhængene række kan dokumenteres ved løse dokumenter. Er den seneste overdragelse sket til "ihændehaveren", er enhver besidder af gældsbrevet legitimeret. Hvis det kun er overdraget til sikkerhed, er erhververen ikke berettiget til at videresælge. (han er jo ikke ejer) Legitimation har betydning for hvorvidt der kan ske eksstinktion af rettigheder/indsigelser, jf. GBL §§ 14, 15 og 19. === Eksstinktion af rettigheder - GBL § 14<br> === Enhver rettighed kan eksstinkveres, jf. GBL § 14. Er rettigheden en gang eksstinkveret vågner den ikke op igen, blot fordi gældsbrevet overdrages til en der kendte/burde kende den eksstinkverede rettighed. 5 betingelser for eksstinktion af rettigheder: # Overdragelsen er sket i ''levende live''. #* Ikke eksstinktion til fordel for f.eks. arvinge. # Overdragelsen er ''gyldig''. #* Ex.: B stjæler gældsbrev fra A. B overdrager til C. C vinder kun ret hvis aftalen mellem B og C er gyldig (uanset om B gør ugyldigheden gældende eller ej). #* Umyndighed hindrer ''ikke'' erhverver i god tro om myndigheden, jf. GBL § 14, stk. 1. # Erhververen har ''selv'' fået gældsbrevet i hænde. #* Tilstrækkeligt at tredjemand besidder det på erhververs vegne. #* Erhverver vinder først ret, når overdrager er afskåret fra at disponere over gældsbrevet (ved overlevering). # Erhververen er i ''god tro''. #* Erhververen skal foretage en rimelig undersøgelse af gældsbrevet. #* God tro skal være til stede tidspunktet for rådighedsberøvelsen. #* Den der bestrider erhverves ret har bevisbyrden. # Gældsbrevet er ''erhvervet fra legitimeret person''. #* Ihændehavergældsbreve: Besiddelse nok. #* Andre gældsbreve: Udstedt til vedkommende, eller skriftligt overdraget, jf. GBL § 13 jf. § 14, stk. 2.<br> === Eksstinktion af indsigelser - GBL § 15-17<br> === Hovedregel: Kun indsigelser, som skyldneren ikke kunne gardere sig imod, bevares. '''Indsigelser der fortabes''', jf. GBL § 15: * Ugyldighed, jf. aftalelovens §§ 29-33. * Udgivet imod skyldners vilje, efter at denne har underskrevet. * Skyldner ikke har modtaget det aftalte vederlag o.l.. * Betaling sket før overdragelse af gældsbrev. * Skyldforhold ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom. <br> * Samme betingelser som eksstinktion af rettigheder ** Erhverver skal i ''god tro'' have fået gældsbrevet i hænde ''i levende live'' ad omsætningsvejen i henhold il en ''gyldig'' overdragelse fra en ''legitimeret'' person. <br> * God tro ** Indsigelser går ''ikke'' tabt når erhverver vidste eller havde mistanke om omstændigheder hvorpå indsigelser kunne støttes, jf. GBL § 15, stk. 2. ** Erhververen har ''ingen'' positiv undersøgelsespligt. * Påtegning som ikke let kan fjernes. ** En "sikker" påtegning om indsigelser bevares, selvom påtegningen faktisk fjernes, jf. GBL § 15, stk. 3. '''Indsigelser der bevares''' * Indsigelser som skyldneren ikke kunne gardere sig imod. * GBL § 17: ** Gældsbrevet er ''falsk'' eller ''forfalsket''. ** Underskrevet på hans vegne uden fuldmagt. ** Ugyldig pga. voldelig tvang. ** Mindreårighed. ** Tinglyst værgemål. ** Erklæret dødt og magtesløst, eller ophørt eller forandret ved lov. fx. forældelse. (Modregning er dog en del af parternes aftaleforhold og dermed ikke omfattet)<br> * Renter - GBL § 16 ** Betalte renter (stk. 1) og ''tidsfæstede'' afdrag (stk. 2) kan også gøres gældende overfor godtroende erhverver.<br> ** Særskilt påtegning på gældsbrevet er overflødigt. ** Indsigelser bevares både i forhold til svage og stærke indsigelsesgrunde. === Betalingslegitimation === Reglerne skal modvirke at skyldneren kommer til at betale samme gæld to gange. '''Ret til kvittering og/eller udlevering af gældsbrevet''' * Kun forpligtet til at betale mod udlevering af gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 1. pkt. * Ihændehavergældsbrev kan iøvrigt forlanges kvitteret på gældsbrevet, jf. GBL § 21, stk. 1, 2. pkt. * Betaling af ''tidsfæstede afdrag'' ** Skyldneren kan kun forlange særskilt kvittering (dvs. ikke på gældsbrevet), jf. GBL § 21, stk. 2, 1. pkt. * Betaling af ''andre afdrag'' kan der forlanges både særskilt kvittering og afskrivning på gældsbrev, jf. GBL § 21, stk. 2, 2. pkt. '''Betaling med frigørende virkning''' * Godtroende skyldner kan med frigørende virkning betale til ikke berettiget ihændehaver af ihændehavergældsbrevet, jf GBL § 19, stk. 1. ** Det samme gælder andre gældsbreve, hvor hvis personen er legitimeret efter GBL § 13. ** Skyldner har ikke undersøgelsespligt i forhold til overdragelsernes ægthed og gyldighed, jf. GBL § 19, stk. 2.<br> ** Strengere krav til agtpågivende ved betaling før forfaldstid, end efter. * Forfaldne renter og tidsfæstede afdrag ** Kan betales med frigørende virkning til overdrageren, jf. GBL § 20, stk. 1. Medmindre skyldneren var i ond tro. ** Betalingen kræver ikke forevisning af gældsbrev. ** Skyldner har ikke pligt til at undersøge om der er sket overdragelse. === Modregning === Hovedreglen: Skyldner kan ikke bruge ''fordringer mod overdrageren'' til modregning i erhververens krav ifølge det negotiable dokument, jf. GBL § 18. Modregning kan ske hvis: * Erhveren vidste at skyldneren havde en fordring, som kunne modregnes overfor overdrageren. * Erhveren vidste at skyldneren ville lide tab, hvis modregningen blev afskåret. (fx. Overdragen var insolvent) * Konnekse fordringer, jf. GBL § 18, stk. 2. ** UP: Modregning bevares. ** Reglerne om indsigelser anvendes på modfordringen. *** GBL § 15 kan ligeledes medføre tab af indsigelse i forhold til konnekse fordringer. === Omsætningsbeskyttelse === Beskyttelse mod at overdrageren overdrager til andre. Erhverver af rettigheder til et omsætningsgældsbrev, kan sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af gældsbrevet i forhold til overdrageren. Senere erhverver kan således ikke opfylde eksstinktionsbetingelserne i GBL § 14. === Kreditorbeskyttelse === Beskyttelse mod overdragerens kreditorer. '''Ved overdragelse til sikkerhed'''(herunder pantsætning) kan erhververen sikre sig mod eksstinktion ved rådighedsberøvelse af dokumentet, jf. GBL § 22. Afgørende er at overdrageren ikke har dokumentet i sin besiddelse. ''Sekundær panthaver'' sikrer sin ret ved at give meddelelse til primære panthaver. Meddelelsen skal have den virkning at primær panthaver ikke er berettiget til at udlevere dokumentet til pantsætteren. '''Ved overdragelse til eje''' er erhververen sikret allerede ved aftaletidspunktet, jf. GBL § 22 modsætningsvis. Der kræves således ikke nogen sikringakt. Dette har nogen sammenligning med køb af species genstande, sålænge der er tale om erhvervelse af individualiserede omsætningsgældsbreve. == Checks == === Begrebet === ;Definition:Pengeanvisning udstedt i en bestemt form, der er trukket fra pengeinstitut, og skal betales ved forevisning. Formkrav, jf. checklovens § 1 * Checken skal benævne sig som "check" * Ubetinget anmodning om betaling * Trassatbanken skal være oplyst * Angivelse af betalingssted * Angivelse af udstedelsesdato samt sted. * Underskrift fra trassenten Er formkravene ikke opfyldt medfører dette at negotiabilitetsvirkningerne ikke indtræder. === Forevisning og betaling === Check betales ved forevisning. En check er dermed et betalingsmiddel ikke et kreditmiddel. Frist på 20 dage fra udstedelse. Herefter ophører negotiablitetsvirkningerne. Checken bliver en simpel fordring. Trassenten kan frit tilbagekalde checken, hvorefter banken ikke er berettiget til at indfri denne. Indløsningsgaranti på 1.000 kr. Dette omfatter ikke seriechecks. === Overdragelse === Udgangspunktet er at checken overdeages med de særlige negotiabilitetsregler for checks. Tilføjes "ikke til ordre" på checken, er der tale om en simpel fordring. Betegnes også "rektacheck". '''Fortabelse af rettigheder''' Den der i ''god tro'' har fået check ''i hænde'', har ikke pligt til at udlevere den, hvis den er erhvervet fra en ''formelt'' legitimeret person. :God tro foreligger hvis han ikke ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste ''grov'' uagtsomhed. '''Fortabelse af indsigelser''' <br> === Krydsede checks === Krydsning sker ved to parallelle streger på forsiden af checken. Generelt krydset check * Trassatbanken kan kun betale den til anden bank eller en af sine kunder. * Alm. negotiabilitetsregler gælder også for krydsede checks. Specielt krydset check * Trassatbanken må kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. === Checkregres === == Veksler == == Fondsaktiver == == Overdragelser af fordringer == == Debitorskifte == == Kilder == * Formueretlige emner, 5. udg. kap. 11. * Gomards Obligationsret 3. del, 1993, kap. 18 + 20. 1f60cd08b32bef6efc9754bb5a041a1d4745150b 0 68 569 538 2008-04-23T05:31:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 54e96d0ba72a985bc03196f0f7e6aec844075234 570 569 2008-04-23T14:36:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. === Bestyrelsen === === Direktionen === === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === === Generalforsamlingen === === Erstatningsansvar === == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] c92c1085fdf2713408cb72021950b6f83ec8fa7e 571 570 2008-04-23T14:41:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === === Direktionen === === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === === Generalforsamlingen === === Erstatningsansvar === == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] c374dd8ea7595bb8ac6251f932cf39d5ef3f0deb 572 571 2008-04-23T15:40:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === === Generalforsamlingen === === Erstatningsansvar === == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] df010cde044919c4756d72536c8c6c3d0870430d 573 572 2008-04-23T16:01:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === === Generalforsamlingen === === Erstatningsansvar === == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] ad20ef92ed1ab138b92c9755cc2a19732050a993 574 573 2008-04-23T17:00:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === === Generalforsamlingen === === Erstatningsansvar === == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 284ab48e3272dd4b03125cfd6d2c277a91b0cb5a 575 574 2008-04-23T18:03:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === Selskabsret, s. 265. '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin stillingsfuldmagt, jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. === Generalforsamlingen === === Erstatningsansvar === == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 940e5c50be46385b526387458183051d7475bea7 576 575 2008-04-23T18:03:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === Selskabsret, s. 265. '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin ''stillingsfuldmagt,'' jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. === Generalforsamlingen === === Erstatningsansvar === == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 32e58a0724a9a138f16c58f705536fef40e2d042 577 576 2008-04-23T18:08:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === Selskabsret, s. 265. '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin ''stillingsfuldmagt,'' jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. === Generalforsamlingen === Selskabsret, s. 267. Generalforsamlingen er selskabets øverste organ. Det er obligatorisk for A/S at afholde generalforsamling. Ved få aktionærer afholdes typisk "papirgeneralforsamling" eller "elektronisk generalforsamling". Visse beslutninger ''skal'' træffes på generalforsamling. Beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. Der er ikke noget quorumkrav, men kan være fastsat i vedtægterne. Stemmeretten gives typisk pr. aktie, ikke pr. aktionær. Der kan aftales stemmeloft. === Erstatningsansvar === == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 82df3041276cc71c1ebca720c81a85f90228613f 578 577 2008-04-23T19:43:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === Selskabsret, s. 265. '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin ''stillingsfuldmagt,'' jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. === Generalforsamlingen === Selskabsret, s. 267. Generalforsamlingen er selskabets øverste organ. Det er obligatorisk for A/S at afholde generalforsamling. Ved få aktionærer afholdes typisk "papirgeneralforsamling" eller "elektronisk generalforsamling". Visse beslutninger ''skal'' træffes på generalforsamling. Beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. Der er ikke noget quorumkrav, men kan være fastsat i vedtægterne. Stemmeretten gives typisk pr. aktie, ikke pr. aktionær. Der kan aftales stemmeloft. === Erstatningsansvar === Selskabsret, s. 272ff. Erstatningsreglerne findes i AL kapitel 16, §§ 140-145. Ansvarsgrundlaget er culpa, jf. AL § 140. ==== Bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar ==== Det afgøres for det enkelte medlem af bestyrelsen og for den enkelte direktør om denne har handlet culpøst, jf. AL § 140. Den erstatningssøgende har bevisbyrden for at der er handlet culpøst. Det er ikke undskyldeligt ikke at bestyrelsesmedlem ikke har indsigt og forstand på budgetter og regnskaber. Direktører må dog bedømmes ud fra deres særlige kvalifikation, svarende til et professionsansvar. De almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. Således tab, årsagsforbindelse og adækvans. Egen skyld fra skadelidte tages med i betragtning. Det er desuden muligt at tegne forsikring. Flere erstatningspligtige hæfter solidarisk, jf. AL § 143, stk. 2. '''Ansvar over for selskabet''' Ledelsen skal føre kontrol med deres ''ansatte.'' Ledelsen kan pålægges erstatningsansvar for tab påført af en ansat, når dette kan bebrejdes ledelsens medlemmer som en forsømmelighed pga. manglende kontrol. U 1979.777 V Erstatningsansvar for fortsættelse af selskabet, hvor dette er udsigtsløst. Illoyalitet i kraft af egne eller tredjemands interesser går forud for selskabets, medfører erstatningskrav i tilfælde af tab. Ledelsesmedlemmer er pligtige at orientere de øvrige medlemmer af ledelsen, hvis der er konstateret ''uregelmæssigheder''. Beslutning om at der skal anlægges erstatningssag, træffes af generalsamlingen. I tilfælde af konkurs overtaget boet selskabets erstatningskrav. '''Ansvar over for enkeltkreditorer''' <br> ==== Aktionærernes ansvar ==== Aktionærer er pligtig at erstatte tab, som tilføjes selskabet ''forsætligt'' eller ''<u>groft</u> uagtsomt'', jf. AL § 142, 1. pkt.. Desuden mulighed for at indløse pågældende aktionær. Såfremt aktionæren tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem, eller iøvrigt har fuld kontrol med selskabet, er ''simpelt uagtsomhed'' nok. AL § 140 hhv U 1997.364 H. == Minoritetsbeskyttelse == == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 01022220964b77761b0a84cd52aa469fd0179603 579 578 2008-04-24T19:40:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' * gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. * som aktiebreve, jf. AL § 22. * som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. ''''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal * være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsærningspapirer''. ** Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> ** Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. * lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. ** Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. ** Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. * kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. ** Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. ** Modif: AL § 19. *** Forkøbsret *** Ejerloft *** Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === Selskabsret, s. 265. '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin ''stillingsfuldmagt,'' jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. === Generalforsamlingen === Selskabsret, s. 267. Generalforsamlingen er selskabets øverste organ. Det er obligatorisk for A/S at afholde generalforsamling. Ved få aktionærer afholdes typisk "papirgeneralforsamling" eller "elektronisk generalforsamling". Visse beslutninger ''skal'' træffes på generalforsamling. Beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. Der er ikke noget quorumkrav, men kan være fastsat i vedtægterne. Stemmeretten gives typisk pr. aktie, ikke pr. aktionær. Der kan aftales stemmeloft. === Erstatningsansvar === Selskabsret, s. 272ff. Erstatningsreglerne findes i AL kapitel 16, §§ 140-145. Ansvarsgrundlaget er culpa, jf. AL § 140. ==== Bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar ==== Det afgøres for det enkelte medlem af bestyrelsen og for den enkelte direktør om denne har handlet culpøst, jf. AL § 140. Den erstatningssøgende har bevisbyrden for at der er handlet culpøst. Det er ikke undskyldeligt ikke at bestyrelsesmedlem ikke har indsigt og forstand på budgetter og regnskaber. Direktører må dog bedømmes ud fra deres særlige kvalifikation, svarende til et professionsansvar. De almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. Således tab, årsagsforbindelse og adækvans. Egen skyld fra skadelidte tages med i betragtning. Det er desuden muligt at tegne forsikring. Flere erstatningspligtige hæfter solidarisk, jf. AL § 143, stk. 2. '''Ansvar over for selskabet''' Ledelsen skal føre kontrol med deres ''ansatte.'' Ledelsen kan pålægges erstatningsansvar for tab påført af en ansat, når dette kan bebrejdes ledelsens medlemmer som en forsømmelighed pga. manglende kontrol. U 1979.777 V Erstatningsansvar for fortsættelse af selskabet, hvor dette er udsigtsløst. Illoyalitet i kraft af egne eller tredjemands interesser går forud for selskabets, medfører erstatningskrav i tilfælde af tab. Ledelsesmedlemmer er pligtige at orientere de øvrige medlemmer af ledelsen, hvis der er konstateret ''uregelmæssigheder''. Beslutning om at der skal anlægges erstatningssag, træffes af generalsamlingen. I tilfælde af konkurs overtaget boet selskabets erstatningskrav. '''Ansvar over for enkeltkreditorer''' <br> ==== Aktionærernes ansvar ==== Aktionærer er pligtig at erstatte tab, som tilføjes selskabet ''forsætligt'' eller ''<u>groft</u> uagtsomt'', jf. AL § 142, 1. pkt.. Desuden mulighed for at indløse pågældende aktionær. Såfremt aktionæren tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem, eller iøvrigt har fuld kontrol med selskabet, er ''simpelt uagtsomhed'' nok. AL § 140 hhv U 1997.364 H. == Minoritetsbeskyttelse == Selskabsformerne, s. 282<br> ;Begrebet "simpelt flertal":Der skal være afgivet flere stemmer for et forslag end imod.<br> === Vedtægtsændringer<br> === Vedtægtsændringer træffes på generalforsamlingen. I A/S anvendes det ''dobbelte majoritetskrav'', dvs. der skal tiltrædes af såvel 2/3 af de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, jf. AL § 78. (Aktier kan have forskellige stemmevægt).<br> En repræsenteret aktie, på hvilken der ''ikke'' er stemt, bliver rent faktisk en stemme imod forslaget. Aktier hvorpå der ikke kan stemmes (pga. stemmeloft) tæller med i de repræsenterede kapital, og kan således ''blokere'' for et forslag.<br> Majoritetskravene i AL § 78, kan ''ikke'' fraviges i vedtægterne.<br> ==== Særligt indgribende ændringer<br> ==== Visse særligt indgribende vedtægtsændringer skal tiltrædes af mindst 9/10 af såvel de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. AL § 79, stk. 2.<br> Aktionærer der har modsat sig forslag omfattet af AL § 79, stk. 2, nr. 1-4, og er blevet underkendt, kan forlange deres aktier indløst til deres værdi, jf. AL § 81 a, stk. 1. === Øvrige minoritetsbeskyttelsesregler === === Individualrettigheder === Forøgelse af aktionærernes ''forpligtelser'' er kun gyldig hvis dette tiltrædes af samtlige aktionærer, jf. AL § 79, stk. 1. === Generalklausulen - AL § 80 === == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] f4d22cb8d98f514af032bf8630a24dd4921605f4 0 67 580 329 2008-04-25T12:48:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. {{Todo|Selskabssignaturens grænser}} === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 52a1b176aac64e1d5d00994a0ee2921382cdac92 581 580 2008-04-25T12:57:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. {{Todo|Selskabssignaturens grænser}} === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] e6f4416afc86fe49471d2747a42cd7a1ba8e9d67 582 581 2008-04-25T17:27:22Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da kontrakten ikke kan opsiges delvist. ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. {{Todo|Selskabssignaturens grænser}} === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 5a0a4cbfcbb3849186cef5abc1d7d19a400d30b2 583 582 2008-04-25T18:33:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. {{Todo|Selskabssignaturens grænser}} === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 98403e2770db14f399d03a4e607afbe1d5120c1c 584 583 2008-04-25T18:43:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. <br> ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. {{Todo|Selskabssignaturens grænser}} === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] cbcbcd6f5945465cfe3ae6708bc08e391ee44736 587 584 2008-04-25T18:47:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. <br> === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. {{Todo|Selskabssignaturens grænser}} === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 6a2d66e780d7d7ff9edadec559b0101740eb5af7 588 587 2008-04-25T19:12:23Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet. {{Todo|Selskabssignaturens grænser}} === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 0f96d5ed396655b50fc3500fa1901e81acac1ea4 589 588 2008-04-26T08:46:08Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. ''Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet.'' === Selskabssignaturens grænser<br> === Grænserne defineres ud fra flere kriterier: # Selskabets fremtræden overfor omverdenen. #* Branchetypen har indflydelse. Legitimationen rækker til hvad der er almindeligt indenfor branchen. #* Selskabets fremtræden som stort eller lille selskab. #* Der må lægges vægt på de oplysninger som medkontrahenten, påregneligt, løbende er blevet forsynet med. # Normalitets- og proportionalitetsbetragtninger. ## Naturlig disposition? ##* Naturlig hvis den knytter sig til aktiviteter der er naturlige for virksomhedens område. ## Normal disposition? ##* Dispositionen skal være normal for virksomhedens størrelse. Den må således ''ikke'' have en økonomisk omfang der kan betegnes som ekstraordinært for virksomheden. ## Sædvanlig for virksomhedens størrelse og karakter? ##* Der er ''ikke'' noget krav om at dispositionen skal være sædvanlig for virksomheden. ##* Lejlighedsvise indkøb er således indenfor legitimationen, hvis de øvrige kriterier er opfyldt. # Medkontrahentens onde tro. #* Almindeligt princip indenfor mellemmandsretten, at tredjemand ikke vinder ret, hvis han vidste eller burde vide at mellemmanden(interessenten) handlede ''uden for sin dispositionsret''. Selskabet er således bundet hvis interessenten foretager dispositioner, der fremtræder som naturlige og normale for virksomheder af pågældende størrelse og karakter. Selskabet er dog ikke bundet såfremt tredjemand vidste eller burde vide at interessentens disposition lå uden for dennes interne dispositionsret. === Hæftelsesforhold<br> === Interessenterne hæfter ''personligt''(med hele deres personlige formue, ''solidarisk''(hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt''(selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} <br> == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] c2c6041600381d2853314231ec370dfc13e1da58 590 589 2008-04-26T09:36:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. ''Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet.'' === Selskabssignaturens grænser<br> === Grænserne defineres ud fra flere kriterier: # Selskabets fremtræden overfor omverdenen. #* Branchetypen har indflydelse. Legitimationen rækker til hvad der er almindeligt indenfor branchen. #* Selskabets fremtræden som stort eller lille selskab. #* Der må lægges vægt på de oplysninger som medkontrahenten, påregneligt, løbende er blevet forsynet med. # Normalitets- og proportionalitetsbetragtninger. ## Naturlig disposition? ##* Naturlig hvis den knytter sig til aktiviteter der er naturlige for virksomhedens område. ## Normal disposition? ##* Dispositionen skal være normal for virksomhedens størrelse. Den må således ''ikke'' have en økonomisk omfang der kan betegnes som ekstraordinært for virksomheden. ## Sædvanlig for virksomhedens størrelse og karakter? ##* Der er ''ikke'' noget krav om at dispositionen skal være sædvanlig for virksomheden. ##* Lejlighedsvise indkøb er således indenfor legitimationen, hvis de øvrige kriterier er opfyldt. # Medkontrahentens onde tro. #* Almindeligt princip indenfor mellemmandsretten, at tredjemand ikke vinder ret, hvis han vidste eller burde vide at mellemmanden(interessenten) handlede ''uden for sin dispositionsret''. Selskabet er således bundet hvis interessenten foretager dispositioner, der fremtræder som naturlige og normale for virksomheder af pågældende størrelse og karakter. Selskabet er dog ikke bundet såfremt tredjemand vidste eller burde vide at interessentens disposition lå uden for dennes interne dispositionsret. === Hæftelsesforhold === Interessenterne hæfter ''personligt'' (med hele deres personlige formue), ''solidarisk'' (hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt'' (selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: | | |- | '''Indre<br>Forhold''' | | | |} == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] ff7bcc4b057950126506aeb10fce9c0e86a7e900 591 590 2008-04-26T09:43:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. ''Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet.'' === Selskabssignaturens grænser<br> === Grænserne defineres ud fra flere kriterier: # Selskabets fremtræden overfor omverdenen. #* Branchetypen har indflydelse. Legitimationen rækker til hvad der er almindeligt indenfor branchen. #* Selskabets fremtræden som stort eller lille selskab. #* Der må lægges vægt på de oplysninger som medkontrahenten, påregneligt, løbende er blevet forsynet med. # Normalitets- og proportionalitetsbetragtninger. ## Naturlig disposition? ##* Naturlig hvis den knytter sig til aktiviteter der er naturlige for virksomhedens område. ## Normal disposition? ##* Dispositionen skal være normal for virksomhedens størrelse. Den må således ''ikke'' have en økonomisk omfang der kan betegnes som ekstraordinært for virksomheden. ## Sædvanlig for virksomhedens størrelse og karakter? ##* Der er ''ikke'' noget krav om at dispositionen skal være sædvanlig for virksomheden. ##* Lejlighedsvise indkøb er således indenfor legitimationen, hvis de øvrige kriterier er opfyldt. # Medkontrahentens onde tro. #* Almindeligt princip indenfor mellemmandsretten, at tredjemand ikke vinder ret, hvis han vidste eller burde vide at mellemmanden(interessenten) handlede ''uden for sin dispositionsret''. Selskabet er således bundet hvis interessenten foretager dispositioner, der fremtræder som naturlige og normale for virksomheder af pågældende størrelse og karakter. Selskabet er dog ikke bundet såfremt tredjemand vidste eller burde vide at interessentens disposition lå uden for dennes interne dispositionsret. === Hæftelsesforhold === Interessenterne hæfter ''personligt'' (med hele deres personlige formue), ''solidarisk'' (hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt'' (selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået'''<u>'''før indtræden'''</u> | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået'''<u>'''efter udtræden'''</u> |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: Hæfter ''ikke''<br>U: Selskabsindskuddet<br>U: Forpligter sig ved aftale direkte overfor kreditor. | HR: Hæfter''''<br>(også efter udtræden) | HR: Hæfter ''ikke''<br>U: Hæfter overfor faste kontraktspartnere, indtil disse modtager meddelelse om udtræden |- | '''Indre<br>Forhold''' | HR: "Ansvar"<br>U: Krav der ikke indgår i indtrædelsesstatus | HR: "Ansvar"<br>(ikke efter udtræden) | HR: ''Intet'' ansvar |} == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 25125a6bcc79d981af6a6c3a9d3861a39c7f9e16 592 591 2008-04-26T09:45:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. ''Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet.'' === Selskabssignaturens grænser<br> === Grænserne defineres ud fra flere kriterier: # Selskabets fremtræden overfor omverdenen. #* Branchetypen har indflydelse. Legitimationen rækker til hvad der er almindeligt indenfor branchen. #* Selskabets fremtræden som stort eller lille selskab. #* Der må lægges vægt på de oplysninger som medkontrahenten, påregneligt, løbende er blevet forsynet med. # Normalitets- og proportionalitetsbetragtninger. ## Naturlig disposition? ##* Naturlig hvis den knytter sig til aktiviteter der er naturlige for virksomhedens område. ## Normal disposition? ##* Dispositionen skal være normal for virksomhedens størrelse. Den må således ''ikke'' have en økonomisk omfang der kan betegnes som ekstraordinært for virksomheden. ## Sædvanlig for virksomhedens størrelse og karakter? ##* Der er ''ikke'' noget krav om at dispositionen skal være sædvanlig for virksomheden. ##* Lejlighedsvise indkøb er således indenfor legitimationen, hvis de øvrige kriterier er opfyldt. # Medkontrahentens onde tro. #* Almindeligt princip indenfor mellemmandsretten, at tredjemand ikke vinder ret, hvis han vidste eller burde vide at mellemmanden(interessenten) handlede ''uden for sin dispositionsret''. Selskabet er således bundet hvis interessenten foretager dispositioner, der fremtræder som naturlige og normale for virksomheder af pågældende størrelse og karakter. Selskabet er dog ikke bundet såfremt tredjemand vidste eller burde vide at interessentens disposition lå uden for dennes interne dispositionsret. === Hæftelsesforhold === Interessenterne hæfter ''personligt'' (med hele deres personlige formue), ''solidarisk'' (hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt'' (selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået <u>før indtræden</u>''' | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået <u>efter udtræden</u>''' |- | '''Ydre<br>forhold''' | HR: Hæfter ''ikke''<br>U: Selskabsindskuddet<br>U: Forpligter sig ved aftale direkte overfor kreditor. | HR: Hæfter<br>(også efter udtræden) | HR: Hæfter ''ikke''<br>U: Hæfter overfor faste kontraktspartnere, indtil disse modtager meddelelse om udtræden |- | '''Indre<br>Forhold''' | HR: "Ansvar"<br>U: Krav der ikke indgår i indtrædelsesstatus | HR: "Ansvar"<br>(ikke efter udtræden) | HR: ''Intet'' ansvar |} == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 87905796ea4127cc090e91f0cce0fccfd6f966f8 593 592 2008-04-26T09:46:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. ''Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet.'' === Selskabssignaturens grænser<br> === Grænserne defineres ud fra flere kriterier: # Selskabets fremtræden overfor omverdenen. #* Branchetypen har indflydelse. Legitimationen rækker til hvad der er almindeligt indenfor branchen. #* Selskabets fremtræden som stort eller lille selskab. #* Der må lægges vægt på de oplysninger som medkontrahenten, påregneligt, løbende er blevet forsynet med. # Normalitets- og proportionalitetsbetragtninger. ## Naturlig disposition? ##* Naturlig hvis den knytter sig til aktiviteter der er naturlige for virksomhedens område. ## Normal disposition? ##* Dispositionen skal være normal for virksomhedens størrelse. Den må således ''ikke'' have en økonomisk omfang der kan betegnes som ekstraordinært for virksomheden. ## Sædvanlig for virksomhedens størrelse og karakter? ##* Der er ''ikke'' noget krav om at dispositionen skal være sædvanlig for virksomheden. ##* Lejlighedsvise indkøb er således indenfor legitimationen, hvis de øvrige kriterier er opfyldt. # Medkontrahentens onde tro. #* Almindeligt princip indenfor mellemmandsretten, at tredjemand ikke vinder ret, hvis han vidste eller burde vide at mellemmanden(interessenten) handlede ''uden for sin dispositionsret''. Selskabet er således bundet hvis interessenten foretager dispositioner, der fremtræder som naturlige og normale for virksomheder af pågældende størrelse og karakter. Selskabet er dog ikke bundet såfremt tredjemand vidste eller burde vide at interessentens disposition lå uden for dennes interne dispositionsret. === Hæftelsesforhold === Interessenterne hæfter ''personligt'' (med hele deres personlige formue), ''solidarisk'' (hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt'' (selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået <u>før indtræden</u>''' | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået <u>efter udtræden</u>''' |- | '''Ydre<br>forhold''' | '''HR:''' Hæfter ''ikke''<br>'''U:''' Selskabsindskuddet<br>'''U:''' Forpligter sig ved aftale direkte overfor kreditor. | '''HR:''' Hæfter<br>(også efter udtræden) | '''HR:''' Hæfter ''ikke''<br>'''U:''' Hæfter overfor faste kontraktspartnere, indtil disse modtager meddelelse om udtræden |- | '''Indre<br>Forhold''' | '''HR:''' "Ansvar"<br>'''U:''' Krav der ikke indgår i indtrædelsesstatus | '''HR:''' "Ansvar"<br>(ikke efter udtræden) | '''HR:''' ''Intet'' ansvar |} == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> ** Interessentskabsformålet er opfyldt ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> ** Kapitalmangel ** Manglende rentabilitet * Deltagerens forhold ** Død ** Umyndiggørelse ** Arbejdsudygtighed ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed ** Opsigelse ** Væsentlig midligholdelse ** Samarbejdsumulighed <br> Tidspunktet for ophør:<br> [[Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 9e7f491e31aa2352e984b38982a919b8e0593a13 594 593 2008-04-26T12:49:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Begreb, typer og retlig regulering == '''Karakteristik ved interessentskab''' * Selskabet driver erhvervsmæssig virksomhed. ** Uhensigtsmæssigt at drive ikke-erhvervsmæssig interessentskab, jf. note 2, side 64 i Selskabformerne. * Deltagerne hæfter ''personligt'', ''solidarisk'' og ''principalt'' overfor selskabets kreditorer. ** "''Én for alle, alle for én''"-princippet. ** Naturligt at deltagerne skal være enige om de nødvendige beslutninger vedrørende selskabet. * Formålet er at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jf. LEV § 1, stk. 1. <br> '''Residualform''' Interessentskabet og det indre (stille) selskab, er den selskabsretlige residualform, dvs. hvis der ikke er holdepunkter for anden selskabsform, falder man tilbage på de deklaratoriske regler om interessentskabet. <br> '''Selvstændig retssubjekt?''' Om interessentskabet er en selvstændig juridisk person, skal besvares i forhold til det enkelte retsområde. * '''Formueretlig''' <br>Anerkendt som selvstændigt retssubjekt. ** '''Tinglysningsmæssigt'''<br>Selskabet kan registreres som ejer af fast ejendom. ** '''Panteretligt'''<br>Selskabet er et selvstændigt retssubjekt. * '''Navneretligt'''<br>Selvtændigt retssubjekt. Også fantasinavne kan anvendes. * '''Procesretligt'''<br>Selskabet tillægges partsubjektivitet og anerkendes som rettigheds- og pligtsubjekt. Følger forudsætningsvis af værnetingsreglen i RPL § 238.<br>Selskabet kan således stævnes uden angivelse af deltagernavne. ** '''Fogedretligt'''<br>Selskabet er ligeledes et fogedretligt subjekt. * '''Konkursretligt'''<br>Kreditor kan anmelde den fulde fordring både i interessentskabsboet og i de enkelte deltageres særboer.<br>Forudsætningen for at selskabet er konkurs er at alle deltagere er personligt under konkurs. Dermed ikke et selvstændigt retssubjekt. (Min tolkning)<br>Ved tvangsakkord er selskabet heller ikke et selvstændigt retssubjekt. * '''Strafferetligt'''<br>Fuldt ud anerkendt som selvstændigt subjekt, jf. STRL § 26, stk. 1. * '''Forvaltningsretligt'''<br>Anerkendes som partssubjekt. ** '''Skatteretligt'''<br>Ikke et selvstændigt subjekt. Alene selskabsdeltagerne der er genstand for beskatning. ** '''Afgiftsmæssigt'''<br>Selskabet er pligtsubjektet, ikke deltagerne. '''Retlig regulering''' Interessentskaber er ikke underlagt nogen egentlig materiel retlig regulering. Hvor der ikke er holdepunkter i selsskabskontrakten, udfyldes med deklaratoriske regler. == Stiftelse == Interessentskaber er ikke underlagt nogen materiel stiftelsesprocedure. Interessentskaber kan stiftes ved indgåelse af skriftlig selskabskontrakt, men også tillige formløst. Formløs stiftelse kan bestå i mundtlig aftale, men kan også ske stiltiende. === Selskabsformålet === Selskabskontrakten vil/bør indeholde en bestemmelse om selskabets formål. Formålet vil typisk give sig selv efter hvilket fagområde selskabet skal beskæftige sig med. Selskabsformålet kan således være med til at begrænse deltagernes aktiviteter i selskabets navn. === Selskabets navn === Tre grundlæggende principper for den danske selskabsnavneret: # Navnets sandhed. Navnet skal afspejle selskabets form (fx. I/S) og aktiviteter. #* Se LEV § 6, stk. 3 # Navnets særpræg. Navnet skal adskille sig fra andre virksomheder. Det skal have et individuelt præg. #* Se LEV § 6, stk. 2, 1. pkt. # Navnets retmæssighed. Det må således ikke krænke andre personer eller virksomheder. #* Se LEV § 6, stk. 2, 2. pkt. === Deltagere === Interessentskabet skal have ''mindst to'' deltagere. Deltagere kan være: Fysiske og juridiske personer. Dvs. også selskaber og kommuner kan deltage i interessentskaber. Består deltagerne alene af aktie-/anpartsselskaber skal det anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LEV § 2, stk. 3, 2. pkt. === Ejerandele === Det naturlige udgangspunkt: At ejerne af I/S aftaler lige store ejerandele. Selskabsdeltagerne kan aftale andre fordelingsbrøker. Ejerandelen vedrører nettoandelen, og interessenten er således ikke berettiget til at disponere over de enkelte konkrete aktiver. Først ved sin udtræden af selskabet har interessenten krav på at få sin andel af egenkapitalen udbetalt. En interessents særkreditor kan alene søge sig fyldestgjort i interessentens ejerandel. === Over- / underskudsdeling === === Berigtigelse af selskabsindskud === Interessenter foretager sjældent et indskud der er på nogenlunde lige fod. Forskellen mellem de enkelte indskud kan berigtiges på 3 måder. # Berigtigelse over ejerandele. #* Således at ejerandelsbrøken tilpasses forholdet mellem indskudene. # Berigtigelse over over-/underskudsfordelingen. #* Fordelingen af over-/underskud tilpasses forholdet mellem indskudene. #* Ordningen vil typisk være tidsbegrænset. # Over kapitalkontiene. #* Indskuddets nettoværdi krediteres på interessentens kapitalkonto. #* Forrentes denne konto, nogenlunde svarende til markedsrenten, er hans interesser tilgodeset. == Interne forhold == Interessenternes forpligtelser vil bestå i dels ledelses- og arbejdsmæssige pligter, og dels i selskabsforholdets økonomiske forpligtelser. Interessenternes rettigheder er overvejende af økonomisk karakter. === Ledelsesmæssige forhold === Det deklaratoriske udgangspunkt: * Et egentligt ledelsesorgan betegnet ''interessentmødet''. Består af samtlige interessenter. * Den enkelte interessent. Er et organ i sig selv i det omfang denne tillægges beføjelser. Kontrakten kan angive en opgavefordeling mellem interessenterne. F.eks. udnævnelse af '''''direktør''''' * Direktøren er en navngiven ''interessent''. Fastsat ved selskabskontrakten. ** Som udgangspunkt uopsigelig, da selskabskontrakten ikke kan opsiges delvist, og interessenter normalt skal være enige. Direktøren kan som interessent blokere for ændringer i kontrakten.<br> ** Medmindre groft misligholder sine pligter, eller ude af stand til at opfylde forpligtelserne. Hver interessent kan fordre direktørens afgang. * Direktøren er ''udenforstående, ansat'' i stillingen. Efter selvstændig kontrakt.<br> ** Sandsynligvis kan den enkelte interessent ''ikke'' fordre den daglige leder afskediget mod de øvriges protest. ** Ved enighed ansat, skal i enighed afskediges. <br> Opgavefordelingen kan også fastsættes ved interessentmødet. Her kan oprettes såvel permanente som ad hoc ledelsesorganer, uden at kontrakten skal ændres. Normalt vil en interessent tillægges en ''dispositionsret''. Interessenten kan foretage dispositioner for opgavens løsning. Legitimationen er afgørende for, om selskabets medkontrahent får et krav mod selskabet. <br> ==== '''Uden kontraktfastsatte ledelsesorganer''' ==== {{Side|s. 94}} ;Udgangspunkt:Alle beslutninger træffes i ''enighed''. :Hver interessent udstyres med ''vetoret''. '''I praksis er den enkelte interessent tillagt visse ''individualbeføjelser (dispositionsbeføjelser)''''' # Foretage dispositioner af ''ringe betydning''. (Uhensigtmæssigt at henlægge til interessentmødet) # Dispositioner der træffes i ''negotiorum gestio''-lignende situationer. Yderligere give den enkelte en ''skadesafværgelsesbeføjelse''. # Foretage dispositioner der er ''påbudt ved lov'' eller lignende. # Foretage dispositioner der er ''sædvanlige for den daglige drift''. # Dispositioner i overensstemmelse med ''sædvane'' iøvrigt. Her tænkes på den "interne" sædvane i selskabet. # Hver interessent har ''vetoret'' overfor konkrete enkeltdispositioner, indtil der faktisk er disponeret. ==== '''Ret / pligt til at deltage i ledelsen''' ==== Hver interessent har som ''deklaratorisk udgangspunkt'' både ret og pligt til at deltage i interessentskabets ledelse. Hver deltager har ubegrænset adgang til samtlige informationeri selskabet. Dette gælder også selvom ledelsesretten er tillagt andre interessenter end en selv. Desuden adgang til at medtage en regnskabskyndig (tavshedspligt forudsat). <br> Medarbejdere har ikke krav på medindflydelse i ledelsen af interessentskabet, uanset dettes størrelse. === Arbejdsforpligtelser === Interessenterne er pligtige at ligedele alt arbejde, der ikke efter kontrakten eller dens forudsætninger skal overladel til medhjælpere. Dette må dog ikke overstige hvad interessenten måtte påregne ved kontraktens indgåelse. '''Ferie, orlov, sygdom osv.''' Ferielovens principper finder anvendelse som deklaratoriske regler. Dele af ferieloven er dog præceptiv. I forbindelse med sygdom vil funktionærlovens principper være vejledende. Der kan ikke opstilles deklaratoriske regler for aldersgrænse, pensionsordninger, orlov m.m.. '''Adgang til ikke-vedkommende erhverv''' Den deklaratoriske regel må være: Ikke-vedkommende erhverv kan ''kun'' påtages i det omfang hvori det ikke kolliderer med opfyldelse af interessentens forpligtelser, tidsmæssigt og omfangsmæssigt. === Interessenternes økonomiske pligter og rettigheder === ==== Ret og pligt til yderligere selskabsindskud ? ==== Enhver medinteressent kan modsætte sig at en anden interessent indskyder yderligere kapital. Den klassiske teori har taget det standpunkt at der ikke består nogen pligt til at indskyde mere i selskabet, heller ikke til dækning af et opstået driftsunderskud. Dette er dog modsat i U 1925.932 H, se Selskabsformerne, s. 101. ==== Interessentens adgang til at hæve på kapitalkontoen ==== En deltager kan foretage hævninger på en positiv kapitalkonto i det omfang det ikke griber ind i hans indbetalte selskabsindskud og samtidig er en nødvendig forudsætning for interessentens løbende forbrug. Forholdet vil ofte være reguleret ved selskabskontrakten. ==== Særskilt aflønning for særlige opgaver ==== Udgangspunkt: En interessent kan ikke forlange særskilt vederlag for det arbejde, som han ''ifølge selskabskontrakten'' er pligtig at yde. En interessent vil normalt kunne kræve honorering for arbejde, der ligger uden for de i selskabskontraktens fastsatte og forudsatte forpligtelser. Det må tillægges vægt om opgaven forudsætter interessentens særlige kvalifikationer. === Indbyrdes rettigheder og forpligtelser === Den selskabsretlige loyalitetspligt: # Pligt til at iagttage ''tavshedspligt'' om ''interne forhold'', der ikke bør videregives omverdenen. # Forbud mod at modtage ''særfordele'' fra medkontrahenter. # Snævre grænser for at drive ''konkurrerende virksomhed''. Deklaratorisk regel: ubetinget forbud. # ''Konkurrencebegrænsning'' efter interessentens udtræden. Forudsætter aftalt eller forudsat konkurrenceklausul. === Indtræden af nye interessenter samt overdragelse af interessentskabsandele === Indtræden af nye interessenter kan kun ske med samtykke fra samtlige interessenter. Dette gælder også&nbsp; hel eller delvis overdragelse.<br> De nye interessenter indtræder som udgangspunkt i alle forpligtelser og rettigheder. Den nye interessent hæfter som udgangspunkt ikke for den gæld der bestod ved sin indtræden. Det kan afviges ved aftale. == Eksterne relationer == === Legitimation === [[Image:Legitimation dispositionsret.png|center]] <br>Legitimationen, svarer til fuldmagten, angiver grænserne for hvornår et selskab er bundet ved interessentens dispositioner, selvom interessenten skulle gå videre end sin dispositionsret. Dispositionsretten er den ret, som interessenten har i det indre forhold, til at disponere udadtil i forhold til tredjemand. Der består en ret for hver interessent til at skrive under på selskabets vegne, den såkaldte selskabssignatur. ''Hver interessent er således som udgangspunkt legitimeret til at indgå retshandler på selskabets vegne, og kan dermed binde selskabet.'' === Selskabssignaturens grænser<br> === Grænserne defineres ud fra flere kriterier: # Selskabets fremtræden overfor omverdenen. #* Branchetypen har indflydelse. Legitimationen rækker til hvad der er almindeligt indenfor branchen. #* Selskabets fremtræden som stort eller lille selskab. #* Der må lægges vægt på de oplysninger som medkontrahenten, påregneligt, løbende er blevet forsynet med. # Normalitets- og proportionalitetsbetragtninger. ## Naturlig disposition? ##* Naturlig hvis den knytter sig til aktiviteter der er naturlige for virksomhedens område. ## Normal disposition? ##* Dispositionen skal være normal for virksomhedens størrelse. Den må således ''ikke'' have en økonomisk omfang der kan betegnes som ekstraordinært for virksomheden. ## Sædvanlig for virksomhedens størrelse og karakter? ##* Der er ''ikke'' noget krav om at dispositionen skal være sædvanlig for virksomheden. ##* Lejlighedsvise indkøb er således indenfor legitimationen, hvis de øvrige kriterier er opfyldt. # Medkontrahentens onde tro. #* Almindeligt princip indenfor mellemmandsretten, at tredjemand ikke vinder ret, hvis han vidste eller burde vide at mellemmanden(interessenten) handlede ''uden for sin dispositionsret''. Selskabet er således bundet hvis interessenten foretager dispositioner, der fremtræder som naturlige og normale for virksomheder af pågældende størrelse og karakter. Selskabet er dog ikke bundet såfremt tredjemand vidste eller burde vide at interessentens disposition lå uden for dennes interne dispositionsret. === Hæftelsesforhold === Interessenterne hæfter ''personligt'' (med hele deres personlige formue), ''solidarisk'' (hver for sig hæfter de for hele fordringen) og ''principalt'' (selskabskreditor kan gøre krav gældende direkte mod interessenten). <br> {| cellspacing="1" cellpadding="1" border="1" |- | | '''Krav opstået <u>før indtræden</u>''' | '''Krav opstår <u>under</u> deltagelsen''' | '''Krav opstået <u>efter udtræden</u>''' |- | '''Ydre<br>forhold''' | '''HR:''' Hæfter ''ikke''<br>'''U:''' Selskabsindskuddet<br>'''U:''' Forpligter sig ved aftale direkte overfor kreditor. | '''HR:''' Hæfter<br>(også efter udtræden) | '''HR:''' Hæfter ''ikke''<br>'''U:''' Hæfter overfor faste kontraktspartnere, indtil disse modtager meddelelse om udtræden |- | '''Indre<br>Forhold''' | '''HR:''' "Ansvar"<br>'''U:''' Krav der ikke indgår i indtrædelsesstatus | '''HR:''' "Ansvar"<br>(ikke efter udtræden) | '''HR:''' ''Intet'' ansvar |} == Udtræden, udelukkelse og opløsning == Selskabets ophør kan skyldes * Selskabets forhold ** Tidsbegrænsning<br> *** Når tidsperioden er forbi, eller begivenheden indtruffet ophører selskabet ''automatisk (eo ipso)''. ** Interessentskabsformålet er opfyldt *** Automatisk (eo ipso) ophør fra det ligger klart at formålet er opfyldt. ** Interessentskabsformålet er uopfyldeligt<br> *** Automatisk (eo ipso) ophør fra det ligger klart at formålet ''ikke kan'' opfyldt. ** Kapitalmangel eller manglende rentabilitet *** Virksomheden ophører ex nunc fra påkravets tidspunkt. * Deltagerens forhold ** Død *** Automatisk udtræden. Arvinge har ikke krav på indtræden. Dette kan dog aftales. ** Umyndiggørelse *** Automatisk (eo ipso) udtræden fra umyndiggørelsens tidspunkt. ** Arbejdsudygtighed *** Udtræden fra påkravets modtagelse, eller fra anført frist. ** Konkurs eller anden betalingsudygtighed *** Umiddelbart automatisk udtræden fra konkursdekrettes afsigelse. *** Enhver medinteressent kan opsige interessenten med virkning ex nunc fra påkravets tidspunkt. *** Konkursboet har ''ikke'' ret til at indtræde i fallentens sted, jf. KL § 53. (retsforholdets beskaffenhed) ** Opsigelse *** Enhver interessent kan udtræde efter påkrav, med et passende eller aftalt varsel. (½ år er passende) ** Væsentlig misligholdelse *** Påkrav kan fremsættes af medinteressenterne, og har virkning ex nunc fra påkravet modtagelse. *** Efter omstændighederne kan der kræves enighed fra alle medinteressenter. *** Enhver medinteressent kan i hvert fald opsige sig selv uden varsel i sådanne situationer. ** Samarbejdsumulighed *** Enhver kan fremsætte påkrav om likvidation eller egen opsigelse med rimelig kort varsel. Ophørsgrundene kan påberåbes af hver enkelt deltager, jf. deres individualbeføjelser. '''Hvorvidt der skal ske udtræden af interessenten eller likvidation af selskabet?''' Såfremt interessenten stilles ligesom hvis selskabet var blevet likvideret, har han ikke krav på likvidering. <br> '''De mulige tidspunkter for ophør:'''<br> [[Image:I s ophørs tidspunkt.jpg|Image:I_s_ophørs_tidspunkt.jpg]]<br> <br> == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 [[Category:Selskabsret]] 298aa398682fec304882fe5e28af7371ee38e653 10 104 585 2008-04-25T18:44:46Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: <div align="right" style="float: right;">$1</div> wikitext text/x-wiki <div align="right" style="float: right;">$1</div> 5d6a2f79e5ae0297e2bcfa12c3b84b2eddfc9b26 586 585 2008-04-25T18:46:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki <div align="right" style="float: right;">{{{1}}}</div> e29a102ee9762e77ad0b549ed7c1b39619bf90fe 0 1 595 384 2008-04-28T19:03:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret]] === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Forældelse]] * [[Lejeret]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret]] === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === [[Anden jura]] === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === * [http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. * [http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. * [http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> * [http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. fe492856220a6d38feeaec3db12452d5dcf910a5 0 100 596 549 2008-05-07T07:01:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Tjek på konkurs == * '''Hvem har indgivet begæring''' om konkurs/betalingsstandsning? ** Er vedkommende berettiget hertil? KL §§ 17-20. s. 33ff<br> * Styr på '''fristdagen'''. ** KL § 1. Fristdagen er anmeldelsesdagen. Ved flere grundlag (fx. betalingsstandsning og konkurs), vælges den tidligste, jf. KL § 1, stk. 1, nr. 3, sidste led. Samt genoplivning i § 1, stk. 2.<br> ** Fristdagen har betydning for omstødelse. * Er der tale om en '''vedvarende kontrakt''', skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en '''begunstigelse?''' ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. * '''Fordelingsrækkefølge''' ** Kapitel 5. &nbsp; == Tjek på selskabsret'''<br>''' == * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; == Tjek på tinglysning'''<br>''' == * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; == Tjek på kaution == * Beregning af proportionel fordeling: ** == Øvrigt == * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans 2c9ff7b202706ae9e686319a94bc78674821931a 602 596 2008-05-10T11:36:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Tjek på konkurs == * '''Hvem har indgivet begæring''' om konkurs/betalingsstandsning? ** Er vedkommende berettiget hertil? KL §§ 17-20. s. 33ff<br> * Styr på '''fristdagen'''. ** KL § 1. Fristdagen er anmeldelsesdagen. Ved flere grundlag (fx. betalingsstandsning og konkurs), vælges den tidligste, jf. KL § 1, stk. 1, nr. 3, sidste led. Samt genoplivning i § 1, stk. 2.<br> ** Fristdagen har betydning for omstødelse. * Er der tale om en '''vedvarende kontrakt''', skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en '''begunstigelse?''' ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. * '''Fordelingsrækkefølge''' ** Kapitel 5. &nbsp; == Tjek på selskabsret'''<br>''' == * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; == Tjek på tinglysning'''<br>''' == * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Opfylder dokumentet kravene til tinglysning? ** TL § 10. Fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret m.m. Endelig fastsat. Vedrører ''hele'' ejendommen. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; == Tjek på kaution == * Beregning af proportionel fordeling: ** == Øvrigt == * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans cda0dcd356ba52aed432764c7d953a1c16fbdcdb 603 602 2008-05-28T15:07:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ * [[Formueret 1 og 2 opgaver]] == Tjek på konkurs == * '''Hvem har indgivet begæring''' om konkurs/betalingsstandsning? ** Er vedkommende berettiget hertil? KL §§ 17-20. s. 33ff<br> * Styr på '''fristdagen'''. ** KL § 1. Fristdagen er anmeldelsesdagen. Ved flere grundlag (fx. betalingsstandsning og konkurs), vælges den tidligste, jf. KL § 1, stk. 1, nr. 3, sidste led. Samt genoplivning i § 1, stk. 2.<br> ** Fristdagen har betydning for omstødelse. * Er der tale om en '''vedvarende kontrakt''', skal det overvejes om: ** Der bør ske konkursregulering af særligt lange opsigelsesfrister (f.eks. f.s.v.a. ansatte) * &nbsp;Er der sket en '''begunstigelse?''' ** Kan det begunstigede objekt inddrages i konkursen (er der f.eks. tale om en livsforsikringspolice eller lignende, som ikke kan inddrages under konkurs) ** Er der dækning til de efterstillede krav (i så fald kan der ikke omstødes, jf. s. 87 i KR) ** Har den pågældende en sikkerhedsret som er uomstødelig, f.eks. en panteret eller et ejendomsforbehold? (I så fald kan der ikke ske omstødelse, idet der ikke er sket en begunstigelse) *** Omstødelse kan dog ske efter KL § 74 såfremt der er tale om kaution eller pant stillet af 3. Mand, jf. s. 135. * '''Fordelingsrækkefølge''' ** Kapitel 5. &nbsp; == Tjek på selskabsret'''<br>''' == * Har en person i selskabet (måske) foretaget en uberettiget disposition: ** Er dispositionen omfattet af tegningsreglerne? *** Hvis ikke: Har personen da en fuldmagt (husk også stillings- og adfærdsfuldmagt) til at indgå den pågældende aftale * Er det positivt oplyst hvilken selskabsform der er tale om? ** Hvis ikke: Nævn at interessentskabet er residualformen. &nbsp; == Tjek på tinglysning'''<br>''' == * Er der tale om en ret (som modsvares af en pligt?) ** Vær opmærksom på testamenter, fuldmagter og tredjemandsløfter, som alle i hovedreglen er genkaldelige, og derfor ikke kan tinglyses. * Opfylder dokumentet kravene til tinglysning? ** TL § 10. Fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret m.m. Endelig fastsat. Vedrører ''hele'' ejendommen. * Tinglyses der flere dokumenter samme dag? ** Vær opmærksom på hvis dokumenter er betinget af anmærkningsfri lysning, idet dokumenter som lyses samme dag (sideordnet) som udgangspunkt får en retsanmærkning. Se herom s. 22 i tinglysningsbogen. &nbsp; == Tjek på kaution == * Beregning af proportionel fordeling: ** == Øvrigt == * Er der handlet culpøst? ** Er der tale om et skærpet professionsansvar (nævn evt. det i retspraksis udviklede skærpede produktansvar i form af culpa) ** Årsagssammenhæng og adækvans bc0e9ca27b981327016515e534582a093c86d03c 6 105 597 2008-05-10T07:23:52Z Ing.jur 1 Obligationsret Gomard 1,2,3. Revidering af Uwe Rasmussens noter. wikitext text/x-wiki Obligationsret Gomard 1,2,3. Revidering af Uwe Rasmussens noter. e92c9514f2d5786bbdfe13f42fc4f246f2d72a8e 0 82 598 424 2008-05-10T07:25:42Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === * Obligationsret ** [[Media:Obligationsret_Gomard.pdf]] == Overbygning == 1be5417716df23edfd3a757cd14b6038c6a89760 599 598 2008-05-10T07:26:31Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === * Obligationsret ** [[Media:Obligationsret_Gomard.pdf]] == Overbygning == adde62390cb3c93ecdd739f5f6ba8f06f2bf1184 600 599 2008-05-10T07:27:11Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === * Obligationsret ** [[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] == Overbygning == 175e99c7bc2c3771b154737a90c49f7257265bfb 601 600 2008-05-10T07:29:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == * JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> * [http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter<br> * [http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen. * [http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === * Obligationsret ** [[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] * [[Ejendomsret]] * Selskabsret ** [[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] ** [[Interessentskab]] == Overbygning == 1c63112decb38c134ea785c6a156c59aa428e979 0 106 604 2008-05-28T15:07:33Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: = FR1 9900v – ”Murermester” = * Konkurs - Omstødelse ** Overdragelse / transport til eje eller sikkerhed. ** KL § 70, stk. 1 *** Sikkerhed for gammel gæld *** Sikringsa... wikitext text/x-wiki = FR1 9900v – ”Murermester” = * Konkurs - Omstødelse ** Overdragelse / transport til eje eller sikkerhed. ** KL § 70, stk. 1 *** Sikkerhed for gammel gæld *** Sikringsakt for uden unødigt ophold. ** KL § 67 *** Betaling med usædvanlig betalingsmiddel ** KL § 74 *** Generalklausulen ** KL § 75 *** Forholdsmæssigt omstødelse. = FR1 00s – ”Cykelhandler” = * Hvad er omfattet af panteret i fast ejendom? ** TL § 37 ** TL § 38 ** Tidspunktet ved ejerskifte. * Udlæg ** Retten til at tvangauktion ** Bortfald af udlæg. 1 år efter foretagelse, jf. RPL § 526, stk. 4. ** Placering af udlæg i forhold til ejerpantebrev. * Kaution ** Opsigelse af kaution. ** Bristede forudsætninger. ** Fortolkning af omfanget. = FR1 04aug – ”Gartneren” = * Fordring – transport og udlæg ** Prioritetsstilling – hvem vinder ret? * Planter / træer omfattet af panteret i fast ejendom ? ** TL § 37 og § 38 * Håndpant – er det værdien eller genstanden? * Konsignation * Transport af ejendomsret = FR2 0001v = * Konkurs = FR2 0304v = * Omstødelse ** KL § 70. ** Nettometoden. = FR1 04s – ”Salg af campingvogne” = * Udlægs placering i forhold til ejerpantebrev * Konkurs ** Omstødelse af udlæg – KL § 71. * Ejendomsforbehold * Kaution og pant ** vurdering af hvad han hæfter med og for. = FR1 0405v = * Aftaleindgåelse ** Standardvilkår * Udlæg i løsøre ** Fremstilling - bestillingskøb ** Mulighed for udlevering – individuel bestemt genstand vinder ret ved aftaleindgåelse * Mangler ** Misligholdelsesbeføjelser *** Forholdsmæssigt afslag *** Erstatning * Udlæg i fordring ** Sikringsakten ved udlæg – udlæg er sikret ved foretagelsen (RPL § 526, stk. 4) ** Efterfølgende transport med denunciation kan således ikke eksstinkvere. ** Kan GBL § 31 fraviges ** Legitimation i GBL § 29 finder anvendelse. * Panteret ** TL § 37 ** Genstand grebet af panteretten. ** Kan panteretten forhindre ophævelse af aftale om køb? = FR2 04s - ”Dansk Yacht Værft I/S” = = FR2 04aug opg. 2 = * Personlig hæftelse / personlig gældsansvar i pantebreve * Eksstinktion af rettigheder GBL § 15 * Kaution * IPR – overdragelse af fordringer, samt kaution = FR2 0405v = * '''Opgave 1:''' * TL § 1 – servitut over fast ejendom. * TL § 5 – god tro * Vanhjemmel ved køb af fast ejendom. ** Analog anvendelse af KBL § 59, jf. Obl. 1. del, s. 246. * Overdragelse af negotiabelt dokument. ** Eksstinktion af rettigheder. ** Renter – GBL § 16 ** Modregning af konneks fordring, jf. GBL § 18, stk. 2. * '''Opgave 2:''' * Modregning i kautionsforhold ** Modregning med panteret ** Modregning i konkurs * Overdragelse af panteret til ene-aktionær i A/S * Kaution i selskaber ApS og A/S – kaution for ejer. * Konkurs = FR1 05s – Entreprenør konkurs = * Konkurs ** KL § 29 og § 30 – dispositioner efter konkurs. ** Udlevering af ”leaset” genstand. *** Ejendomsforbehold? ** Betingelser for at kunne erklære konkurs – KL § 20 ** Omgåelse af modregningsregler i KL § 42. Kaution. * Prioritetsstilling af udlæg vs. overdragelse. = FR2 05s = * '''Opgave 1:''' ** Konkurs ** Semi leder. Sondring mellem leder og ansat. ** Konkursregulering ** Tantieme * '''Opgave 2:''' ** Panteret i løsøre ** Følger kontrakter med ved salg af virksomhed? ** Ophævelse af køb af genstand. Udlæg inden tilbagetagelse. ** Lånt genstand givet videre som gave. Ejer -> Låntager -> gavemodtager ** Erstatning for gave ? ** Salg af værdiløs virksomhed – mulighed for ophævelse ? = FR1 01s = * Oprykning af sekundær panteret i ejerpantebrev * Solidaritet mellem pantsættere (tredjemandspant, kaution) ** Sekundær panthaver kan gøre regressen mellem kautionister gældende. * Debitorskifte ** Salg af ejendom. Pantebrevsformular A. *** Tilbagesalg af ejendom ** TL § 39 * Salg af pantebrev. ** Væsentlige mangler, da tilsidesat loyal oplysningspligt om ejendommen. = FR1 0001v – Malerens køb af Opel Corsa = * Kaution ** Selvskyldner + efterkaution ** Indsigelser i hovedforhold – kan kautionist gøre dem gældende * Konkurs ** KL § 47. ** Kautionisternes dividenderet. = FR1 0102v – Entreprenør + køb af Harley = * Udlæg vs. transport * Entreprise ** Vedkommende tranport ** Nødvendige betalinger (til maler) * Ejendomsret / tingsret ** Ejendomsforbehold i køretøj eksstinkveret hvis ikke tinglyst. * Kreditaftaleret ** Oprindeligt trepartsforhold ** Panteret i genstand ugyldig, jf. KAL § 21 = FR1 0304v – Landmænd I/S med køer = * '''Opgave 1:''' ** Selskabsret *** Overskudsfordeling ved usammenlignelige indskud. *** Betaling af moms. Individualbeføjelser. *** Samarbejdsumulighed **** Udelukkelse eller likvidation. * '''Opgave 2:''' ** Sekundær panteret i ejerpantebrev *** Oprykning? = FR2 05 august – ICTA kommission = * Kommission * Konkurs * Anfordringskaution = FR2 0506v – Jysk Factoring = * Factoring * Overdragelse af fordringer * IPR – kontraktstatut * Kaution ** Pantsætning ** Fordeling = FR2 06s – Bilernes hus i århus = * Selskabsret ** Udelukkelse / udtræden / likvidation * Kaution = FR1 06s = * Ejerpant ** Oprykning ** Tvangsauktion ** TL § 40 * Forpagtning – utinglyst ** Ejendomsoverdragelse ** God og ond tro – tvangsauktion * Ballepresser ** Udlevering ? * Ejendomsforbehold * Falsk gældsbrev = FR1 0506v – Glaspusteren og gør-det-selv-manden = * '''Opgave 1:''' ** Udlæg – bortfald efter 1 år ** TL § 37 – ejer af ejendommen ** Anvendelsen af lån * '''Opgave 2:''' ** Køberet *** Forsinkelse med fliser – bliver ikke leveret *** Dækningskøb *** Erstatning. ** Udførelse af arbejde under instruktion *** Ansvar for instruktør? *** Ansvar => kan ikke kræve vederlag. ** Produktansvar = FR1 0607v = * Tinglysning ** Er der tale om en ret? TL § 10 * Flere udlæg ** Prioritetsstillingen mellem udlæg ** Betalingslegitimeret, jf. GBL § 29 * Tinglysning – sondring mellem TL § 1 og § 27 * Modregning – konneks krav. ** I forhold til overdraget gældsbrev. = FR1 05aug – Virksomheden viga = * Panterettigheder ** Prioritetsstilling ** Henstand med afdrag og renter – TL § 40 ** Udlæg efter ejerpantebrev – oprykning af udlæg – U 1979.569 H *** Underretning om udlæg. *** Nødvendig kreditudvidelse – redningsaktion på tag. ** Ombytning af skadesløsbrev med ordinært pantebrev. Panteret, s. 241 679ddf4bbd3def3d29f650910c0027ba1830748e 605 604 2008-05-28T15:07:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ = FR1 9900v – ”Murermester” = * Konkurs - Omstødelse ** Overdragelse / transport til eje eller sikkerhed. ** KL § 70, stk. 1 *** Sikkerhed for gammel gæld *** Sikringsakt for uden unødigt ophold. ** KL § 67 *** Betaling med usædvanlig betalingsmiddel ** KL § 74 *** Generalklausulen ** KL § 75 *** Forholdsmæssigt omstødelse. = FR1 00s – ”Cykelhandler” = * Hvad er omfattet af panteret i fast ejendom? ** TL § 37 ** TL § 38 ** Tidspunktet ved ejerskifte. * Udlæg ** Retten til at tvangauktion ** Bortfald af udlæg. 1 år efter foretagelse, jf. RPL § 526, stk. 4. ** Placering af udlæg i forhold til ejerpantebrev. * Kaution ** Opsigelse af kaution. ** Bristede forudsætninger. ** Fortolkning af omfanget. = FR1 04aug – ”Gartneren” = * Fordring – transport og udlæg ** Prioritetsstilling – hvem vinder ret? * Planter / træer omfattet af panteret i fast ejendom&nbsp;? ** TL § 37 og § 38 * Håndpant – er det værdien eller genstanden? * Konsignation * Transport af ejendomsret = FR2 0001v = * Konkurs = FR2 0304v = * Omstødelse ** KL § 70. ** Nettometoden. = FR1 04s – ”Salg af campingvogne” = * Udlægs placering i forhold til ejerpantebrev * Konkurs ** Omstødelse af udlæg – KL § 71. * Ejendomsforbehold * Kaution og pant ** vurdering af hvad han hæfter med og for. = FR1 0405v = * Aftaleindgåelse ** Standardvilkår * Udlæg i løsøre ** Fremstilling - bestillingskøb ** Mulighed for udlevering – individuel bestemt genstand vinder ret ved aftaleindgåelse * Mangler ** Misligholdelsesbeføjelser *** Forholdsmæssigt afslag *** Erstatning * Udlæg i fordring ** Sikringsakten ved udlæg – udlæg er sikret ved foretagelsen (RPL § 526, stk. 4) ** Efterfølgende transport med denunciation kan således ikke eksstinkvere. ** Kan GBL § 31 fraviges ** Legitimation i GBL § 29 finder anvendelse. * Panteret ** TL § 37 ** Genstand grebet af panteretten. ** Kan panteretten forhindre ophævelse af aftale om køb? = FR2 04s - ”Dansk Yacht Værft I/S” = = FR2 04aug opg. 2 = * Personlig hæftelse / personlig gældsansvar i pantebreve * Eksstinktion af rettigheder GBL § 15 * Kaution * IPR – overdragelse af fordringer, samt kaution = FR2 0405v = * '''Opgave 1:''' * TL § 1 – servitut over fast ejendom. * TL § 5 – god tro * Vanhjemmel ved køb af fast ejendom. ** Analog anvendelse af KBL § 59, jf. Obl. 1. del, s. 246. * Overdragelse af negotiabelt dokument. ** Eksstinktion af rettigheder. ** Renter – GBL § 16 ** Modregning af konneks fordring, jf. GBL § 18, stk. 2. * '''Opgave 2:''' * Modregning i kautionsforhold ** Modregning med panteret ** Modregning i konkurs * Overdragelse af panteret til ene-aktionær i A/S * Kaution i selskaber ApS og A/S – kaution for ejer. * Konkurs = FR1 05s – Entreprenør konkurs = * Konkurs ** KL § 29 og § 30 – dispositioner efter konkurs. ** Udlevering af ”leaset” genstand. *** Ejendomsforbehold? ** Betingelser for at kunne erklære konkurs – KL § 20 ** Omgåelse af modregningsregler i KL § 42. Kaution. * Prioritetsstilling af udlæg vs. overdragelse. = FR2 05s = * '''Opgave 1:''' ** Konkurs ** Semi leder. Sondring mellem leder og ansat. ** Konkursregulering ** Tantieme * '''Opgave 2:''' ** Panteret i løsøre ** Følger kontrakter med ved salg af virksomhed? ** Ophævelse af køb af genstand. Udlæg inden tilbagetagelse. ** Lånt genstand givet videre som gave. Ejer -&gt; Låntager -&gt; gavemodtager ** Erstatning for gave&nbsp;? ** Salg af værdiløs virksomhed – mulighed for ophævelse&nbsp;? = FR1 01s = * Oprykning af sekundær panteret i ejerpantebrev * Solidaritet mellem pantsættere (tredjemandspant, kaution) ** Sekundær panthaver kan gøre regressen mellem kautionister gældende. * Debitorskifte ** Salg af ejendom. Pantebrevsformular A. *** Tilbagesalg af ejendom ** TL § 39 * Salg af pantebrev. ** Væsentlige mangler, da tilsidesat loyal oplysningspligt om ejendommen. = FR1 0001v – Malerens køb af Opel Corsa = * Kaution ** Selvskyldner + efterkaution ** Indsigelser i hovedforhold – kan kautionist gøre dem gældende * Konkurs ** KL § 47. ** Kautionisternes dividenderet. = FR1 0102v – Entreprenør + køb af Harley = * Udlæg vs. transport * Entreprise ** Vedkommende tranport ** Nødvendige betalinger (til maler) * Ejendomsret / tingsret ** Ejendomsforbehold i køretøj eksstinkveret hvis ikke tinglyst. * Kreditaftaleret ** Oprindeligt trepartsforhold ** Panteret i genstand ugyldig, jf. KAL § 21 = FR1 0304v – Landmænd I/S med køer = * '''Opgave 1:''' ** Selskabsret *** Overskudsfordeling ved usammenlignelige indskud. *** Betaling af moms. Individualbeføjelser. *** Samarbejdsumulighed **** Udelukkelse eller likvidation. * '''Opgave 2:''' ** Sekundær panteret i ejerpantebrev *** Oprykning? = FR2 05 august – ICTA kommission = * Kommission * Konkurs * Anfordringskaution = FR2 0506v – Jysk Factoring = * Factoring * Overdragelse af fordringer * IPR – kontraktstatut * Kaution ** Pantsætning ** Fordeling = FR2 06s – Bilernes hus i århus = * Selskabsret ** Udelukkelse / udtræden / likvidation * Kaution = FR1 06s = * Ejerpant ** Oprykning ** Tvangsauktion ** TL § 40 * Forpagtning – utinglyst ** Ejendomsoverdragelse ** God og ond tro – tvangsauktion * Ballepresser ** Udlevering&nbsp;? * Ejendomsforbehold * Falsk gældsbrev = FR1 0506v – Glaspusteren og gør-det-selv-manden = * '''Opgave 1:''' ** Udlæg – bortfald efter 1 år ** TL § 37 – ejer af ejendommen ** Anvendelsen af lån * '''Opgave 2:''' ** Køberet *** Forsinkelse med fliser – bliver ikke leveret *** Dækningskøb *** Erstatning. ** Udførelse af arbejde under instruktion *** Ansvar for instruktør? *** Ansvar =&gt; kan ikke kræve vederlag. ** Produktansvar = FR1 0607v = * Tinglysning ** Er der tale om en ret? TL § 10 * Flere udlæg ** Prioritetsstillingen mellem udlæg ** Betalingslegitimeret, jf. GBL § 29 * Tinglysning – sondring mellem TL § 1 og § 27 * Modregning – konneks krav. ** I forhold til overdraget gældsbrev. = FR1 05aug – Virksomheden viga = * Panterettigheder ** Prioritetsstilling ** Henstand med afdrag og renter – TL § 40 ** Udlæg efter ejerpantebrev – oprykning af udlæg – U 1979.569 H *** Underretning om udlæg. *** Nødvendig kreditudvidelse – redningsaktion på tag. ** Ombytning af skadesløsbrev med ordinært pantebrev. Panteret, s. 241 168dd3308b2baa15711f8d17d111a4e3b8515983 0 1 606 595 2008-06-10T12:45:31Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret]] === * [[Tingsret]] * [[Obligationsret]] * [[Selskabsret]] * [[Immaterialret]] * [[Entrepriseret]] * [[Produktansvar]] * [[Forældelse]] * [[Lejeret]] * [[Erstatningsret]] * [[Forbrugerkøb]] <br> * [[Familieret]] * [[Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret]] === * [[Forvaltningsret]] ** [[Sagsbehandling]] ** [[Kommunalret]] * [[Forfatningsret]] * [[Strafferet]] === [[Anden jura]] === * [[EU-ret]] * [[Folkeret]] * [[Retslære]] * [[Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. bd9a12c67acebc5bf6c5a60d482d8a934202d4ec 610 606 2008-08-04T10:41:11Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. fb9a7e03c4aa553a69549a74bf5cd003f1b6ccb8 634 610 2008-09-15T06:57:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. e04bf47b82bbd31b097b546d912beafb8bfe0fcd 0 82 607 601 2008-06-10T12:56:12Z Ing.jur 1 Omrokering af links. wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === * Obligationsret ** [[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] * [[Ejendomsret]] * Selskabsret ** [[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] ** [[Interessentskab]] == Overbygning == f36b13e799acdd5e76cf9dbf0d1c90344b78d75b 643 607 2008-09-22T06:08:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === * Obligationsret ** [[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] * [[Ejendomsret]] * Selskabsret ** [[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] ** [[Interessentskab]] == Overbygning == === Civilproces === === Ophavsret === === IT-ret === 2688d8a17c7f258dac8c99a9ac2b63e7897de18a 645 643 2008-09-22T13:15:25Z Ing.jur 1 Tilføjet stikord til formueretsopgaver wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil == Overbygning == === Civilproces === === Ophavsret === === IT-ret === 498c730b64ca46f4768141e3d1d9506536f8ac44 647 645 2008-09-22T13:25:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === === IT-ret === d11caa4c16687944838f8ad85903ce7fc3916cc0 0 66 608 511 2008-06-10T12:59:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Når en borger ønsker at bebygge en grund, vil dette ofte kræve en forudgående tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. Der kan være tale om dispensation fra byggelinjer, fredningsbestemmelser og lignende. Undertiden bliver de fornødne tilladelser og dispensationer ikke indhentet, eller de udstedes på et mangelfuldt grundlag der medfører deres ugyldighed. Er situationen imidlertid den at byggeriet allerede er afsluttet, har myndigheden pligt, efter plan og byggelov m.v., til at søge forholdet lovliggjort. <br> == Kilde == *[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Bachelor opgave af Johannes Hessellund Hansen, om myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende.]] **Opgaven modtog [http://kammeradvokaten.dk/aktuelt/nyh_2008-03-11.asp Kammeradvokatens legat 2007/2008] 17d68263183be0ded86146155b8efe6d78497c73 617 608 2008-08-27T11:41:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Når en borger ønsker at bebygge en grund, vil dette ofte kræve en forudgående tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. Der kan være tale om dispensation fra byggelinjer, fredningsbestemmelser og lignende. Undertiden bliver de fornødne tilladelser og dispensationer ikke indhentet, eller de udstedes på et mangelfuldt grundlag der medfører deres ugyldighed. Er situationen imidlertid den at byggeriet allerede er afsluttet, har myndigheden pligt, efter plan og byggelov m.v., til at søge forholdet lovliggjort. <br> == Kilde == *[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Bachelor opgave af Johannes Hessellund (Hansen), om myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende.]] **Opgaven modtog [http://kammeradvokaten.dk/aktuelt/nyh_2008-03-11.asp Kammeradvokatens legat 2007] a18054fe67f0238998669581d8f25e731620435a 622 617 2008-09-08T06:25:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Når en borger ønsker at bebygge en grund, vil dette ofte kræve en forudgående tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. Der kan være tale om dispensation fra byggelinjer, fredningsbestemmelser og lignende. Undertiden bliver de fornødne tilladelser og dispensationer ikke indhentet, eller de udstedes på et mangelfuldt grundlag der medfører deres ugyldighed. Er situationen imidlertid den at byggeriet allerede er afsluttet, har myndigheden pligt, efter plan og byggelov m.v., til at søge forholdet lovliggjort. <br> == Kilde == *[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Bachelor opgave i forvaltningsret&nbsp;af Johannes Hessellund (Hansen), om myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende.]] **Opgaven modtog [http://kammeradvokaten.dk/aktuelt/nyh_2008-03-11.asp Kammeradvokatens legat 2007] 40db283fa747ca8cd89b277380f5c925e11e0c40 0 61 609 436 2008-06-11T07:06:31Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her skal FCKeditoren så testes for første gang! <br> == En lille overskrift == Lidt snak === Og en lidt mindre overskrift === Her kan der jo også stå noget! med <span style="background-color: rgb(255, 255, 0);"><span style="color: rgb(0, 0, 255);">blåt på gult</span></span>.<br> *Punktopstilling **let og overskueligt. *Det følger dog ikke gumax skin! <br> Indsæt da et lille billede: [[Image:Tal-mand.gif|right]] <br> <br> Hvad så med det man skriver herefter? <br> {{Citat|Bogen der er super god|plidder pladder og en hel masse}} afdec87e09820ec4f83b5332e2a994d821d51ea4 0 41 611 175 2008-08-04T10:43:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== Her er en kort opsummering af ophavsretten. Udvidet gennemgang kan findes [[Ophavsret|her]]. === Regelgrundlag === *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12014 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. * EU forordning... ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design - stiftes ved offentliggørelse. ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Reservedele højst 15 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. 2f2798c12ec88553ed8f2e066aebe9c6a71a8772 620 611 2008-09-03T07:47:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== Her er en kort opsummering af ophavsretten. Udvidet gennemgang kan findes [[Ophavsret|her]]. === Regelgrundlag === *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117519 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. * EU forordning... ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design - stiftes ved offentliggørelse. ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Reservedele højst 15 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} ==Links== * [http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. d013ad0baa42a52554814b39099bdeea780ecff9 0 76 612 529 2008-08-04T10:44:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == *Almindelig formueret **[[Obligationsret|Obligationsret]] **[[Tingsret|Tingsret]] **[[Selskabsret|Selskabsret]] **[[Panteret|Panteret]] **[[Personskifte i skyldforhold|Personskifte i skyldforhold]] **[[Konkursret|Konkursret]] **[[Kreditaftaleret|Kreditaftaleret]] **[[Erstatningsret|Erstatningsret]] **[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] **[[Kaution|Kaution]] <br> *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[International privatret|International privatret]] *[[Transportret|Transportret]] *[[Forvaring|Forvaring]] *[[Ansættelsesret|Ansættelsesret]] *[[Særlige erhvervelsesmåder|Særlige erhvervelsesmåder]] *[[Naboret|Naboret]] *[[Servitutter|Servitutter]] *[[Forsikring|Forsikring]] *[[IT-ret|IT-ret]] *[[Individualforfølgning|Individualforfølgning]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] ad608efe6b5b37d66fdae4a0fe80c8c404e1194b 613 612 2008-08-04T10:45:22Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == *Almindelig formueret **[[Obligationsret|Obligationsret]] **[[Tingsret|Tingsret]] **[[Selskabsret|Selskabsret]] **[[Panteret|Panteret]] **[[Personskifte i skyldforhold|Personskifte i skyldforhold]] **[[Konkursret|Konkursret]] **[[Kreditaftaleret|Kreditaftaleret]] **[[Erstatningsret|Erstatningsret]] **[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] **[[Kaution|Kaution]] <br> *[[Immaterialret|Immaterialret]] **[[Ophavsret|Ophavsret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[International privatret|International privatret]] *[[Transportret|Transportret]] *[[Forvaring|Forvaring]] *[[Ansættelsesret|Ansættelsesret]] *[[Særlige erhvervelsesmåder|Særlige erhvervelsesmåder]] *[[Naboret|Naboret]] *[[Servitutter|Servitutter]] *[[Forsikring|Forsikring]] *[[IT-ret|IT-ret]] *[[Individualforfølgning|Individualforfølgning]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] 7be995e25f8f2f2f4c2e4cb38b1cb1f1cfc09170 0 107 614 2008-08-04T10:57:40Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Emnet og grundprincipperne == == Domstolene, dommerne og advokaterne == == Sagsbehandlingen i 1. instans == == Parterne og proceskravet == == Almindelige regler o... wikitext text/x-wiki == Emnet og grundprincipperne == == Domstolene, dommerne og advokaterne == == Sagsbehandlingen i 1. instans == == Parterne og proceskravet == == Almindelige regler om sagsbehandlingen == == Kilde == *Civilprocessen, 6. udg. Gomard og Kistrup. 43d1227eee2b782d494680b38711ee0f2b12706d 0 74 615 432 2008-08-06T08:07:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Samling af information primært/kun interessant for studjur. * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] == Links == * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [http://jura.hollmen.dk jura.hollmen.dk] - Mikko Hollmens hjemmeside. Også hans [http://leksikon.hollmen.dk leksikon.hollmen.dk] kan anbefales.<br> * [http://juradebat.dk juradebat.dk] - Debater juridiske emner.<br> * [http://www.djoef-forlag.dk djoef-forlag.dk] - DJØF's forlag, her kan du købe dine jurabøger. Typisk gratis forsendelse i september.<br> * [http://pensum.dk pensum.dk] - Sammenlign priser på bøger. Køb/sælg brugte bøger. === Århus uni specifik === *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=14431&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom= Læringsmål forår 2008]. *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=17291&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom= Læringsmål efterår 2008.] == Den nye karakterskala == {| cellspacing="3" cellpadding="1" border="0" |- | width="15" align="center" | 12 | En fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 10 | En fortrinlig præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 7 | En god præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. |- | width="15" align="center" | 4 | En jævn præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 02 | En tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | 00 | En utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | -3 | En helt uacceptabel præstation. |} ce17d5806ee1491ad18eecdaf35b9b204c499cc0 0 108 616 2008-08-26T12:28:28Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Terminologi og historie == == Kilder == * Immaterialret, Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier, 1. udg. 2008. wikitext text/x-wiki == Terminologi og historie == == Kilder == * Immaterialret, Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier, 1. udg. 2008. 0dc52154d81a0c6e0d562be5a19a8f1a7ad29696 652 616 2008-10-09T19:29:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Immaterialret]] == Terminologi og historie == == Kilder == *Immaterialret, Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier, 1. udg. 2008. bf5536ef99d876e3357a723f54c9769a38996c04 653 652 2008-10-09T19:45:29Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Immaterialret]] == Terminologi og historie == == Værksbegrebet - Originalitetskravet == {{Todo|Herunder hvad der kan nyde beskyttelse. Beskyttelsens objekt.}} {{Todo|Hvem kan opnå ophavsret? Beskyttelsens subjekt.}} == Beskyttelsens indhold == === Eneret til eksemplarer og tilgængeliggørelse === {{Todo|Forståelse af OPHL § 2}}<br> === De ideelle rettigheder === {{Todo|Forståelse af OPHL § 3}} === Særlige rettigheder - kap. 5 rettigheder === {{Todo|Kort gennemgang af OPHL kap. V}} == Hvornår krænkes ophavsretten? == {{Todo|Forklaring af krænkelsesspørgsmålet.}} {{Todo|Oprids af grænsen mellem fri benyttelse og krænkelse}} == Indskrænkninger i ophavsretten == === Privat eksemplarfremstilling === {{Todo|OPHL § 12}} === Konsumptionsregler === {{Todo|OPHL §§ 19, 20 og 21}} === Citatretten === {{Todo|OPHL § 22}} {{Todo|Henvisning til KUM's pjece herom}} == Ophavsrettens varighed == {{Todo|Kort oprids. § 2 rettigheder, § 3 og kap. 5}} == Sanktionsmuligheder == {{Todo|Ophavsrettens sanktionsmuligheder}} == Kilder == *Immaterialret, Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier, 1. udg. 2008. 6a99bfc35b35647d261ca4b9ca075010cc6a978f 0 109 618 2008-08-27T17:45:29Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Kilder == * [http://it-retten.dk/ IT-retten], Mads Bryde Andersen, 2. udg. wikitext text/x-wiki == Kilder == * [http://it-retten.dk/ IT-retten], Mads Bryde Andersen, 2. udg. f03afe4b707d4598433285ef129cf28564b4017e 619 618 2008-08-28T08:40:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Introduktion == På generelt plan beskæftiger IT-ret sig med den juridiske regulering af udvikling, anvendelse og overdragelse af digital informationsteknologi. Problemstillingen om styrken af eneretten på dette område, er en politisk balancegang, hvor man samtidig berører den fri konkurrence. Det er vigtigt at notere sig, at en række af IT-rettens opgaver ikke har retsdogmatisk karakter. En del af juristens arbejde består i at skabe et udfyldende eller retskonstituerende regelsæt. == IT-ophavsret == IT-retten, kap. 6 <br> == Kilder == *[http://it-retten.dk/ IT-retten], Mads Bryde Andersen, 2. udg. c6fdfd5bc8ff8ccbea3d5f110d11b0e96e10b588 623 619 2008-09-12T08:18:38Z Ing.jur 1 Link til standardkontrakter K01 og K02 wikitext text/x-wiki == Introduktion == På generelt plan beskæftiger IT-ret sig med den juridiske regulering af udvikling, anvendelse og overdragelse af digital informationsteknologi. Problemstillingen om styrken af eneretten på dette område, er en politisk balancegang, hvor man samtidig berører den fri konkurrence. Det er vigtigt at notere sig, at en række af IT-rettens opgaver ikke har retsdogmatisk karakter. En del af juristens arbejde består i at skabe et udfyldende eller retskonstituerende regelsæt. == IT-ophavsret == IT-retten, kap. 6 == Links<br> == *[http://www.itst.dk/it-styring/standardkontrakter Standardkontrakter] - IT- og Telestyrelsen - K01 og K02<br> == Kilder == *[http://it-retten.dk/ IT-retten], Mads Bryde Andersen, 2. udg. 323333abfce2245676c88393cbfa7b9e85c45dbd 624 623 2008-09-12T08:19:20Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Introduktion == På generelt plan beskæftiger IT-ret sig med den juridiske regulering af udvikling, anvendelse og overdragelse af digital informationsteknologi. Problemstillingen om styrken af eneretten på dette område, er en politisk balancegang, hvor man samtidig berører den fri konkurrence. Det er vigtigt at notere sig, at en række af IT-rettens opgaver ikke har retsdogmatisk karakter. En del af juristens arbejde består i at skabe et udfyldende eller retskonstituerende regelsæt. == IT-ophavsret == IT-retten, kap. 6 == Links<br> == *[http://www.itst.dk/it-styring/standardkontrakter Standardkontrakter] - IT- og Telestyrelsen - K01 og K02<br> == Kilder == *[http://it-retten.dk/ IT-retten], Mads Bryde Andersen, 2. udg. 345a2aa70a3e369e95b6f620535248199fd153dd 625 624 2008-09-12T08:25:05Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Introduktion == På generelt plan beskæftiger IT-ret sig med den juridiske regulering af udvikling, anvendelse og overdragelse af digital informationsteknologi. Problemstillingen om styrken af eneretten på dette område, er en politisk balancegang, hvor man samtidig berører den fri konkurrence. Det er vigtigt at notere sig, at en række af IT-rettens opgaver ikke har retsdogmatisk karakter. En del af juristens arbejde består i at skabe et udfyldende eller retskonstituerende regelsæt. == IT-ophavsret == IT-retten, kap. 6 == Links<br> == *[http://www.itst.dk/it-styring/standardkontrakter Standardkontrakter] - IT- og Telestyrelsen - K01 og K02<br> *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117519 Ophavsretsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25854 E-handelsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 Markedsføringsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27697 Lov om visse betalingsmidler - Betalingsmiddelloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6193 Lov om elektronisk signatur] == Kilder == *[http://it-retten.dk/ IT-retten], Mads Bryde Andersen, 2. udg. 12d73d7d8483bad952c5659d5a6fcdb895c92bb6 651 625 2008-09-30T08:18:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Introduktion == På generelt plan beskæftiger IT-ret sig med den juridiske regulering af udvikling, anvendelse og overdragelse af digital informationsteknologi. Problemstillingen om styrken af eneretten på dette område, er en politisk balancegang, hvor man samtidig berører den fri konkurrence. Det er vigtigt at notere sig, at en række af IT-rettens opgaver ikke har retsdogmatisk karakter. En del af juristens arbejde består i at skabe et udfyldende eller retskonstituerende regelsæt. == IT-ophavsret == IT-retten, kap. 6 == Links<br> == *[http://www.itst.dk/it-styring/standardkontrakter Standardkontrakter] - IT- og Telestyrelsen - K01 og K02<br> *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117519 Ophavsretsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25854 E-handelsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 Markedsføringsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27697 Lov om visse betalingsmidler - Betalingsmiddelloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6193 Lov om elektronisk signatur] == Kilder == *[http://it-retten.dk/ IT-retten], Mads Bryde Andersen, 2. udg. *Gratis bog fra IT- og Telestyrelsens - [http://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/publikationer/softwarepublikationer/Retlige-forhold-ved-open-source/retlige_forhold_OSS.pdf Håndbog om retlige forhold om Open Source] i det offentlige. [http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2008/ny-handbog-baner-vej-for-open-source-i-det-offentlige Nyheden] 31d652c23a8417bf63af3a17cb9f7f5734dbb3be 6 65 621 553 2008-09-05T10:53:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Juridisk bacheloropgave i forvaltningsret om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Århus Universitet af Johannes Hessellund (Hansen). Opgaven modtog Kammeradvokatens legat 2007. 56e2dafb6b6a8be42bc6c9945d035198bc5fe1d7 640 621 2008-09-19T06:02:51Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Jhh-bachelor.pdf]]" op: Juridisk bacheloropgave i forvaltningsret om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Aarhus Universitet af Johannes Hessellund. Opgaven blev tildelt Kammeradvokaten legat 2007. wikitext text/x-wiki Juridisk bacheloropgave i forvaltningsret om retlig eller fysisk lovliggørelse. Skrevet ved Århus Universitet af Johannes Hessellund (Hansen). Opgaven modtog Kammeradvokatens legat 2007. 56e2dafb6b6a8be42bc6c9945d035198bc5fe1d7 6 110 626 2008-09-13T14:27:02Z Ing.jur 1 Forside til notarens genpart af testamente. Formularfelter kan udfyldes direkte i PDF'en. wikitext text/x-wiki Forside til notarens genpart af testamente. Formularfelter kan udfyldes direkte i PDF'en. c04c02b699c29afd0050b6e24de6b9b5eee2a0f8 627 626 2008-09-13T15:23:30Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Forside til testamente.pdf]]" op: Forside til notarens genpart af testamente. Formularfelter kan udfyldes direkte i PDF'en. wikitext text/x-wiki Forside til notarens genpart af testamente. Formularfelter kan udfyldes direkte i PDF'en. c04c02b699c29afd0050b6e24de6b9b5eee2a0f8 630 627 2008-09-14T07:52:42Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Forside til testamente.pdf]]" op: Forside til notarens genpart af testamente. Formularfelter kan udfyldes direkte i PDF'en. wikitext text/x-wiki Forside til notarens genpart af testamente. Formularfelter kan udfyldes direkte i PDF'en. c04c02b699c29afd0050b6e24de6b9b5eee2a0f8 0 111 628 2008-09-13T15:25:40Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Filer == * [[Media::Forside_til_testamente.pdf|Genpartsforside til testamente]] - PDF'en indeholder formularfelter der kan udfyldes inden udskrift. wikitext text/x-wiki == Filer == * [[Media::Forside_til_testamente.pdf|Genpartsforside til testamente]] - PDF'en indeholder formularfelter der kan udfyldes inden udskrift. 603ef4b32468443bf3a268d322f8d59d13e3aa1a 629 628 2008-09-13T15:26:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filer == *[[Media:Forside_til_testamente.pdf|Genpartsforside til testamente]] - PDF'en indeholder formularfelter der kan udfyldes inden udskrift. a41b93ec85a17bbfa7ec8c4e089f29a1c19a63a5 632 629 2008-09-15T06:48:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Filer == *[[Media:Forside_til_testamente.pdf|Genpartsforside til testamente]] - PDF'en indeholder formularfelter der kan udfyldes inden udskrift. Udskrives på autoriseret genpartspapir, der bl.a. kan købes i boghandlen. 508a727119b3df0edc95054f679bfce105e711f2 635 632 2008-09-15T14:29:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Den legale arvefølge == {{Todo|Beskrivelse af den legale arvefølge}} <br> == Testamente == {{Todo|Forskellige testamente typer}} {{Todo|Tjekliste til testamenter}} <br> == Børnetestamente == {{Todo|Hvad er et børnetestamente?}} == Filer == *[[Media:Forside_til_testamente.pdf|Genpartsforside til testamente]] - PDF'en indeholder formularfelter der kan udfyldes inden udskrift. Udskrives på autoriseret genpartspapir, der bl.a. kan købes i boghandlen. **[[Media:Forside_til_testamente.odt|Genpartsforside til testamente]] - OpenDocument (.odt) 49fd77b5c2a89c1ec7d34db9e376178b524d030e 636 635 2008-09-15T14:30:32Z Ing.jur 1 Indholdsfortegnelse til højre wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Den legale arvefølge == {{Todo|Beskrivelse af den legale arvefølge}} <br> == Testamente == {{Todo|Forskellige testamente typer}} {{Todo|Tjekliste til testamenter}} <br> == Børnetestamente == {{Todo|Hvad er et børnetestamente?}} <br> == Filer == *[[Media:Forside_til_testamente.pdf|Genpartsforside til testamente]] - PDF'en indeholder formularfelter der kan udfyldes inden udskrift. Udskrives på autoriseret genpartspapir, der bl.a. kan købes i boghandlen. **[[Media:Forside_til_testamente.odt|Genpartsforside til testamente]] - OpenDocument (.odt) 51f400a11c7b86dcdb165d2b6d01a88d4449a744 6 112 631 2008-09-14T08:02:01Z Ing.jur 1 Forside til notarens genpart af testamente. Formularfelter kan udfyldes direkte. Genpartsforsiden er baseret på den officielle forside der kan downloades fra domstol.dk wikitext text/x-wiki Forside til notarens genpart af testamente. Formularfelter kan udfyldes direkte. Genpartsforsiden er baseret på den officielle forside der kan downloades fra domstol.dk caa05999e135c9eb201096adbb81341c0bc2a15d 2 4 633 12 2008-09-15T06:55:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her kan stå lidt om mig og min baggrund. Ingeniør der studerer jura, nu på 4. år. aa10acfa03a01eb9b8bfdbdef7f2ff8b6223c410 1 113 637 2008-09-18T06:28:46Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: === Eksemplet === Associationsforslag efter "-" #København (Hovedstadsområdet) - Den lille havfrue #Århus - Et hus #Odense - H.C. Andersen #Aalborg - Ål #Esbjerg - F... wikitext text/x-wiki === Eksemplet === Associationsforslag efter "-" #København (Hovedstadsområdet) - Den lille havfrue #Århus - Et hus #Odense - H.C. Andersen #Aalborg - Ål #Esbjerg - Fiskelugt #Randers - Bønder #Kolding - Sne (koldt) #Horsens - Fængsel/indsatte #Vejle - Bro / motorvejskø<br> #Roskilde - <br> #Herning - <br> #Næstved - #Silkeborg - Søer<br> #Fredericia - Volden<br> Kilde: [http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/Befolkning/FAQ.aspx Danmarks statistik] 61259de50548bbc5a081c9f3cf06647075eb72fc 638 637 2008-09-18T06:30:54Z Ing.jur 1 /* Beskrivelse af ideen */ nyt afsnit wikitext text/x-wiki === Eksemplet === Associationsforslag efter "-" #København (Hovedstadsområdet) - Den lille havfrue #Århus - Et hus #Odense - H.C. Andersen #Aalborg - Ål #Esbjerg - Fiskelugt #Randers - Bønder #Kolding - Sne (koldt) #Horsens - Fængsel/indsatte #Vejle - Bro / motorvejskø<br> #Roskilde - <br> #Herning - <br> #Næstved - #Silkeborg - Søer<br> #Fredericia - Volden<br> Kilde: [http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/Befolkning/FAQ.aspx Danmarks statistik] == Beskrivelse af ideen == Skal have formuleret noget brugbart til selve teknikken. 10714c62b7d8755ec93b4b95e25ee031953fa1a0 639 638 2008-09-18T06:31:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Eksemplet == Associationsforslag efter "-" #København (Hovedstadsområdet) - Den lille havfrue #Århus - Et hus #Odense - H.C. Andersen #Aalborg - Ål #Esbjerg - Fiskelugt #Randers - Bønder #Kolding - Sne (koldt) #Horsens - Fængsel/indsatte #Vejle - Bro / motorvejskø<br> #Roskilde - <br> #Herning - <br> #Næstved - #Silkeborg - Søer<br> #Fredericia - Volden<br> Kilde: [http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/Befolkning/FAQ.aspx Danmarks statistik] == Beskrivelse af ideen == Skal have formuleret noget brugbart til selve teknikken. a7e5be429601ea3342774d45b523310b4f524a41 641 639 2008-09-19T13:28:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Eksemplet == Associationsforslag efter "-" #København (Hovedstadsområdet) - Den lille havfrue #Århus - Et hus #Odense - H.C. Andersen #Aalborg - Ål #Esbjerg - Fiskelugt #Randers - Bønder #Kolding - Sne (koldt) #Horsens - Fængsel/indsatte #Vejle - Bro / motorvejskø<br> #Roskilde - <br> #Herning - <br> #Næstved - #Silkeborg - Søer<br> #Fredericia - Volden<br> Kilde: [http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/Befolkning/FAQ.aspx Danmarks statistik] == Beskrivelse af ideen == Teknikken er at lave en ruteplan med et antal punkter svarende til de nøgleord du ønsker at huske. I starten er det fornuftigt at have huske ét nøgleord på hvert punkt i ruten. Vil du f.eks. huske de første 10 grundstoffer, laver du en rute med 10 punkter. Senere kan du udvide så du husker to ting på hvert punkt. Om du kan håndtere flere ting på punktet, må din egen erfaring vise, prøv dig frem.<br> === Ruteplanen<br> === Ruteplanen laver du i et område du kender. Det kan være ruten fra dit hjem til arbejde eller skole, du kan også lave ruten rundt i huset. Forestil dig at gå en tur rundt i huset, hvert rum kan være et punkt.<br> === Nøgleord<br> === Ideen er at lave associationer til de ting du vil huske. En association kan være en ting eller en person. Det vigtige er at associationen har et fysisk udtryk. Bevægelse og humor kan gøre det hele lidt lettere, f.eks. en hoppende bold, en ven på rulleskøjter eller lignende. Kun din fantasi sætter grænser. Endda en lyseblå sky kan fungere.<br> '''Det er ikke nødvendigt at det er logisk. Faktisk kan det være en fordel at det ikke ligner.''' Eksempler:<br> Retsgrundlag = gulvtæppe med §§-tegn overalt.<br>Kompetence = et petanque sæt ("Kom-petanque-ce")<br>København = den lille havfrue cae3f66c6092b11e58fd7795b59b3f2d1c836aa8 0 3 642 466 2008-09-19T13:30:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig indføring i metoden, der er let anvendelig. === Ideen kort forklaret === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. Du har således sjældent problemer med at genkende steder du har været og kan typisk hurtigt finde rundt i området igen, selvom der er gået flere år siden du sidst var der. Stederne er således lagret i din hjernes langtidshukommelse. Du har endda mulighed for i tankerne at forestille dig at du bevæger dig rundt i området. Du kan huske om du den ene dag tog en bestemt rute til arbejde, og den anden dag en anden. Du kan gennemgå ruten og huske hvad du så undervejs. Ideen med ruteplanen er at udnytte denne evne. Ved at knytte din viden (det du vil huske) op på fysiske steder som du kender, bliver det lettere at genkalde din viden. Din viden er der, ruteplanen hjælper dig med at finde den frem igen. Teknikken er at lave en ruteplan med et antal punkter svarende til de nøgleord du ønsker at huske. I starten er det fornuftigt at have huske ét nøgleord på hvert punkt i ruten. Vil du f.eks. huske de første 10 grundstoffer, laver du en rute med 10 punkter. Senere kan du udvide så du husker to ting på hvert punkt. Om du kan håndtere flere ting på punktet, må din egen erfaring vise, prøv dig frem.<br> ==== Ruteplanen ==== Ruteplanen laver du i et område du kender. Det kan være ruten fra dit hjem til arbejde eller skole, du kan også lave ruten rundt i huset. Forestil dig at gå en tur rundt i huset, hvert rum kan være et punkt.<br> ==== Nøgleord ==== Ideen er at lave associationer til de ting du vil huske. En association kan være en ting eller en person. Det vigtige er at associationen har et fysisk udtryk. Bevægelse og humor kan gøre det hele lidt lettere, f.eks. en hoppende bold, en ven på rulleskøjter eller lignende. Kun din fantasi sætter grænser. Endda en lyseblå sky kan fungere.<br> '''Det er ikke nødvendigt at det er logisk. Faktisk kan det være en fordel at det ikke ligner.''' Eksempler: Retsgrundlag = gulvtæppe med §§-tegn overalt.<br>Kompetence = et petanque sæt ("Kom-petanque-ce")<br>København = den lille havfrue {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} # København (Hovedstadsområdet) # Århus # Odense # Aalborg # Esbjerg # Randers # Kolding # Horsens # Vejle # Roskilde # Herning # Silkeborg # Næstved # Fredericia Kilde: Danmarks statistik <!-- Lav først en rute med 5 punkter: # Foran hoveddøren # Entreen # Køkken # Stue # Soveværelse Husk nu 10 ting i ruten, 2 ting, hvert sted: # Solbriller # Termometer # Gillette dame barberklinger # Muldvarpeskud # Mars-bar # Bum bum # Ring # Urin # Fiskemand med trefork # Disneys' Pluto (Fetdmules hund) Her er solsystemets rækkefølge: # Solen # Merkur # Venus # Jorden # Mars # Jupiter # Saturn # Uranus # Neptun # Pluto --> == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. * [[Associationsforslag|Ordliste med associationsforslag]]. 70afa4de944aa7cc7303c5e87297c026bd97887d 6 114 644 2008-09-22T13:13:38Z Ing.jur 1 Stikord til de forskellige opgaver i Formueret ved Århus universitet. wikitext text/x-wiki Stikord til de forskellige opgaver i Formueret ved Århus universitet. 667aa72fbe43f2876974ec9cf750ad17f2403ba0 6 115 646 2008-09-22T13:24:27Z Ing.jur 1 Civilproces noter efter Gomard og Kistrup's 6. udgave. wikitext text/x-wiki Civilproces noter efter Gomard og Kistrup's 6. udgave. b8b99a4e1a184e3d3e22af16265de657fcd36a7c 6 116 648 2008-09-25T18:44:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 117 649 2008-09-25T18:53:52Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Freemind er et OpenSource java program. Freemind bruges til at lave mindmaps direkte på computeren. <br> Dette giver en effektiv og overskuelig indtastning og genfinding ... wikitext text/x-wiki Freemind er et OpenSource java program. Freemind bruges til at lave mindmaps direkte på computeren. <br> Dette giver en effektiv og overskuelig indtastning og genfinding af information. <br> Eksempel: [[Image:Freemind_eksempel.png|thumb|left|700px|Freemind - her brugt til IT-ret notater]] 927b35f70cb3559777e00b388bba6cf089024413 650 649 2008-09-25T18:54:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [http://freemind.sf.net/ Freemind] er et OpenSource java program. [http://freemind.sf.net/ Freemind] bruges til at lave mindmaps direkte på computeren. <br> Dette giver en effektiv og overskuelig indtastning og genfinding af information. <br> Eksempel: [[Image:Freemind eksempel.png|thumb|left|700px|Freemind - her brugt til IT-ret notater]] 291e8781c0a4c2e3f0241eaa32a4aa633ddf43e9 0 118 654 2008-10-09T20:00:47Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Dette er en underside wikitext text/x-wiki Dette er en underside 522a9803367b57c3e5a5ab8fe680280954e3d4c3 0 74 655 615 2008-10-22T06:19:56Z Ing.jur 1 Opdateret wikitext text/x-wiki Samling af information primært/kun interessant for studjur. * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] == Links == * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [http://jura.hollmen.dk jura.hollmen.dk] - Mikko Hollmens hjemmeside. Også hans [http://leksikon.hollmen.dk leksikon.hollmen.dk] kan anbefales.<br> * [http://juradebat.dk juradebat.dk] - Debater juridiske emner.<br> * [http://www.djoef-forlag.dk djoef-forlag.dk] - DJØF's forlag, her kan du købe dine jurabøger. Typisk gratis forsendelse i september.<br> * [http://pensum.dk pensum.dk] - Sammenlign priser på bøger. Køb/sælg brugte bøger. === Århus uni specifik === *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=19991&topid=19991&elemid=19983&topid=19983&sem=F2009&udd=&art=&hom= Læringsmål forår 2009]. *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=17291&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom= Læringsmål efterår 2008.] == Den nye karakterskala == {| cellspacing="3" cellpadding="1" border="0" |- | width="15" align="center" | 12 | En fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 10 | En fortrinlig præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 7 | En god præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. |- | width="15" align="center" | 4 | En jævn præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 02 | En tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | 00 | En utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | -3 | En helt uacceptabel præstation. |} c688fe21ee236f4c85effee9faf4e2848fa4531c 0 82 656 647 2008-10-22T06:24:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === === IT-ret === 42956ad10d77e03e57dfa8b3f99db2bb016a5faa 657 656 2008-11-23T15:50:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Eksamenspørgsmål efterår 2008: #Redegør for ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Redegør for den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Redegør for retten til eget billede #Redegør for den økonomiske del af eneretten #Redegør for de ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven #I hvilket omfang kan man ’frit låne’ fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #Redegør for de ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Redegør for ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Redegør for databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Redegør for håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === c37276ed63fa986822fd823c57142d9538296693 658 657 2008-11-23T15:53:31Z Ing.jur 1 Fjernet alle "redegør for" indledningerne. wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Eksamenspørgsmål efterår 2008: #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede #Den økonomiske del af eneretten #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === 5e1f951686ff2696eef1f7b1c0bd2ff7c0b49ab3 660 658 2008-11-25T13:32:11Z Ing.jur 1 Tilføjet disposition til spg. 9 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Eksamenspørgsmål efterår 2008: #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede #Den økonomiske del af eneretten #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === 5d6f8373b06fb10e2e4c45f432acbe156e384ddb 661 660 2008-11-25T13:37:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede #Den økonomiske del af eneretten #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === 378600c11d609735b88609058d298ee0d8e359b7 662 661 2008-11-25T13:38:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede #Den økonomiske del af eneretten #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #??? Offentliggøres forhåbentligt snart ??? 12b30307f9ea55a30a0bfe9f2312638b92b9c87c 663 662 2008-11-26T13:23:14Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede #Den økonomiske del af eneretten #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> cd6a36854d9f4a0a6366d79aabc5ac8d7c9e83e4 665 663 2008-11-30T18:21:09Z Ing.jur 1 Spørgsmål 6 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> ce548d2f937cc6560d22a4399d50a779ba0dac06 667 665 2008-12-01T16:50:30Z Ing.jur 1 Spørgsmål 7 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf‎|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> e8fcc7c189242e4d3fb0ca0f5618e46bc318334c 669 667 2008-12-03T13:17:06Z Ing.jur 1 Spørgsmål 5 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 55e5d0ffdd39c80ff86ec5d9b29eed250581f634 671 669 2008-12-03T13:19:40Z Ing.jur 1 Spørgsmål 8 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_Lånereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> ce0273b2f8746ffe11a440f85e6c44e4d0b49747 673 671 2008-12-03T14:24:23Z Ing.jur 1 Spørgsmål 10 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ansættelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 050e80f50b5f8f6c3a9f39f28b13df687497ddc1 676 673 2008-12-08T20:45:59Z Ing.jur 1 Spørgsmål 4 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 8f9fef648d03ebf477253db5777f4f29434f5715 678 676 2008-12-09T17:38:52Z Ing.jur 1 Spørgsmål 13 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 474803bf89f1457ce7080a2c31f2fb3982f531a7 680 678 2008-12-10T20:05:27Z Ing.jur 1 Spørgsmål 11 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 627226290389cd23e5b6c6a17512b6c3f7a1d266 683 680 2008-12-11T16:50:58Z Ing.jur 1 Spørgsmål 12 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> d7fd71e5f4784804d72e7deb93eb2a95d1312441 685 683 2008-12-11T19:07:26Z Ing.jur 1 Spørgsmål 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 16ba717bbc88296eadd5fbe29a117451b52d955c 687 685 2008-12-11T19:09:19Z Ing.jur 1 Spørgsmål 2 - ikke helt færdig! wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 97fa6966510b34758659ddc70701709204abb054 689 687 2008-12-11T19:10:33Z Ing.jur 1 Spørgsmål 3 - ikke helt færdig wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsværker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> c6ab140bc3b9fccd784a08d78c4103e09d53d7c4 691 689 2008-12-11T19:12:27Z Ing.jur 1 Spørgsmål 14 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Under udarbejdelse ændres løbende frem til eksamen !'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_Håndhævelse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 162a88471bfa2ac9562a2132f699a0871a0d7080 6 119 659 2008-11-25T13:29:50Z Ing.jur 1 Ophavsret. Disposition til spørgsmål 9. Overdragelse af ophavsrettigheder: typer og fortolkning wikitext text/x-wiki Ophavsret. Disposition til spørgsmål 9. Overdragelse af ophavsrettigheder: typer og fortolkning 4938eb9ed5bb030bf38306a9b891b20b04421471 702 659 2008-12-15T20:55:17Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:9 - Overdragelse af ophavsrettigheder- Typer og fortolkning.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsret. Disposition til spørgsmål 9. Overdragelse af ophavsrettigheder: typer og fortolkning 4938eb9ed5bb030bf38306a9b891b20b04421471 6 120 664 2008-11-30T18:19:51Z Ing.jur 1 Ophavsretsdisposition til eksamen. Spørgsmål 6: Redegør for enerettens økonomiske del. wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen. Spørgsmål 6: Redegør for enerettens økonomiske del. 4a682c4c83a747bdc3c1208e7caf5a790168da36 701 664 2008-12-15T20:54:53Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:6 - Enerettens økonomiske del.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen. Spørgsmål 6: Redegør for enerettens økonomiske del. 4a682c4c83a747bdc3c1208e7caf5a790168da36 6 121 666 2008-12-01T16:49:34Z Ing.jur 1 Ophavsretsdisposition til eksamen Spørgsmål 7: Moralrettens indhold wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen Spørgsmål 7: Moralrettens indhold 9008c221a41eab908188af1b60ada2ddefc4cbc8 700 666 2008-12-15T20:54:23Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:7 - Moralrettens indhold.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen Spørgsmål 7: Moralrettens indhold 9008c221a41eab908188af1b60ada2ddefc4cbc8 6 122 668 2008-12-03T13:16:12Z Ing.jur 1 Ophavsretsdispositioner til eksamen efterår 2008. Spørgsmål 5: Retten til eget billede. wikitext text/x-wiki Ophavsretsdispositioner til eksamen efterår 2008. Spørgsmål 5: Retten til eget billede. 176ed5db92f3486a97c4fe76b3364b4bc5f619d6 699 668 2008-12-15T20:53:59Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:5 - Retten til eget billede.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsretsdispositioner til eksamen efterår 2008. Spørgsmål 5: Retten til eget billede. 176ed5db92f3486a97c4fe76b3364b4bc5f619d6 6 123 670 2008-12-03T13:18:55Z Ing.jur 1 Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 8: Lånereglerne og konsumptionsreglerne wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 8: Lånereglerne og konsumptionsreglerne 879cf408477227ac844bfd55cc43ebd7a9070ed3 698 670 2008-12-15T20:53:32Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:8 - Lånereglerne og konsumptionsreglerne.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 8: Lånereglerne og konsumptionsreglerne 879cf408477227ac844bfd55cc43ebd7a9070ed3 6 124 672 2008-12-03T14:23:32Z Ing.jur 1 Ophavsretsdispositioner til eksamen 2008 Spørgsmål 10: Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold wikitext text/x-wiki Ophavsretsdispositioner til eksamen 2008 Spørgsmål 10: Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold 4110d3771b21a006d2f055d4f8bdd2779b4356e9 697 672 2008-12-15T20:53:06Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:10 - Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsretsdispositioner til eksamen 2008 Spørgsmål 10: Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold 4110d3771b21a006d2f055d4f8bdd2779b4356e9 0 44 674 301 2008-12-04T11:45:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. ===Specieskøb=== Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) -&gt; mellemhandleren(M) -&gt; 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> #Der skal være sket '''rådighedsberøvelse''' ift. E(167ø)<br> ##M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL § 83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)<br>''<br> #'''Besiddelse hos mellemledet'''<br>Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ##Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§ 10-16<br> ##Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§ 54-55 ###Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ###'''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ##Det kan han, når vi taler om rvl § 14 ##Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl § 34 ##Mht. KL § 83: her forudsættes det ligesom i km §§ 54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ##'''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og -ekstinktion.<br> <br> #'''Aftaleerhververen i begrundet god tro''' ##Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ###Simpel uagtsomhed =&gt; ond tro ####(Opgaveteknisk: HR: god tro) ####Bevisbyrden for god tro påhviler AE! ###Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i M's besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> #'''"Noget mere"''' ##Uforsigtighed fra E's side ###Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ###Forhandlergrundsætningen ####Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed #####Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ##Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ###På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> ;Særligt om dobbeltdispositioner :overgivelse får videregående betydning end foroven. :Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. :Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> ;Vigtige citater :A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192. :B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159. <br> ;Vigtigt iøvrigt :A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. :B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 5378a3495ce49bdb777e2c92ceee2b75b3768b39 6 125 675 2008-12-08T20:45:11Z Ing.jur 1 Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 4: Beskyttelsen af edb-programmer wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 4: Beskyttelsen af edb-programmer 78e939953508ebb7c2f10c71d04aaf4e461e442c 696 675 2008-12-15T20:52:39Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:4 - Beskyttelsen af EDB-programmer.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 4: Beskyttelsen af edb-programmer 78e939953508ebb7c2f10c71d04aaf4e461e442c 6 126 677 2008-12-09T17:37:38Z Ing.jur 1 Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 13: Databasebeskyttelse wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 13: Databasebeskyttelse 78380172b1ec032ce6463898b9d7382ac34f2d7b 695 677 2008-12-15T20:52:13Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:13 - Ophavsretslovens databasebeskyttelse.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 13: Databasebeskyttelse 78380172b1ec032ce6463898b9d7382ac34f2d7b 6 127 679 2008-12-10T20:04:40Z Ing.jur 1 Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 11: Problemstillinger på internettet wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 11: Problemstillinger på internettet 8c2f85eaa7ab5bc48c764810650c0529ae0420ab 694 679 2008-12-15T20:51:42Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:11 - Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Ophavsretsdisposition til eksamen 2008 Spørgsmål 11: Problemstillinger på internettet 8c2f85eaa7ab5bc48c764810650c0529ae0420ab 0 41 681 620 2008-12-11T14:14:19Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Immaterialret]] ==Ophavsret== Her er en kort opsummering af ophavsretten. Udvidet gennemgang kan findes [[Ophavsret|her]]. === Regelgrundlag === *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117519 Ophavsretsloven (OHL)] ===Rettens stiftelse=== Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et ''værk''. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved ''værk'' følger af OHL § 1. {{Lov|OHL|1|Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. ''Stk. 2''. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. ''Stk. 3''. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.}} Værksbegrebet i OHL § 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte ''værkshøjde''. ===Rettighedshaver=== Som hovedregel tilkommer ophavsretten den fysiske person der har frembragt værket, jf. OHL § 1, stk. 1, og opnås som sagt allerede fra frembringelsestidspunktet. Ved ''ansættelsesforhold'' i en virksomhed, må der normalt indfortolkes en rettighedsovergang i ansættelsesaftalen, således at virksomheden erhverver ophavsretten til værket frembragt som led i arbejdet. Rettigheden over ''edbprogrammer'' er reguleret i OHL § 59. Det kan bemærkes at ophavsretten går i arv. Ophavsrettighederne kan overdrages efter reglerne i OHL kap. 3. ===Rettens indhold=== Ophavsretten indeholder en eneret til at råde over det frembragte værk, jf. OHL § 2, stk. 1. {{Lov|OHL|2|''Stk. 1'' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.}} Eneretten gælder således både værket i dens ''oprindelige'' som i den ''ændrede'' skikkelse. Ændringen må dog ikke være så markant at værket mister sin "identitet". Der er her tale om en fremtoningsbeskyttelse. Ideen fra værket kan bruges til frembringelse af et nyt værk, jf. OHL § 4, stk. 2. {{Lov|OHL|4|''Stk. 2'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.}} Ren kunst nyder ophavsretlig beskyttelse i betydeligt omfang. Brugskunst og lignende må tolerere mere indgående efterligninger. Ophavsmandens ''droit moral'' er beskyttet, jf. OHL § 3. Dvs. hans ideele interesse i værket, herunder den kunsteriske anseelse. Værket må således ikke gøres tilgængeligt på en i den henseende krænkende måde, jf. OHL § 3, stk. 2. ===Indskrænkninger i eneretten=== Det er som hovedregel lovligt at fremstille "enkelte eksemplarer" til privat brug, jf. OHL § 12, stk. 1. Privat brug forstås i den sammenhæng som indenfor familie- og omgangskredsen. Denne ret til privatkopiering er dog indskrænket ved OHL § 12, stk. 2-5. Således at privat brug inden for digital kopiering alene omfatter personligt brug eller indenfor husstanden. Desuden skal man være indehaver af et originalt eksemplar. {{Todo|Aftalelicensordning}} {{Todo|Citatretten}} ===Varighed=== Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, jf. OHL § 63. "Andre rettigheder" efter OHL kap. 5 er undergivet kortere varighed. ==Patentret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26593 Patentloven (PTL)] ===Patenterbarhed=== Der kan opnås patent til en ''opfindelse'' der kan udnyttes industrielt, jf. PTL § 1. {{Lov|PTL|1|Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.}} '''Genstand for patent er:''' * Et bestemt produkt. * Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. * Anvendelsen af et produkt. '''Udenfor patentret falder:''' * Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL § 1, stk. 2. * Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL § 1, stk. 3. ** Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog ''godt'' patenteres. * Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". En '''"opfindelse"''' skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. ===Nyhedskravet=== Et patent gives kun til opfindelser der er "nye i forhold til, hvad der var kendt", jf. PTL § 2, stk. 1. {{Lov|PTL|2|''Stk. 1'' Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig væsentligt derfra.}} '''Kendt''' omfatter alt hvad der var tilgængeligt på ''ansøgningstidspunktet''. Se opremsning i PTL § 2, stk. 2. Opfindelsen skal give et teknisk fremskridt, en vis ''opfindelseshøjde''. ===Rettens stiftelse=== Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: # National patentansøgning hos [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]. # International patentansøgning. Via PCT systemet. # Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig(således at fagmand kunne producere) beskrivelse af opfindelsen. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Patentmyndigheden foretager en ''forprøvning'' af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. ===Rettighedshaver=== Udgangspunktet er at den fysiske person, som har gjort opfindelsen, erhverver patentrettighederne, jf. PTL § 1. Er opfindelsen gjort i et ''ansættelsesforhold'', som led i arbejdet, kan arbejdsgiveren inden en frist kræve rettighederne over opfindelsen. ===Rettens indhold=== Patentet giver ''eneret til erhvervmæssig udnyttelse'' af opfindelsen, jf. PTL § 3. Eneretten er dog mere en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. ''Indirekte produktbeskyttelse'' er en beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. PTL § 3, stk. 1, nr. 3. Der er ligeledes forbud mod import af patentkrænkende produkter. {{Todo|Direkte patentindgreb. Middelbare patentkrænkelser.}} ===Indskrænkningen i eneretten=== Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen er ikke beskyttet af patentet, jf. PTL § 3, stk. 3, nr. 1. Herunder "reverse engineering". ===Varighed=== Kan opretholdes indtil 20 år, jf. PTL § 40. Kræver dog betaling af et årligt gebyr. ==Brugsmodelret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27183 Brugsmodelloven] på retsinfo.dk. ===Rettens genstand=== En frembringelse som kan udnyttes industrielt. En løsning på et teknisk problem. ===Nyhedskravet=== Skal være ny og tydeligt adskiller sig fra det tidligere kendte, jf. BML § 5. ''Tydelig adskillelse'' er på et lavere niveau end ved patentrets krav om ''væsentlig adskillelse''. ===Rettens stiftelse=== Opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen. Prioritetebeskyttelse regnes fra indleveringsdagen. ===Rettighedshaver=== Eneretten tilkommer den der har frembragt modellen, eller den den er overgået til, jf. BML § 1, stk. 2. ===Varighed=== Kan opretholdes i indtil 10 år, jf. BML § 38. ==Topografiret== Handler om [http://da.wikipedia.org/wiki/Halvleder halvlederproduktion], f.eks. CPU til PC, andre microcontroller o.l.. Beskyttelsesobjektet er "mønsteret" der anvendes ved fremstilling af halvlederproduktet, den såkaldte topografi. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66420 Halvlederloven] på retsinfo.dk. ===Rettens stiftelse=== Erhverves gennem registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Stiftelsestidpunktet kan være før registreringen. Hvis udnyttet erhvervsmæssigt, anses for stiftet ved første udnyttelse. Ansøgning skal indleveres inden 2 år, jf. HLL §5 ===Rettens indhold=== Skal være frembringerens egen intellektuelle indsats. Skal være subjektiv "original". ===Rettighedshaver=== Den der har frembragt topografien, eller den der har erhvervet retten. ===Varighed=== 10 år fra stiftelsen. Regnet i hele kalenderår. ==Designret== ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4856 Designloven] på retsinfo.dk. * EU forordning... ===Designbegrebet=== Et design defineres: {{Lov|DSL|2 nr. 1|I denne lov forstås ved 1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de '''særlige træk''' ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,}} Design: * Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) ===Nyhedskrav=== Betingelse for designbeskyttelse er at designet er ''nyt'' og har ''individuel karakter''. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. ''Individuel karakter'' beror sig på helhedsindtrykket fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. ===Reservedele=== Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL § 4. {{Lov|DSL|4|Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. ''Stk. 2'' Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.}} ''Must fit''-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL § 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL § 8, stk. 2. ===Rettens stiftelse=== Designret opnås ved registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL § 13. Kun beskeden prøvelse. 3 muligheder: # Registreret dansk design # Registreret EF-design # Uregistreret EF-design - stiftes ved offentliggørelse. ===Rettighedshaver=== Erhverves af den der frembragt designet, eller den til hvem retten er overgået. ===Rettens indhold=== Eneret til enhver kommerciel udnyttelseaf designet. Registreret design giver ''prioritetsbeskyttelse''. Uregistreret EF-design giver ''efterligningsbeskyttelse''. ===Varighed og ophør=== Kan opretholdes indtil 25 år, jf. DSL § 23. Reservedele højst 15 år, jf. DSL § 23. Uregistreret EF-design dog kun 3 år. ==Varemærkeret== Angår ''symboler'', der skal tjene som differentieringsmidler i den økonomiske omsætning. ===Regelgrundlag=== * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4909 Varemærkeloven] på retsinfo.dk. * Suppleres af §§ 1 og 18 i [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31600 markedsføringsloven]. ===Rettens genstand=== ===Rettens stiftelse=== ===Rettighedshaveren=== ===Rettens indhold=== ===Varighed=== Ingen absolut tidsgrænse, men krav om brug indenfor periode på 5 år. ==Overdragelse== {{Todo|Beskriv}} ==Sanktioner== {{Todo|Beskriv}} == Links == *[http://www.dkpto.dk/ http://www.dkpto.dk/] - Patent- og Varemærkestyrelsen - Registrering af/søgning i danske patenter og varemærker. *[http://ubva.lovportaler.dk/static/MayflowerImageCache.aspx?blobid=ubva-pub-ophavbegyndere.pdf&fromimgtag=false Morten Rosenmeiers "Ophavsret for begyndere"] eller [http://ubva.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=ubva-pub-ophavbegyndere-full her]. 66312ec9ee66b70a9afeabd4288bc4018cb34e1b 6 128 682 2008-12-11T16:50:12Z Ing.jur 1 Spørgsmål 12: Ophavsretslovens andre rettigheder wikitext text/x-wiki Spørgsmål 12: Ophavsretslovens andre rettigheder 439304563081b3e023b0db84b053df0406d37696 6 129 684 2008-12-11T19:06:45Z Ing.jur 1 Spørgsmål 1: Redegør for originalitetskravet wikitext text/x-wiki Spørgsmål 1: Redegør for originalitetskravet 006d3110337a84f31ceac49d3a443adc3f7da9e5 6 130 686 2008-12-11T19:08:40Z Ing.jur 1 Spørgsmål 2: Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design wikitext text/x-wiki Spørgsmål 2: Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design ddfd1c15ae95075390ad788183d895c22b26ac13 693 686 2008-12-15T20:51:02Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:2 - Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Spørgsmål 2: Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design ddfd1c15ae95075390ad788183d895c22b26ac13 6 131 688 2008-12-11T19:09:51Z Ing.jur 1 Spørgsmål 3: Beskyttelsen mod variationsværker wikitext text/x-wiki Spørgsmål 3: Beskyttelsen mod variationsværker c1038e0700f09681b289a878945c96f874038e24 692 688 2008-12-15T20:48:53Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:3 - Beskyttelsen mod variationsværker.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Spørgsmål 3: Beskyttelsen mod variationsværker c1038e0700f09681b289a878945c96f874038e24 6 132 690 2008-12-11T19:11:16Z Ing.jur 1 Spørgsmål 14: Håndhævelse wikitext text/x-wiki Spørgsmål 14: Håndhævelse 3d31db6d8c1f7ac2727924168b35bd6e9f2a4428 0 79 703 385 2008-12-19T16:59:04Z Staerkind 64 /* Offentligretlige emner */ wikitext text/x-wiki == Offentligretlige emner == * [[Forvaltningsret]]. * [[Forfatningsret]]. * [[Skatteret]]. d4ed8fe3673aa8414b654ca61a83035e35b7d6c7 0 133 704 2008-12-19T17:07:13Z Staerkind 64 Skatteret 1 (Personbeskatning) wikitext text/x-wiki ==Oversigt== * [[1. Skatteretlige begreber]] * [[2. Indkomstskattesystemet]] * [[3. Indkomstopgørelsen]] * [[4. Beskatning af kapitalgevinster og kapitaltab m.v.]] * [[5. Subjektiv skattepligt]] ed24d12686ea0c8e66a2ebe80345b02bfa953c42 706 704 2008-12-19T17:43:55Z Staerkind 64 /* Oversigt */ wikitext text/x-wiki ==Oversigt== * [[1. Skatteretlige begreber]] * [[2. Retsgrundlag]] * [[3. Indkomstskattesystemet]] * [[4. Indkomstopgørelsen]] * [[5. Beskatning af kapitalgevinster og kapitaltab m.v.]] * [[6. Subjektiv skattepligt]] d7bb9776089dec6c16df41ef992e5830d5766067 0 134 705 2008-12-19T17:38:45Z Staerkind 64 Siden blev oprettet: Skatteretten er præget af en lang række forskellige begreber. Det er vigtigt for forståelsen af teorien og ikke mindst praksis, at få defineret disse begreber. Jeg vil her g... wikitext text/x-wiki Skatteretten er præget af en lang række forskellige begreber. Det er vigtigt for forståelsen af teorien og ikke mindst praksis, at få defineret disse begreber. Jeg vil her gøre et forsøg på, at definere nogle af de mest almindelige skatteretlige begreber. == Skat == Begrebet skat defineres traditionelt som pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses som vederlag for nogen tilsvarende eller speciel modydelse fra det offentlige (cf. gebyrer, brugerbetaling). Hvilke indtægter der er under givet beskatning fremgår nærmere af Statsskattelovens § 4. == Den skattepligtige ''almindelige'' indkomst== Personskatteloven kan evt. skabe forvirring ved i § 1 og § 2 at omtale den skattepligtige almindelige indkomst og andre steder blot den skattepligtige indkomst. Opdelingen i henholdsvis "skattepligtig almindelig indkomst" og "skattepligtig indkomst" er historisk betinget opdeling. '''Før''' 1993 opdelte man indkomsten i: 1. Den skattepligtig almindelig indkomst, der var undergivet progressiv beskatning (se længere nede) og 2. Den særlig indkomstskat der var undergivet en proportional beskatning på henholdsvis 30 % i 1958 og 50 % i 1973. Loven ophævet med virkning pr. 1. januar 1996 '''Efter''' 1993 forsvandt sondringen, og begreberne har herefter været anvendt synonymt: Den skattepligtige indkomst opgøres som: Personlig indkomst + kapitalindkomst (kan være negativ) - ligningsmæssige fradrag '''= Skattepligtig indkomst''' OBS! Begreberne personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst har kun betydning ved en teknisk beregning af skatten. Det skatteretlige indkomstbegreb er upåvirket af den tekniske beregningsmodel. Den skattepligtige indkomst er samtidig beregningsgrundlaget for de kommunale skatter og kirkeskatterne. == Progressiv skat == Progressiv skat er et skatteprincip, der går ud på, at skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag. Der betales altså mere i skat af den sidste krone, der skal beskattes, end af den første. Skatten af den sidst tjente krone betegnes marginalskat. Progressiv beskatning anvendes især på indkomstskatteområdet, hvor man lader skatteprocenten være afhængig af indkomstens størrelse. I praksis anvender man ofte en trinvis graduering. Opdelingen i bund-, mellem- og topskat i Danmark er således udtryk for en trinvis, progressiv beskatning. I det danske skattesystem anvendes progressiv beskatning, dvs. at højere indkomster beskattes forholdsvis mere end lavere, dvs. at marginalskatten umiddelbart er stigende ved højere indkomster. == Proportional beskatning == Ved proportional beskatning forstås, at den der tjener mange penge, betaler lige så meget i skat af hver krone, som den der tjener færre penge. Man bliver altså ikke hårdere beskattet, fordi man tjener mange penge. Proportional beskatning ser vi ved afgifterne - alle betaler fx 25 pct. i moms. Proportional beskatning er det modsatte af progressiv beskatning. == Marginalskat == Marginalskat er et udtryk for den samlede skat, der betales ved den højeste sats, som finder anvendelse for en skattepligtig indkomst af en given størrelse. Dette udtrykkes ofte som: "Skatten på den sidst tjente krone". Betegnelsen marginalskat benyttes mest i forbindelse med personlig indkomstbeskatning og angives normalt som en procentsats, marginalskatteprocenten. Da de fleste indtægter også indgår i den skattepligtige indkomst, har marginalskattens størrelse betydning for, hvor fordelagtigt det er for en skatteyder at øge sin indtægt. 2e2ec85208a444d6e61b56e1c11fa984f77fc3dc 712 705 2008-12-23T07:32:16Z Ing.jur 1 Tilføjet Kategori::Skatteret wikitext text/x-wiki [[Kategori:Skatteret]] Skatteretten er præget af en lang række forskellige begreber. Det er vigtigt for forståelsen af teorien og ikke mindst praksis, at få defineret disse begreber. Jeg vil her gøre et forsøg på, at definere nogle af de mest almindelige skatteretlige begreber. <br> == Skat == Begrebet skat defineres traditionelt som pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses som vederlag for nogen tilsvarende eller speciel modydelse fra det offentlige (cf. gebyrer, brugerbetaling). Hvilke indtægter der er under givet beskatning fremgår nærmere af Statsskattelovens § 4. == Den skattepligtige ''almindelige'' indkomst == Personskatteloven kan evt. skabe forvirring ved i § 1 og § 2 at omtale den skattepligtige almindelige indkomst og andre steder blot den skattepligtige indkomst. Opdelingen i henholdsvis "skattepligtig almindelig indkomst" og "skattepligtig indkomst" er historisk betinget opdeling. '''Før''' 1993 opdelte man indkomsten i: 1. Den skattepligtig almindelig indkomst, der var undergivet progressiv beskatning (se længere nede) og 2. Den særlig indkomstskat der var undergivet en proportional beskatning på henholdsvis 30&nbsp;% i 1958 og 50&nbsp;% i 1973. Loven ophævet med virkning pr. 1. januar 1996 '''Efter''' 1993 forsvandt sondringen, og begreberne har herefter været anvendt synonymt: Den skattepligtige indkomst opgøres som: Personlig indkomst + kapitalindkomst (kan være negativ) - ligningsmæssige fradrag '''= Skattepligtig indkomst''' OBS! Begreberne personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst har kun betydning ved en teknisk beregning af skatten. Det skatteretlige indkomstbegreb er upåvirket af den tekniske beregningsmodel. Den skattepligtige indkomst er samtidig beregningsgrundlaget for de kommunale skatter og kirkeskatterne. == Progressiv skat == Progressiv skat er et skatteprincip, der går ud på, at skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag. Der betales altså mere i skat af den sidste krone, der skal beskattes, end af den første. Skatten af den sidst tjente krone betegnes marginalskat. Progressiv beskatning anvendes især på indkomstskatteområdet, hvor man lader skatteprocenten være afhængig af indkomstens størrelse. I praksis anvender man ofte en trinvis graduering. Opdelingen i bund-, mellem- og topskat i Danmark er således udtryk for en trinvis, progressiv beskatning. I det danske skattesystem anvendes progressiv beskatning, dvs. at højere indkomster beskattes forholdsvis mere end lavere, dvs. at marginalskatten umiddelbart er stigende ved højere indkomster. == Proportional beskatning == Ved proportional beskatning forstås, at den der tjener mange penge, betaler lige så meget i skat af hver krone, som den der tjener færre penge. Man bliver altså ikke hårdere beskattet, fordi man tjener mange penge. Proportional beskatning ser vi ved afgifterne - alle betaler fx 25 pct. i moms. Proportional beskatning er det modsatte af progressiv beskatning. == Marginalskat == Marginalskat er et udtryk for den samlede skat, der betales ved den højeste sats, som finder anvendelse for en skattepligtig indkomst af en given størrelse. Dette udtrykkes ofte som: "Skatten på den sidst tjente krone". Betegnelsen marginalskat benyttes mest i forbindelse med personlig indkomstbeskatning og angives normalt som en procentsats, marginalskatteprocenten. Da de fleste indtægter også indgår i den skattepligtige indkomst, har marginalskattens størrelse betydning for, hvor fordelagtigt det er for en skatteyder at øge sin indtægt. 22d0aac44d90190c6ce82bba6843076d847c0039 0 135 707 2008-12-19T17:57:13Z Staerkind 64 Siden blev oprettet: == Lovgivning == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303 Statsskatteloven (SL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17542 Personskatteloven... wikitext text/x-wiki == Lovgivning == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303 Statsskatteloven (SL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17542 Personskatteloven (PSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=18347 Virksomhedsskatteloven (VSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17495 Skatteforvaltningsloven (SSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17108 Skattekontrolloven] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17352 Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=16579 Kildeskatteloven] 38a253c88fc226120c8d6d47c52149b7de793231 708 707 2008-12-19T17:57:56Z Staerkind 64 /* Lovgivning */ wikitext text/x-wiki == Lovgivning == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303 Statsskatteloven (SL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17542 Personskatteloven (PSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=18347 Virksomhedsskatteloven (VSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17495 Skatteforvaltningsloven (SSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17108 Skattekontrolloven] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17352 Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=16579 Kildeskatteloven] == Bekendtgørelser == == Cirkulærer == 3b8a44489b0f2193094358eeadf82b94ae8e7031 709 708 2008-12-19T18:04:57Z Staerkind 64 /* Cirkulærer */ wikitext text/x-wiki == Lovgivning == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303 Statsskatteloven (SL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17542 Personskatteloven (PSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=18347 Virksomhedsskatteloven (VSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17495 Skatteforvaltningsloven (SSL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17108 Skattekontrolloven] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17352 Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL)] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=16579 Kildeskatteloven] == Bekendtgørelser == == Cirkulærer == * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=62169 Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=62032 Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven] 4413b463cebb2adb856783fae4ff9ff7ef804a19 713 709 2008-12-23T07:33:32Z Ing.jur 1 Tilføjet Kategori::Skatteret wikitext text/x-wiki [[Kategori:Skatteret]] == Lovgivning == *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63303 Statsskatteloven (SL)] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17542 Personskatteloven (PSL)] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=18347 Virksomhedsskatteloven (VSL)] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17495 Skatteforvaltningsloven (SSL)] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17108 Skattekontrolloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17352 Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL)] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=16579 Kildeskatteloven] == Bekendtgørelser == == Cirkulærer == *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=62169 Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=62032 Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven] 0f2f2f218eba79f5223547537510952d330c2308 0 82 710 691 2008-12-20T12:38:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke. !'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 8ba1e4725db2ec251e92f17541734cc2f7e0029b 717 710 2008-12-30T10:30:54Z Ing.jur 1 Opgaveopsummering af civilproces opgaver wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - under udarbejdelse. === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke. !'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 1306a9409b86148136c9ce8a2138c2888424948c 723 717 2009-01-05T19:16:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke. !'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. #Elektronisk aftaleindgåelse #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler<br> 0dad52d242179135fd8c089b54472f5464fb6814 739 723 2009-01-29T17:32:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke. !'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ ]<br> #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ ]<br> #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ ]<br> #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ ]<br> #Elektronisk aftaleindgåelse [ ]<br> #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ ]<br> #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ ]<br> #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:[[../../../../../filer/1/15/8_-_Elektronisk_betaling.pdf|8_-_Elektronisk_betaling.pdf]]‎|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] 76166fd27c147d8af2a322eafc1a79f0a11ee577 740 739 2009-01-29T17:32:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke. !'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ ]<br> #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ ]<br> #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ ]<br> #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ ]<br> #Elektronisk aftaleindgåelse [ ]<br> #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ ]<br> #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ ]<br> #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] 0b0589407b93503243d3f7de643b4fe265a14ea8 741 740 2009-01-29T18:02:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke. !'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] d99631682e627ddf46b588a5345e5c261f70e172 749 741 2009-02-18T14:15:30Z Ing.jur 1 Tilføjet skatteret, køb af fast ejendom, valg af selskabsform wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *Skatteret.pdf - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse #Betinget skøde og handlens tilbagegang #Misligholdelse fra købers side #Professionel medvirken #Fast ejendoms begreb #Finansiering #Mangler #Forsikring og erstatning #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser #Springende regres === Valg af selskabsform === 49bb36417db963f5054cb4050809c4da06104807 751 749 2009-02-23T14:34:55Z Ing.jur 1 Tilføjet Skatteret1 pdf wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse #Betinget skøde og handlens tilbagegang #Misligholdelse fra købers side #Professionel medvirken #Fast ejendoms begreb #Finansiering #Mangler #Forsikring og erstatning #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser #Springende regres === Valg af selskabsform === ea92f5198e5f33f5c003da7ec6f87e304c0f487c 0 1 711 634 2008-12-23T07:29:49Z Ing.jur 1 Tilføjet skatteret wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == * [[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. * [[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. 54ac6638bc43b5fd0be428df9e5d5b878ea48c0f 8 42 714 305 2008-12-23T07:37:03Z Ing.jur 1 Skatteret breadcrumps opsætning wikitext text/x-wiki *Hukommelsesteknik @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Hukommelsesteknik]] &gt; @ Hukommelsesteknik *Sagsbehandling @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Forvaltningsret]] &gt; [[Sagsbehandling]] @ Sagsbehandling *Forvaltningsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Forvaltningsret]] &gt; @ Forvaltningsret *Tingsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Tingsret]] &gt; @ Tingsret *Obligationsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Obligationsret]] &gt; @ Obligationsret *Entrepriseret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Entrepriseret]] &gt; @ Entrepriseret *Selskabsret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Selskabsret]] &gt; @ Selskabsret *OffTopic @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[OffTopic]] &gt; @ OffTopic *Skatteret @ [[Velkommen|Forside]] &gt; [[Skatteret]] &gt; @ Skatteret *default @ [[Velkommen|Forside]] &gt; @ Forside d5fbc5c33cf44168dc879a354aeb3403bbc84887 14 136 715 2008-12-23T07:38:25Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Sider med skatteretlige problemstillinger! wikitext text/x-wiki Sider med skatteretlige problemstillinger! 8215243a190643f0fa8087298a4a2c2d79f95274 6 137 716 2008-12-30T10:29:12Z Ing.jur 1 Opgaveopsummering for civilproces ved Århus Universitet. wikitext text/x-wiki Opgaveopsummering for civilproces ved Århus Universitet. 352b2150a105d0157f1e59f8c11de0c071e962d6 718 716 2008-12-31T09:51:55Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Civil-opgaveopsummering.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Opgaveopsummering for civilproces ved Århus Universitet. 352b2150a105d0157f1e59f8c11de0c071e962d6 720 718 2009-01-03T19:37:04Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Civil-opgaveopsummering.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Opgaveopsummering for civilproces ved Århus Universitet. 352b2150a105d0157f1e59f8c11de0c071e962d6 721 720 2009-01-04T18:35:50Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Civil-opgaveopsummering.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Opgaveopsummering for civilproces ved Århus Universitet. 352b2150a105d0157f1e59f8c11de0c071e962d6 722 721 2009-01-05T19:15:47Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Civil-opgaveopsummering.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Opgaveopsummering for civilproces ved Århus Universitet. 352b2150a105d0157f1e59f8c11de0c071e962d6 0 80 719 386 2009-01-02T23:31:10Z Graduate 68 /* Juridiske fora */ wikitext text/x-wiki Samling af links relevante for juridisk informationssøgning. == Juridiske fora == * [http://juradebat.dk juradebat.dk] * dk.videnskab.jura * [http://www.graduate.dk/Studier/Jura.aspx Download noter og dispositioner til jura-studiet på Graduate.dk - eller sælg dine egne] 8e0d29626359696d1272bc42a7bf898702b0074e 0 76 724 613 2009-01-08T09:46:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == *Almindelig formueret **[[Obligationsret|Obligationsret]] **[[Tingsret|Tingsret]] **[[Selskabsret|Selskabsret]] **[[Panteret|Panteret]] **[[Personskifte i skyldforhold|Personskifte i skyldforhold]] **[[Konkursret|Konkursret]] **[[Kreditaftaleret|Kreditaftaleret]] **[[Erstatningsret|Erstatningsret]] **[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] **[[Kaution|Kaution]] <br> *[[Immaterialret|Immaterialret]] **[[Ophavsret|Ophavsret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[International privatret|International privatret]] *[[Transportret|Transportret]] *[[Forvaring|Forvaring]] *[[Ansættelsesret|Ansættelsesret]] *[[Særlige erhvervelsesmåder|Særlige erhvervelsesmåder]] *[[Naboret|Naboret]] *[[Servitutter|Servitutter]] *[[Forsikring|Forsikring]] *[[IT-ret|IT-ret]] *[[Individualforfølgning|Individualforfølgning]] *[[Fast ejendom|Fast ejendom]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] 128dd3d4217149c8c08bd786f7c10209b680d594 0 64 725 336 2009-01-08T09:53:49Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;[[Interessentskab]] :Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;[[Kommanditselskab]] :Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;[[Partnerselskab]] :Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab :Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab :Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;[[Andelsselskab]] :Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: *Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. *Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. *Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. <br> ;De liberale selskaber :Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]] :Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. #Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. #Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. #Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. #Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her:&nbsp;[http://www.ret-raad.dk/download.php?id=20030121141721551000001466961650 www.ret-raad.dk/download.php] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == *[[Interessentskab]] *[[Aktieselskab]] *[[Valg af selskabsform|Valg af selskabsform]] <br> == Kilder == *Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 21814262d9b036a0a9a96cf97e83f5c0d84db9d4 748 725 2009-02-13T06:57:31Z Ing.jur 1 Ret-raad links wikitext text/x-wiki == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;[[Interessentskab]] :Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;[[Kommanditselskab]] :Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;[[Partnerselskab]] :Egentlig kommenditaktieselskab. ;Indre (stille) selskab :Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab :Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;[[Andelsselskab]] :Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: *Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. *Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. *Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. <br> ;De liberale selskaber :Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]] :Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. #Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. #Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. #Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. #Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her: [http://www.ret-raad.dk/Business/Brochurer/Brochureroversigt.aspx ret-raad.dk brochurer] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == *[[Interessentskab]] *[[Aktieselskab]] *[[Valg af selskabsform|Valg af selskabsform]] <br> == Kilder == *Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 84a0a184d28a0460f10a4406ffe792dcb6a95b5f 0 138 726 2009-01-08T09:55:06Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Problemstilling == == Kilder == *Valg af selskabsform, 2. udg. [[Kategori:Selskabsret]] wikitext text/x-wiki == Problemstilling == == Kilder == *Valg af selskabsform, 2. udg. [[Kategori:Selskabsret]] 6599f8d3369a75ceba3a7504079e5aef23e22e1a 14 139 727 2009-01-08T09:55:35Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: Her er en samling af sider der vedrører selskabsret. wikitext text/x-wiki Her er en samling af sider der vedrører selskabsret. 159391ca3354534c298bfe493a9acf3232bcf35d 2 4 728 633 2009-01-08T10:00:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Mine aktuelle fag<br> == *[[IT-ret|IT-ret]] *[[Valg_af_selskabsform|Valg af selskabsform]] *[[Fast_ejendom|Køb af fast ejendom]] *[[Skatteret|Skatteret]] ab54e48aee552333545fde66a5960756808ad7f8 742 728 2009-01-29T18:03:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Mine aktuelle fag<br> == *[[IT-ret|IT-ret]] [[Valg af selskabsform|Valg af selskabsform]] *[[Fast ejendom|Køb af fast ejendom]] *[[Skatteret|Skatteret]] 4364d70050c48466f3a876e85f3095442bf411b0 743 742 2009-01-29T18:04:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Mine aktuelle fag<br> == *[[Valg af selskabsform|Valg af selskabsform]] *[[Fast ejendom|Køb af fast ejendom]] *[[Skatteret|Skatteret]] 3f4e946d4d6ef3d236ee945756b1165d9bed561e 6 140 729 2009-01-29T17:24:43Z Ing.jur 1 Disposition 1: Ophavsretlig beskyttelse af edb-program wikitext text/x-wiki Disposition 1: Ophavsretlig beskyttelse af edb-program 21efe0bb4c4854f9086988715906af3130b5b4de 6 141 730 2009-01-29T17:25:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 142 731 2009-01-29T17:25:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 143 732 2009-01-29T17:25:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 144 733 2009-01-29T17:26:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 145 734 2009-01-29T17:26:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 146 735 2009-01-29T17:26:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 147 736 2009-01-29T17:27:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 148 737 2009-01-29T17:27:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 149 738 2009-01-29T17:28:10Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 115 744 646 2009-02-03T09:39:37Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Civilproces.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Civilproces noter efter Gomard og Kistrup's 6. udgave. b8b99a4e1a184e3d3e22af16265de657fcd36a7c 0 68 745 579 2009-02-04T08:01:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' *gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. *som aktiebreve, jf. AL § 22. *som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. '''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal''''' *være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsætningspapirer''. **Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> **Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. *lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. **Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. **Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. *kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. **Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. **Modif: AL § 19. ***Forkøbsret ***Ejerloft ***Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvilke på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === Selskabsret, s. 265. '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin ''stillingsfuldmagt,'' jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. === Generalforsamlingen === Selskabsret, s. 267. Generalforsamlingen er selskabets øverste organ. Det er obligatorisk for A/S at afholde generalforsamling. Ved få aktionærer afholdes typisk "papirgeneralforsamling" eller "elektronisk generalforsamling". Visse beslutninger ''skal'' træffes på generalforsamling. Beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. Der er ikke noget quorumkrav, men kan være fastsat i vedtægterne. Stemmeretten gives typisk pr. aktie, ikke pr. aktionær. Der kan aftales stemmeloft. === Erstatningsansvar === Selskabsret, s. 272ff. Erstatningsreglerne findes i AL kapitel 16, §§ 140-145. Ansvarsgrundlaget er culpa, jf. AL § 140. ==== Bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar ==== Det afgøres for det enkelte medlem af bestyrelsen og for den enkelte direktør om denne har handlet culpøst, jf. AL § 140. Den erstatningssøgende har bevisbyrden for at der er handlet culpøst. Det er ikke undskyldeligt ikke at bestyrelsesmedlem ikke har indsigt og forstand på budgetter og regnskaber. Direktører må dog bedømmes ud fra deres særlige kvalifikation, svarende til et professionsansvar. De almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. Således tab, årsagsforbindelse og adækvans. Egen skyld fra skadelidte tages med i betragtning. Det er desuden muligt at tegne forsikring. Flere erstatningspligtige hæfter solidarisk, jf. AL § 143, stk. 2. '''Ansvar over for selskabet''' Ledelsen skal føre kontrol med deres ''ansatte.'' Ledelsen kan pålægges erstatningsansvar for tab påført af en ansat, når dette kan bebrejdes ledelsens medlemmer som en forsømmelighed pga. manglende kontrol. U 1979.777 V Erstatningsansvar for fortsættelse af selskabet, hvor dette er udsigtsløst. Illoyalitet i kraft af egne eller tredjemands interesser går forud for selskabets, medfører erstatningskrav i tilfælde af tab. Ledelsesmedlemmer er pligtige at orientere de øvrige medlemmer af ledelsen, hvis der er konstateret ''uregelmæssigheder''. Beslutning om at der skal anlægges erstatningssag, træffes af generalsamlingen. I tilfælde af konkurs overtaget boet selskabets erstatningskrav. '''Ansvar over for enkeltkreditorer''' <br> ==== Aktionærernes ansvar ==== Aktionærer er pligtig at erstatte tab, som tilføjes selskabet ''forsætligt'' eller ''<u>groft</u> uagtsomt'', jf. AL § 142, 1. pkt.. Desuden mulighed for at indløse pågældende aktionær. Såfremt aktionæren tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem, eller iøvrigt har fuld kontrol med selskabet, er ''simpelt uagtsomhed'' nok. AL § 140 hhv U 1997.364 H. == Minoritetsbeskyttelse == Selskabsformerne, s. 282<br> ;Begrebet "simpelt flertal":Der skal være afgivet flere stemmer for et forslag end imod.<br> === Vedtægtsændringer<br> === Vedtægtsændringer træffes på generalforsamlingen. I A/S anvendes det ''dobbelte majoritetskrav'', dvs. der skal tiltrædes af såvel 2/3 af de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, jf. AL § 78. (Aktier kan have forskellige stemmevægt).<br> En repræsenteret aktie, på hvilken der ''ikke'' er stemt, bliver rent faktisk en stemme imod forslaget. Aktier hvorpå der ikke kan stemmes (pga. stemmeloft) tæller med i de repræsenterede kapital, og kan således ''blokere'' for et forslag.<br> Majoritetskravene i AL § 78, kan ''ikke'' fraviges i vedtægterne.<br> ==== Særligt indgribende ændringer<br> ==== Visse særligt indgribende vedtægtsændringer skal tiltrædes af mindst 9/10 af såvel de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. AL § 79, stk. 2.<br> Aktionærer der har modsat sig forslag omfattet af AL § 79, stk. 2, nr. 1-4, og er blevet underkendt, kan forlange deres aktier indløst til deres værdi, jf. AL § 81 a, stk. 1. === Øvrige minoritetsbeskyttelsesregler === === Individualrettigheder === Forøgelse af aktionærernes ''forpligtelser'' er kun gyldig hvis dette tiltrædes af samtlige aktionærer, jf. AL § 79, stk. 1. === Generalklausulen - AL § 80 === == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 9b74f2df1a158ad43455cf928f140077f1c76261 746 745 2009-02-04T08:06:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' *gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. *som aktiebreve, jf. AL § 22. *som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. '''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal''''' *være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsætningspapirer''. **Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> **Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. *lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. **Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. **Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. *kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. **Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. **Modif: AL § 19. ***Forkøbsret ***Ejerloft ***Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvile på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt der ikke er stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' * Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsen medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. * Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ** Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. * Periode ** Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. ** Medlemmet kan til enhver tid udtræde. ** Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. * Formand ** Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). ** I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' * Møde ** Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. ** Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. * Beslutninger ** Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. ** Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. *** Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. ** Bestyrelsen træder fysisk sammen. *** Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === Selskabsret, s. 265. '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin ''stillingsfuldmagt,'' jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. === Generalforsamlingen === Selskabsret, s. 267. Generalforsamlingen er selskabets øverste organ. Det er obligatorisk for A/S at afholde generalforsamling. Ved få aktionærer afholdes typisk "papirgeneralforsamling" eller "elektronisk generalforsamling". Visse beslutninger ''skal'' træffes på generalforsamling. Beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. Der er ikke noget quorumkrav, men kan være fastsat i vedtægterne. Stemmeretten gives typisk pr. aktie, ikke pr. aktionær. Der kan aftales stemmeloft. === Erstatningsansvar === Selskabsret, s. 272ff. Erstatningsreglerne findes i AL kapitel 16, §§ 140-145. Ansvarsgrundlaget er culpa, jf. AL § 140. ==== Bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar ==== Det afgøres for det enkelte medlem af bestyrelsen og for den enkelte direktør om denne har handlet culpøst, jf. AL § 140. Den erstatningssøgende har bevisbyrden for at der er handlet culpøst. Det er ikke undskyldeligt ikke at bestyrelsesmedlem ikke har indsigt og forstand på budgetter og regnskaber. Direktører må dog bedømmes ud fra deres særlige kvalifikation, svarende til et professionsansvar. De almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. Således tab, årsagsforbindelse og adækvans. Egen skyld fra skadelidte tages med i betragtning. Det er desuden muligt at tegne forsikring. Flere erstatningspligtige hæfter solidarisk, jf. AL § 143, stk. 2. '''Ansvar over for selskabet''' Ledelsen skal føre kontrol med deres ''ansatte.'' Ledelsen kan pålægges erstatningsansvar for tab påført af en ansat, når dette kan bebrejdes ledelsens medlemmer som en forsømmelighed pga. manglende kontrol. U 1979.777 V Erstatningsansvar for fortsættelse af selskabet, hvor dette er udsigtsløst. Illoyalitet i kraft af egne eller tredjemands interesser går forud for selskabets, medfører erstatningskrav i tilfælde af tab. Ledelsesmedlemmer er pligtige at orientere de øvrige medlemmer af ledelsen, hvis der er konstateret ''uregelmæssigheder''. Beslutning om at der skal anlægges erstatningssag, træffes af generalsamlingen. I tilfælde af konkurs overtaget boet selskabets erstatningskrav. '''Ansvar over for enkeltkreditorer''' <br> ==== Aktionærernes ansvar ==== Aktionærer er pligtig at erstatte tab, som tilføjes selskabet ''forsætligt'' eller ''<u>groft</u> uagtsomt'', jf. AL § 142, 1. pkt.. Desuden mulighed for at indløse pågældende aktionær. Såfremt aktionæren tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem, eller iøvrigt har fuld kontrol med selskabet, er ''simpelt uagtsomhed'' nok. AL § 140 hhv U 1997.364 H. == Minoritetsbeskyttelse == Selskabsformerne, s. 282<br> ;Begrebet "simpelt flertal":Der skal være afgivet flere stemmer for et forslag end imod.<br> === Vedtægtsændringer<br> === Vedtægtsændringer træffes på generalforsamlingen. I A/S anvendes det ''dobbelte majoritetskrav'', dvs. der skal tiltrædes af såvel 2/3 af de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, jf. AL § 78. (Aktier kan have forskellige stemmevægt).<br> En repræsenteret aktie, på hvilken der ''ikke'' er stemt, bliver rent faktisk en stemme imod forslaget. Aktier hvorpå der ikke kan stemmes (pga. stemmeloft) tæller med i de repræsenterede kapital, og kan således ''blokere'' for et forslag.<br> Majoritetskravene i AL § 78, kan ''ikke'' fraviges i vedtægterne.<br> ==== Særligt indgribende ændringer<br> ==== Visse særligt indgribende vedtægtsændringer skal tiltrædes af mindst 9/10 af såvel de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. AL § 79, stk. 2.<br> Aktionærer der har modsat sig forslag omfattet af AL § 79, stk. 2, nr. 1-4, og er blevet underkendt, kan forlange deres aktier indløst til deres værdi, jf. AL § 81 a, stk. 1. === Øvrige minoritetsbeskyttelsesregler === === Individualrettigheder === Forøgelse af aktionærernes ''forpligtelser'' er kun gyldig hvis dette tiltrædes af samtlige aktionærer, jf. AL § 79, stk. 1. === Generalklausulen - AL § 80 === == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] 74ad1f11861146e503a7b73ad3adcc40228d385a 0 150 747 2009-02-04T17:03:49Z Ing.jur 1 Siden blev oprettet: == Retsgrundlag == *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27384 Lov om omsætning af fast ejendom] (LOFE) *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=256... wikitext text/x-wiki == Retsgrundlag == *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27384 Lov om omsætning af fast ejendom] (LOFE) *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2563 Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom] (LFFE) 6df7c61aa799059305831f41a96a3e92e609e019 6 151 750 2009-02-23T14:33:45Z Ing.jur 1 Noter til Skatteret 1 Århus uni forår 2009 wikitext text/x-wiki Noter til Skatteret 1 Århus uni forår 2009 231a34c7719fd98d49cd2ba66e5f6eb6b36ec0c4 752 750 2009-03-10T18:35:56Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Skatteret1.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Noter til Skatteret 1 Århus uni forår 2009 231a34c7719fd98d49cd2ba66e5f6eb6b36ec0c4 0 51 753 190 2009-03-18T18:25:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:OffTopic]] == Pausegymnastik - Udføres 2 x dagligt == Dette lille program vil, når du kendet det, tage ca. 5 min. Øvelserne stimulerer blodgennemstrømningen og giver mere energi. Afhjælper stress, tinisalbue og "kolde" skuldre. '''Stående''' med let bøjede ben: *Skulder drejninger - 3x hver vej. *Læg hænderne på skulderne. Lav cirkler med albuerne. 3x hver vej. *Saml fingerspidserne foran brystet og træk albuerne tilbage. 3x hver vej. *Lad armene hænge løst og sving dem op over hovedet. Træk 3x. Lad armene svinge tilbage. Det hele 3x. *Flet fingrene bag nakken og sæt hagen til brystet. Tag et par dybe åndedræt. *Læg højre hånd over venstre øre og træk forsigtigt mod højre. Endnu et par dybe åndedræt. **Venstre hånd over højre øre ... *Tag en lidt større afstand mellem benene. Stræk højre arm op over hovedet og bøj dig til venstre side. Hold strækket. Gør det samme modsat. 3x hver vej. *Flet fingrene bag ryggen med strakte arme. Stræk tilbage. **Flet fingrene foran kroppen, vend håndfladerne udad og stræk frem. **Krum lidt i ryggen. Løft de flettede fingre op over hovedet og stræk. **Slip og flet igen bag ryggen. **Gentag 3x. *Bøj knæene uden at løfte hælene, kom op på tæerne, stræk knæene, sæt hælene i. Gentag 5x. (Støt evt. til bordet) *Støt dig til stolen eller bordet. Stræk højre ben tilbage og pres hofterne frem. Tag et par åndedræt. Gentag med venstre ben. '''Siddende''': *Tag fat om stolesædet bagerst. Læg hovedet tilbage og løn dig helt frem. Bøj hovedet ind og rul dig op igen. 3x modsat. *Stræk højre arm frem og træk med venstre hånd fingrene bagud og nedad. Gerne lidt til siderne. Ligeledes venstre. *Lad armene hænge og lav halve hoveddrejninger. Stille og afslappende, evt. med lukkede øjne. 3-5x. *Ret op og lav cirkler med skuldrene. 3x hver vej. Slap HELT af i hovedet og ansigtet! == Yoga == Yoga er godt for både krop og sind, som man siger. Alt efter hvilken yogagren man vælger, kan der opnås en bedre tilgang til dagligdagen. Yogaen giver mentalt overskud. Stress kan mindskes og forebygges. I pressede tidsperioder er yogaen det sidste man skal droppe. <br> Anbefalet retning: *[http://corpusvitalisyoga.dk Corpus Vitalis Yoga] - Yogaen foregår med lukkede øjne, og er særlig mentalt styrkende. 5c495428034bfb1380a6e4f98c5f7dc2786c2608 0 1 754 711 2009-04-02T11:07:50Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og OpenSource. 82ce4e6b569daff397658f3ca5cec474da1b33e3 0 68 755 746 2009-04-05T13:29:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} {{Todo|Gennemgang af aktie- og anpartsselskabsret}} == Indledning og begreber == Bag aktie/anpartslovens regler og udvikling er 4 grundhensyn: # Kreditorbeskyttelse #* =&gt; sikring af kapitalens tilstedeværelse. Kapitalen er ligeledes det eneste fysiske ved et selskab. # Beskyttelse af minoritetaktionærerne. # Gennemskuelighed og åbenhed. #* Gennemskuelighed overfor aktionærer. #* Åbenhed overfor offentligheden. # Styrkelse af medarbejdersiden. #* Medarbejderdeltagelse i ledelsen. Modsat interessentskab, hvor dette ikke kan kræves. <br> ;Koncern:Sammenknyttede selskaber, der reelt fungerer som en helhed. Moderselskab sammen med sine datterselskaber udgør koncernen, jf. AL § 2, stk. 1 og APL § 3, stk. 1. ;Holdingselskab:Koncern hvor moderselskabet ikke driver selvstændig virksomhed, men alene har funktionen at eje datterselskaberne. ;Moderselskab: # Besidder flertallet af stemmer i et A/S eller ApS, # har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse/direktion, # har ret til at udøve bestemmende indflydelse på baggrund af selskabets vedtægter eller aftale, # på baggrund af aftale råder over stemmeflertallet, '''''eller''''' # udøver bestemmende indflydelse. == Stiftelsen == '''A/S stiftes''' ''principielt'' ved fem trin:<br> # Oprettelse af stiftelsesdokument, med udkast til vedtægter, jf. AL §§ 3-6.<br> # Tegning af aktier + indbetaling af kapital, jf. AL §§ 7, 8, 11.<br> # Konstituerende generalforsamling, jf. AL §§ 9-10.<br> # Anmeldelse til registrering, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> # Registrering af selskabet, jf. AL §§ 11, 154-159.<br> === Stiftelsesdokumentet === '''Vedtægterne''', S. s. 223<br> Mininumsreglerne i AL § 4/APL § 5 angiver hvad vedtægterne som minimum skal indeholde ved stiftelse. Visse pligter, særlige rettigheder og indskrænkninger skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2. En direktion på mere end 3 medlemmer skal optages i vedtægterne, jf. AL § 4, stk. 2, nr. 5. <br> '''Oplysninger om tilvejebringelse af kapital''', S. s. 224<br> Indskudskapitalet udgør hhv. 500.000kr. for A/S og 125.000kr. for ApS. Indskudet kan tilvejebringes kontant eller ved ''apportindskud''. Alle værdier som kan vurderes økonomisk kan anvendes til apportindskud. Arbejde, tjenesteydelser, fordringer på stiftere kan ikke indskydes. AL § 6, stk. 2. Stiftelsesdokumentet skal indeholde en ''vurderingsberetning'' med beskrivelsen af fremgangsmåden for vurdering af indskuddets værdi, jf. AL § 6a, stk. 1. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af uvildige og sagkyndige. === Tegning aktier/anparter + indbetaling af kapitalen === Ved ApS skal stifteren/stifterne tegne hele indskudskapitalen selv (125.000kr.), jf. APL § 4. Ved A/S kan indskudet ske ved stifteren selv, eller ved særlige tegningslister med genpart som bilag til stiftelsesdokumentet, jf. AL § 7. Det er stifterne der på selskabets vegne skal bestemme om aktietegnere (tilbud) skal accepteres. Aktie/anparter kan tegnes for deres pålydende eller til overkurs. AL § 13, stk. 1. Særligt om modregning ved aktietegning, se. AL § 13, stk. 2. === Konstituerende generalforsamling === Ved stiftelsen er der i praksis tale om en "papirgeneralforsamling". Dette kræver dog tegnenes enighed. AL § 9. Der kræves 2/3 af generalforsamlingens flertal for at stifte selskabet, jf. AL § 10, stk. 3. Herefter foretages valg af bestyrelse og evt. revisor, jf. AL § 10, stk. 4. === Anmeldelse og registrering === Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter stiftelsesdokumentets oprettelse, jf. AL § 11, stk. 1. For ApS dog 8 uger. Overholdes fristen ikke, nægtes registrering. Ved online regitstrering indestår anmelderen for oplysningernes rigtighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indenfor 5 år kræve dokumentation for rigtigheden, jf. AL § 157a/APL § 74. A/S og ApS er først stiftet ved registreringen. ''Retsvirkningerne regnes ikke tilbage fra anmeldelsen.'' ==== Retsstillingen under stiftelsen ==== Så længe der ikke er sket registrering kan selskabet ikke "erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser", jf. AL § 12, stk. 1, 1. pkt.. Indtil registreringen hæfter de, som har indgået forpligtelsen, solidarisk. Afgørende er hvem der har taget beslutningen om at selskabet skulle drive virksomhed i stiftelsesperioden. Hæftelsen overgår til selskabet hvis dette opnår registrering, dette gælder ligeledes forfaldne og misligholdte forpligtelser, jf. U 1981.876 V. Oplyses medkontrahenten ikke om at der indgås aftale med selskab under stiftelse, kan denne hæve aftalen indtil registrering er sket, jf. AL § 12, stk. 3, sidste pkt.. Indtil registreringen fungerer selskabet som et interessentskab(I/S). Indskudet i selskabet tilhører ikke selskabet før registreringen. S. s. 228ff. == Forhøjelse af kapital == ;Egenkapital:Værdien af selskabets aktiver med fradrag af gælden. Summen af aktierne og reserverne. Når selskabet forhøjer aktiekapital/indskudskapital ved nytegning, tilføjes aktiver uden at forøge gælden. Tilføres fremmedkapital (fx. ved lån), modsvares aktivtilførslen af en forøgelse af gælden. Ved udbud af nye aktier/anparter tilføres kapital som egenkapital. Ved likvidation eller konkurs efterstilles aktionæres krav kreditorenes krav, jf. AL § 124 / APL § 57. === Aktie-/anpartskapitalforhøjelse === ==== Ved tegning og indbetaling ==== Beslutningen om forhøjelse af kapitalen skal træffes på en generalforsamling, jf. AL § 29, stk. 1 / APL § 37. Forhøjelsen kræver en vedtægtsændring. Der kræves således majoritet, jf. AL § 78. Bestyrelsen kan i vedtægterne bemyndiges til at forhøje kapital ved tegning af nye aktier. Bemyndigelsen gives for maksimalt 5 årige periode. AL § 37. ''Fortegningsret''. Ved ''kontant'' (dvs. ikke apportindskud eller gældskonvertering) forhøjelse af selskabskapitalen, bevarer hidtidige deltagere retten til forholdsmæssigt at tegne nye aktier. Derved kan en deltager bevare sin indflydelse i selskabet. AL § 30, stk. 1. :Fortegningsretten kan, ved flere aktieklasser, fraviges ved bestemmelse i vedtægterne, jf. AL § 30, stk. 2. Således en god ide at have "vandtætte" skotter mellem aktieklasserne.<br> :Fortegningsretten kan fraviges ved beslutning den generalforsamling hvor kapitalforhøjelsen besluttes, jf. AL § 30, stk. 3. Kræver vedtægsændringsmajoritet. Anpartshaver i ApS har ikke udtrykkeligt fortegningsret efter APL. Dette må afgøres af anpartshaverne selv. Beløbet der indbetales må ikke være lavere end aktiens pålydende, jf. AL § 13. Der må således som udgangspunkt ikke tegnes til underkurs eller favørkurs. Selskabsret, s. 237ff. ==== Ved tegning og konvertering ==== Nye aktier kan evt. indbetales ved konvertering af gæld. Fx. kreditors tilgodehavende på 500.000kr konverteres til aktiepost på tilsvarende. Selskabets bestyrelse skal redegøre for årsagen og tidspunktet for gældskonverteringen, jf. AL § 33a, stk. 1. Bestyrelsen er ansvarlig for forsvarligheden af gældskonverteringen. ==== Fondsaktier/-anparter ==== Ved udstedelse af fondsaktier sker der ikke nogen indbetaling til selskabet. Kapital fra reserverne overføres til selskabskapitalen. Beslutning om udstedelse af fondsaktier skal træffes på generalforsamling. Fondsaktierne skal fordeles forholdsmæssigt. === Mellemformer === ;Konvertible gældsbreve:Ved "lånets" optagelse udstedes gældsbreve, som långiver kan vælge at få indfriet ved forfaldstid eller konverteret til aktier i selskabet.<br>Beslutningen om udstedelse af konvertibelt gældsbrev skal træffes af generalforsamlingen, jf. AL § 41, stk. 1. ;Udbyttegivende gældsbreve:Kreditor forbliver kreditor, men renterne af gældsbrevet følger selskabets afkast.<br>Beslutning om udstedelse træffes af generalforsamlinge med simpelt flertal. ;Ansvarlig lånekapital:Långiveren står i tilfælde af konkurs tilbage for øvrige kreditorer, men forud for selskabsdeltagernes krav på tilbagebetaling af selskabskapitalen. == Aktier og anparter == === Aktier === Aktier kan '''udstedes''' *gennem værdipapircentral. Der er her tale om en elektronisk form. "Dematerialiseret" aktie. *som aktiebreve, jf. AL § 22. *som aktier uden registrering og uden udstedt aktiebrev. Navn og bopæl skal da være optegnet i aktiebogen. '''''<br> Der skal tages stilling til om aktierne skal''''' *være ''omsætningspapirer'' eller ''ikke-omsætningspapirer''. **Udgangspunktet: Negotiable (omsætningspapirer), jf. AL § 4, stk. 1, nr. 12.<br> **Modif: Der utvetydigt og iøjnefaldende er taget forbehold i aktiebrevet, jf. AL § 24, stk. 1. *lyde på ''navn'' eller på ''ihændehaver''. **Skal der gælde indskrænkninger i omsættelighed, skal de lyde på navn. Tilsvarende hvis selskabet skal have ret til indløsning. **Ihændehaveraktier kan gøres til navneaktier. *kunne ''omsættes frit'' eller være ''undergivet indskrænkninger i omsætteligheden''. **Udgangspunkt: Frit omsættelige, jf. AL § 18. **Modif: AL § 19. ***Forkøbsret ***Ejerloft ***Indløsningsbestemmelser. <br>'''Hvilke rettigheder giver aktier over selskabet?'''<br> Aktier giver forvaltningsbeføjelser (fx. stemmeret) og økonomiske beføjelser (fx. ret til udbytte), jf. forudsætningsvis AL § 27. Udgangspunktet er at alle aktier har lige ret. Der er dog mulighed for at oprette aktieklasser. Typisk A-aktier med stemmeværdi 10 og B-aktier med stemmeværdi 1. Stemmeløse aktier kan ikke forekomme, jf. AL § 67, stk. 1, 1. pkt..<br> <br>'''Aktionærfortegnelse'''<br> Aktieselskaber skal føre fortegnelse over selskabets aktier. Aktiebogen er tilgængelig for bestyrelsen og offentlige myndigheder, desuden for en repræsentant for medarbejderne. === Særligt for anparter === Anpartsselskaber skal ikke ustede anpartbeviser. Underretning om ejerskifte skal være modtaget inden 4 uger. Anpartshaverfortegnelsen er tilgængelige for bestyrelsen, offentlige myndigheder og anpartshavere. Anparter skal lyde på navn. Anparter er ikke-negotiable. De er dog frit omsættelige. == Beskyttelse af kapital == Selskabsformerne, s. 246 === Kapitalnedsættelse === '''Nedsættelse til dækning af underskud''' Underskud som ikke kan dækkes via selskabets reserver, kan søges dækket ved nedsættelse af selskabskapitalen. Herved får man bl.a. hurtigere mulighed for igen at udbetale udbytte til aktionærerne. Kapitalnedsættelsen er betinget af at reserverne ikke kan dække underskuddet. Kapitalen kan naturligvis ikke nedsættes under kapitalkravet. (500.000kr for A/S, 125.000kr. for ApS) <br>'''Nedsættelse, som medfører udbetaling''' Forslag til nedsættelse skal hvile på forslag fra bestyrelsen, eller efterfølgende godkendes heraf, jf. AL § 44a, stk. 2. Der skal være dækning for aktiekapitalen, hvorfor bestyrelsen/ledelsen er ansvarlig, jf. AL § 44a, stk. 2. Kapitalnedsættelse må ikke gennemføres så længe der er forfaldne krav der ikke er fyldestgjort, samt der ikke er stillet sikkerhed for uforfaldne krav. === Aktionærlån === Der er ikke fri adgang til at låne midler ud til selskabets deltagere, da kreditorerne herved ville risikere at stå med værdiløse fordringer i tilfælde af økonomisk sammenbrud. Begrænsningen vedrører lån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører samt pårørende hertil. Aktionærlån er reguleret i AL § 115. * Forbud mod ''"at stille sikkerhed"'' ** Omfatter både pant, kaution og garanti. * Forbud mod ''at "yde lån"'' ** Pengelån ** Lang kredit og langvarige ''lån til eje''. (Fx. hvor selskabet betaler deltagernes udgifter til reparation af fast ejendom) ** Lån til brug af fast ejendom eller løsøre, er ikke omfattet. ** Lån til almindelige kredit er lovligt. Strafbart at yde lån i strid med AL § 115, jf. AL § 161, stk. 1. Lån i strid med AL § 115 er ugyldige. Udbetalinger skal tilbagegives, dækkede udgifter skal godtgøres selskabet. === Begrænsninger i udbetaling af udbytte === Selskabsret, s. 255. Grundlaget for at betale udbytte kan ''kun'' være "overført overskud" og "frie reserver med fradrag for overført underskud", jf. AL § 110, stk. 1 hhv. APL § 45, stk. 2. Overført underskud kan være en begrundelse for nedsættelse af kapitalen, jf. AL § 44a, stk. 1, nr. 1. Ved nedsættelse af kapitalen bliver der igen mulighed for at udbetaling af udbytte. Selskabet ''skal'' dog henlægge hvad der er nødvendigt efter selskabets økonomiske stilling, jf. AL § 111. Udbetalingen af udbytte må ikke overskride hvad der er ''forsvarligt'', jf. AL § 110, stk. 3. Aktionærer har kun krav på udbytte hvis dette er foreskrevet i vedtægterne, og der er et grundlag ifølge AL § 110, stk. 1. Udbetalinger i strid med AL. Udgangspunktet er at udbytte modtaget i god tro ''ikke'' skal betales tilbage. == Ledelse af selskabet == Selskabsret, s. 256. Aktionærer hhv. anpartshaverne, der mødes på generalforsamlingen, udgør som ejere selskabets øverste ledelse. Både A/S og ApS skal have en eller flere revisorer. A/S skal have både en direktion og en bestyrelse, hvorimod ApS blot skal have en af delene. === Bestyrelsen === '''Medlemmer - valg og periode''' *Aktieselskaber skal have en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, jf. AL § 49, stk. 1. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. *Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen **Har selskabet i de sidste 3 år haft gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til repræsentation i bestyrelsen. Medarbejderne har ret til et antal medlemmer svarende til ½-delen af den øvrige bestyrelse, eller mindst 2, jf. AL § 49, stk. 2. *Periode **Bestyrelsesmedlemmer vælges ved almindelig flertalsvalg. Medarbejderrepræsentanter for en periode på 4 år, øvrige for maksimalt 4 år (eller mindre som vedtaget i vedtægterne), jf. AL § 49, stk. 7. **Medlemmet kan til enhver tid udtræde. **Kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham, jf. AL § 50, stk. 1. ***F.eks. kan medlemmer valgt af generalforsamlingen, afsættes af samme. Tilsvarende for medarbejderrepræsentanter. *Formand **Bestyrelsen vælger selv formanden. (Medmindre andet bestemt i vedtægterne). **I børsnoterede selskaber er der forbud mod en "arbejdende bestyrelsesformand". <br> '''Møder og beslutninger''' *Møde **Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange bestyrelsen indkaldt. **Direktører har som udgangspunkt adgang til mødet, selvom han ikke er medlem, men har i såfald ikke stemmeret. *Beslutninger **Bestyrelsen er ''beslutningsdygtig'', når over ½-delen af samtlige medlemmer er til stede, jf. AL § 57, stk. 1. **Beslutninger træffes ved ''simpelt flertal''. ***Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. **Bestyrelsen træder fysisk sammen. ***Dog er der mulighed for afholdelse af "elektronisk bestyrelsesmøde", jf. AL § 56. === Direktionen === Selskabsret, s. 261. Direktionen udnævnes og afskediges af bestyrelsen. Man er kun direktør i lovens forstand, hvis man har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør. En direktør kan være medlem af bestyrelsen, men flertallet af bestyrelsen må ikke indgå i direktionen, jf. AL § 51, stk. 2. Direktøren kan ikke være formand for bestyrelsen. Direktørens retsstilling afhænger af dennes kontrakt. Beskyttelseslovgivningen finder som oftest ikke anvendelse på direktører. === Bestyrelsen og direktionen interne forhold === Selskabsret, s. 262. {{Todo|Mangler}} === Tegningsretten - bestyrelsen og direktionen eksterne forhold === Selskabsret, s. 265. '''Udgangspunkt:''' Ethvert medlem af ledelsen kan forpligte selskabet. Dvs. ethvert medlem af bestyrelsen eller en direktør. AL § 60, stk. 2<br> Personel begrænsning. Tegningsretten kan begrænses således at denne kun kan udøves af flere i forening, jf. AL § 60, stk. 3. Derimod kan tegningsretten ''ikke saglig begrænses''. Selskabet er ''ikke'' forpligtet, hvis: (AL § 61, stk. 1) * Der er handlet i strid med begrænsninger i loven. * Retshandlen falder uden for ''selskabet formål''. Ved siden af tegningsretten har, fx. direktøren sin ''stillingsfuldmagt,'' jf. AFTL § 10, stk. 2. Se Aftaler og mellemmænd, s. 311. === Generalforsamlingen === Selskabsret, s. 267. Generalforsamlingen er selskabets øverste organ. Det er obligatorisk for A/S at afholde generalforsamling. Ved få aktionærer afholdes typisk "papirgeneralforsamling" eller "elektronisk generalforsamling". Visse beslutninger ''skal'' træffes på generalforsamling. Beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. Der er ikke noget quorumkrav, men kan være fastsat i vedtægterne. Stemmeretten gives typisk pr. aktie, ikke pr. aktionær. Der kan aftales stemmeloft. === Erstatningsansvar === Selskabsret, s. 272ff. Erstatningsreglerne findes i AL kapitel 16, §§ 140-145. Ansvarsgrundlaget er culpa, jf. AL § 140. ==== Bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar ==== Det afgøres for det enkelte medlem af bestyrelsen og for den enkelte direktør om denne har handlet culpøst, jf. AL § 140. Den erstatningssøgende har bevisbyrden for at der er handlet culpøst. Det er ikke undskyldeligt ikke at bestyrelsesmedlem ikke har indsigt og forstand på budgetter og regnskaber. Direktører må dog bedømmes ud fra deres særlige kvalifikation, svarende til et professionsansvar. De almindelige erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt. Således tab, årsagsforbindelse og adækvans. Egen skyld fra skadelidte tages med i betragtning. Det er desuden muligt at tegne forsikring. Flere erstatningspligtige hæfter solidarisk, jf. AL § 143, stk. 2. '''Ansvar over for selskabet''' Ledelsen skal føre kontrol med deres ''ansatte.'' Ledelsen kan pålægges erstatningsansvar for tab påført af en ansat, når dette kan bebrejdes ledelsens medlemmer som en forsømmelighed pga. manglende kontrol. U 1979.777 V Erstatningsansvar for fortsættelse af selskabet, hvor dette er udsigtsløst. Illoyalitet i kraft af egne eller tredjemands interesser går forud for selskabets, medfører erstatningskrav i tilfælde af tab. Ledelsesmedlemmer er pligtige at orientere de øvrige medlemmer af ledelsen, hvis der er konstateret ''uregelmæssigheder''. Beslutning om at der skal anlægges erstatningssag, træffes af generalsamlingen. I tilfælde af konkurs overtaget boet selskabets erstatningskrav. '''Ansvar over for enkeltkreditorer''' <br> ==== Aktionærernes ansvar ==== Aktionærer er pligtig at erstatte tab, som tilføjes selskabet ''forsætligt'' eller ''<u>groft</u> uagtsomt'', jf. AL § 142, 1. pkt.. Desuden mulighed for at indløse pågældende aktionær. Såfremt aktionæren tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem, eller iøvrigt har fuld kontrol med selskabet, er ''simpelt uagtsomhed'' nok. AL § 140 hhv U 1997.364 H. == Minoritetsbeskyttelse == Selskabsformerne, s. 282<br> ;Begrebet "simpelt flertal":Der skal være afgivet flere stemmer for et forslag end imod.<br> === Vedtægtsændringer<br> === Vedtægtsændringer træffes på generalforsamlingen. I A/S anvendes det ''dobbelte majoritetskrav'', dvs. der skal tiltrædes af såvel 2/3 af de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, jf. AL § 78. (Aktier kan have forskellige stemmevægt).<br> En repræsenteret aktie, på hvilken der ''ikke'' er stemt, bliver rent faktisk en stemme imod forslaget. Aktier hvorpå der ikke kan stemmes (pga. stemmeloft) tæller med i de repræsenterede kapital, og kan således ''blokere'' for et forslag.<br> Majoritetskravene i AL § 78, kan ''ikke'' fraviges i vedtægterne.<br> ==== Særligt indgribende ændringer<br> ==== Visse særligt indgribende vedtægtsændringer skal tiltrædes af mindst 9/10 af såvel de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. AL § 79, stk. 2.<br> Aktionærer der har modsat sig forslag omfattet af AL § 79, stk. 2, nr. 1-4, og er blevet underkendt, kan forlange deres aktier indløst til deres værdi, jf. AL § 81 a, stk. 1. === Øvrige minoritetsbeskyttelsesregler === === Individualrettigheder === Forøgelse af aktionærernes ''forpligtelser'' er kun gyldig hvis dette tiltrædes af samtlige aktionærer, jf. AL § 79, stk. 1. === Generalklausulen - AL § 80 === == Årsregnskab, revision og granskning == == Likvidation/opløsning == == Fusion == == Kilder == * Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. [[Category:Selskabsret]] e67e194376a6de0607182b2939f830eb8fca5c6c 0 64 756 748 2009-04-05T14:04:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;[[Interessentskab]] :Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;[[Kommanditselskab]] :Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;[[Partnerselskab]] :Egentlig kommenditaktieselskab. ;[[Indre selskab|Indre (stille) selskab ]] :Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab :Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;[[Andelsselskab]] :Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: *Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. *Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. *Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;[[Selskabskombinationer]] :Herunder kapitalkommanditselskabet. <br> <br> ;De liberale selskaber :Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]] :Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. #Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. #Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. #Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. #Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. <br> <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her: [http://www.ret-raad.dk/Business/Brochurer/Brochureroversigt.aspx ret-raad.dk brochurer] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == *[[Interessentskab]] *[[Aktieselskab]] *[[Valg af selskabsform|Valg af selskabsform]] <br> == Kilder == *Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 7de2b582981e0673c299c4c533e7de794ad10d89 757 756 2009-04-05T14:05:08Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Selskabsretlige grundbegreber == === Virksomheden === === Grundbegreberne === === Intro til selskabsformerne === ;[[Interessentskab]] :Den historisk oprindelige selskabsform. :Hver enkelt deltager hæfter personligt, solidarisk og principalt. :Anvendes i praksis ved mindre virksomheder. ;[[Kommanditselskab]] :Hvor selskabsdeltagere ikke skal deltage i selskabets daglige virke. :Begrænser kommanditisternes risiko, således at de ikke hæfter med deres øvrige formue. :Komplementarerne hæfter lige som interessenterne, se ovenfor. ;[[Partnerselskab]] :Egentlig kommenditaktieselskab. ;[[Indre selskab|Indre (stille) selskab ]] :Mulighed for anonymitet i forhold til offentligheden. Således at så få som muligt ved om selskabsdeltagelsen. De "stille" deltagere hæfter maksimalt med det præsterede indskud. :De offentlige deltagere - ansvarlige deltagere - hæfter personligt, solidarisk og principalt. Udadtil er der således tale om et interessentskab. De ansvarlige står normalt for ledelsen. ;Partrederiet / partselskab :Reguleret ved søloven. Der hæftes proratarisk og ikke solidarisk. ;[[Andelsselskab]] :Knytter sig til en bestemt organisationsform udtrykt ved andelsformålene: *Selsakabsdeltagerne skal aktivt deltage i selskabets produktione eller afsætning. *Udbyttet til den enkelte deltager beregnes i forhold dennes omsætning med selskabet. *Deltagerne har lige stemmeret. En stemme pr. hovede. ;De liberale selskaber :Såvel selskabet som den deltager, der har udført opgaven hæfter overfor klienten. ;[[Aktieselskab|Aktie- og anpartselskab]] :Den enkelte deltagers risiko begrænses til det præsterede indskud. :Selskabslovene sikrer selskabskapitalens tilstedeværelse, sikkerhed for kreditorerne. #Ved stiftelsen: Krav til selskabskapitalet størrelse, tilvejebringelse og sikring. #Forbud mod at deltagerne låner penge af selskabet de selv behersker. Ved kapitalnedsættelse skal kreditorerne dækkes først. #Ejerne tvinges til at konsolidere virksomheden. #Pligt for deltagerne til at tage skrift til at rekonstruere kapitalen, når en fastsat del er tabt. ;[[Selskabskombinationer]] :Herunder kapitalkommanditselskabet. <br> '''Mere info''' Advokatfirmaet Ret &amp; Råd ([http://www.ret-raad.dk www.ret-raad.dk]) har udarbejdet en udmærket brochure, der giver et&nbsp;kort overblik over de forskellige selskabsformer. Den kan ses her: [http://www.ret-raad.dk/Business/Brochurer/Brochureroversigt.aspx ret-raad.dk brochurer] === Aftalefrihed === === Kilder og metode === == Selskabstyper == *[[Interessentskab]] *[[Aktieselskab]] *[[Valg af selskabsform|Valg af selskabsform]] <br> == Kilder == *Selskabsformerne - lærebog i selskabsret, 5. udgave. ISBN: 978-87-574-1478-3 32d6346fffc76d24b720d9a71e429c358914d62c 6 152 758 2009-04-08T12:31:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 782 758 2009-05-09T17:31:28Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Fast ejendom - 1 - Handlens indgåelse.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 82 759 751 2009-04-08T12:33:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang #Misligholdelse fra købers side #Professionel medvirken #Fast ejendoms begreb #Finansiering #Mangler #Forsikring og erstatning #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser #Springende regres === Valg af selskabsform === 8d87509d9424d0b4f7d48113eb80233094ff74e6 760 759 2009-04-08T12:36:03Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ pdf ]<br> #Misligholdelse fra købers side [ pdf ] #Professionel medvirken [ pdf ] #Fast ejendoms begreb [ pdf ] #Mangler [ pdf ] #Forsikring og erstatning [ pdf ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ pdf ] #Springende regres [ pdf ] #Finansiering [ pdf ] === Valg af selskabsform === b8ab90233eefdbeaaf4b9ba773825b6d7ad307a1 763 760 2009-04-29T12:41:16Z Ing.jur 1 Eksamensspørgsmål wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ pdf ]<br> #Misligholdelse fra købers side [ pdf ] #Professionel medvirken [ pdf ] #Fast ejendoms begreb [ pdf ] #Mangler [ pdf ] #Forsikring og erstatning [ pdf ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ pdf ] #Springende regres [ pdf ] #Finansiering [ pdf ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber. #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og ACevo-Invest@-dommen. #Indre selskaber. #Aktie- og anpartsselskaber. #Partnerselskaber. #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og Aden interne hæftelse@. #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk. #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver. *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> 03ffa1ad186d7e1732957843bdf7731f73c2f279 764 763 2009-04-29T12:42:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ pdf ]<br> #Misligholdelse fra købers side [ pdf ] #Professionel medvirken [ pdf ] #Fast ejendoms begreb [ pdf ] #Mangler [ pdf ] #Forsikring og erstatning [ pdf ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ pdf ] #Springende regres [ pdf ] #Finansiering [ pdf ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> cb8006fcdab9dde34328b091ac6f3d8629455386 768 764 2009-05-02T17:53:34Z Ing.jur 1 Emne 2,3 og 4 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ pdf ] #Mangler [ pdf ] #Forsikring og erstatning [ pdf ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ pdf ] #Springende regres [ pdf ] #Finansiering [ pdf ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> 5e10a65c75fe3f817047d76cf00597703eb51772 769 768 2009-05-02T17:54:21Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ pdf ] #Mangler [ pdf ] #Forsikring og erstatning [ pdf ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ pdf ] #Springende regres [ pdf ]<br> === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> 2df496f8f5495c863b7511c2ae208249420f0264 771 769 2009-05-03T13:35:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ pdf ] #Forsikring og erstatning [ pdf ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ pdf ] #Springende regres [ pdf ]<br> === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> dab107aa4bca6aa2ff273ba55859ae36c7d9ecda 774 771 2009-05-04T12:35:52Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ pdf ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ pdf ] #Springende regres [ pdf ]<br> === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> 75ef9616467f12edc569f3a62436ae2d8b0ef809 777 774 2009-05-05T11:33:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ pdf ] #Springende regres [ pdf ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> ad6d73c72347c005547bbdda2c3073083cff6afd 779 777 2009-05-06T14:57:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ pdf ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> ddad9c2c2a7842920d5e6f35ef957cc08b205e8c 781 779 2009-05-07T14:38:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Under udarbejdelse.<br> === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> bcc0a11a18f2e25011082cf904679778aa85a474 788 781 2009-05-30T16:31:00Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] - Opdateret 30. juni 2009.<br> *Skatteret-opgaveopsummering.pdf - Kommer inden 10. juni ;-) === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> 0dae4727a6fb97e188b17233ea9cb59f9f83398f 791 788 2009-06-09T14:39:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber #Kommanditselskaber #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen #Indre selskaber #Aktie- og anpartsselskaber #Partnerselskaber #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> 7c0c36e6fb4f656b4f3d410e49bc78892126eb8a 793 791 2009-06-13T12:04:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ pdf ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ pdf ] #Indre selskaber [ pdf ] #Aktie- og anpartsselskaber [ pdf ] #Partnerselskaber [ pdf ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ pdf ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ pdf ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ pdf ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> ec05b420e0c1fde702aed8910b64f5495c3bae56 795 793 2009-06-16T07:16:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ pdf ] #Indre selskaber [ pdf ] #Aktie- og anpartsselskaber [ pdf ] #Partnerselskaber [ pdf ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ pdf ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ pdf ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ pdf ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> bdf244a56be66fa3fbb77ab97aa27e8cd54cb18a 6 151 761 752 2009-04-13T19:44:34Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Skatteret1.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Noter til Skatteret 1 Århus uni forår 2009 231a34c7719fd98d49cd2ba66e5f6eb6b36ec0c4 762 761 2009-04-27T18:11:57Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Skatteret1.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Noter til Skatteret 1 Århus uni forår 2009 231a34c7719fd98d49cd2ba66e5f6eb6b36ec0c4 786 762 2009-05-26T07:43:52Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Skatteret1.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Noter til Skatteret 1 Århus uni forår 2009 231a34c7719fd98d49cd2ba66e5f6eb6b36ec0c4 787 786 2009-05-30T16:29:10Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Skatteret1.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Noter til Skatteret 1 Århus uni forår 2009 231a34c7719fd98d49cd2ba66e5f6eb6b36ec0c4 789 787 2009-05-31T13:38:46Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Skatteret1.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Noter til Skatteret 1 Århus uni forår 2009 231a34c7719fd98d49cd2ba66e5f6eb6b36ec0c4 6 153 765 2009-05-02T17:50:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 783 765 2009-05-09T17:32:01Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:2 - Betinget skøde og handlens tilbagegang.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 154 766 2009-05-02T17:52:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 784 766 2009-05-09T17:32:28Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Fast ejendom 3 - Misligholdelse fra købers side.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 155 767 2009-05-02T17:53:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 785 767 2009-05-09T17:32:54Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Fast ejendom 4 - Professionel medvirken.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 156 770 2009-05-03T13:35:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 157 772 2009-05-04T12:34:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 158 773 2009-05-04T12:35:11Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 775 773 2009-05-04T17:29:26Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:Fast ejendom 6 - Mangler vanhjemmel.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 159 776 2009-05-05T11:31:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 160 778 2009-05-06T14:57:14Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 161 780 2009-05-07T14:00:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 162 790 2009-06-09T14:38:31Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 163 792 2009-06-13T12:03:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 164 794 2009-06-16T07:15:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 77 796 392 2009-09-09T11:51:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} Introduktion til lejeretten.<br> '''<u>Leje af fast ejendom.</u>'''<br> == Generelt<br> == '''Brugsret:'''<br> * Ret til at råde over en andens formuegode.<br> ** ''Leje'' = hvor der betales vederlag.<br> ** ''Lån til brug'' = hvor der ikke betales vederlag. DL 5-8-1.<br> * Berettigede har formuegodet i sin ''besiddelse'' i en ''aftalt periode''.<br> * Skaber ''personlig'' ret for den berettigede. (Medmindre andet er aftalt)<br> * Berettigede kan udøve ''almindelig faktisk råden'' over formuegodet. Det skal anvendes til dets formål.<br> * Ikke ''retlig råden'' over formuegodet.<br> ** Fremleje og især salg og pantsættelse kræver hjemmel (lov eller aftale).<br> <br> '''Servitut:'''<br> * Råderet over <u>''fast ejendom''</u>.<br> * Ikke forbundet med besiddelse.<br> * Ret til at råde begrænset over en andens faste ejendom.<br> * Eller kræve den faste ejendom opretholdes i en bestemt tilstand.<br> * Fx. færdselsret over grunden, krav om maksimal højde på bevoksning eller bebyggelse.<br> <br> '''Lejeforholdets karakteristik''' * Gensidigt bebyrdende.<br> ** Begge parter forpligtet til at erlægge en ydelse, disse ydelser er vederlag for hinanden.<br> ** Udlejer skal stille det lejede til rådighed.<br> ** Lejer skal betale det aftalte vederlag.<br> ** Udlejer kan kun udøve de i lejeloven fastsatte misligholdelsesbeføjelser.<br> * Vedvarende.<br> ** Udgangspunktet er tidsubegrænset, indtil opsigelse med vis varsel.<br> ** Uopsigelighed kan aftales.<br> ** Lejeloven rummer princip om uopsigelighed = visse krav skal være opfyldt for opsigelse.<br> ** Lejeforholdet kan dog være tidsbegrænset. Kan kun opsiges i perioden hvis dette er aftalt.<br> <br> == Retskilder<br> == * Parternes aftale. * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20610 Lejeloven].<br> * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4039 Erhvervslejeloven]. * Diverse særregler. * Lovgivningen suppleres af den almindelige obligationsret. * Retspraksis. Skal læses under hensyntagen til præceptive og deklaratoriske regler, samt et adskillige ændringer i tidernes løb. == Anvendelsesområde<br> == Lejelovens anvendelseområde er defineret i LL §§ 1 og 2. LL gælder for leje og fremleje af hus og hurum. Uanset om lejen betales med penge eller andet end penge, f.eks. arbejde (vicevært). ''Vederlagsfri brug'', hvor ingen "modydelse" erlægges, er ikke omfattet. Ved ''blandede'' lejeaftaler finder lejeloven anvendelse. Erhvervslejeloven finder anvendelse på erhvervsdelen, såfremt denne er fysisk adskilt fra beboelseslokalerne, jf. ELL § 1, stk. 2 og LL § 2, stk. 4. Det er den ''aftalte anvendelse'' og ikke den faktiske der er afgørende, jf. U 2003.2603 Ø.<br> Bestemmelserne er som udgangspunkt deklaratoriske hvor præceptivitet ikke er angivet. (Sidste bestemmelse i hvert kap. angiver de præceptive bestemmelser) Uden for lejelovgivningens rammer er der fuld aftalefrihed. === Hus, husrum eller lokaler<br> === Lejemål efter lejeloven skal angå hus eller husrum, og dermed have en tilknytning til fast ejendom. Udenfor lejeloven falder f.eks. parkeringsplads, der ikke er en separat garage, ubebyggede arealer, stadepladser, både og fly, uanset anvendelse. <br>Hvis det er lejeren, der for egen regning har opført lokaliteterne på lejet, ubebygget areal, bringes forholdet ikke derved ind under loven, jf. Karnovs note til LL § 1, stk. 1.<br> Erhvervslejeloven omfatter ''lokaler'', der udelukkende anvendes til andet end beboelse. F.eks. industri, lokaler til børnepasning, gratis rådgivning, sportsaktiviteter. == Lejeaftalen<br> == Ikke et krav at der skal oprettes en lejekontrakt, medmindre dette ønskes, jf. LL § 4. Indgås lejeaftalen på ''blanket'', skal bestemmelser der stiller lejer dårligere end efter loven, fremhæves, jf. LL § 5, stk. 1. Blanketter skal autoriseres. === Lejeaftalens beskyttelse === Lejers ''rettigheder efter lejeloven'' er gyldige mod enhver uden tingslysning, jf. LL § 7, stk. 1. Kontraktsbestemte rettigheder, der går ud over lejeloven, skal tinglyses for at modstå ekstinktion fra godtroende omsætningserhverver, jf. TL § 1. Køber vil i praksis være i ond tro hvis han har fået adgang til lejekontrakterne. Forudbetalt leje, depositum, indkud m.v. der overstiger ½ års leje, skal dog tingslyses for at åbne beskyttelse, jf. LL § 7, stk. 1, 2. pkt. == Lejens størrelse<br> == === Erhvervslejemål === Lejens størrelse aftales af parterne. I mangel af aftale udgør lejen hvad der svarer til markedslejen, jf. ELL § 9, stk. 2. Markedsleje fastsættes under hensyn til ''vilkår'', ''lokalernes beliggenhed'', ''anvendelse'', ''størrelse'', ''kvalitet'', ''udstyr'' og ''vedligeholdelsestilstand''. ''Regulering af lejen'' kan ske hvis lejen er væsentlig højere eller lavere end markedslejen, jf. ELL § 13. Regulering kan ske med 4 års mellemrum startende fra lejeforholdets begyndelse. ''Genforhandling af vilkår''... Har udlejer ''forbedret det lejede'' kan lejen forlanges forhøjet, svarende til den forøgede brugsværdi, jf. ELL § 31, stk. 1. === Beboelseslejemål === Er lejemålet beliggende i kommune ''hvor boligreguleringsloven er gældende'', fastsættes lejen som udgangspunkt som ''omkostningsbestemt leje'' under hensyn til ejendommens driftudgifter og afkastet af ejendommens værdi. I øvrigt fastsættes lejen efter aftale, til det lejedes værdi. Det lejedes værdi udgør det beløb, som lejemålet efter beliggenhed, art, stand og størrelse er værd. Sammenligneligt med andre lejemål og ikke med markedslejen. Lejeforhøjelse kan tidligst finde sted efter 2 år. I tidsbegrænsede lejemål, kun efter aftale. == Mangler, vedligeholdelse og brug<br> == Er lejeforholdet ikke i den aftalte stand kan lejer gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Udlejer skal ''straks'' efter påkrav om udbedring af forhold afhjælpe manglerne. Sker dette ikke straks, kan lejer lade arbejdet udføre for udlejers regning, jf. LL § 11 og ELL § 18. Ved forringet brugsværdi kan forlanges ''forholdsmæssigt afslag'' indtil manglerne er udbedret. Lejer kan ''hæve'' aftalen hvis afhjælpningspligten ikke opfyldes straks eller ikke kan ske inden rimelig tid, og der foreligger en væsentlig mangel, eller svig fra udlejers side. Reklamationsfristen er 2 uger fra lejemålet begyndelse, for mangler der kan anerkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Vedligholdelse udvendig og indvendigt påhviler udlejer, medmindre andet er aftalt. Låse og nøgler påhviler dog lejer, jf. LL § 20. Der kan/skal afsættes penge på en særlig vedligeholdelseskonto, jf. LL §§ 22-23. Lejer skal behandle det lejede forsvarligt og er erstatningsansvarlig for egen adfærd og for andre som lejer har givet adgang til det lejede, jf. LL § 25 == Afståelse og fremleje<br> == ;Afståelsesret:En ret for lejer til at overdrage lejemålet til en anden lejer, således at den oprindelige lejer frigøres fra lejekontrakten, som den nye lejer indtræder i. For erhvervslejemål er der deklaratorisk ret til afståelse, jf. ELL § 55. For beboelseslejemål kræves udlejers samtykke. Udlejer kan frit sælge ejendommen uden lejers samtykke. Salget kan være omfattet af en tilbudspligt. Lejers rettigheder ud over lejelovens, kan eksstinkveres hvis ikke tinglyst og øvrige betingelser for ekstinktion er til stede. === Erhvervslejemål === ==== Afståelse ==== Udganspunktet er at lejer har afståelsesret, jf. ELL § 55, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Den nye lejers virksomhed skal rummes af bestemmelsen om lejemålet anvendelse. (F.eks. være fra samme branche). Lejemålet overtages af den nye lejer på ''uændrede vilkår''. Udlejer kan kun modsætte sig, hvis væsentlige grunde dertil. F.eks. dårlig økonomi, eller dårlig branchekenskab. Den nye lejer skal ''hæfte på minimum samme grundlag'' som afstående. Selskab uden begrænset hæftelse kan ikke afstå til selskab med begrænset hæftelse. ''Uberettiget overdragelse'' giver udlejer hæveadgang. ''Genindtrædelse'' i lejemålet kan finde sted hvis den nye lejer misligholder eller opsiger lejemålet. Genindtrædelsen er betinget af at afstående lejer har et tilgodehavende hos den nye lejer. Afstående lejer frigøres for fremtidige forpligtelser, men sandsynligvis også fra eksisterende restancer. ==== Fremleje ==== ;Fremleje definition:Lejers ret til at overlade brugsretten til en anden, således at retsforholdet mellem lejer og udlejer ikke berøres.<br>Aftaleforholdet mellem udlejer og lejer består. Der etableres en ny aftale mellem fremlejegiver og fremlejetager.<br>Fremlejetager kan ikke opnå bedre ret end fremlejegiver. Aftales sådanne rettigheder kan dette medføre misligholdelse af hovedlejemålet.<br>Fremlejetager nyder ikke beskyttelse efter LL § 7, stk. 1 og ELL § 6, stk. 1. Erhvervslejeloven indeholder ikke bestemmelser om fremleje. <u>''Lejer har ikke krav på at kunne fremleje''</u> eller udlåne sine lokaler, medmindre det er aftalt. === Beboelseslejemål === ==== Afståelse ==== ''Lejer har ikke ret til afståelse'' af beboelseslejemål, medmindre det er aftalt. ==== Fremleje ==== Lejer af beboelseslejemål har ret til at fremleje hele eller dele af sit lejemål, når betingelserne i LL §§ 69 og 70 er opfyldt. Altid ret til at fremleje op til ''halvdelen'' af sin bolig, jf. LL § 69, stk. 1. Kan fremleje ''op til 2 år'', hvis fravær skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse e.l.. Udlejer kan ''modsætte sig''. == Opsigelse<br> == Lejeforhold kan som udgangspunkt frit opsiges.<br> Der kan være aftalt uopsigelighed fra lejers side eller tidsbestemt lejemål, hvor der således ikke kan opsiges.<br> Udlejer kan alene opsige hvis betingelser i lejelovgivningen er opfyldt. LL §§ 82-84.<br> Udlejers opsigelsesgrund skal angives i opsigelsen. Vil lejer ikke godkende, skal han gøre indsigelser inden 6 uger, hvorefter udlejer må tage sagen til boligretten.<br> === Erhvervslejemål === ''Lejer'' kan som udgangspunkt frit opsiges, medmindre der er aftalt uopsigelighed eller tidsbestemt lejemål.<br> Lejers ''opsigelsesvarsel'' er almindeligvis 3 måneder, jf. ELL § 64. ''Udlejer'' kan opsige med 1 års varsel, hvis han selv ønsker at benytte det lejede. Desuden hvis der skal ombygges eller nedrives. ''Fraflytter lejer'' uanset der er ''aftalt uopsigelighed'', har udlejer ''tabsbegrænsningspligt'' og skal derfor søge lejemålet genudlejet. Tidsbestemte lejemål kan alene opsiges hvis dette er bestemt. Anvendes lejemålet i mere end 3 måneder efter udløbet, anses tidbegrænsningen for ophørt. ;Erhvervsbeskyttet lejer:Lejer der driver erhvervsvirksomhed fra lokalerne, og hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Erhvervsbeskyttet lejer kan alene opsiges hvis rimeligt ud fra parternes forhold. Der tages hensyn til * Hvor længe lejer har drevet virksomhed fra lokalerne. * Lejers forbedringer af lokalerne. * Værdien af kundekredsen. &lt;-- Vægten ligger her. Der tages ''ikke'' hensyn til * Lejers særlige indretning af lokalerne. * Vanskeligheden ved at skaffe andre egnede lokaler. === Beboelseslejemål<br> === Lejer kan frit opsige beboelseslejemål. Opsigelsesvarsel er 3 måneder, medmindre andet er aftalt eller der aftalt tidsbestemt lejemål, jf. LL § 86. Udlejer kan opsige med hjemmel i LL §§ 82 og 83. Udlejer har genhusningspligt, jf. LL § 85. Udlejer har tabsbegrænsningspligt og skal genudleje, hvis lejer fraflytter inden opsigelsesfristens udløb. == Ophævelse<br> == Primære hævegrunde * Manglende betaling * Retsstridig benyttelse * Manglende adgang for udlejer * Vanrøgt * Tilsidesættelse af god skik og orden. <br> Har lejer ikke betalt pligtig pengeydelse, skal udlejer afgive et påkrav om betaling. Påkravet skal udtrykkeligt angive at lejeforholdet kan ophæves. Påkravet afgives efter sidste rettidige betalingsdag, hvilket er 3 hverdage efter forfaldsdag, jf. LL § 33. Lejer har 3 hverdage til at betale restancen efter påkravet. Forholdet der lægges lejer til last skal være væsentligt. == Fraflytning<br> == Lejer skal aflevere det lejede i samme stand som ved overtagelsen. Undtagen almindeligt slid og ældelse som ikke er omfattet af lejers vedligeholdelsespligt. Udlejer har 2 uger til at gøre krav gældende i beboelseslejemål, og 4 uger i erhvervslejemål. == Kilder<br> == * Formueretlige emner, 5. udgave.<br> <br> 55a5355efaf65097113685313ce3c52cc868f112 6 165 797 2009-09-26T10:29:05Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 166 798 2009-09-26T10:30:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 167 799 2009-09-26T10:30:55Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 168 800 2009-09-26T10:32:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 801 800 2009-09-26T10:32:35Z Ing.jur 1 Lagde en ny version af "[[Billede:6 - Partnerselskaber.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 169 802 2009-09-26T10:34:06Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 170 803 2009-09-26T10:34:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 171 804 2009-09-26T10:35:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 82 805 795 2009-09-26T10:36:13Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> <br> f15d767dbd70e1fca85ad82e35d6f1bb512d52ec 813 805 2009-11-19T09:07:48Z Ing.jur 1 Tilføjelse af spørgsmål for EU Company law og erhvervslejeret wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Ukendt #Ukendt #... #ca. 10 i alt === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten #Lejeaftalens indgåelse #Vedligeholdelse #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse #Opsigelse af lejeaftalen #Ophævelse af lejeaftalen #Flytteopgør og tvister #Markedsleje #Tilbudspligt #Lejers tingsretlige beskyttelse #Konkurs #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside 3ffdab4828b0832a42a3eac0b251ebc627821827 814 813 2009-11-24T18:12:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. #Examine how the freedom of establishment applies to companies. #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten #Lejeaftalens indgåelse #Vedligeholdelse #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse #Opsigelse af lejeaftalen #Ophævelse af lejeaftalen #Flytteopgør og tvister #Markedsleje #Tilbudspligt #Lejers tingsretlige beskyttelse #Konkurs #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside c72fba96a718836874b2652c8e7f91fd56436559 835 814 2009-12-23T13:26:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten #Lejeaftalens indgåelse #Vedligeholdelse #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse #Opsigelse af lejeaftalen #Ophævelse af lejeaftalen #Flytteopgør og tvister #Markedsleje #Tilbudspligt #Lejers tingsretlige beskyttelse #Konkurs #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside 108f87a2cbc5108c439bc803daf943dfe255eec7 836 835 2009-12-23T13:28:56Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten #Lejeaftalens indgåelse #Vedligeholdelse #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse #Opsigelse af lejeaftalen #Ophævelse af lejeaftalen #Flytteopgør og tvister #Markedsleje #Tilbudspligt #Lejers tingsretlige beskyttelse #Konkurs #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside === Virksomhedsoverdragelse === #Spørgsmål kommer senere 0442fa4511ee93ebcd664e01f6b877532356d7ba 837 836 2009-12-23T13:29:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten #Lejeaftalens indgåelse #Vedligeholdelse #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse #Opsigelse af lejeaftalen #Ophævelse af lejeaftalen #Flytteopgør og tvister #Markedsleje #Tilbudspligt #Lejers tingsretlige beskyttelse #Konkurs #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside === Virksomhedsoverdragelse === #Spørgsmål kommer senere === Specialer === 251991572976fbaab3c7a28c024ad225d25912e8 851 837 2010-01-15T19:02:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet): '''!NB! Der ''er'' småfejl i dispositionerne, vær opmærksom!''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === #Spørgsmål kommer senere === Specialer === 6aaa146824eaa97179b494cb761b479d1c626480 852 851 2010-01-15T19:03:54Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008: '''! Dispositionerne er ikke nødvendig 100% korrekte, brug med omtanke.&nbsp;!'''<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === #Spørgsmål kommer senere === Specialer === 03b6c0b050662e68b0cd262dc4eccec9b6dcb10c 853 852 2010-01-15T19:05:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === #Spørgsmål kommer senere === Specialer === 9e03afaee85e81bc10d5d23a3ce4f06b97b44081 0 1 806 754 2009-10-19T05:44:22Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og OpenSource. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og OpenSource. 2baec2f9eae5dab9ed2d1587c85045f407bf8393 815 806 2009-11-26T09:59:59Z Ing.jur 1 Tilføjet PDFsam wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. efba820c7a71d5758ea220b9102ce3d36bd138c6 0 74 807 655 2009-10-19T05:59:05Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Samling af information primært/kun interessant for studjur. * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] == Links == * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [http://jura.hollmen.dk jura.hollmen.dk] - Mikko Hollmens hjemmeside. Også hans [http://leksikon.hollmen.dk leksikon.hollmen.dk] kan anbefales.<br> * [http://juradebat.dk juradebat.dk] - Debater juridiske emner.<br> * [http://www.djoef-forlag.dk djoef-forlag.dk] - DJØF's forlag, her kan du købe dine jurabøger. Typisk gratis forsendelse i september.<br> * [http://pensum.dk pensum.dk] - Sammenlign priser på bøger. Køb/sælg brugte bøger. === Århus uni specifik === *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/ Kursuskatalog] *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=29050&topid=29050&elemid=29059&topid=29059&sem=F2010&udd=&art=&hom= forår 2010]. *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=24543&topid=24543&elemid=24547&topid=24547&sem=E2009&udd=&art=&hom= Læringsmål efterår 2009.] == Den nye karakterskala == {| cellspacing="3" cellpadding="1" border="0" |- | width="15" align="center" | 12 | En fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 10 | En fortrinlig præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 7 | En god præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. |- | width="15" align="center" | 4 | En jævn præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 02 | En tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | 00 | En utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | -3 | En helt uacceptabel præstation. |} d1231b1789bdb3cfeab6cd1a6d872e80a3994e20 808 807 2009-10-19T05:59:29Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Samling af information primært/kun interessant for studjur. * [[Opgaveteknik]] * [[Gode noter]] == Links == * [http://skema.openeyes.dk skema.openeyes.dk] - Se dit skema. * [http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura * [http://jura.hollmen.dk jura.hollmen.dk] - Mikko Hollmens hjemmeside. Også hans [http://leksikon.hollmen.dk leksikon.hollmen.dk] kan anbefales.<br> * [http://juradebat.dk juradebat.dk] - Debater juridiske emner.<br> * [http://www.djoef-forlag.dk djoef-forlag.dk] - DJØF's forlag, her kan du købe dine jurabøger. Typisk gratis forsendelse i september.<br> * [http://pensum.dk pensum.dk] - Sammenlign priser på bøger. Køb/sælg brugte bøger. === Århus uni specifik === *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/ Kursuskatalog] *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=29050&topid=29050&elemid=29059&topid=29059&sem=F2010&udd=&art=&hom= Læringsmål forår 2010]. *[http://mit.au.dk/kursuskatalog/index.cfm?elemid=24543&topid=24543&elemid=24547&topid=24547&sem=E2009&udd=&art=&hom= Læringsmål efterår 2009.] == Den nye karakterskala == {| cellspacing="3" cellpadding="1" border="0" |- | width="15" align="center" | 12 | En fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 10 | En fortrinlig præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 7 | En god præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. |- | width="15" align="center" | 4 | En jævn præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. |- | width="15" align="center" | 02 | En tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | 00 | En utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. |- | width="15" align="center" | -3 | En helt uacceptabel præstation. |} 54b2c93085aa7b996b51fc4c346d301c34d06550 0 3 809 642 2009-11-06T07:22:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig indføring i metoden, der er let anvendelig. === Lidt baggrund om hvorfor det virker === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. Du har således sjældent problemer med at genkende steder du har været og kan typisk hurtigt finde rundt i området igen, selvom der er gået flere år siden du sidst var der. Stederne er således lagret i din hjernes langtidshukommelse. Du har endda mulighed for i tankerne at forestille dig at du bevæger dig rundt i området. Du kan huske om du den ene dag tog en bestemt rute til arbejde, og den anden dag en anden. Du kan gennemgå ruten og huske hvad du så undervejs. Ideen med ruteplanen er at udnytte denne evne. Ved at knytte din viden (det du vil huske) op på fysiske steder som du kender, bliver det lettere at genkalde din viden. Din viden er der, ruteplanen hjælper dig med at finde den frem igen. === Ideen kort forklaret <br> === Teknikken er at lave en ruteplan med et antal punkter svarende til de nøgleord du ønsker at huske. I starten er det fornuftigt at have huske ét nøgleord på hvert punkt i ruten. Vil du f.eks. huske de første 10 grundstoffer, laver du en rute med 10 punkter. Senere kan du udvide så du husker to ting på hvert punkt. Om du kan håndtere flere ting på punktet, må din egen erfaring vise, prøv dig frem.<br> ==== Ruteplanen ==== Ruteplanen laver du i et område du kender. Det kan være ruten fra dit hjem til arbejde eller skole, du kan også lave ruten rundt i huset. Forestil dig at gå en tur rundt i huset, hvert rum kan være et punkt.<br> ==== Nøgleord ==== Ideen er at lave associationer til de ting du vil huske. En association kan være en ting eller en person. Det vigtige er at associationen har et fysisk udtryk. Bevægelse og humor kan gøre det hele lidt lettere, f.eks. en hoppende bold, en ven på rulleskøjter eller lignende. Kun din fantasi sætter grænser. Endda en lyseblå sky kan fungere.<br> '''Det er ikke nødvendigt at det er logisk. Faktisk kan det være en fordel at det ikke ligner.''' Eksempler: Retsgrundlag = gulvtæppe med §§-tegn overalt.<br>Kompetence = et petanque sæt ("Kom-petanque-ce")<br>København = den lille havfrue {{Todo|Beskrive ideen!}} === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} # København (Hovedstadsområdet) # Århus # Odense # Aalborg # Esbjerg # Randers # Kolding # Horsens # Vejle # Roskilde # Herning # Silkeborg # Næstved # Fredericia Kilde: Danmarks statistik <!-- Lav først en rute med 5 punkter: # Foran hoveddøren # Entreen # Køkken # Stue # Soveværelse Husk nu 10 ting i ruten, 2 ting, hvert sted: # Solbriller # Termometer # Gillette dame barberklinger # Muldvarpeskud # Mars-bar # Bum bum # Ring # Urin # Fiskemand med trefork # Disneys' Pluto (Fetdmules hund) Her er solsystemets rækkefølge: # Solen # Merkur # Venus # Jorden # Mars # Jupiter # Saturn # Uranus # Neptun # Pluto --> == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. * [[Associationsforslag|Ordliste med associationsforslag]]. 4815e58acdaf6160400876f7ad51e6938b43be53 810 809 2009-11-06T07:33:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Her kan du finde lidt hjælp til at styrke din hukommelsesevne. == Ruteplan og association == Teknikkerne beskrevet her er baseret på [http://www.oby.no/ Oddbjørn Bys] bog [http://www.saxo.com/item/3501943 Memo], samt egne erfaringer med teknikken. Bogen giver en hurtig indføring i metoden, der er let anvendelig. === Lidt baggrund om hvorfor det virker === Siden du blev født har din hjerne været beskæftiget med at lære at finde rundt i denne nye verden. Du har således sjældent problemer med at genkende steder du har været og kan typisk hurtigt finde rundt i området igen, selvom der er gået flere år siden du sidst var der. Stederne er således lagret i din hjernes langtidshukommelse. Du har endda mulighed for i tankerne at forestille dig at du bevæger dig rundt i området. Du kan huske om du den ene dag tog en bestemt rute til arbejde, og den anden dag en anden. Du kan gennemgå ruten og huske hvad du så undervejs. Ideen med ruteplanen er at udnytte denne evne. Ved at knytte din viden (det du vil huske) op på fysiske steder som du kender, bliver det lettere at genkalde din viden. Din viden er der, ruteplanen hjælper dig med at finde den frem igen. === Ideen kort forklaret <br> === Teknikken er at lave en ruteplan med et antal punkter svarende til de nøgleord du ønsker at huske. I starten er det fornuftigt at have huske ét nøgleord på hvert punkt i ruten. Vil du f.eks. huske de første 10 grundstoffer, laver du en rute med 10 punkter. Senere kan du udvide så du husker to eller flere nøgleord på hvert punkt. Hvor mange nøgleord du kan håndtere pr punkt, må din egen erfaring vise, prøv dig frem.<br> ==== Ruteplanen ==== Ruteplanen laver du i et område du kender. Det kan være ruten fra dit hjem til arbejde eller skole, du kan også lave ruten rundt i huset. Forestil dig at gå en tur rundt i huset, hvert rum kan være et punkt.<br> ==== Nøgleord ==== Når du har din ruteplan klar er det tid til gemme nøgleordene på ruten. Ideen er at lave visuelle associationer til de ting du vil huske. En association kan være en ting eller en person, men aldrig et begreb. Det vigtige er at associationen har et fysisk udtryk. Bevægelse og humor eller måske lyd kan gøre det hele lidt lettere, f.eks. en hoppende bold, en ven på rulleskøjter eller lignende. Kun din fantasi sætter grænser. Endda en lyseblå sky kan fungere.<br> '''Det er ikke nødvendigt at det er logisk. Faktisk kan det være en fordel at det ikke ligner.''' Eksempler: Rettighed = Tallerken med mad (En lun '''ret''')<br>Retsgrundlag = gulvtæppe med §§-tegn overalt.<br>Kompetence = et petanque sæt ("Kom-petanque-ce")<br>København = den lille havfrue<br> ===== Men hvilke nøgleord skal jeg huske? ===== Det er ikke nødvendigt at huske hele sætninger. Find nogle centrale ord, eller overskrifter. Ruterne og nøgleorderne skal .... === Eksempel === Gennemgang af eksempel på brugen af ruteplan og association. {{Todo|Generer et eksempel som illustrerer ideen. Ikke nødvendigvis jurarelateret eksempel.}} # København (Hovedstadsområdet) # Århus # Odense # Aalborg # Esbjerg # Randers # Kolding # Horsens # Vejle # Roskilde # Herning # Silkeborg # Næstved # Fredericia Kilde: Danmarks statistik <!-- Lav først en rute med 5 punkter: # Foran hoveddøren # Entreen # Køkken # Stue # Soveværelse Husk nu 10 ting i ruten, 2 ting, hvert sted: # Solbriller # Termometer # Gillette dame barberklinger # Muldvarpeskud # Mars-bar # Bum bum # Ring # Urin # Fiskemand med trefork # Disneys' Pluto (Fetdmules hund) Her er solsystemets rækkefølge: # Solen # Merkur # Venus # Jorden # Mars # Jupiter # Saturn # Uranus # Neptun # Pluto --> == Specifikke teknikker == * [[Talsystemer]] - gennemgang af metoder til at huske tal. * [[Associationsforslag|Ordliste med associationsforslag]]. b3c18c819f0d3c9f732da2055d74b8963e6a8fc9 0 5 811 135 2009-11-06T12:38:08Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! 0 ! 1 ! 2 ! 3 ! 4 ! 5 ! 6 ! 7 ! 8 ! 9 |- | N | L | P | T | R | F | S | G | K | M |} Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Man kan også bruge andre konsonanter. Ideen er så at samle cifrene to og to, således at der er konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" |- | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | NN | 00 | nonne |- | NL | 01 | nål |- | NP | 02 | napalm |- | NT | 03 | nutella |- | NR | 04 | nar |- | NF | 05 | nyfødt |- | NS | 06 | nisse |- | NG | 07 | nougat |- | NK | 08 | nikoline |- | NM | 09 | nummerplade |- | LN | 10 | lineal |- | LL | 11 | lalandia |- | LP | 12 | lup |- | LT | 13 | litermål |- | LR | 14 | lår |- | LF | 15 | luffe |- | LS | 16 | lås |- | LG | 17 | lego |- | LK | 18 | lak |- | LM | 19 | lam |- | PN | 20 | pande |- | PL | 21 | plade |- | PP | 22 | popcorn |- | PT | 23 | potte |- | PR | 24 | prop |- | PF | 25 | påfugl |- | PS | 26 | pose |- | PG | 27 | pig |- | PK | 28 | pikantost |- | PM | 29 | pampers |- | TN | 30 | tænder |- | TL | 31 | tallerken |- | TP | 32 | tape |- | TT | 33 | tetris |- | TR | 34 | trusser |} | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | TF | 35 | toffifee |- | TS | 36 | taske |- | TG | 37 | tagsten |- | TK | 38 | tekande |- | TM | 39 | tampon |- | RN | 40 | rensdyr |- | RL | 41 | rulleskøjte |- | RP | 42 | raps |- | RT | 43 | rotte |- | RR | 44 | ror |- | RF | 45 | raflebæger |- | RS | 46 | ris |- | RG | 47 | rugbrød |- | RK | 48 | rikke |- | RM | 49 | remoulade |- | FN | 50 | fanta |- | FL | 51 | flag |- | FP | 52 | fipskæg |- | FT | 53 | Futte |- | FR | 54 | far |- | FF | 55 | fif |- | FS | 56 | fisk |- | FG | 57 | fugemasse |- | FK | 58 | fakkel |- | FM | 59 | femmer |- | SN | 60 | snegl |- | SL | 61 | slips |- | SP | 62 | suppe |- | ST | 63 | stempel |- | SR | 64 | sirene |- | SF | 65 | saft |- | SS | 66 | sas |- | SG | 67 | sugekop |- | SK | 68 | skib |- | SM | 69 | søm |} | valign="top" | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | GN | 70 | gin |- | GL | 71 | gylle |- | GP | 72 | gips |- | GT | 73 | guitar |- | GR | 74 | gris |- | GF | 75 | gaffel |- | GS | 76 | gås |- | GG | 77 | gøg |- | GK | 78 | gækkebrev |- | GM | 79 | gimli |- | KN | 80 | konge |- | KL | 81 | klaphat |- | KP | 82 | kop |- | KT | 83 | kat |- | KR | 84 | krabbe |- | KF | 85 | kaffe |- | KS | 86 | kasse |- | KG | 87 | kegle |- | KK | 88 | kikkert |- | KM | 89 | kam |- | MN | 90 | måne |- | ML | 91 | mælk |- | MP | 92 | mappe |- | MT | 93 | måtte |- | MR | 94 | mor |- | MF | 95 | muffedisse |- | MS | 96 | mus |- | MG | 97 | måge |- | MK | 98 | mikado |- | MM | 99 | mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== [[Image:Tal-mand.gif|thumb|right|Jens Stråmand]] At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. #Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen #Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. #I højre hånd har vedkommende den 1. ting. #På højre skulder har vedkommende den 2. ting. #På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. #I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Jens stråmands telefonnummer er: 96 97 17 01. Tingsrepræsentation: Mus, måge, lagkage, nål. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til Jens Stråmand, så forestiller du dig hvad han har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| |- | valign="top" | 3, | 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} Lav en rute med 25 punkter. Gennemgå ruten og visualiser 2 ting hvert sted. Hver ting repræsenterer 2 cifre, du husker altså 4 decimaler på hvert punkt i ruten. Hvis du laver ruten et sted som din kærester eller venner kender, kan du på ganske kort tid lære din kæreste og venner 100 decimaler på PI. Det lykkedes at lære min kæreste de 100 decimaler på ca. 10 min. Flere decimaler kan findes via google eller [http://www.uoguelph.ca/zoology/devobio/210labs/MeiosisQuiz/pi.html her]. == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] bb3abaabeb0d21aa4526168b9424dac5d9d67129 838 811 2010-01-09T11:23:29Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! 0 ! 1 ! 2 ! 3 ! 4 ! 5 ! 6 ! 7 ! 8 ! 9 |- | N | L | P | T | R | F | S | G | K | M |} Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Man kan også bruge andre konsonanter. Ideen er så at samle cifrene to og to, således at der er konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" |- | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | NN | 00 | nonne |- | NL | 01 | nål |- | NP | 02 | napalm |- | NT | 03 | nutella |- | NR | 04 | nar |- | NF | 05 | nyfødt |- | NS | 06 | nisse |- | NG | 07 | nougat |- | NK | 08 | nikoline |- | NM | 09 | nummerplade |- | LN | 10 | lineal |- | LL | 11 | lalandia |- | LP | 12 | lup |- | LT | 13 | litermål |- | LR | 14 | lår |- | LF | 15 | luffe |- | LS | 16 | lås |- | LG | 17 | lego |- | LK | 18 | lak |- | LM | 19 | lam |- | PN | 20 | pande |- | PL | 21 | plade |- | PP | 22 | popcorn |- | PT | 23 | potte |- | PR | 24 | prop |- | PF | 25 | påfugl |- | PS | 26 | pose |- | PG | 27 | pig |- | PK | 28 | pikantost |- | PM | 29 | pampers |- | TN | 30 | tænder |- | TL | 31 | tallerken |- | TP | 32 | tape |- | TT | 33 | tetris |- | TR | 34 | trusser |} | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | TF | 35 | toffifee |- | TS | 36 | taske |- | TG | 37 | tagsten |- | TK | 38 | tekande |- | TM | 39 | tampon |- | RN | 40 | rensdyr |- | RL | 41 | rulleskøjte |- | RP | 42 | raps |- | RT | 43 | rotte |- | RR | 44 | ror |- | RF | 45 | raflebæger |- | RS | 46 | ris |- | RG | 47 | rugbrød |- | RK | 48 | rikke |- | RM | 49 | remoulade |- | FN | 50 | fanta |- | FL | 51 | flag |- | FP | 52 | fipskæg |- | FT | 53 | Futte |- | FR | 54 | far |- | FF | 55 | fif |- | FS | 56 | fisk |- | FG | 57 | fugemasse |- | FK | 58 | fakkel |- | FM | 59 | femmer |- | SN | 60 | snegl |- | SL | 61 | slips |- | SP | 62 | suppe |- | ST | 63 | stempel |- | SR | 64 | sirene |- | SF | 65 | saft |- | SS | 66 | sas |- | SG | 67 | sugekop |- | SK | 68 | skib |- | SM | 69 | søm |} | valign="top" | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | GN | 70 | gin |- | GL | 71 | gylle |- | GP | 72 | gips |- | GT | 73 | guitar |- | GR | 74 | gris |- | GF | 75 | gaffel |- | GS | 76 | gås |- | GG | 77 | gøg |- | GK | 78 | gækkebrev |- | GM | 79 | gimli |- | KN | 80 | konge |- | KL | 81 | klaphat |- | KP | 82 | kop |- | KT | 83 | kat |- | KR | 84 | krabbe |- | KF | 85 | kaffe |- | KS | 86 | kasse |- | KG | 87 | kegle |- | KK | 88 | kikkert |- | KM | 89 | kam |- | MN | 90 | måne |- | ML | 91 | mælk |- | MP | 92 | mappe |- | MT | 93 | måtte |- | MR | 94 | mor |- | MF | 95 | muffedisse |- | MS | 96 | mus |- | MG | 97 | måge |- | MK | 98 | mikado |- | MM | 99 | mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== [[Image:Tal-mand.gif|thumb|right|Jens Stråmand]] At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. #Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen #Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. #I højre hånd har vedkommende den 1. ting. #På højre skulder har vedkommende den 2. ting. #På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. #I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Jens stråmands telefonnummer er: 96 97 17 01. Tingsrepræsentation: Mus, måge, lagkage, nål. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til Jens Stråmand, så forestiller du dig hvad han har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| |- | valign="top" | 3, | 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 <br>2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} *Lav en rute med 25 punkter.<br> *Gennemgå ruten og visualiser 2 ting hvert sted. Hver ting repræsenterer 2 cifre, du husker altså 4 decimaler på hvert punkt i ruten.<br> Hvis du laver ruten et sted som din kærester eller venner kender, kan du på ganske kort tid lære din kæreste og venner 100 decimaler på PI. Det lykkedes at lære min kæreste de 100 decimaler på ca. 10 min. Flere decimaler kan findes via google eller [http://3.141592653589793238462643383279502884197169399375105820974944592.no/million.html her]. Du kan læse om PI på [http://da.wikipedia.org/wiki/Pi_%28tal%29 wikipedia.org]. == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] ddde2073e8c6f0a582774fac7ac841b125f7eac4 3 34 812 558 2009-11-06T16:27:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Det er her jeg leger! ---- <br> {| border="1" style="text-align: center; width: 80%; font-size: 85%; clear:both; border: 1px solid #000000; background-color:#e0e0e0; margin:0.75em auto" |- | GRL § 26 |- | Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. |} <br> <blockquote style="padding: 15px; background: #DDE2EB none 6px 8px no-repeat; border:1px solid #CED2DB; margin:1em 50px 1em 25px; width:50%;"><div style="font-size:large;">GRL § 26</div> Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. </blockquote> *[[Brugerdiskussion:Ing.jur/test]] Kan man skrive noget og så lave en ref? <ref>Det kunne man godt!</ref> <br> Referencer: <references /> ⇔<br> <br> <center>'''Obligationsret'''</center> <center>''Formueret''</center> Pensum:''Gomards Obligationsret 1., 2., 3. del.'' <br> '''Indholdsfortegnelse'''[#1.Kap. 7 Naturalopfyldelse|outline Kap. 7 Naturalopfyldelse3] <br> [#1.1.1. Krav på naturalopfyldelse |outline 1. Krav på naturalopfyldelse 3] <br> [#1.2.2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer |outline 2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer 3] <br> [#1.3.3 Umulighed og force majeure – s. 33|outline 3 Umulighed og force majeure – s. 334] <br> [#1.4.4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 39|outline 4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 394] <br> [#1.5.5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 48|outline 5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 485] <br> [#1.6.6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 51|outline 6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 515] <br> [#2.Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret |outline Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret 7] <br> [#2.1.1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 61|outline 1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 617] <br> [#2.2.2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen |outline 2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen 7] <br> [#2.3.3 Samtidighed i løsørekøb – s. 69|outline 3 Samtidighed i løsørekøb – s. 697] <br> [#2.4.4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 74|outline 4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 748] <br> [#2.5.5 Samtidighed i entreprise – s. 76|outline 5 Samtidighed i entreprise – s. 768] <br> [#2.6.6 Vedvarende skyldforhold |outline 6 Vedvarende skyldforhold 8] <br> [#3.Kap. 9 Ophævelse |outline Kap. 9 Ophævelse 9] <br> [#3.1.1 Begrebet ophævelse – s. 79|outline 1 Begrebet ophævelse – s. 799] <br> [#3.2.2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse |outline 2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse 9] <br> [#3.3.3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 84|outline 3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 849] <br> [#3.4.4 Betingelser for ophævelse – s. 87|outline 4 Betingelser for ophævelse – s. 8710] <br> [#3.5.5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 99|outline 5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 9911] <br> [#3.6.6 Vedvarende kontrakter – s. 115|outline 6 Vedvarende kontrakter – s. 11512] <br> [#4.Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag |outline Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag 13] <br> [#4.1.1 Baggrund, funktion og hjemmel |outline 1 Baggrund, funktion og hjemmel 13] <br> [#4.2.2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag |outline 2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag 13] <br> [#4.3.3 Forældelse og reklamation |outline 3 Forældelse og reklamation 13] <br> [#5.Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold |outline Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold 14] <br> [#5.1.1 Kontraktskrav og deliktskrav |outline 1 Kontraktskrav og deliktskrav 14] <br> [#5.2.2 Ansvar for handlinger og for undladelser |outline 2 Ansvar for handlinger og for undladelser 14] <br> [#5.3.3 Ansvarsgrundlaget |outline 3 Ansvarsgrundlaget 14] <br> [#5.4.4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret |outline 4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret 14] <br> [#5.5.5 Kontrakthabilitet |outline 5 Kontrakthabilitet 14] <br> [#5.6.6 Konkurrerende ansvarsgrundlag |outline 6 Konkurrerende ansvarsgrundlag 14] <br> [#5.7.7 Begyndelsestidspunktet for forældelse |outline 7 Begyndelsestidspunktet for forældelse 15] <br> [#5.8.8 Ansvarsforsikring |outline 8 Ansvarsforsikring 15] <br> [#5.9.9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting |outline 9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting 15] <br> [#5.10.10 Lovvalg |outline 10 Lovvalg 15] <br> [#6.Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse |outline Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse 16] <br> [#6.1.1 Begreb og funktion |outline 1 Begreb og funktion 16] <br> [#6.2.2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen |outline 2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen 16] <br> [#6.3.3 Beviset for culpa – s. 155|outline 3 Beviset for culpa – s. 15517] <br> [#6.4.4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 157|outline 4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 15717] <br> [#6.5.5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 160|outline 5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 16017] <br> [#6.6.6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 172|outline 6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 17218] <br> [#6.7.7 Erstatningens omfang – s. 173|outline 7 Erstatningens omfang – s. 17318] <br> [#6.8.8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 187|outline 8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 18719] <br> [#7.Kap. 13 Negativ kontraktinteresse |outline Kap. 13 Negativ kontraktinteresse 21] <br> [#7.1.1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 193|outline 1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 19321] <br> [#7.2.2 Ugyldige kontrakter – s. 195|outline 2 Ugyldige kontrakter – s. 19521] <br> [#7.3.3 Resultatløse forhandlinger – s. 196|outline 3 Resultatløse forhandlinger – s. 19621] <br> [#7.4.4 Gyldige kontrakter hæves – s. 196|outline 4 Gyldige kontrakter hæves – s. 19621] <br> [#8.Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs |outline Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs 22] <br> [#8.1.1 Aktuel og forventet misligholdelse |outline 1 Aktuel og forventet misligholdelse 22] <br> [#8.2.2 Umulighed og leveringsnægtelse |outline 2 Umulighed og leveringsnægtelse 22] <br> [#8.3.3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag |outline 3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag 22] <br> [#9.Kap. 18 Overdragelse af fordringer |outline Kap. 18 Overdragelse af fordringer 23] <br> [#9.1.1 HR: fri overførlighed |outline 1 HR: fri overførlighed 23] <br> [#9.2.2 Simple og negotiable fordringer s. 69|outline 2 Simple og negotiable fordringer s. 6923] <br> [#9.3.3 Faktorer af betydning for fordringens værdi |outline 3 Faktorer af betydning for fordringens værdi 23] <br> [#9.4.4 Begrænsninger i overførligheden |outline 4 Begrænsninger i overførligheden 23] <br> [#9.5.5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde |outline 5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde 24] <br> [#9.6.6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor |outline 6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor 24] <br> [#9.7.7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver |outline 7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver 24] <br> [#9.8.8 Overdragelse af simple fordringer |outline 8 Overdragelse af simple fordringer 24] <br> [#9.9.9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 89|outline 9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 8926] <br> [#9.10.10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 90|outline 10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 9026] <br> [#9.11.11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter |outline 11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter 26] <br> [#9.12.12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 101|outline 12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 10127] <br> [#9.13.13 Uoverførlige fordringer |outline 13 Uoverførlige fordringer 27] <br> [#10.Kap. 20 Debitorskifte|outline Kap. 20 Debitorskifte29] <br> [#10.1.1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 143|outline 1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 14329] <br> [#10.2.2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse) |outline 2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse) 29] <br> [#10.3.3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 148|outline 3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 14829] <br> [#10.4.4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte |outline 4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte 29] <br> [#10.5.5 En juridisk persons identitet |outline 5 En juridisk persons identitet 30] <br> [#10.6.6 Personskifte: terminologi og konstruktion |outline 6 Personskifte: terminologi og konstruktion 30] <br> [#11.Kap. 21 Opfyldelse |outline Kap. 21 Opfyldelse 31] <br> [#11.1.1 Ophørsmåder |outline 1 Ophørsmåder 31] <br> [#11.2.2 Præklusion |outline 2 Præklusion 31] <br> [#11.3.3 Deponering |outline 3 Deponering 31] <br> [#11.4.4 Opfyldelse – s. 164|outline 4 Opfyldelse – s. 16431] <br> [#11.5.5 Betaling af afdrag – s. 166|outline 5 Betaling af afdrag – s. 16631] <br> [#11.6.6 Efterbetaling – s. 168|outline 6 Efterbetaling – s. 16831] <br> [#11.7.7 Condictio indebiti – s. 171|outline 7 Condictio indebiti – s. 17132] <br> [#11.8.8 Saldokvittering – s. 175|outline 8 Saldokvittering – s. 17532] <br> [#12.Kap. 22 Modregning |outline Kap. 22 Modregning 33] <br> [#12.1.1 Funktion, hovedregler og terminologi |outline 1 Funktion, hovedregler og terminologi 33] <br> [#12.2.2 Gennemførelsen af modregning – s. 182|outline 2 Gennemførelsen af modregning – s. 18233] <br> [#12.3.3 Grundbetingelser for modregning – s. 184|outline 3 Grundbetingelser for modregning – s. 18433] <br> [#12.4.4 Effektiv betaling – s. 195|outline 4 Effektiv betaling – s. 19535] <br> [#12.5.5 Modregning med konnekse fordringer – s. 205|outline 5 Modregning med konnekse fordringer – s. 20536] <br> [#12.6.6 Modregning i konkurs |outline 6 Modregning i konkurs 36] <br> [#12.7.7 Valg mellem flere fordringer |outline 7 Valg mellem flere fordringer 37] <br> [#12.8.8 Aftalt modregning |outline 8 Aftalt modregning 37] <br> [#13.Kap. 23 Passivitet og forældelse |outline Kap. 23 Passivitet og forældelse 38] <br> [#13.1.1 Passivitet |outline 1 Passivitet 38] <br> [#13.2.2 Forældelsens retsvirkninger |outline 2 Forældelsens retsvirkninger 38] <br> [#13.3.3 Forældelsesfristens længde og beregning |outline 3 Forældelsesfristens længde og beregning 39] <br> [#13.4.4 Afbrydelse af forældelsen |outline 4 Afbrydelse af forældelsen 39] <br> [#13.5.5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension |outline 5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension 39] <br> [#13.6.6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4 |outline 6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4 40] <br> [#13.7.7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig |outline 7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig 40] <br> [#13.8.8 Uforældelige krav |outline 8 Uforældelige krav 40] <br> = Kap. 7 Naturalopfyldelse = == 1. Krav på naturalopfyldelse == === 1.1 Hovedreglen efter materiel ret === *'''HR''' man kan få naturalopfyldelse i dansk ret. **Dvs. fastholdelse af aftalen. **'''(U:)''' Forudsætter gyldig aftale. *'''U:''' Afbestilling *'''U:''' Umulighed *'''U:''' Annullation =&gt; misligholdelse === 1.2 Påkrav og krav om naturalopfyldelse som misligholdelsesbeføjelse === *Hvis ydelsen kræver påkrav for levering, er det ikke en misligholdelsesbeføjelse, fx hvis man køber en pose kartofler men senere vil fortælle hvornår man ønsker det leveret. === 1.3 Tvangsfuldbyrdelse af krav om naturalopfyldelse === *Tvangsfuldbyrdelse kan ske efter en eksigibel dom, jf RPL§ 478 om penge, og ellers efter RPL kap. 48. === 1.4 Kreditors interesse i beføjelsen til at kræve naturalopfyldelse === ==== 1.4.1 Pengefordringer ==== *Pengefordringer kræves ofte opfyldt in natura. Der kan endvidere kræves renter jf. renteloven, uden at kreditor skal godtgøre at han har lidt et tab. I hvert fald kan proces rente altid kræves. ==== 1.4.2 Fordringer om andet end penge ==== *Det er mere sjældent. Et erstatningskrav i penge – med rente efter renteloven – kan være at fortrække. *Men kan for unikke ting være at foretrække. == 2 Ugyldighed, uvirksomhed og opfyldelseshindringer == === 2.1 Ugyldighed === *Et løfte som er ugyldigt kan ikke kræves naturalopfyldt da det ikke har retsvirkning. === 2.2 Uvirksomhed === *Et løfte vil være uvirksomt hvis det er frembragt under en vildfarelse, og kan ikke kræves opfyldt da det ikke har retsvirkning. === 2.3 Misligholdelse uden ansvar === *Hvis man som kreditor ophæver kontrakten behøver man ikke selv senere at naturopfylde. === 2.4 Afbestillingsret og fortrydelsesret – s. 29 === ==== 2.4.1 Terminologi – s. 29 ==== *'''HR:''' løfter er bindende i overensstemmelse med deres indhold. *Ved afbestilling eller fortrydelse af aftale, bliver denne uvirksom. Der udløses ikke misligholdelsesbeføjelser. ==== 2.4.2 Tilbagekaldelse efter Aftalelovens § 39 – s. 30 ==== *Man kan i visse tilfælde tilbagekalde et løfte, kort tid efter at det er afgivet. *Bestemmelsen i AFTL §39 angår efter sin ordlyd tilfælde, hvor en løftemodtager (medkontrahent), efter at løftet er kommet til hans kundskab, får en viden eller adgang til viden, som ville have bevirket løftets ugyldighed efter reglerne om ugyldighed på grund af ond tro hos løftemodtageren, hvis han havde haft denne (mulige) viden allerede ved kontraheringen. ==== 2.4.3 Fortrydelsesret for forbrugere – s. 30 ==== *Dette gælder for ”dørsalg”, uden for sælgers forretningssted, her kan forbruger fortryde ugedagen efter. *Forbrugeren frigører sig fra at opfylde in natura, samt fra at erstatte sælgers udgifter og øvrige interesser. *Ved fast ejendom kan en forbruger fortryde indenfor 6 dage fra handlen mod erlæggelse af 1% af købsprisen. **Bedre at betinge handlen af advokatens godkendelse. *Her har afbestillingen og fortrydelsen virkning fra aftalens indgåelse (ex tunc). ==== 2.4.4 Afbestillingsret efter retspraksis – s. 31 ==== *I enkelte tilfælde er det OK at afbestille hvis man gør det med god varsel, fx restaurant og en rejse. ==== 2.4.5 Opsigelse med forkortet varsel – s. 32 ==== *Opsigelse af aftaler om vedvarende retsforhold kan undertiden ophæves med forkortet varsel. *Nogle afgørelser har givet en kontrahent ret til at opsige varige (langvarige) kontrakter om abonnementer, reklamer eller lign., som ikke er omfattet af forbrugeraftaleloven, med et forkortet varsel i tilfælde, hvor realydelsen på grund af ændrede forhold ikke længere har interesse for modtageren. *Aftaler om vedvarende retsforhold kan i tilfælde af konkurs opsiges fra begge sider med et sædvanligt eller rimeligt varsel, jf. KL§ 61. == 3 Umulighed og force majeure – s. 33 == === 3.1 Fritagelse for naturalopfyldelse på grund af umulighed – s. 33 === *Der kan ikke ske naturalopfyldelse hvis det er fysisk eller praktisk umuligt. *Såfremt debitor i disse tilfælde burde have indset at det ville blive umuligt så skal han betale kreditor erstatning. *''Pengemangel'' er ikke umulighed. === 3.2 Fritagelse for ansvar på grund af force majeure – s. 34 === *Debitor er ansvarsfri, hvis parterne ikke havde kunnet forudse opfyldelseshindringen, jf. KBL § 24. *Prisstigninger – kraftige og uventede'''HR:''' Debitors forpligtelse fastholdes, selvom omkostningerne stiger.<br> *** ****Debitor har kun ret til prisregulering hvis dette er aftalt.'''U:''' Hvis prisstigningen er meget voldsom, helt udenfor hvad der af parterne kunne forventes, og udgiftsforøgelsen er større end hvad mange vil kunne bære, så kan der være force majeure. Gomard nævner visse betingelser. *Force majeure eller hardship klausuler har til formål at udvide og præcisere, hvilke omstændigheder der er ansvarsbefriende (strejke, brand, etc.). ''s. 37'' *Skal ofte bedømmes om de er ekstremt byrdefulde, og ikke efter fx tabt fortjeneste. == 4 Tabsbegrænsning og naturalopfyldelse – s. 39 == === 4.1 Erstatningsrettens regel om tabsbegrænsning – s. 39 === *Man kan ikke få erstattet ting som nemt kunne være undgået ved fx at foretage dækningskøb, fx CISG 77. === 4.2 Annullation – s. 41 === *Bundet af aftalen, men kan/vil ikke opfylde. Kreditor må tåle at kravet konverteres til et erstatningskrav. *Annullationsadgang. Annullation = forsætlig misligholdelse. ==== 4.2.1 Bestillingskøb og entreprise – s. 41 ==== *Man kan annullere et bestillingskøb, hvor man dog skal betale erstatning til producenten eller entreprenøren. *Adækvans. Tab erstattes i almindelighed ikke, hvis årsagsforbindelsen mellem misligholdelse og skade er fjern og usikker. ==== 4.2.2 Aftaler om transport, leje og arbejde – s. 42 ==== *Ved annullation kan man betale mindre da kreditor har tabsbegrænsningspligt. *Transportøren kan træde tilbage indtil lastningen er begyndt. Fragtfører har krav på erstatning. *En udlejer har normalt ikke en selvstændig interesse i at holde det udlejede beboet, men han skal dog sørge for at genudleje ved misligholdelse. === 4.3 Købers og anden realkreditors kontrahering til anden side – s. 44 === *Hvis man kan købe til anden side billigere så skal man gøre det, man vil i hvert fald ikke få erstatning for en højere pris. Foretage dækningskøb. === 4.4 Naturalopfyldelse mere byrdefuld en erstatningspligt – s. 46 === ==== 4.4.1 Større økonomisk belastning – s. 46 ==== *Ved større økonomisk belastning som ligger ”ganske uden for forudsætningerne ved handelens indgåelse”, så kan man ikke kræve naturalopfyldelse, kun erstatning, jf. U 1919.757 HSt og U 1930.198 V. *Økonomisk offergrænsesynspunkt. ==== 4.4.2 Indskrænkning af handlefriheden – s. 47 ==== *Udlejer har ret til at foretage forbedring på det lejede, og man kan derfor ikke kræve at det lejede altid skal stå til ens disposition. *Man kan ikke kræve genopbygning (naturalopfyldelse) hvis det indskrænker udlejers handlefrihed, hvis han fx havde andre planer. == 5 Opfyldelse af aftaler af personlig karakter – s. 48 == === 5.1 Aftaler om personligt arbejde – s. 48 === *Naturalopfyldelse kan ikke ske for personligt arbejde, da det vil krænke person friheden. *Konkurrenceklausuler er OK, dog må de ikke være urimelige. **Betaling af den eventuelle konventionalbod fritager ikke fra naturalopfyldelse af klausulen. === 5.2 Aftaler om andre personlige ydelser – s. 50 === *Ved mindre personlig karakter kan der kræves naturalopfyldelse ved at en anden udfører arbejdet for domfældtes regning. == 6 Afhjælpning, omlevering og efterlevering – s. 51 == === 6.1 Hovedsynspunkter – s. 51 === *Debitor har efter omstændighederne en afhjælpningsret, således at han kan begrænse misligholdelsen og dermed kreditors misligholdelsesbeføjelser, men kunne kreditor have hævet aftalen på grund af en artsbestemt ydelses ukontraktmæssighed, kan kreditor afvise den modtagne mangelfulde ydelse og kræve omlevering, jf KBL§ 43. *Afhjælpning kan kræves i forbrugerkøb, entreprisekontrakter og ved leje. KBL §§ 78 og 79, AB 92 §§ 31 og 32, LL § 11 samt U 1969.843 H (Højtalerdommen). === 6.2 Efterlevering – s. 51 === *Kan ske ved dom. *Reklamation kan ske efter a) forsinkelse af den resterende del (KBL § 26); b) kvantitetsmangel (KBL §§ 51-54). *Kun efterlevering af det a) manglende; b) mangelfulde. === 6.3 Omlevering (ombytning) – s. 52 === *''Ved genuskøb'' kan der kræves omlevering hvis det allerede leverede lider af en væsentlig mangel, eller sælgeren har kendt manglen så tidligt, at han uden urimelig opofrelse kunne have skaffet mangelfri varer eller sælgeren har handlet svigagtig, jf. KBL § 43, stk. 2. **Dog har køber omsorgspligten for den første forsendelse. *Ved specieskøb er omlevering udelukket. **Er der tale om en fungibel(ombyttelig) genstand kan man efter omstændighederne kræve omlevering. Der må ikke være tale om et unika. === 6.4 Afhjælpning – s. 52 === ==== 6.4.1 Reglerne om afhjælpning er under udvikling – s. 52 ==== *Er under udvikling, men internationalt arbejdes der for en afhjælpningsret og -pligt. ==== 6.4.2 Afhjælpningspligt – s. 53 ==== *Ved forbrugerkøb er der i KBL § 78 givet forbruger mulighed for at kræve afhjælpning. Både for væsentlige og uvæsentlige mangler. *Entreprise. I AB 92 er der afhjælpningspligt for fejl indtil 5 år fra aflevering til bygherre. *Leje. Lejer kan kræve at udlejer afhjælper mangler ved det lejede. LL §§ 11 og 12 + U 1969.843 H (Højtalerdommen) *Der kan kræves afhjælpning af vanhjemmel. *Kreditor har formentlig kun krav på afhjælpning hvis debitor er ansvarlig for manglen. **C.Rohde omdiskuterer dette.Ussing s. 67. *Afhjælpning kan ikke gennemføres hvis økonomisk uforsvarlig. *Håndhæves ved handlingsdom med efterfølgende fuldbyrdelse, jf. RPL § 529. ==== 6.4.3 Afhjælpningsret – s. 55 ==== *Retten til at afhjælpe forudsætter at afhjælpning kan ske inden rimelig tid og uden urimelig ulempe for køber. *En klausul om at man ikke kan kræve erstatning, men alene afhjælpning af mangler, afskærer ikke køberen fra at hæve aftalen eller fra at kræve erstatning af hele sit – adækvate – tab efter almindelige regler, hvis afhjælpning ikke sker inden rimelig tid eller mislykkes. ==== 6.4.4 Kontraktklausuler om afhjælpning af mangler – s. 56 ==== *Der kan ske begrænsning af misligholdelsesbeføjelserne ved aftale. Dog kan køberen altid hæve købet. *Tilsagn om afhjælpning, forstås normalt som vederlagsfrit. = Kap. 8 Samtidighedsgrundsætning og tilbageholdelsesret = == 1 Tilbageholdsret som detentionsret og retentionsret – s. 61 == === 1.1 Tilbageholdsret og samtidighed – s. 61 === *Tilbageholdsretten er tingligt beskyttet (i kraft at samtidighedsgrundsætningen) og giver således den berettigede en betydelig sikkerhed. *Hjemlen ligger i KBL§ 14 hvor en part ikke er pligtig til at udlevere sin ydelsen før han får erlagt udleveret den ydelsen som denne har krav på. *Der er krav om konneksitet(forbindelse) og komputation(udjævnelighed) mellem genstanden som tilbageholdes og den fordring som udgør dens grundlag. === 1.2 Detentionsret – s. 62 === *Samtidighedsgrundsætningen hjemler kun en part ret til at holde egen ydelse tilbage, indtil han får modydelse. *Tilbageholdsretten omfatter krav på vederlag såvel som på erstatning pga. misligholdelse. *Retten til at holde egen ydelse tilbage kaldes detentionsret. *Sælger er ikke forpligtet til at acceptere sikkerhedsstillelse. *Skal heller ikke acceptere modregning med usikre krav. *Det centrale er KBL § 28, stk. 2. === 1.3 Retentionsret i medfør af samtidighedsgrundsætningen – s. 64 === *Retentionsret er tilbageholdelsesret for en ting som man alligevel ikke kan få ejendomsret til. **Fx reparatørens tilbageholdelse af et fjernsyn indtil reparationssummen er betalt. **Derfor kan dette også bruges i kontrakter om reparation, transport eller forvaring (depositum). *Tilbageholdsretten har i nogle tilfælde karakter af en håndpanteret, idet lovgivningen giver parten adgang til at søge sig fyldestgjort for sit vederlagskrav på en anden og lettere måde end ved at gøre udlæg på grundlag af dom, CMR, KBL § 34, Sølovens § 272 === 1.4 Retentionsret i kraft af konneksitet – s. 66 === *Konneksitet betyder nær forbindelse, udspringer af samme retsforhold. Man retinærer ikke for i sidste instans at få ejendomsret over genstanden, men for at presse den anden til at opfylde kravet. **Fx hvis man hæver købet kan man retentionere genstanden indtil sælgeren har betalt købesummen tilbage. *Retinentens ret har både karakter af tilbageholdelsesret og af håndpanteret, hvor han efter almindelige regler eller aftale realisationsbeføjelse. *Arbejdstagerforhold, fri bil. U 1990.190 Ø, U 2000.273 Ø *Er kravet et pengekrav, kan genstandene ombyttes med anden sikkerhed. *Fyldestgørelse: kræver sædvanlig grundlag, dvs. dom =&gt; udlæg =&gt; tvangsauktion == 2 Fravigelser af samtidighedsgrundsætningen == *Der kan ske fravigelser fra samtidighedsgrundsætningen hvis det er indeholdt i aftalen, eller p.g.a. af aftalens natur, fx entreprise eller bestillingskøb. == 3 Samtidighed i løsørekøb – s. 69 == === 3.1 Hovedreglen om løsørekøb – s. 69 === *Løsørekøb er kontantkøb, og derfor gælder samtidighedsgrundsætningen. KBL §§ 14-16. *Køber der hæver, kan holde genstanden tilbage indtil købesummen tilbagebetales, jf. KBL § 57, stk. 2. (Retentionsret) *En køber, der kræver efterlevering eller afhjælpning, er kun berettiget til at tilbageholde så stor en del af købesummen, at han er tilstrækkelig sikret i tilfælde af (yderligere) misligholdelse (komputation). *Ved fordringshavermora, hvor køberen ikke har modtaget det købte fordi han ikke var hjemme, skal ydelsen betales når leverings- eller betalingstiden udløber. *Tilbageholdsret kan udøves for at sætte pression på skyldner, dog må presset ikke være uforholdsmæssigt stort. === 3.2 Afsendelseskøb – s. 71 === ==== 3.2.1 Hovedreglerne i KBL §§ 10 og 15 – s. 71 ==== *KBL§15. Ved forsendelseskøb er samtidigheden ikke ved overgivelse til fragtfører, selvom det er her ”levering” finder sted. Sælger kan først kræve betaling når salgsgenstanden når frem til køber. Til leveringsstedet. ==== 3.2.2 Betaling mod dokumenter – s. 73 ==== *Man skal betale når man får konnossement brevet i hånden selv om salgsgenstanden endnu ikke er kommet frem til bestemmelsesstedet, og køber ikke har haft mulighed for at undersøge salgsgenstanden. *Den, der har købt kontant mod konnossement, har foruden konnossement eller fragtbrev også krav på at få udleveret en faktura med oplysning om varen og dens pris, da køber ikke kan berigtige købesummen ved modregning. == 4 Samtidighed i køb af fast ejendom – s. 74 == *Ejendomskøb er undergivet en samtidighedsgrundsætning. Udføres ofte ved at der oprettes et depositum som kan hæves når skødet er skrevet. *Pligt til at betale renter er fra skæringsdagen eller hvis ikke så fra overtagelsesdagen. == 5 Samtidighed i entreprise – s. 76 == *Ved fastejendom bliver der betalt i rater, med 15 arbejdsdages kredit. Der er desuden transport på byggelån og bankgarantier. *Ved reparations entreprise kan der ske tilbageholdelse i reparerede skibe, men ikke i fast ejendom. == 6 Vedvarende skyldforhold == *I vedvarende skyldforhold er det ikke muligt at have samtidighed. *Ved vedvarende skyldforhold betales i rater, ved deponering betales normalt bagud. *Ved leje betales normalt forud. *Forpagtning og arbejde betales almindeligvis bagud. = Kap. 9 Ophævelse = == 1 Begrebet ophævelse – s. 79 == *'''HR:''' der kan ske ophævelse såfremt der foreligger en ''væsentlig misligholdelse'', eller hvis ydelsen ikke har været præsteret. Meningen er at opnå status quo. *''Opfyldelsesbeføjelser'' er beføjelser man ønsker at gøre brug af for at opfylde en kontrakt. *''Gensidighedsbeføjelser'' er beføjelser hvor man ønsker at befri sig fra sin gensidige forpligtelse i kontraktsforholdet. Enten helt eller delvist eller at reducere sin vederlagsforpligtelse, eller holde den tilbage. *''Ophævelse'' er en gensidighedsbeføjelse som går ud på ansvarsfrit at bringe aftalen til ophør pga. den anden parts væsentlige misligholdelse af aftalen. Den befrier begge parter for at erlægge ydelser (naturalopfyldelsen). Erlagte ydelser skal gå tilbage, jf. KBL §§ 55-58. *Ophævelse kræver en erklæring, jf. U 1978.482 H(Elsam - olie), og er bindende for begge parter når den kommer frem til den misligholdende part. Erklæringen kan tilbagekaldes, jf. AFTL § 7. **Erklæringen har karakter af både løfte og påbud. *Hvis debitor mener at ophævelsen er sket ubegrundet, har han sags byrden. *Reklamation **Formål: At skabe klarhed over handlen. **Man skal reklamere. F.eks. KBL § 26 og § 27. Medmindre svig, jf. KBL §§ 53 og 54. **Afsender bærer risikoen, medmindre omfattet af KBL § 61. == 2 Regler om hel eller delvis uvirksomhed af andre grunde en ophævelse == === 2.1 Betingelser – s. 82 === *At aftalen indeholder betingelser som ikke bliver opfyldt, og derfor er aftalen ophævet. === 2.2 Beslutningsgrundlaget === *Hvis en part var i vildfarelse, eller at forholdene ændredes (trods det måske ikke er en misligholdelse). Fx bestilt Edb af en konfektionsfabrik. === 2.3 Annullation === *Ved ophævelse ifalder man ikke ansvar. Ved annullation gør man. Men ved annullation mister man muligheden for naturalopfyldelse. == 3 Ophævelse forudsætter kontraktbrud – s. 84 == *'''HR:''' Kun den misligholdte kontrakt kan hæves. **U: Aftaler / clausula cassatoria. **U: AFTL § 36 *Der skal være kontraktbrud. Det er et mere broget billede hvis det er en biforpligtelse som bliver misligholdt og ikke hovedforpligtelsen. *Ved leje kan der hæves hvis der er restance for den løbende leje, depositum for leje og varmebidrag, men nok ikke andre restancer. Påkravsfrist på 3 dage. *Forsikring kan hæves for restancer på præmien, men nok ikke andre restancer. *For lån er det ofte sådan at man kan hæve låne aftalen hvis der er restance med terminer, ofte også efter en påkravsfrist. *For pant er der påkravsfrist på 7 dage. *Ved ophævelse kan virkningen begrænses til de ''dele af ydelsen'' der er ramt af misligholdelsen.. F.eks. U 1951.212 Ø (1.klasses roser). Kun hvor ydelsen er delelig. *Ratekontrakter **HR: Kun hæve den enkelte delydelse, medmindre anteciperet. KBL § 22 / § 46 **U: Penge – KBL § 29. Formodning for gentagelse =&gt; hæveadgang. **Pengelån: Forskelligt fra kreditkøb. Gomard mener man må kigge på de ”enkelte leverancer”. KBL § 29 måske mere nærliggende. == 4 Betingelser for ophævelse – s. 87 == === 4.1 Væsentlighed – s. 87 === *Væsentlighed er en helhedsvurdering. Der skal også tages hensyn til debitors ulempe ved ophævelse. *En misligholdelse er ''uvæsentlig'' selv om den for kreditor er væsentlig, hvis **en almindelig fornuftig person ville have anset misligholdelsen for betydningsløs. **kreditor havde været opmærksom på muligheden for denne misligholdelse. **misligholdelsen faktisk er uden betydning for kreditor. *Forsinkelse med penge vurderes normalt strengere end forsinkelse af andre ydelser. *I handelskøb vurderes leveringstid, kvalitet, kvantitet strengere end i private forhold. *En særlig bestemmelse i kontrakten om, at nøjagtig opfyldelse kræves eller er en betingelse må respekteres, jf. KBL § 21, stk. 2 om fixkøb. *Hvis en garanti svigter har kreditor krav på erstatning, og nogle gange også på at hæve aftalen, hvis garantien var en betingelse for aftalens brugbarhed. *Hvis det under forhandlingen er blevet ''gjort klart at en bestemt egenskab er vigtig for parten'', vil kreditor have hæve adgang ved næsten enhver afvigelse. *I almindelighed kræves ikke en ''nachfrist'' for at kunne hæve en aftale, dog specielt med forsikring, entreprise og lejemål. **'''HR:''' Kreditor kan hæve ved væsentlig misligholdelse, selv om debitor ikke er mindet om at tiden er overskredet. === 4.2 Undskyldelig misligholdelse === *I vurderingen om misligholdelsen er væsentlig tillægges der ''undertiden'' vægt om debitor har udvist fejl eller forsømmelse. ==== 4.2.1 Subjektive elementer i misligholdelsesbegrebet – s. 96 ==== *(1) Køb **Sælger har en ''loyal oplysningspligt'', og hvis han ikke opfylder den når han skal fortælle om en ”mangel” er han subjektiv ansvarlig. Princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 3. ***Modsvares af KBL § 47 – undersøgelsespligt. **Skader opstået efter risikoens overgang er sælgers ansvar hvis skaden skyldes hans fejl eller forsømmelse. *(2) Arbejdsaftaler **Hvis arbejdstageren har udvist uforsvarlig eller illoyal adfærd. Eller hvis han fængsles så han ikke kan opfylde sit job. **Sygdom er lovlig ”misligholdelse”. *(3) Liberale erhverv **Fx en læge eller advokat har ikke en resultatforpligtelse, men skal yde en indsats af god faglig standard. **Må arbejdet anses som værdiløst, har advokaten eller revisoren dog intet honorarkrav. ==== 4.2.2 Subjektive elementer i væsentlighedsbegrebet ==== *Om debitor har gjort hvad han kunne eller om han har taget sine forpligtelser let.. *Ved leje tages der undertiden hensyn til om manglende betaling af leje skyldes et uheld, eller manglende vilje og evne som bedømmes strengere. === 4.3 Svig og uhæderlighed – s. 98 === *Svig er en ugyldighedsgrund og kreditor kan vælge mellem at gøre ugyldighed (AFTL § 30) eller misligholdelse gældende (KBL §§ 42 og 43). *Løftet skal være fremkaldt af svigen, jf. AFTL § 30. *I forbrugerforhold – KBL §§ 80, 82, 83. *Svig at udnytte medkontrahentens vildfarelse. *Svig kræver forsæt. *I forhold til reklamation se KBL §§ 53 og 54. == 5 Ophævelse af helt eller delvis opfyldte kontrakter – s. 99 == === 5.1 Opfyldelse begrænser beføjelsen til at hæve – s. 99 === *Beføjelser til at hæve opfyldte kontrakter er snævrere en beføjelsen til at hæve før opfyldelse. *Tilbageførelse af ydelser, der allerede er overgivet til medkontrahenten, kan kollidere med tredjemands interesse eller ret. **'''HR:''' ikke hæveadgang **Hæveadgang efter overgivelse til eje af tingsydelser til erhververen til tilfælde, hvor han har taget forbehold herom, KBL § 28, stk. 2; TL § 6; KL § 58, stk. 3; kreditaftaleloven § 34+50, cisg art. 81,2. *Så normalt kan kun den person som har genstanden i sin besiddelse kræve hævning. *Hvis det ikke kan gives tilbage in natura, fx der er udført lidt af entreprisen, så skal kreditor betale debitor for den del af ydelsen som er præsteret. *Samtidighed gælder både ved opfyldelse og ophævelse, jf. KBL §§ 57-58. *Ved forbruger kredit køb, er der forbud mod pant, man kan kun tage ejendomsforbehold. Endvidere er der begrænsninger på: 1) at man kun kan søge sig fyldestgjort i ejendomsforbehold genstanden og ikke foretage udlæg i andre af debitors aktiver; 2) at sælgeren normalt ikke kan kræve den del af restkøbesummen, som ikke er dækket af genstandens værdi betalt af køberen. === 5.2 Betaling og modtagelse af penge – s. 102 === *Ophævelse af et køb, efter at dette er opfyldt, forudsætter reklamation, jf. KBL § 32, fastejendom U 1979.44, samt tilbagebetaling af købesummen, KBL § 57. Restitution af penge er lettere end restitution af ting. *§ 57, stk. 2, sælgeren skal stille betale erstatning eller stille sikkerhed for denne for at få salgsgenstanden tilbage fra køberen i tilfælde af hævning. === 5.3 Tingsydelser – s. 103 === ==== 5.3.1 Ophævelse efter erlæggelse, sælgers hævebeføjelse – s. 103 ==== *HR: Der kan ikke ske ophævelse fra sælgerens side efter at salgsgenstanden er erlagt, jf. KBL § 28, stk. 2. *Kan ske hvis a) køber er gået konkurs eller har standset sine betalinger før modtagelse af genstanden, b) der har været taget ejendomsforbehold, c) det må antages at have været taget et forbehold om at kunne hæve trods overgivelse d) genstanden afvises af køberen. *Købeloven finder også anvendelse på bytte, jf. KBL § 2, stk. 3. *(3) Ugyldig (uvirksom) overgivelse – s. 110 **Hvis køberen ikke samtidigt betaler, så skal sælger hæve aftalen, ellers så må det betragtes som værende henstand med betalingen eller kredit. Det er derfor vigtigt at sælgeren gør det klart at han ønsker betaling med det samme. *(4) Salgsgenstanden afvises af køberen **Afviser køberen med urette at modtage salgsgenstanden og at betale for den, kan sælgeren hæve købet og kræve genstanden tilbage. **Sælgeren indtræder – indenfor rammen af sit krav mod køberen og højst for et beløb svarende til genstanden værdi (FAL§37+38) – i erstatnings- eller forsikringskrav, som i anledning af beskadigelse eller bortkomst af genstanden er opstået mod skadevolder eller tingsforsikrer, jf. FAL § 54. I kontrakter om køb med ejendomsforbehold er det – ligesom i pantebrevsformularer – som oftest foreskrevet, at køberen skal holde salgsgenstanden forsikret for den fulde værdi mod brand og tyveri. **Fast ejendom, sælgeren kan tage den solgte ejendom tilbage, hvis han kun har givet køberen betinget skøde, og betingelsen ikke bliver opfyldt. Har køberen fået et ubetinget skøde, kan sælgeren ikke hæve købet. KBL gælder ikke her. **Kreditaftaleloven finder også anvendelse på salg af fast ejendom. ==== 5.3.2 Ophævelse efter modtagelse. Køberens hævebeføjelse – s. 113 ==== *Køber kan hæve hvis der er væsentlige mangler eller forsinkelse. **Der skal være reklameret rettigdigt. **Genstanden skal kunne returneres i væsentlig samme stand og mængde. *Man kan ikke tage varen i brug og så hæve. Man skal returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var leveret, KBL § 57. *Sælgeren bestemmer og bekoster returforsendelse. *Sælger kan få vederlag for brug, men ikke for ganske kort tids brug. Men godt for brug i lang tid selv om det er fordi sælger forsøgte at afhjælpe væsentlige mangler i ca. 1 år. *Køber har også mulighed for at hæve, hvor grunden til, at tilbagegivelse ikke kan ske, er foranstaltninger, som er truffet af køberen selv eller af en kunde, fra hvem køberen har måtte acceptere en ophævelse, inden en væsentlig mangel eller anden misligholdelse er eller burde være opdaget, KBL § 58. *Hændelig undergang afskærer ikke køber fra at hæve. === 5.4 Bygge- og anlægsarbejder – s. 114 === *Bygherre kan kun hæve ved væsentlige misligholdelse når arbejdet er gået i gang og kun ved at advare entreprenøren. *Til brug for at færdiggøre projektet kan bygherren benytte den forsmåede entreprenørs materialer og materiel. *Ophævelsen har kun virkning for fremtiden, medmindre det allerede udførte arbejde er ubrugeligt og værdiløst. == 6 Vedvarende kontrakter – s. 115 == === 6.1 Efterfølgende misligholdelse – s. 115 === *Kontrakter om leje og om personligt arbejde kan kun hæves med virkning for fremtiden p.g.a. en – væsentlig – efterfølgende misligholdelse. *Arbejdstager krav på løn til han kunne være opsagt, funktionærlovens § 3 *Udlejer har krav på leje i tiden, indtil lejeren kunne have opsagt lejemålet, dog med fradrag af, hvad der kan opnås ved udleje til andre, LL § 95. === 6.2 Oprindelig misligholdelse – s. 116 === *Der kan ske ex tunc (med tilbagevirkende kraft) ophævelse af aftalen, men kun i sjældne svigagtige tilfælde. *Muligheden for positiv opfyldelsesinteresse eller negativ kontraktsinteresse gør behovet forsvindende. = Kap. 10 Forholdsmæssigt afslag = == 1 Baggrund, funktion og hjemmel == *Køberen har ofte interesse i at benytte andre misligholdelsesbeføjelser både i tilfælde, hvor han ikke ønsker at hæve eller ikke kan hæve kontrakten, fx fordi han ikke kan give ydelsen tilbage, KBL § 57; eller fordi misligholdelsen ikke er væsentlig, KBL § 21. *De tabsposter, der kan kræves erstattet, kan alt efter de foreliggende omstændigheder være mistet avance, forskellen i værdi mellem rigtig ydelse og den præsterede ydelse, reparationsudgifter, driftstab og tab som følge af afsavn og følgeskader. *Hjemmel i KBL §§ 42+43 og lejelovens § 11 stk. 2+15+16. Cisg art. 50. Afslagsbeføjelsen kan uden lovhjemmel bruges i andre kontrakttyper. *En uegnethed af et anvendt materiale, der først bliver erkendt af teknikerne efter, at en bygning eller andet produkt er afleveret eller solgt, er ikke en mangel. Småfejl i gamle hus kan kun forventes og er ikke en mangel. == 2 Beregningen af forholdsmæssigt afslag == *Man siger: aftalt pris * (værdi af mangelfuld ydelse / værdi af mangelfri ydelse). *Tidspunktet for levering er afgørende for prisfastsættelserne. *Et forholdsmæssigt afslag kan ramme sælger hårdt, men der er ikke mulighed for at sige bristede forudsætninger. == 3 Forældelse og reklamation == *Reklamationsfristen er normalt 2 år ved løsøre køb, jf. KBL § 54, stk. 2. *Man skal almindeligt reklamere inden rimelig tid, ellers fortabes muligheden for at gøre misligholdelse gældende. *Forældelse sker efter den nye forældelseslov. Som udgangspunkt efter 3 år, med absolut frist på 10 år. = Kap. 11 Erstatning i og uden for kontraktforhold = == 1 Kontraktskrav og deliktskrav == *I erstatningsretten sondres mellem kontraktret og deliktsret. == 2 Ansvar for handlinger og for undladelser == *Dette er kontrakts forhold. Man kan kun ifalde ansvar for sine handlinger hvis de har været culpøse udenfor kontrakt. == 3 Ansvarsgrundlaget == *Uden ansvar =&gt; ingen erstatning. Overvej da forholdsmæssigt afslag. === 3.1 Culpareglen og DL 3-19-2 === *Culpøs adfærd, og arbejdsgiveransvaret. === 3.2 Bevisbyrden === *I deliktsretten påhviler bevisbyrden for culpa i almindelighed skadelidte. Ansvarsskærpelse ved omlægning af bevisbyrden kan finde sted uden særlig lovhjemmel kan finde sted hvor det er nødvendigt for at sikre skadelidte. === 3.3 Særregler om ansvarsgrundlaget === *Der kan være skarpere eller svagere ansvar. Der kan være objektivt ansvar, KBL§23(tid), 43(mangler), 59(retsmangel); færdselsuheld med motorkøretøjer. == 4 Kontraktfrihed og kontrakterstatningsret == *Man har aftalefrihed og kan derfor skærpe eller ophæve ansvar i aftaler. *Uforsvarlig adfærd vil altid være culpøst. *Jf. Erstatningsansvarslovens§27 og produktansvarslovens§12, kan man ikke fraviges til skade for skadelidte. == 5 Kontrakthabilitet == *Børn under 15 er erstatningspligtige for skadegørende handlinger. *Alle er erstatningsansvarlige, men børn under 18år er kan ikke indgå kontrakter. == 6 Konkurrerende ansvarsgrundlag == === 6.1 Overlapning og konkurrence === *Der kan være konkurrence mellem erstatning indenfor kontrakt og erstatning udenfor. Man vil måske kunne anvende begge regler, men indenfor kontrakt kan være bedre da det er nemmere at få erstatning for følgeskader her. Fx fejl begået af en tandlæge eller anden professionel. === 6.2 Anvendelsesområdet for særregler om erstatningsansvaret === *Der kan være særregler som begrænser ansvaret. Fx maksimal erstatningspligt for søtransport som er skadet. Her kan man ikke blot anvende erstatning udenfor kontrakt til at undgå denne særregel, men må respektere den. Ligeledes findes en sådan maksimal regel i CMR-loven === 6.3 Culpa in contrahendo (kontraheringsculpa) === *Ved uforsvarligt at lokke en anden til at indgå kontrakt med en er en ansvarspådragende handling. Man kan vælge mellem negativ kontraktsinteresse eller positiv opfyldelsesinteresse. === 6.4 Krænkelse af andres kontraktforhold === *Hvis man som tredjemand er med til at bryde to personers kontraktforhold, kan man blive medansvarlig efter deliktsculpa. Fx en arbejdsgiver den overtaler en person som er ansat andetsteds, til at bryde sin kontrakt for at arbejde for sig. == 7 Begyndelsestidspunktet for forældelse == *Ved fordringer er der 20 år fra stiftelsen af fordringen, DL5-14-4 gældsbrevets alder. *Ved erstatning udenfor kontrakt er det 5 år fra skaderne begynder at vise sig. == 8 Ansvarsforsikring == *Man kan ansvarsforsikre sig som virksomhed, men den vil ofte ikke dække ansvar som alene støttes på en aftale. Altså man kan ikke bare tage ansvar for mere end man normalt gør, bare fordi man nu er forsikret. == 9 Processuelle spørgsmål: Angivelse af søgsmålsgrund og værneting == *Der kan være forskellige værneting, alt efter om det er indenfor eller udenfor kontrakt. == 10 Lovvalg == *Udenfor kontrakt bruger man lovene fra hvor skaden er sket. *Indenfor kontrakt bruger man lovene som er vedtaget, ellers hvor sælger har bopæl. = Kap. 12 Positiv opfyldelsesinteresse = *Direkte krav **Ved større beløb. **Hvor man må forvente at dette ville blive videresolgt. fx ejendomskøb. == 1 Begreb og funktion == *Positiv opfyldelsesinteresse er når kontrahenten bliver stillet økonomisk som var kontrakten blevet opfyldt. *Hvis kontrahenten ikke havde udsigt til at tjene noget på handlen, kan han i stedet kræve negativ kontraktinteresse, hvor han får erstatning for de udgifter han har haft til at foretaget kontraheringen. *Forbrugerbeskyttelseslovgivningen om objektivt ansvar overfor for forbrugere er i almindelighed præceptive, jf. KBL § 1, stk. 2. == 2 Ansvarsgrundlaget for krav om opfyldelsesinteressen == *Der skal foreligge misligholdelse/ansvarsgrundlag for at erstatning kan komme i betragtning. === 2.1 Culpareglen === *Culpa er positiv hjemlet i bl.a. KBL §§ 23 og 42, og giver ansvar for ikke at have gjort hvad der er praktisk muligt for at beskytte medkontrahentens interesser. *Professionsansvaret gør at fagfolk kan idømmes ansvar hvis de ikke udfører et professionelt stykke arbejde. *Der kan kun pålægges en part ansvar for kontraktbrud, såfremt kontraktens krav ikke er opfyldt (misligholdelse). **Hvis medkontrahenten opførte sig sådan som man kunne forvente af kontrakten er der ikke misligholdelse og der kan ikke være culpa. *Ingeniører der udfærdiger ''tilstandsrapporter ''kan blive ansvarlige også overfor tredjemand hvis de har overset mangler. Hvis det derimod er et forsikringsselskab som udfærdiger rapporten for henblik af salg af forsikring, er dette ikke ligestillet med en garanti til køber. *Situationen er en anden, hvor en afgivet erklæring retter sig til en ubestemt kreds af interesserede. *Bankers kreditoplysning, er kun ansvarlig for den viden de sidder inde med, og at de gør opmærksom på at de kun har et overfladisk kendskab til kundens økonomi. === 2.2 Regler om ansvar for andres fejl – s. 150 === ==== 2.2.1 Arbejdsgiveransvaret efter DL 3-19-2 ==== *Arbejdsgivere er ansvarlige for den hjælp de benytter sig af, da en kontrahent ikke skal være dårligere stillet hvis medkontrahenten benytter medhjælpere til at opfylde sin forpligtelse. *Virksomhedsculpa: en kontrahent ifalder ansvar såfremt han eller virksomheden ikke har ydet en forsvarlig indsats. *En kontrahent er ansvarlig selvom medarbejder udfører skaden ved at udøve virksomhed der ikke er forbundet med arbejdsopgaven. Også abnorm karakter, jf. U 1964.806 H (Hotelkarlen og kundens bil). *En medarbejder ifalder ''kun'' ansvar ved skade på person eller ejendom. **En medarbejder er ''ikke'' ansvarlig for forsikringdækket skade, EAL § 19, stk. 3, og hans ansvar kan nedsættes eller bortfalde efter EAL § 23. ==== 2.2.2 Videregående regler om ansvar for andres fejl – s. 153 ==== *Lejer er ansvarlige for alle som han giver adgang til det lejede; skibsreder hæfter for alle som udfører arbejde i skibets tjeneste; vognmænd også. *Man kan også være ansvarlig for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis kunden ikke var klar over at opgaven ville blive outsourced. *En kontraktskyldner vil i almindelighed stadig være ansvarlig for sine kontraktlige forpligtelser, selvom han outsourcer. *Hvor det på forhånd står klart at der vil benyttes selvstændig medhjælp, er kontrahenten ikke ansvarlig. **Kontrahenten hæfter ikke for fejl, begået af selvstændig medhjælp uden for kontraktens område. == 3 Beviset for culpa – s. 155 == *'''HR:''' Den der påstår misligholdelse må godtgøre at betingelserne er opfyldt. *Det kan være svært at bedømme om der har været culpa, enten pga. retlig usikkerhed eller usikkerhed omkring de faktiske omstændigheder som er passeret. *'''HR:''' Uden for kontraktforhold har kreditor/skadelidte bevisbyrden for culpa og for årsagsforbindelse, mens det i kontraktforhold i almindelighed er debitors/skadevolders sag at føre et eksculpationsbevis, fx KBL § 23. *Skadelidte har bevisbyrden for tabets omfang. *Har debitor hindret at kreditor i at finde beviser indrømmes kreditor bevislettelse. *Det har betydning hvem der har haft bedst mulighed for at frembringe oplysninger om misligholdelse og årsag. *Depositarer, reparatører, og lejere må føre eksculpationsbevis, da det antages at de har ansvaret. == 4 Ansvarsregler mildere end culpareglen – s. 157 == === 4.1 Ansvar for forsikringsdækket skade === *Er genstanden som har lidt skade forsikret, kan den kun kræves erstattet hvis skadevolder har forvoldt skaden forsætligt eller under grov uagtsomhed, og skaden ikke skete under udførelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed, EAL §§ 19-22, 25, 27. === 4.2 Ansvar for gaver og vederlagsfri ydelser – s. 158 === *Da der ikke ydes modvederlag ved gaver, vil der sjældent være mangler, og der har ikke været retsafgørelser. === 4.3 Ansvaret for mangler ved species – s. 159 === *Sondrer mellem oprindelige mangler og efterfølgende mangler. **Kun ansvarlig for oprindelige mangler hvis disse egenskaber er tilsikret. **Ansvarlig for efterfølgende mangler på culpagrundlag. **Sælgeren er altid ansvarlig for svig. *Den loyale oplysningspligt kan tolkes som et ansvar for forsømmelser eller culpa. Den er videre end hvad købeloven siger, og der har været en del retsafgørelser, fx U 1955.791 H. == 5 Ansvarsregler strengere en culpareglen – s. 160 == === 5.1 Ansvaret for opfyldelse af genusforpligtelser === *En genusdebitor skal prøve alle for ham mulige leveringsmuligheder, og kun hvis det er praktisk fuldstændig umuligt at leverer kan ham slippe for ansvar. KBL § 24 *Ansvaret er strengere end culpa. Eneste 3 undtagelser: undergang af ''alle'' genus, krig eller indførelses forbud eller lignende (force majeure). **Der skal være umulighed, og umuligheden må ikke være påregnelig. *Man skal give meddelelse hvis man ikke kan levere pga en af ovennævnte undtagelser. *Genussælgerens ansvar kan lempes eller skærpes ved aftale da KBL § 24 kun er ''deklaratorisk''. *Ved forsinkelse hos leverandøren hæfter sælger, hvis genstandene kan fås hos andre leverandører. === 5.2 Manglende økonomisk evne (pengemangel) – s. 168 === *'''HR:''' objektivt ansvar for pengemangel. Debitor vil stadig være forpligtet trods pengemangel uden selvskyld. Kun ved helt ekstraordinære og uventede prisstigninger kan ansvarsfrihed komme på tale. *Ansvaret kan dog lempes hvor kontrahenten ikke havde grund til at forvente at medkontrahenten havde mulighed for at modstå en unormal belastning. === 5.3 Debitors uvidenhed om sin forpligtelse – s. 169 === *Uvidenhed/retsvildfarelse om en forpligtelse gør stadig forpligtelsen bindende og med fuld retskraft. *Dog renteloven og CISG om nachfrist. === 5.4 Vanhjemmel og andre retsmangler – s. 170 === *Debitor er ubetinget ansvarlig for vanhjemmel, KBL § 59. *Dog anses vanhjemmel kun for en mangel, hvis den er indtrådt efter købets afslutning. === 5.5 Garanti – s. 170 === *Garanti er et løfte om at en tilstand består, vil vedblive at bestå eller indtræder. *Ansvaret for garanti er i almindelighed objektivt og er ikke betinget af culpa. KBL § 42. === 5.6 Særregler om ansvarsgrundlaget i enkelte kontrakttyper – s. 171 === *Ved '''lån''' til brug: DL 5-8-1 låntager er ubetinget ansvarlig for skade på den lånte genstand. Dog nok kun culpøst for følgeskader og ved forsinket tilbagelevering. *Ved transport er transportøren objektiv ansvarlig for skade på gods og passagerer. *Post Danmark er objektiv ansvarlig for skader på post. == 6 Økonomisk skade og kausalitet – s. 172 == *Der kan kun kræves erstatning for økonomisk skade og som har kausalitet til kontraktbruddet. Andre skader kan kræves erstattet hvis de har særlig hjemmel, som fx personskade. *Tab, der skyldes en værdiforringende mangel, kan kræves erstattet, selv om køber eller bygherre erkender, at han havde været villig til at betale samme pris, dersom sælgeren, som han burde, havde givet oplysning om manglen før kontraheringen. (Da det er påregneligt at der vil indtræde skade). *Krav mod en mellemmand, fx for at have opgivet prisen for lavt på hoteller, kan ikke fås erstattet af mellemmanden, hvis kunden i alle fald ville have bestilt hotellet også til den højere pris (det var ikke påregneligt at der ville indtræde skade). == 7 Erstatningens omfang – s. 173 == === 7.1 Hovedreglen: fuld erstatning === ==== 7.1.1 Hovedregel og undtagelser ==== *HR: Fuld erstatning. *Dog: ansvaret omfatter kun tab, som kan bevises, og kun tab, som kreditor ikke kunne undgå, som er adækvat (påregnelig), og som ikke overstiger maksima ifølge særlig lovgivning eller gyldig bestemmelse (ansvarsfraskivelse) eller forudsætning i kontrakten. *Kreditor har aldrig krav på mere end fuld erstatning. ==== 7.1.2 Erstatning som prisdifference – s. 174 ==== *Erstatningen er differencen mellem kreditors faktiske økonomiske situation og hvordan den ville have været om kontrakten var behørigt opfyldt. *Hæves kontrakten, efter at kreditor har modtaget og nydt godt af ydelsen en tid lang, må der i erstatningsopgørelsen tages hensyn til indtægter eller anden væsentlig fordel, som kreditor har haft af ydelsen, inden denne leveres tilbage til debitor. *Kreditor kan vælge negativ kontraktinteresse såfremt han hæver kontrakten. *''Den tabte avance ''kan ligeledes kræves erstattet. Avancen kommer særligt på tale hvor der rigeligt med kunder. *Ved reparation. **Forringes genstandens værdi, suppleres med en pengeerstatning. **Forøges genstandens værdi, fradrages den øgede værdi i erstatningsopgørelsen. *Der tages hensyn til den fordel kreditor har haft af at have genstanden i hænde indtil ophævelsen. ==== 7.1.3 Erstatning af tidsinteresse – s. 175 ==== *Driftstab pga. forsinkelsen vil i almindelighed kunne erstattes. *Ting til personligt brug, medfører ulempe, men sjældent tab. ==== 7.1.4 Erstatning af følgeskader – s. 176 ==== *Følgeskader kan også blive erstatningsberettiget, men der vil ofte være en klausul som begrænser til kun at omfatte erstatning for direkte skader, fx AB92. *Efter produktansvarsloven, kan også tredjemand blive erstatningsberettiget. === 7.2 Skade som kreditor kunne have undgået – s. 177 === *Kreditor har pligt til at undgå tab ved at træffe sædvanlige eller rimelige foranstaltninger til begrænsning af tabet. *Kreditor bør underrette debitor om misligholdelsen, således at debitor kan forsøge tabsbegrænsning. *Skade som pga pengemangel ikke er undgået kan ikke kræves erstattet. === 7.3 Medskyld og viden (ond tro) hos kreditor – s. 178 === *Reglerne om objektivt ansvar har undtagelse for ond tro. *Medskyld gør at erstatningen nedsættes. *Kreditors kendskab til fejl ved ydelsen vil som oftest medføre, at fejlen ikke anses som en mangel i retlig forstand. === 7.4 Adækvans (påregnelighed) – s. 179 === *Skaden skal være adækvat. Hvad man fornuftigvis vil kunne tage i betragtning. *Erstatningens størrelse kan derfor afhænge af, hvad debitor véd eller burde have indset om kreditors virksomhed, og betydningen for kreditor af behørig kontraktmæssig opfyldelse, såfremt kreditor er særligt udsat for at lide tab som følge af kontraktbrud. === 7.5 Beviset for skade og tab – s. 181 === *Bevisbyrden for tab og dets størrelse hviler på kreditor. *UP: Den der kræver erstatning skal bevise === 7.6 Casus mixtus – s. 183 === *En debitor, der med forsæt handler i strid med bestemmelser i kontrakten, og derved fremkalder en større eller dog en anden risiko for at kreditor vil lide skade, bliver ansvarlig hvis skaden indtræden selvom den skulle være hændelig. === 7.7 Særlige regler og grundsætninger om begrænsning af erstatningens størrelse – s. 184 === ==== 7.7.1 Lovbestemte begrænsninger og beløbsmaksima for erstatningens størrelse ==== *CMR og søloven har begrænsning i beløb. ==== 7.7.2 Begrænsning af erstatningens størrelse til et normaltab uden lovhjemmel – s. 185 ==== *Der kan være behov for det, og det er muligt. *Man kan optage en sådan bestemmelse i sin kontrakt, og den er normalt bindende, såfremt den er sædvanlig eller er blevet fremhævet over for kunden, og bestemmelsens indhold er klart. == 8 Særregler om pengeforpligtelser: renter og valutakurstab – s. 187 == === 8.1 Renter === *Der er kun mulighed for rente fra før forfaldsdagen (kreditrente) hvis det er aftalt. *Der kan være en højere rente end morarente hvis det er aftalt. Dog ikke indenfor forbrugerkøb. *Mora- og procesrenten er normalt Nationalbankens udlånsrente + 7%. === 8.2 Tab som ikke dækkes af renten – s. 190 === *Der kan kræves erstatning for beviste tab som renten ikke dækker. *Ved inflation kan der kræves ekstra rente, men kræver særlig hjemmel. === 8.3 Kurstab ved fordringer i fremmed valuta – s. 190 === *Hvis der skal betales i fremmed valuta, og valutaen falder efter forfaldsdatoen har kreditor lidt et tab, som han kan få godtgjort ved erstatning. = Kap. 13 Negativ kontraktinteresse = == 1 Kontrahering kan være en skadegørende og ansvarspådragende handling – s. 193 == *Hvis man havde tillid til at en kontrakt kom i stand, og den ikke gør det, kan man kræve erstatning for det tab man har lidt ved at arbejde på at få kontrakten istand. == 2 Ugyldige kontrakter – s. 195 == *Hvis man har fået en anden til at indgå en ugyldig aftale fx fordi man er umyndig, kan medkontrahent kræve at man erstatter hans negative kontraktinteresse. == 3 Resultatløse forhandlinger – s. 196 == *Culpa in contrahendo. *Ved resultatløse forhandlinger er der normalt ikke noget ansvar, medmindre en part har handlet i strid med redelig forretningsskik. == 4 Gyldige kontrakter hæves – s. 196 == *Alternativ til positiv opfyldelsesinteresse. *En kontrahent, der hæver kontrakten pga. misligholdelse fra medkontrahentens side, kan kræve sin negative kontraktinteresse erstattet, hvis de almindelige betingelser efter kontrakterstatningsretten for at kræve erstatning er opfyldt. = Kap. 17 Almindelige regler og særregler om en kontrahents insolvens og konkurs = == 1 Aktuel og forventet misligholdelse == *Hvis debitor går konkurs så kan kreditor udøve sine misligholdelsesbeføjelser. *Anticiperet misligholdelse kan forudses ved at fx debitor ikke er gået i gang endnu, og det klart må forudses at han ikke har nogen chance for at nå at blive færdig. == 2 Umulighed og leveringsnægtelse == === 2.1 Umulighed === *Kreditor kan straks udøve misligholdelsesbeføjelser, såfremt opfyldelse eller dog rettidig og mangelfri opfyldelse af kontrakten er blevet umulig. *Kreditor kan straks hæve kontrakten, og kreditor kan kræve erstatning, såfremt debitor efter almindelige erstatningsregler er ansvarlig for de indtrådte uovervindelige opfyldelseshindringer. === 2.2 Leveringsnægtelse === *Kreditor kan straks hæve kontrakten, hvis debitor, før forfaldstiden er kommet, nægter at levere, og fastholder denne nægtelse === 2.3 Risiko for misligholdelse === *HR en vis risiko for misligholdelse giver ikke mulighed for at hæve. Kun hvis der er risiko for misligholdelse på grund af debitors betalingsvanskeligheder eller konkurs har efter omstændighederne misligholdelsesvirkninger. === 2.4 Pligt til reklamation og vejledning === *En debitor kan undertiden være i tvivl om konsekvenserne ved hans nægtelse til at levere, og derfor skal kreditor vejlede denne hvis der er denne tvivl. *Kreditors ret til at hæve er dog ikke materielt betinget af at han har advaret debitor eller givet ham en frist. == 3 Misligholdelse med enkelte af flere delleveringer eller afdrag == *Ved gæld er der ofte en klausul der gør misligholdelse af en rate får hele gælden til at forfalde (clausula cassatoria), og sågar hele gælden også for andre kreditgivere. *For pantebreve er det ikke muligt med “cross default” fra misligholdelse af et pantebrev til et andet, jf TL§ 42B. Misligholdelse af et pantebrev kan ikke medføre at de andre pantebreve også forfalder. *I køb med rateforpligtelser er forsinkelse med en rate stærkt ansvarspådragende for de resterende rater. *Tingsydelser. Misligholdelse, som består i forsinkelse eller mangler ved en enkelt af flere leverancer af tingsydelser efter samme kontrakt, giver i almindelighed kun kreditor adgang til at hæve aftalen for så vidt angår denne leverance. *Pengeforpligtelse. Misligholdelse i form af restance med en enkelt rate af en pengeforpligtelse giver derimod kreditor adgang til at hæve med hensyn til de senere leveringer, medmindre der ikke er grund til at befrygte gentagelse af forsinkelse, idet forsinkelse skyldes et uheld af enkeltstående karakter. *Kreditor kan kun hæve den resterende uopfyldte del af kontrakten eller hele kontrakten på grund af misligholdelse med en enkelt rate, hvis denne misligholdelse må anses som væsentlig for den uopfyldte del af kontrakten eller for hele kontrakten. *Misligholdelse af en enkelt levering eller rate giver ikke normalt kreditor krav på straks at kræve levering af eller betaling for de resterende rater, KAL § 29, clausula cassatoria. = Kap. 18 Overdragelse af fordringer = == 1 HR: fri overførlighed == *Overdragelse af fordringer er i almindelighed undergivet reglerne i GBL om simple eller negotiable gældsbreve, også selv om debitor ikke har udstedt gældsbrev for fordringen. *Overdragelse til eje er et løsørekøb omfattet af KBL. *Ved novation opstår en ny fordring. U 1990.247 H. *Sikringsakten er den samme ved transport til eje, til sikkerhed eller pant, jf GBL § 31. **Sikkerhed/pant for gammel gæld er emne for omstødelse i konkurs, jf. KL §§ 67 og 70. *Overførsel ved arv **HR: Alle rettigheder overgår. *Subrogation **Indtrædelsesret, indtræder i samme retsstilling. Virker ligesom arv. **F.eks. ved kaution og andre solidariske skyldforhold. == 2 Simple og negotiable fordringer s. 69 == *En simpel fordring kan være mundtlig eller skriftlig. **Debitor efter en simpel fordring bliver frigjort ved i god tro at betale til sin hidtidige kreditor, GBL § 29. *Negotiabelt skylddokument kan kun frigøres ved betaling til ihændehaveren af dokumentet, jf nærmere GBL § 19, og det samme gælder, såfremt der er udstedt et andet særligt legitimationsdokument for fordringen, jf ordene&nbsp;»gældsbrevets særlige beskaffenhed«&nbsp;i GBL § 29. *Definition af negotiable dokumenter findes i GBL § 11. *De indsigelser, som debitor måtte have mod at være helt eller delvis forpligtet over for kreditor, kan han også gøre gældende over for en senere erhverver af fordringen, jf GBL § 27. *En simpel fordring kan ikke håndpantsættes, selv om fordringen er omtalt i en skriftlig skylderklæring fx et navnegældsbrev, jf GBL § 26. *Sikringsakten for et simpelt gældsbrev er denuntiation, jf. GBL § 31, stk. 1. *Hverken simpel fordringer eller negotiable fordringer kan pantsættes ved tinglysning af et pantebrev, der giver underpant, jf TL § 47, stk. 4. *Reglerne om overdragelse af simple fordringer og af negotiable fordringer og værdipapirer bygger på forskellige grundsynspunkter. **Målet for reglerne om simple fordringer er at undgå, at debitors byde øges ved overdragelse. **Målet for reglerne om negotiable fordringer er derimod at sikre omsætningerserhververe i god tro den ret, som skylddokumentet efter sit indhold hjemler kreditor. *Obligationer og andre fordringer, der noteres på Københavns Fondsbørs – fondsaktiver – er ikke gældsbreve, men foreligger som indeståender på konti i Værdipapircentralen. == 3 Faktorer af betydning for fordringens værdi == *Skyldnerens betalingsevne, forbud ved modregning ved konkurs, valutarestiktioner, har alle indflydelse på fordringens værdi. Desuden effektiviteten af retsforfølgning og tvangsfuldbyrdelse. == 4 Begrænsninger i overførligheden == *Undtagelser i overførligheden. **I gensidige skyldforhold, som endnu ikke er endeligt opfyldt af kreditor, gør debitors interesse i at fastholde kreditors vilje og evne til at præstere modydelsen det nødvendigt enten at begrænse selve overførligheden eller at begrænse retsvirkningerne af en overførelse af kreditors fordring, RPL § 511, stk. 3. *Overførligheden af visse fordringer, såsom løn, pension og underholdningsbidrag er begrænset eller udelukket for at sikre, at pengene eller anden ydelse ved forfaldstiden står til disposition for den oprindelige kreditor til dækning af hans leveomkostninger. == 5 Gældsbrevsloven og dens anvendelsesområde == *Hovedreglerne står i GBL og gældsbreve er defineret som&nbsp;»en skriftlig erklæring, der hjemler en i hovedsagen ubetinget, énsidig fordring på et pengebeløb«. *GBL har prøvet at være generel, men giver ikke mulighed for at der kan afviges til fordel for kutyme (som der er mulighed for i KBL). *Reglerne om overdragelse af simple gældsbreve finder i almindelighed også anvendelse på overdragelse af simple fordringer. *Definitionen af begrebet et gældsbrev er uden væsentlig betydning, hvor GBL finder anvendelse i kraft af analogi, men den nøjagtige definition af gældsbreve er betydningsfuld for afgrænsningen af de negotiable gældsbreve, fordi dokumenter, der ikke er gældsbreve, ikke er undergivet reglerne om negotiable gældsbreve. *En skriftlig kontrakt mellem parterne, der omtaler skyldforholdet i sin helhed, både realydelse og vederlag som fx en købekontrakt, en arbejdskontrakt eller lejekontrakt, er ikke et gældsbrev. == 6 Retsforholdet mellem kreditor og debitor == *Udstedelse og afgivelse af et skylddokument har ikke i almindelighed virkning som et afkald fra debitor på indsigelser, som ikke er nævnt i dokumentets tekst. GBL § 1. *Dog vil ofte følge af omstændighederne, at debitor ved at udstede et ubetinget (abstrakt) skylddokument har givet, har ment at ville give eller med føje er forstået som havende givet afkald på at gøre indsigelser, som bygger på forholdet, der er ham bekendt. Dette gælder i hvert fald indsigelser vedrørende forhold, som debitor tidligere har rejst over for kreditor, men som han nu ved at udstede et ensidigt og ubetinget gældsbrev må antages at have akkviesceret ved. == 7 Retsforholdet mellem overdrager og omsætningserhverver == *Fordringens eksistens. **Cedenten (overdrageren) indestår for, at den overdragne fordring består (nomen esse verum), medmindre erhververen var i ond tro, eller overdragelsen er en gave, jf. GBL § 9. Det er altså et objektivt ansvar for fordringens rigtighed eller eksistens. *Betalingsdygtighed af debitor. **Cedenten (overdrageren) indestår ikke for cessus’ (debitors) betalingsdygtighed (vederhæftighed) eller – sagt med andre ord – for fordringens godhed, medmindre cedenten særligt har påtaget sig et sådant ansvar, GBL § 10. *Reglerne i GBL § 9+10 anvendes analogt både på fordringer, for hvilke der ikke er udstedt gældsbrev, og i et vist omfang også på andre rettigheder, fx panterettigheder. *De almindelige regler i KBL om misligholdelse, navnlig om adgangen til at hæve og til at kræve erstatning i tilfælde, hvor overdrageren har handlet culpøst, gælder ved siden af reglerne i GBL§ 9 og 10. **Sælgeren af et pantebrev er således efter omstændighederne ansvarlig efter reglerne om mangler for tab, der skyldes utilstrækkelig og urigtige oplysninger om pantet. == 8 Overdragelse af simple fordringer == === 8.1 Debitors indsigelser – s. 79 === *Ved overdragelse af en simpel fordring kan erhververen (cessionaren) ikke få en bedre ret end overdrageren (cedenten), hverken over for debitor (cessus) eller over for en tidligere indehaver af fordringen, GBL § 27. *Erhververen af et negotiabelt skylddokument kan derimod ved overdragelse vinde ret ved ekstinktion både over for debitor ved ekstinktion af indsigelser, jf GBL § 15-17, og overfor den hidtidige rette kreditor ved ekstinktion af dennes ret til skylddokumentet, jf GBL § 14. *Betalingsstedet følger kreditor, dog inden for landets grænser, jf. GBL § 3, stk. 1. *Debitor kan ''modregne'' med fordringer på overdrageren stiftet inden han fik kundskab om overdragelsen, jf. GBL § 28. *Debitor kan give afkald på at gøre indsigelser ved kreditorskift, dog ikke ved forbrugerkøb. === 8.2 Omsætningserhververens prioritetsstilling === *Vigtigt at sondre mellem prioritetsstillings og legitimations problemstillinger. *Legitimationsproblemet: Hvem kan debitor frigørende betale til, når der er sket overdragelse. ==== 8.2.1 Hovedreglen i GBL § 31 – s. 81 ==== *Der skal ske denunciation som sikringsakt, GBL § 31. **Rækkefølgen er ''normalt bedst i tid bedst i ret'', men kan afviges ved fx entreprenørtransporter. **I princippet kan der denuncieres når som helst. Bedst i tid, bedst i ret grundsætningen er motiverende. Desuden opmærksom på omstødelse i tilfælde af konkurs. *''Hvem ''skal afgive denunciationen? Meddelelsen kan gives både af overdrager og erhverver. *Denunciation er virksom selvom den afvises af kreditor. **Der kræves ikke svar fra debitor, jf. U 1974.219 V. *Debitor bliver frigjort for sin skyld ved i god tro at betale til den hidtidige kreditor, GBL § 29. **Hvilken som helst oplysning, der kan skabe tvivl om den hidtidige kreditors ret, bringer debitor i ond tro. ***I tilfælde af tvivl, kan debitor deponere beløbet efter deponeringsloven. Dermed sker der ikke misligholdelse. **Der kan kræves bevis for at frigørelse alene kan ske til erhverver, jf. GBL § 29. *Denunciationen skal være klar og tydelig. *Hvad kræves for eksstinktion? **Kreditorer: Udlæg inden fremkomst af denuntiation. **Aftaleerhververe: 1) Denuntiation, 2) god tro. ==== 8.2.2 Særregler i GBL – s. 83 ==== *''Overdragelse til eje af virksomheder'' og dennes udestående fordring kræver ikke denunciation, GBL § 31, stk. 3. *''Særlige legitimationspapirer'' (ihændehaver) idet betaling på grund af dokumentets særlige beskaffenhed kun kan ske til ihændehaveren, jf GBL § 29 og § 31, stk. 4. U 1990.571/2 Ø *''Kontrabøger''. GBL indeholder i kap 4 særlige bestemmelser om kontrabøger. De er sjældent brugt i dag, men der kan være særlige regler for kontrabøger som kun benyttes af enhver indehaver. GBL §§ 33-25. === 8.3 Kravene til en denuntiation efter GBL § 31 === ==== 8.3.1 Tydelig og klar – s. 85 ==== *Meddelelsen skal være forståelig for debitor, og den skal være utvetydig. **Formodning eller viden om overdragelsen, der er kommet af anden vej, erstatter ikke meddelelsen, jf. U 1972.639 SH. *Der er ikke nogen formkrav, og det er ikke krav om bevisførelse for meddelelsens rigtighed. ==== 8.3.2 Kommet frem ==== *Denuntiationen skal være kommet frem for at være virksom. ==== 8.3.3 Til debitor – s. 86 ==== *Denuntiationen skal være rettet til den korrekte person og kun til debitor. ==== 8.3.4 Denuntiation ved meddelelse til andre end debitor – s. 87 ==== *Der kom dom i 1979 (U 1979.357 H) om at man kan give denuntiation til en fuldmægtig for debitor (praktisk ved fx entreprenørtransporter hvor en bank bliver fuldmægtig for entreprenøren). **Der skal være sket effektiv rådighedberøvelse af fordringen. Dette kan ligeledes vedrøre delvise fordringer, der skal dog ikke være tvivl om hvilken del af fordringen der er transporteret. *Dette har også indflydelse ved factoring så man kan give denuntiation til en som har fået factoring. Det er efter en formålstolkning af GBL § 31 til også at omfatte fuldmægtige for debitor og ikke kun debitor. *Denuntiation kan ske til en person som har fuldmagt fra debitor der omfatter modtagelse af denuntiationer. *Denuntiation kan ske ved meddelelse til modtageren af hovedtransporten, hvis denne er berettiget og forpligtet til at anvende den tiltransporterede fordring til dækning af egne krav og af undertransporter, som ventes at ville blive anmeldt til ham. == 9 Andre erhververes prioritetsstilling – s. 89 == *Den, der erhverver ret til en simpel fordring ved en anden form for overførelse (kreditorskifte) end overdragelse, fx ved arv/udlæg, opnår prioritetsbeskyttelse straks ved erhvervelsen af retten. *Udlæg: rækkefølgen (prioriteten) mellem flere udlæg i samme fordring (eller anden genstand) ikke afgøres efter tidspunktet for foretagelsen af udlæggene, men for indleveringen af rekvisitionen til fogedretten, RPL § 526. == 10 Legitimation som kreditor over for debitor – s. 90 == *''Hvem kan debitor betale til, med frigørende virkning? Reguleret ved GBL § 29.'' *Den hidtidige kreditor bevarer sin legitimation for debitors frigørende betaling indtil der er sket denuntiation. **Den hidtidige kreditors legitimation opretholdes også, efter at der er gjort udlæg og arrest i fordringen, jf RPL § 524 og § 631, stk. 2, som i indhold svarer til GBL § 29. *Når forfaldstiden er indtrådt, kommer debitor i misligholdelse, hvis han ikke betaler til den, der synes at være berettiget. **Er berettigelsen ikke klar (ikke bevist), kan debitor enten afvente en afklaring eller deponere betalingen efter reglerne i deponeringsloven. *GBL § 29 og § 30 angår direkte kun betaling af simple gældsbreve, men begge bestemmelser finder i kraft af analogi anvendelse også på betaling af andre simple fordringer. *Negotiabelt gældsbrev. **Legitimation som kreditor efter et negotiabelt gældsbrev både over for erhververe og over for debitor er knyttet til dokumentet. Debitor efter et omsætningsgældsbrev bliver frigjort ved betaling i god tro til den, der sidder inde med dokumentet, jf. GBL § 19, og ''debitor er kun pligtig til at betale restgælden mod udlevering af gældsbrevet, GBL § 21.'' *Der kan altid betales med frigørende virkning til overdrageren af den simple fordring, medmindre man havde fået at vide at denne ikke længere var kreditor. **Dog noget andet med&nbsp;»særlig beskaffenhed«, (som fx garderobemærker, flaskebon) hvor der kan betales med frigørende virkning til ihændehaveren af&nbsp;»det særlige legitimations papir«., GBL § 29. *Sikringsakten ved overdragelse af de legitimationspapirer, er også undtaget fra reglen i GBL § 31. **Sikringsakten hvor debitor kun kan frigøres ved betaling til ihændehaveren (»indløsningspapirer«), er overgivelse af dokumentet, jf GBL § 31, stk. 4. ***Dokumenterne er imidlertid ikke negotiable. De er undergivet grundsætningen i GBL § 27 og ikke regler om ekstinktion af indsigelser og rettigheder. == 11 Transport af fordringer efter gensidigt bebyrdende kontrakter == === 11.1 HR: fri overførlighed med bevaring af gensidighedsforholdet – s. 92 === *Kreditor kan frit udskiftes, så man skal betale til en anden end det som oprindeligt var tiltænkt i kontrakten. Men debitor kan ikke udskiftes uden kreditors samtykke. *Den, der videresælger ubetalte varer, vedbliver at hæfte for betaling af købesummen. Han kan ikke aftale med sin køber, at denne skal overtage kontrakten med den oprindelige leverandør. *Køberen kan undertiden gøre krav direkte mod sælgers sælger, fx i fast ejendom AB92 § 5. *''Ved gensidigt bebyrdende kontrakter er begge parter både kreditor og debitor. Partens fordringer som kreditor kan frit overdrages. Partens forpligtelser som debitor kan kun overdrages ved samtykke fra den anden part.'' === 11.2 Indsigelser begrundet i gensidighedsforholdet – s. 94 === *HR samme rettighed over ny kreditor som over gammel, GBL § 27. *U1 hvis der er udstedt et negotiabelt gældsbrev, da denne har ekstingverende rettigheder ved overdragelse. *U2 ved entreprenør transporter kan der være mulighed for mere fleksibilitet end de anmeldte transporter giver mulighed for. Især pga ændringer i byggeriet, fordi man ønsker at tingene skal se anderledes ud, og man derfor har&nbsp;»changed orders«&nbsp;Se nedenunder. *U3 udlæg. Selv om der er foretaget udlæg i en fordring så kan medkontrahenten godt have en interesse i at betale direkte til rekvisitus, for at sikre sig at arbejdet bliver udført, RPL § 511, stk. 3. === 11.3 Entreprenørtransporter. Fortrinsret for vedkommende transporter – s. 97 === *Fortrinsret er fordelt sådan. 1) Vedkommende transporter. 2) tidspunktet for anmeldelsen af transporten. 3) Fravigelse af prioritetsordenen som redningsforanstaltning. == 12 Ansvar for modtageren af denuntiation – s. 101 == *'''HR: '''Debitor (cessus) ifalder ikke ansvar over for transporthaveren (cessionaren), ved ikke at oplyse at transporten næppe kan give dækning for fordringen. *U 1954.260 H **Transport - Til sikkerhed for betalingen for en af S til en fiskekutter leveret motor fik S 2. og 4. prioritets panteret i kutteren og dens assurancesum og i en i den skibsforsikringsforening F, hvori kutteren var forsikret, indestående opsparingskonto for kutteren. S bad derefter F notere panteretten i sine bøger, hvorefter F svarede, at man havde noteret panteretten. Senere viste det sig, at F havde noteret nogle tidligere anmeldte transporter på retten til opsparingskontoen, hvorved S's panteret i denne blev værdiløs. S gjorde nu gældende, at F havde pådraget sig erstatningsansvar overfor S ved ikke i sin svarskrivelse om noteringen af S's panteret at oplyse, at der allerede var noteret transporter på opsparingskontoen, men heri fik S ikke medhold. *En ''byggelångiver eller entreprenør'' ifalder i almindelighed ansvar over for en transporthaver, hvis han undlader at oplyse, at kreditten er overskredet, selv om hans bekræftelse af, at transporten er noteret, ikke indholder positivt urigtige, vildledende oplysninger. == 13 Uoverførlige fordringer == === 13.1 Sociale ydelser – s. 102 === *Sociale ydelser kan oftest ikke overføres. Formålet med bestemmelserne om at disse krav er helt eller delvis uoverførlige, er at sikre, at udbetalingerne kommer de berettigede selv til gode. === 13.2 Private fordringer – s. 103 === *Nogle private fordringer er af afgørende betydning for opretholdelse af personers levestandard. ==== 13.2.1 Arbejdsvederlag ==== *Udlæg i krav på løn eller andet vederlag for personligt arbejde kan først gøres på 8. Dagen efter afslutningen af den periode, i hvilken lønnen er indtjent eller efter at vederlaget er fortjent, RPL § 511. Samme regel gælder om erstatning for tab af arbejdsfortjeneste, RPL § 513, stk. 3. **Der kan gøres udlæg i udbetalt løn, jf. U 1973.1009 Ø. *Der kan ikke gøres udlæg i en erstatning for tab af erhvervsevne og i godtgørelse for varigt mén eller for anden ikke-økonomisk skade, før beløbet er udbetalt, RPL § 513, stk. 1+2. *I retspraksis er beskyttelsen af lønkrav udstrakt til også at begrænse arbejdsgiverens adgang til at søge sig fyldestgjort ved modregning navnlig for krav uden tilknytning til arbejdsforholdet. *Arbejdsgiveren har måske sågar pligt til at bortse fra en transport, dvs han ikke kan frigøres ved betaling til en erhverver. ==== 13.2.2 Erstatning og godtgørelse for personskade – s. 105 ==== *Krav om erstatning og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, kan først overdrages, når kravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået ved dom, EAL § 18, stk. 1. Kravene er undtaget fra kreditorforfølgning, og endog den udbetalte erstatning er undtaget, såfremt skadelidte har holdt beløbet klart adskilt fra sine øvrige formue, RPL § 513. *U1 Krav om erstatning for tingsskade er frit overførlige. ==== 13.2.3 Personlige fordringer ==== *Grundsætningen om fri overførlighed fraviges i et vist omfang, hvor kontrahentens personlige egenskaber normalt er af betydning for medkontrahenten. Fx i interessentskaber. *En lejer kan heller ikke i almindelighed overdrage sin beboelseslejlighed. ==== 13.2.4 Aftaler om uoverdragelighed ==== *Parterne kan gyldigt aftale, at en af dem eller begge ikke frit kan overdrage sin ret efter kontrakten. En sådan begrænsning må i almindelighed respekteres af tredjemand, jf. GBL § 27. *Aftaler om udelukkelse af kreditorforfølgning bortset fra gaver, er i almindelighed kun gyldige, hvis aftalen udelukker overdragelse, og særlige grunde taler for, at retten bør kunne beskyttes som en personlig ret, jf RPL § 514. = Kap. 20 Debitorskifte = == 1 Hovedreglen om debitorskifte – s. 143 == *HR er ikke muligt uden kreditors samtykke. *Kreditor kan dog på forhånd have givet tilladelse, herunder en generel tilladelse. == 2 Fordringer som er sikrede ved pant i fast ejendom (gældsovertagelse) == *Sikkerheden i den faste ejendom er som regel nok. Derfor falder gælden som regel ikke ved ejerskifte. Dette kan dog aftales. *I pantebrevs formular A er det deklaratorisk at gælden ikke forfalder ved ejerskifte. *Der kan endvidere ske en adskillelse af pantehæftelsen og gældshæftelsen, så den oprindelige ejer stadig hæfter personligt for gælden i tilfælde at pantet ikke udgør nok i provenu. *Det kan også aftales at der skal betales ejerskifte afdrag ved debitorskifte. == 3 Fordringer som er sikrede på anden måde end ved pant i fast ejendom – s. 148 == *Ved pant i andet end fast ejendom, som kræves kreditors samtykke for debitorskifte. == 4 Virkningerne af en aftale om debitorskifte == === 4.1 Hovedreglen – s. 149 === *Der skal være en tydelig aftale om debitorskift med kreditor. **U 1973.920 H ***Fabrikant A, der havde kontrakt med B om levering af kager til Tyskland, solgte sin virksomhed til C. Antaget, at A havde været uberettiget til at indsætte C som kontraktspart i sit sted, og at A var forpligtet til at erstatte B, der nægtede at modtage varer fra C, dennes tab vel leverancernes afbrydelse. === 4.2 Overtagelse af pantegæld ved overdragelse af fast ejendom === *Pantegælden kan enten overtages af køberen ved aftale med panthaver, eller for pantegæld der ikke kræver pantekreditors samtykke, foretages direkte, TL § 39. *U1 I tilfælde, hvor et salg er arrangeret alene for at fritage sælgeren for sit personlige gældsansvar, er ansvaret imidlertid blevet fastholdt. Han vil stadig være personlig ansvarlig. *Kreditor accepterer ikke nødvendigvis stiltiende: **U 1979.905 V ***Udlæg på grundlag af et pantebrev i fast ejendom, der forfaldt ved ejerskifte, fandtes at kunne gøres hos udstederne E i disses øvrige formue, uanset at ejendommen ved tinglyst skøde var overdraget til E2 og af denne videreoverdraget til E3, og at panteretten var slettet som udækket ved en derefter afholdt tvangsauktion over ejendommen. 1) Kreditor K var før tvangsauktionen blevet anmodet om tilladelse til, at E3 overtog gælden, men det fandtes ikke godtgjort, at K stiltiende havde godkendt gældsovertagelsen eller ved passivitet havde tabt sit krav mod E. === 4.3 Hæftelsen for gæld og byrder ved virksomhedskøb === *Et vilkår i en aftale om overdragelse af en virksomhed om, at den nye ejer skal overtage virksomhedens gæld og andre forpligtelser, pådrag ikke umiddelbart køberen et ansvar for gælden over for panthavere, kreditorer og medkontrahenten, men vilkåret forpligter køberen til at friholde sælgeren for gældsbyrden og efter omstændighederne også til at søge at opnå kreditorernes samtykke til skyldovertagelse. *Interessentskaber: Nye interessenter hæfter kun for fremtidig gæld, men ikke eksisterende gæld. Ved udtræden hæfter interessenten stadig for den gamle gæld. *Ved abonnementer sker der en nem overtagelse af eksisterende kontrakter. Fx telefon eller servicekontrakter, medarbejderkontrakter. == 5 En juridisk persons identitet == *Det antoges i U 1969.25 H at salg af samtlige aktier i et aktieselskab og ændring af selskabets formål i forbindelse hermed ikke var et ejerskifte, der medførte forpligtelse til at udrede ejerskifte afdrag. *Der skal være en klar identitet. == 6 Personskifte: terminologi og konstruktion == *Skyldnerskifte har i almindelighed i højere grad end kreditorskifte karakter af stiftelse af en ny fordring (novation). Dette har indflydelse på GBL § 27 (ikke bedre ret end tidligere overdrager). = Kap. 21 Opfyldelse = == 1 Ophørsmåder == *Der findes mange ophørsmåder. Hvis fordringen bare bliver eftergivet så er der tale om en gave, og den er indkomstskat pligtig. == 2 Præklusion == *Ved dødsboer, udstedelse af proklama. Giver kreditorer 1 år og 6 ugers varsel. Hjemmel i grundlovens § 25. == 3 Deponering == *Deponering bringer fordringer til ophør, hvis de følger deponeringsloven, eller en gensidig aftale mellem parterne. == 4 Opfyldelse – s. 164 == *En fordring ophører ved betaling af det skyldige beløb til rette ''tid'' på det rette ''sted''. *En fordring kan i almindelighed opfyldes både af debitor og af tredjemand. (fx GBL §§ 19, 29, TL § 29, AFTL § 35) **Der foreligger ikke misligholdelse, hvis kreditor afviser et tilbud om opfyldelse fra tredjemand. *Har kreditor flere fordringer på debitor kan debitor specificere hvilke fordringer han ønsker dækket med sin betaling. Gør han ikke det kan kreditor selv vælge, men skal dog iagttage debitors (åbenbare) interesser. *'''Betalt for lidt''': HR: Krav på efterbetaling *'''Betalt for meget''': HR: Condictio indebiti – krav på tilbagebetaling. == 5 Betaling af afdrag – s. 166 == === 5.1 Hovedreglen om afdragsbetaling === *Kreditor kan i almindelighed afvise en betaling af en del af beløbet, medmindre betaling af gælden i afdrag har hjemmel i aftalen. **Debitor kan dog vælge kun at betale en del, ved påberåbelse af misligholdelsesbeføjelser. *Modtagelse af en utilstrækkelig eller forsinket betaling afskærer ikke i almindelighed kreditor fra at udøve misligholdelsesbeføjelser. **Undtagelser om forsinket betaling af leje er dog foreskrevet i LL § 94, stk. 2 (»Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i § 93, stk 1, litra a-f, nævnte forhold, hvis de er rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen«), og om restance i kreditkøb i KAL § 37 (betaling inden der er sket tilbagekaldelse). *Kreditor har pligt til at reklamere hvis han ikke vil nøjes med en delbetaling, og akter at hæve hele købet. *Kreditor har ikke ret til at kræve delbetaling af debitor. **Medmindre: FAL § 24, stk. 1, 2. pkt. (fx personskade ved færdselsuheld). === 5.2 Undtagelser om afdragsbetaling – s. 167 === *Man kan ikke nægte at modtage delvis betaling fra trassatbanken af en check eller veksel. *Heller ikke ved betaling under retsforfølgning. Ved modregning af ikke lige store fordringer sker der en delvis betaling. *Hvis størrelsen af tilgodehavendet endnu ikke er gjort op, så kan man godt kræve betalt det som der med sikkerhed skyldes. == 6 Efterbetaling – s. 168 == *'''HR:''' ''Den fulde fordring består:'' Kreditor har krav på restfordringen og rente heraf. *Er kreditor klar over at debitor har betalt for lidt skal han gøre ham opmærksom herpå. **Reklamation skal ske inden rimelig tid. Hvis vildfarelse kendelig for kreditor, reklameres uden ugrundet ophold. *En kreditor, der ikke er opmærksom på og heller ikke burde have indset, at det beløb han har modtaget som fuld betaling, er for lille, har som oftest, men ikke altid, krav på efterbetaling. *Det er som regel ikke muligt at kræve efterbetaling for glemte poster når der har været afsendt en endelig faktura. *Debitor vinder i almindelighed ikke ret til fortsat levering til en for lav pris, selv om han efter omstændighederne fritages for efterbetaling. *Krav om efterbetaling afskæres i almindelighed ikke ved lønkrav eller ved bidrag fra det offentlige til underhold. *Offentlige krav kan også kræves efterbetalt. == 7 Condictio indebiti – s. 171 == *Den, der burde have indset, at han har fået for meget, skal betale tilbage. *''Passivitet:'' Lader betaleren længere tid gå, efter at han har fået den viden eller mulighed for at skaffe sig den viden, som er nødvendig for at gøre kravet om tilbagebetaling gældende, fortaber han kravet. **U 1969.976 V ***I løbet af 1964 opførte murermester A i henhold til et af ham afgivet tilbud et stuehus for gårdejer B, der betalte tilbudssummen 30.500 kr. i rater under og, efter arbejdets udførelse. A afkrævede kort lid senere B et yderligere beløb på ca. 3.000 kr., som han urigtigt mente at have tilgode, og B betalte straks dette uden forbehold. Da B først ca. 8 måneder efter betalingen meddelte A, at han mente at have betalt for meget, og derefter, uanset at A afviste dette, lod hengå yderligere ca. 1 år, inden han søgte advokatbistand, fandtes han afskåret fra at søge beløbet tilbage. 1) B fandtes heller ikke at have krav på nedsættelse af tilbudssummen som følge af besparelser ved arbejdet, da krav herom først var rejst i 1969. == 8 Saldokvittering – s. 175 == *Saldokvittering er for at hindre yderligere efterkrav. *Et sådant afkald har virkning for mulige krav, som kreditor kendte eller kunne og burde have skaffet sig kendskab om, inden han udstedte kvitteringen. **Opgivelsen er ikke bindende for kreditor, såfremt debitor indså eller burde indse, at kreditor ikke var klar over, at han havde yderligere krav. *En saldokvittering kan efter omstændighederne tilsidesættes selv om ingen af parterne regnede med, at kreditors krav var ansat for lavt. Fx i skadesopgørelser ved personskade. = Kap. 22 Modregning = == 1 Funktion, hovedregler og terminologi == *Modregning er både en rationaliseringsforanstaltning og en særlig effektiv adgang til fyldestgørelse. *Modregnerens adgang til at modregne vedbliver at bestå også efter, at fordringen på ham (hovedfordringen) er blevet overdraget, såfremt modregneren havde erhvervet sin fordring (modfordringen), inden han fik kundskab eller formodning om overdragelsen af hovedfordringen, jf GBL § 28. *Kreditors adgang til modregning over for en insolvent skyldner fører ligesom en panthavers adgang til fyldestgørelse af pantet til, at modregneren får fuld fyldestgørelse, så langt hans gæld (hovedfordringen) rækker, og dividende af den eventuelle overskydende del af sin fordring (modfordring). *Det antages dog, at beløb, som er''indbetalt ved en fejltagelse'' eller som klart er bestemt til dækning af et andet skyldforhold, ikke kan anvendes til modregning. == 2 Gennemførelsen af modregning – s. 182 == === 2.1 Fordringer som ikke er konnekse === *Kompensable fordringer ophører kun ved modregning, hvis en af parterne afgiver en modregningserklæring til den anden part. Den har karakter af et påbud. === 2.2 Konnekse fordringer – s. 183 === *Ikke konnekse fordringer bliver ikke automatisk modregnet. *Konnekse fordringer, altså at de udspringer af samme retsforhold, og som er kompensable ophører at bestå som selvstændige fordringer, selv om der ikke erklæres modregning. *U: Det kan aftales at der skal komme en modregningserklæring før der kan modregnes selv i konnekse krav. == 3 Grundbetingelser for modregning – s. 184 == === 3.1 Udjævnelighed (komputabilitet) === *Modregning mellem fordringer på ydelser af forskelligartet karakter er udelukket. Fremmed mønt er mulig (GBL § 7) og fordringer på andet end penge er også muligt hvis de er ensartede. *Et køb kan ikke afvikles ved, at køber eller sælger sender den anden part differencen mellem købesummen og værdien af salgsgenstanden på leveringsdagen, medmindre aftalen har karakter af en terminsforretning, som efter aftale eller sædvane kan eller skal afvikles ved differencebetaling. *De modregnede fordringer behøver ikke at være lige store for at være komputable. *I konkurs bevares modregningsretten, men den kan dog ikke udvides til at være bredere end hvis der ikke var konkurs. (Dog kan der kræves betaling inden forfaldstiden, se nedenunder) === 3.2 Afviklingsmodenhed – s. 185 === *Tvungen modregning forudsætter afviklingsmodenhed, dvs at forfaldstid for modfordringen og frigørelsestid for hovedfordringen er indtrådt. *Kravet om afviklingsmodenhed opretholdes ikke over for en debitor, der er gået konkurs, KL§42. === 3.3 En retskraftig modfordring – s. 186 === *Da en erklæring om modregning først får virkning når den når frem til hovedmanden (ex nunc), skal denne stadig være retskraftig (gyldig) når modregningserklæringen når frem. === 3.4 Modregning med omtvistelige modkrav (likviditet) – s. 187 === ==== 3.4.1 Det procesretlige likviditetskrav ==== *Der kan som regel godt ske modregning selv om modfordringen bestrides af hovedmanden. *Sagsøgte i en domssag kan fremsætte modkrav, jf RPL § 249, stk. 2, men retten kan udsætte behandlingen af modkravet, og afsige en særlig dom (en&nbsp;»mellemafgørelse«) om hovedkravet. ==== 3.4.2 Det materielretlige likviditetskrav – s. 188 ==== *Der kan nægtes modregning hvis kravet er usikkert, i lighed med fransk ret. *Afviser hovedmanden med føje en modregningserklæring på grund af uvished om modfordringens eksistens, er modregneren i misliholdelse, uanset om den påståede modfordringe senere viser sig at bestå eller ikke at bestå. *U 1970.599 H **L undlod at betale husleje under påberåbelse af, at han havde et større krav på tilbagebetaling af for meget erlagt leje, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene nr. 24 af 14. februar 1967 § 21, stk. 1 og 2. Fogden afsagde kendelse om fremme af en af U i den anledning begæret udsættelsesforretning, og kendelsen stadfæstedes af landsretten. Efter at landsrettens dom var anket til Højesteret frifandt boligretten U for L's krav om tilbagebetaling, og under en ny fogedsag blev L udsat af lejligheden på grund af misligeholdelse af lejebetalingen for endnu en måned. L's tilbagebetalingskrav fandtes af Højesteret at have været behæftet med en sådan usikkerhed, at hans påståede modregningsret ikke fandtes at give fornødent grundlag for at ophæve fogedkendelsen. (Dissens). === 3.5 Gensidighed – s. 189 === ==== 3.5.1 Hovedreglen ==== *Der kan i almindelighed kun ske modregning mellem fordringer, der er gensidige, idet debitor efter den ene fordring er kreditor efter den anden fordring. *En modfordring kan benyttes til modregning, selv om den først er erhvervet efter, at hovedfordringen er faldet til betaling. *Modregning i konkurs forudsætter dog, at modfordringen bestod på fristdagen, jf KL § 42. *Modregning kan ikke ske mellem et tilgodehavende hos den ene og gæld til den anden ægtefælle, ej heller med de halve beløb, hvor ægtefællerne har formuefællesskab. *Konnekse fordringer: Gensidighedskravet fraviges. ==== 3.5.2 Identitet – s. 191 ==== '''3.5.2.1 Koncerner ''' <br> *Der kan ikke ske modregning med krav på et selskab over for gæld til et andet selskab i samme koncern. Selskaber indenfor samme koncern hæfter ikke for hinandens gæld. '''3.5.2.2 Den offentlige sektor ''' <br> *Der kan ske modregning indenfor den offentlige sektors forskellige kasser. Måske ikke ved skatter og afgifter. ==== 3.5.3 Modregning efter overdragelse af hovedfordringen – s. 192 ==== '''3.5.3.1 Simple hovedfordringer ''' <br> *GBL § 28:&nbsp;»En fordring på overdrageren kan skyldneren benytte til modregning, medmindre han har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen.«&nbsp;Altså kan der godt ske modregning mod en hovedfordring der faktisk er blevet videreoverdraget, blot modregneren ikke havde kendskab til at hovedfordringen var overdraget. *Modregningsadgangen bevares ligesom indsigelser også over for en omsætningserhverver i god tro, jf GBL § 27. *Dog skal modfordringen være forfalden inden der kan ske modregning. '''3.5.3.2 Negotiable fordringer – s. 194''' <br> *Den, der erhverver et negotiabelt fordringsdokument ved overdragelse, kan i almindelighed gøre fordringen gældende mod debitor i overensstemmelse med dokumentets udvisende. Alle svage indsigelser, også indsigelsen om at fordringen er ophørt ved modregning, ekstingveres ved transport til en godtroende erhverver, jf GBL § 15. *Debitor må beskytte sig ved at kræve dokumentet udleveret eller påtegnet, GBL § 21, stk. 2-3. *Et konkursbo, der overdrager en fordring, således at debitor efter fordringen derved mister adgang til modregning med et krav på boet, skal erstatte debitor tabet som massekrav. KL § 45. == 4 Effektiv betaling – s. 195 == === 4.1 Effektiv betaling === *Effektiv betaling er bedst, og derfor er modregning udelukket ved fx løn. === 4.2 Aftale om effektiv betaling – s. 196 === *En klausul, der afskærer adgang til modregning, men kræver kontant betaling, er I almindelighed gyldige både mellem parterne og over for en parts konkursbo eller andre successorer. **Klausulen skal være klart udtrykt. *For lejer og forbruger køb kan der ske en omgåelse af aftalt forbud mod modregning. === 4.3 Hovedfordringen fritaget for udlæg – s. 196 === *Modregning er i almindelighed udelukket, hvis hovedfordringen som fx krav på underholdningsbidrag, pension, eller social krav er undtaget fra udlæg, RPL § 512, stk. 2-3. *Båndlagte gaver er også undtaget fra modregning. Dog er trangsbeneficiet svært at undtage. === 4.4 Beskyttelse af nødvendig indtægt – s. 198 === ==== 4.4.1 Løn og feriepenge ==== '''4.4.1.1 Løn, pension og provision ''' <br> *Indeholdelsen af skat går forud for alle andre krav mod A-indkomsten, også for arbejdsgiverens eventuelle modkrav. *Modregning kan ikke ske i løn da det er som udlæg, RPL § 511, pension. *Der skal tages hensyn til trangsbeneficiet RPL § 509 selvom den er sværd at administrere når fogedretten ikke deltager i en modregning. '''4.4.1.2 Feriepenge – s. 200''' <br> *Der kan kun ske modregning i feriepenge, hvis kravene er konnekse og er opstået ved retsbrud over for arbejdsgiveren af en vis grovere karakter. **U 1977.401 Ø ***Overfor en funktionær F's anerkendte hovedkrav på 6.932 kr. beregnet som feriegodtgørelse for 1974 kunne arbejdsgiveren A ikke bringe i modregning et krav på 5.900 kr. svarende til, hvad F - ved check udstedt af F's daværende ægtefælle, der var ansat hos A - havde fået udbetalt i løn under den pågældende ferie, idet der ikke af F var udvist noget uredeligt forhold i forbindelse med den under ferien i 1974 udbetalte løn. '''4.4.1.3 Pension '''* Der kan ikke foretages udlæg (eller modregning) i pension, RPL§ 512s3. Ufravigeligt også for banken som har pensionskontoen. <br> ==== 4.4.2 Underholdningsbidrag og personskadeserstatning – s. 201 ==== *Modregning over for krav om underholdningsbidrag kan dog ske med konnekse krav i et sådant begrænset omfang, at det overskydende beløb i almindelighed vil levne modtageren tilstrækkelige midler til dækning af rimelige leveomkostninger. *Personskadeserstatning kan der ikke gøres udlæg/modregning i. Dog godt i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste syv dage efter udbetaling har været mulig. === 4.5 Beskyttelse af indskudskapitalen i selskaber med begrænset ansvar – s. 202 === *En selskabsdeltager der har tegnet aktier eller anparter kan ikke foretage sin tegningsforpligtelse ved modregning hvis det bringer selskabets likviditet i fare. === 4.6 Beskyttelse af kreditors (hovedmandens) dispositionsfrihed – s. 202 === *Hvis man overgiver penge til et bestemt formål, fx betaling af husleje, kan disse penge ikke benyttes til modregning, men kun til at udføre opgaven. *Indehaveren af en check, der præsterer checken til indløsning i trassatbanken, kan ikke mødes med modregning med bankens fordringer på ham. Dog kan der ske modregning mellem udlåns, og indlånskonti. *Investeringsfonds konti frigives ved konkurs og kan bruges til modregning fra banken. == 5 Modregning med konnekse fordringer – s. 205 == === 5.1 Begrundelsen for den udvidede modregning === *Konnekse er når fordringerne er opstået af samme retsforhold. *For konnekse krav er der udviddet modregning. Fx lønkrav og krav om afregning af betroede midler samt erstatning for skade på arbejdsgiverens ting og regresansvar for erstatning for skade tilføjet tredjemand. === 5.2 Særregler om konneks modregning – s. 207 === ==== 5.2.1 Modregningen af konnekse fordringer har virkning ex tunc ==== *Modregning af fordringer har normalt virkning for fremtiden (ex nunc). Men for konnekse fordringer har de virkning ex tunc altså med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige. *Forældelse. For konnekse fordringer kan der altid ske modregning selv om en af fordringerne er blevet forældet i traditionel forstand. ==== 5.2.2 Gensidighedsbetingelsen fraviges – s. 208 ==== *Der kan ske modregning i en konneks fordring selv om den er blevet tiltransporteret væk. Selvom GBL § 28 ikke er opfyldt. *Et forsikringsselskab som skal udbetale forsikringserstatning til en sikret tredjemand, kan i erstatningen fradrage skyldig forfalden præmie, skønt forpligtelsen til at betale præmien alene påhviler forsikringstageren. ==== 5.2.3 Retten til effektiv betaling begrænses – s. 209 ==== *Underholdskrav kan modregnes hvis den er konneks med hovedfordringen. == 6 Modregning i konkurs == === 6.1 Hovedreglerne === ==== 6.1.1 Ret til modregning med det fulde pålydende ==== *Der kan i et konkursbo modregnes med det fulde beløb og ikke blot med dividende, KL§ 42. ==== 6.1.2 Begrænsning af modregningsretten af hensyn til fordringernes beskaffenhed ==== *Hvis modregning er udelukket efter almindelige regler pga fordringernes beskaffenhed, kan der heller ikke modregnes i konkurs. *Lønkrav for tiden før konkurs indgår ikke i konkursboet, og der kan derfor ikke ske modregning. ==== 6.1.3 Modregningsretten begrænses af omstødelsesreglerne ==== *Den, der har erhvervet en fordring på skyldneren ved overdragelse eller ved retsforfølgning på et tidspunkt, hvor erhververen indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent eller senere end tre måneder før fristdagen, kan ikke anvende fordringen til modregning, KL § 42, stk. 3. *Heller ikke hvis hovedfordringen har karakter af en omstødelig betaling, kan der ske modregning, KL § 42, stk. 4. *En modregning, der er erklæret før konkursen, kan omstødes, hvis modregningen ikke kunne være gennemført over for konkursboet pga tidspunkterne for omstændighederne, KL§ 69. === 6.2 Krav til modfordringen === ==== 6.2.1 Tiden for stiftelsen af modfordringen og dens prioritetsstilling ==== *Fordringer skal være stiftet før fristdagen. Fordringer fra&nbsp;»mellem perioden«&nbsp;kan som regel omstødes af boet. Efterstillede krav kan kun modregnes hvis der er dividende til efterstillede krav. Massekrav kan sikkert modregnes efter de almindelige regler. ==== 6.2.2 Tiden for erhvervelsen af modfordringen ==== *Fordringer, som er erhvervet i de sidste tre måneder før fristdagen, kan ikke anvendes til modregning med fordringer, som skyldneren den gang havde, uanset om muligheden af, at skyldneren har været solvent indtil kort før konkurs, eller af, at kreditor var i god tro, ikke kan udelukkes, jf KL § 42, stk. 3. *U1 Gælder ikke for fordringer som er erhvervet gennem arv eller ægtefælle skifte. === 6.3 Krav til hovedfordringen === *Der kan kun modregnes for fordringer som begge stammer før fristdagen, eller begge fra&nbsp;»mellem perioden«. *Betaling af gammel gæld under betalingsstandsning er udelukket, men denne gæld kan udnyttes til modregning. *Omstødelige betaling kan ikke modregnes, og vil kunne omstødes af konkursboet, KL§ 69. Det samme gælder usædvanlige betalingsmidler og unødvendige betalinger. *En modregning, som allerede er gennemført før konkursen ved fremsendelse af modregningserklæring, kan omstødes, dersom modregningen kunne have været omstødt efter reglerne om omstødelse af betaling i §§67,72,74, og der ikke kunne være sket modregning efter konkursen efter KL§ 42 jf §69. == 7 Valg mellem flere fordringer == *En insolvent debitor eller hans bo må i almindelighed finde sig i, at modfordringer, som ikke er særligt sikrede, fortrinsvis anvendes til dækning af usikrede fordringer. I øvrigt må modregning i almindelighed i første række dække særligt byrdefulde forpligtelser. == 8 Aftalt modregning == *Fx en kontohavers sikring af et lån fra en bank ved, at hans indeståender i banken spærres. = Kap. 23 Passivitet og forældelse = == 1 Passivitet == === 1.1 Oversigt over reglerne om forældelse === *DL 5-14-4 giver forældelse på 20 år efter fordringens stiftelse. Endvidere findes Forældelsesloven fra 1908 som siger 5 år fra forfaldsdatoen. === 1.2 Andre regler om passivitet === ==== 1.2.1 Tidsbegrænsede rettigheder ==== *Udbyttekupon skal indkasseres inden tre år. ==== 1.2.2 Regler om frister for fremsættelse af krav og indsigelser ==== *Der er visse reklamationsfrister som skal overholdes. Fx reklamation over lejer skal ske inden 2 uger efter fraflytningen. ==== 1.2.3 Reklamation ==== *Der skal ofte reklameres rettidigt for at have krav for mangler. *Der er i almindelighed kun pligt til at reklamere over for en misligholdelse, som kreditor kunne eller burde have opdaget. *Aftaler, der pålægger en kontrahent pligt til at reklamere og fastsætter en frist herfor, er i almindelighed – ligesom en aftale om ansvarsbegrænsning – bindende og gyldige, såfremt de aftaleretlige krav til en klar formulering og en betryggende vedtagelse, er iagttaget. ==== 1.2.4 En almindelig passivitetsgrundsætning ==== *Anvendelsen af passivitetsgrundsætningen har ofte karakter af en almindelig rimelighedsvurdering, hvor passiviteten indgår med betydelig vægt som et af flere relevante data. *U.1973.476/2H **Proprietær P havde i 3 år leveret et betydeligt kvantum ærter til en andelsforening A, som trådte i likvidation med et stort underskud. A afkrævede P en del af underskuddet, idet A gjorde gældende, at P var indtrådt som medlem af A. Under sagen var det oplyst, at P aldrig havde anmodet om at blive medlem eller udtrykkelig samtykket heri, at A havde anset P som medlem, men ikke underrettet ham herom, at P havde fortsat leverancerne efter at være blevet klar over A's karakter af en andelsforening, at P ikke havde reageret, da han blev bekendt med en skrivelse fra A til skattevæsenet hvori P omtaltes som medlem, og at P var optrådt på en generalforsamling. Det fandtes betænkeligt at statuere, at der havde foreligget medlemsskab for P. === 1.3 Forskelle mellem forældelse og andre regler om passivitet === *Forældelse er uafhængig af en almindelig rimelighedsvurdering. *U.1960.1 H **S havde solgt 30 tdr. grisehaler til levering i Britisk Guiana med garanti for ankomst i god og sund tilstand. De 26 tdr. blev udlosset den 4. december 1954. Ved erklæringer af 10. og 13. s. m. fra henholdsvis Lloyds agent og kød- og fødevareinspektøren 1) ansås det godtgjort, at varerne ikke var gode og sunde ved ankomsten. Anderledes med hensyn til 5 tdr., der var udlosset den 5. januar 1955, og hvorom agenten og inspektøren afgav erklæring henholdsvis den 21. januar og den 12. februar 1955. S, der efter at have modtaget købernes reklamationer over de 25 tdr. indlod sig i forhandling uden at tage forbehold, kunne ikke påberåbe sig ubehørig reklamation. 2) (Dissens). === 1.4 Baggrunden for reglerne om forældelse og passivitet i øvrigt === *For at man ikke skal gemme kvitteringer som bevis for sin uskyld i lang tid. == 2 Forældelsens retsvirkninger == *En fordring ophører at bestå ved forældelse. Dog kan fordringen modregnes hvis der er en modfordring som er komputabel. *Krav på renter og andre biydelser forældes ligesom selvstændige krav og dersom hovedkravet falder bort. *Regler om forældelse er, hvor ikke andet er foreskrevet, præceptive. En aftale om forældelse efter en kortere tid end efter lovens regler er derimod gyldige, medmindre aftalen rammes af de almindelige ugyldighedsregler. == 3 Forældelsesfristens længde og beregning == *For DL 5-14-4 er det 20 år fra fordringens stiftelse. *Fristen efter Loven af 1908 er 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor kreditor kunne kræve fordringen betalt. == 4 Afbrydelse af forældelsen == === 4.1 Afbrydelse ved debitors anerkendelse === *Debitors&nbsp;»erkendelse af gælden«&nbsp;bringer fristen til ophør. Dog skal det være specificeret hvilken gældspost og hvor stor den er (ikke blot at han skylder nogle penge). *U.1975.691Ø **Den da 56-årige kvinde A blev i oktober 1966 kvæstet ved et færdselsuheld, der bl. a. medførte, at hendes venstre øje blev fjernet. Forsikringsselskabet F 1 havde anerkendt erstatningspligten som ansvarsforsikrer. A, der på uheldstidspunktet havde stilling som inspektør ved arbejdet på et sygehus, var ikke påbegyndt beskæftigelse, da hun i april påny blev udsat for et færdselsuheld, idet hun blev påkørt af en motorcykel, hvis fører havde det fulde ansvar for påkørslen, og som i et retsmøde i september 1967 for overtrædelse af færdselsloven vedtog en bøde på 75 kr. I samme retsmøde anerkendte ansvarsforsikringsselskabet F 2 erstatningspligten. Direktoratet for ulykkesforsikringen udtalte i en skrivelse af 27. maj 1969, at ulykkestilfældet i oktober 1966 havde medført en invaliditet på 35%, medens ulykkestilfældet i april 1967 uanset den tidligere pådragne invaliditet havde medført en invaliditet på 100%. F 1 havde udbetalt A erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m. v., men havde afslået at udbetale invaliditetserstatning, hvorom A havde taget forbehold. Under den af A mod F 2 i maj 1974 anlagte erstatningssag påstod F 2 principalt frifindelse under henvisning til, at kravet nu var forældet. Antaget, at erstatningskravet var undergivet 5-årig forældelse, da skaden ikke var bevirket ved en forbrydelse. Uanset A's værges eller advokats undladelser med hensyn til sagens rimelige fremme fandtes forældelsesfristen under de foreliggende omstændigheder - F 2's indenretlige anerkendelse af erstatningspligten og kendskab til den A påførte invaliditet med heraf følgende erstatningskrav - ikke at have løbet fra noget tidspunkt forud for den 27. maj 1969. Erstatningsbeløbet omfattende også positive udgifter m. v. blev på grundlag af en invaliditetsgrad på 65% fastsat til 60.000 kr. *Afbrydelse kan fx ske ved betaling af renter, da det er her er fastslået hvad beløbet må være. === 4.2 Afbrydelse ved kreditors påmindelse eller retsforfølgning === *Kreditor kan afbryde forældelse efter DL 5-14-4 blot ved at minde debitor om fordringens eksistens. == 5 Forældelsens begyndelsestidspunkt og suspension == === 5.1 Loven af 1908 === *Forældelsen indtræder 5 år efter forfaldsdatoen, eller det tidligste tidspunkt, til hvilket et påkrav kunne få virkning. *Fristen suspenderes i tidsrummet pga&nbsp;»utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om skyldnerens opholdssted, har været ude af stand til at gøre sin ret gældende«. Der gælder ikke andre grunde til suspension. *Et års reglen i de fleste transportlove gør at der er nemmere adgang til suspension i disse tilfælde. === 5.2 DL 5-14-4 === *Begyndelsestidspunktet for forældelse løber fra fordringens stiftelse, fra aftalen er bindende. *Forældelsen af kontrakterstatningskrav regnes fra indgåelsen eller opfyldelsen af kontrakten, afhængigt af om misligholdelsen er oprindelig eller efterfølgende. *Forældelse af erstatningskrav uden for kontraktforhold regnes fra det tidspunkt, da skaden skete. == 6 Anvendelsesområdet for Loven af 1908 og for DL 5-14-4 == === 6.1 Loven af 1908 === ==== 6.1.1 Hovedreglen ==== *Næsten alle fordringer undtaget tilbagebetaling af lån og på købesum for fast ejendom. ==== 6.1.2 Fordringer der er fastslået ved et særligt skriftligt retsgrundlag ==== *Forældelsen ophører hvis fordringen er skriftligt anerkendt jf §1s2. === 6.2 DL 5-14-4 === *Denne er den almindelige forældelsesfrist jf Lov 1908 § 4. *Kan bevirke at fordringer forældes efter denne lov før 1908 loven hvis forældelsen har været suspenderet i 15 år. == 7 Erstatning for skade forvoldt ved forbrydelse eller svig == === 7.1 Ikrafttrædelseslovens §16 === *Krav på erstatning og godtgørelse for skade forvoldt ved en strafbar handling forældes efter §16 i Ikrafttrædelseslov til Straffeloven på 20 år regnet fra det tidspunkt, da skadelidte har fået kundskab, at han bliver istand til at gøre sit krav gældende ved dansk domstol. === 7.2 Svig === *Svig regel ved condictio indebiti i 1908 §1s1n6 udelukker forældelse hvis betalingsmodtageren har handlet svigagtig. *CMR-loven forlænger i §41 forældelsesfristen fra 1 år til 3, såfremt der er udvist forsæt eller grov uagtsomhed. *Fristbestemmelsen i kbl§ 54 viger ligeledes i tilfælde af svig. *Dette har karakter af generelle regler. == 8 Uforældelige krav == *Panteretten for hovedstolen ifølge et tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum forældes ikke, TL§42. *Krav, som debitor kan opfylde uden nogen formueopofrelse eller arbejdsindsats, fx krav på at få legitimation for en erhvervet ret, forældes ikke. 3be1fd42ec62e38e6294d8731a1eea2c99501b86 0 172 816 2009-11-26T10:03:22Z Ing.jur 1 Oprettede siden med '== Links == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program.…' wikitext text/x-wiki == Links == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. Windows. 9823d73d4c78d2ca58980c98265bb574f8a0fb38 0 76 817 724 2009-12-03T13:01:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == *Almindelig formueret **[[Obligationsret|Obligationsret]] **[[Tingsret|Tingsret]] **[[Selskabsret|Selskabsret]] **[[Panteret|Panteret]] **[[Personskifte i skyldforhold|Personskifte i skyldforhold]] **[[Konkursret|Konkursret]] **[[Kreditaftaleret|Kreditaftaleret]] **[[Erstatningsret|Erstatningsret]] **[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] **[[Kaution|Kaution]] <br> *[[Immaterialret|Immaterialret]] **[[Ophavsret|Ophavsret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[International privatret|International privatret]] *[[Transportret|Transportret]] *[[Forvaring|Forvaring]] *[[Ansættelsesret|Ansættelsesret]] *[[Særlige erhvervelsesmåder|Særlige erhvervelsesmåder]] *[[Naboret|Naboret]] *[[Servitutter|Servitutter]] *[[Forsikring|Forsikring]] *[[IT-ret|IT-ret]] *[[Individualforfølgning|Individualforfølgning]] *[[Fast ejendom|Fast ejendom]] *[[Condictio indebiti|Condictio indebiti]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] c311f83a0000137d63572f7d1fdf525e7ddf7c0f 0 173 818 2009-12-03T13:04:46Z Ing.jur 1 Oprettede siden med '== Eksempel på factum == == Hovedreglen == == Momenter der taler imod hovedreglen == == Erstatning som alternativ eller supplement ==' wikitext text/x-wiki == Eksempel på factum == == Hovedreglen == == Momenter der taler imod hovedreglen == == Erstatning som alternativ eller supplement == 756d3e9c39aba5877cc4802a87e8e79622d32a15 819 818 2009-12-03T13:06:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Eksempel på factum == == Hovedreglen == == Momenter der taler imod hovedreglen == == Erstatning som alternativ eller supplement == d848fdab0130c91366ed1df97ded895c1a566cf4 0 36 820 189 2009-12-22T09:53:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her er "Café" emnerne. Her er det iorden at samle alt mulig underlig information, uanset om det har juridisk indhold eller ej. *[[Energidrik]] *[[Motion]] Linux information *[[Ubuntu installation]] 63c03d2b1e3b4312711435a102ee4ad7231ec2ea 6 174 821 2009-12-23T13:19:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 175 822 2009-12-23T13:22:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 176 823 2009-12-23T13:22:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 177 824 2009-12-23T13:23:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 178 825 2009-12-23T13:23:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 179 826 2009-12-23T13:23:52Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 180 827 2009-12-23T13:24:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 181 828 2009-12-23T13:24:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 182 829 2009-12-23T13:24:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 183 830 2009-12-23T13:25:19Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 184 831 2009-12-23T13:25:38Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 185 832 2009-12-23T13:25:59Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 186 833 2009-12-23T13:26:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 187 834 2009-12-23T13:26:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 188 839 2010-01-15T18:58:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 189 840 2010-01-15T18:58:54Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 190 841 2010-01-15T18:59:14Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 191 842 2010-01-15T18:59:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 192 843 2010-01-15T18:59:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 193 844 2010-01-15T19:00:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 194 845 2010-01-15T19:00:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 195 846 2010-01-15T19:00:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 196 847 2010-01-15T19:01:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 197 848 2010-01-15T19:01:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 198 849 2010-01-15T19:01:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 199 850 2010-01-15T19:02:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 109 854 651 2010-01-27T20:26:26Z Ing.jur 1 Opdatering af links til gældende love wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Introduktion == På generelt plan beskæftiger IT-ret sig med den juridiske regulering af udvikling, anvendelse og overdragelse af digital informationsteknologi. Problemstillingen om styrken af eneretten på dette område, er en politisk balancegang, hvor man samtidig berører den fri konkurrence. Det er vigtigt at notere sig, at en række af IT-rettens opgaver ikke har retsdogmatisk karakter. En del af juristens arbejde består i at skabe et udfyldende eller retskonstituerende regelsæt. == IT-ophavsret == IT-retten, kap. 6 == Links<br> == *[http://www.itst.dk/it-styring/standardkontrakter Standardkontrakter] - IT- og Telestyrelsen - K01 og K02<br> *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117519 Ophavsretsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25854 E-handelsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126479 Markedsføringsloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124965 Lov om visse betalingsmidler - Betalingsmiddelloven] *[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6193 Lov om elektronisk signatur] == Kilder == *[http://it-retten.dk/ IT-retten], Mads Bryde Andersen, 2. udg. *Gratis bog fra IT- og Telestyrelsens - [http://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/publikationer/softwarepublikationer/Retlige-forhold-ved-open-source/retlige_forhold_OSS.pdf Håndbog om retlige forhold om Open Source] i det offentlige. [http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2008/ny-handbog-baner-vej-for-open-source-i-det-offentlige Nyheden] 9e4a32cb53a1849549bb04dcebb89f2692d167c3 6 194 855 845 2010-02-03T06:46:05Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:7 - Flytteopgør og tvister.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 195 856 846 2010-02-03T06:46:29Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:8 - Markedsleje.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 197 857 848 2010-02-03T06:46:49Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:9 - Tilbudspligt.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 196 858 847 2010-02-03T06:47:13Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:10 - Lejers tingsretlige beskyttelse.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 198 859 849 2010-02-03T06:47:35Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:11 - Konkurs.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 199 860 850 2010-02-03T06:47:51Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:12 - Det lejedes benyttelse og succession.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 1 861 815 2010-03-04T08:58:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == * [[Hukommelsesteknik]] * [[OffTopic]] == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. 61b796df1c07c608b1a78a567b8dea4e671b66e3 867 861 2010-04-25T15:08:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. 74adf19e0f926bf339b6cf26b0b8031d2e7cc9f6 868 867 2010-05-24T10:13:29Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ www.designmanual.au.dk] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. 52ec7873a7f9767e797114d8707c37bb00657343 0 36 862 820 2010-03-23T08:14:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her er "Café" emnerne. Her er det iorden at samle alt mulig underlig information, uanset om det har juridisk indhold eller ej. *[[Energidrik]] *[[Motion]] Linux information *[[Ubuntu installation]] === Rubiks cube === *[[Rubiks Cube]] b293b0fd2c073b26de4fcccdb94df602073e42c9 6 200 863 2010-03-23T08:16:30Z Ing.jur 1 Løsning af rubiks cube. wikitext text/x-wiki Løsning af rubiks cube. 8f5fe5718aa75fcca6420a4254a205ddb807f16b 865 863 2010-04-07T13:04:39Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:Rubiks.pdf]]" op wikitext text/x-wiki Løsning af rubiks cube. 8f5fe5718aa75fcca6420a4254a205ddb807f16b 0 201 864 2010-03-23T08:17:18Z Ing.jur 1 Oprettede siden med '== Løsning == *[[Media:Rubiks.pdf|Sammensat løsning fra forskellige tutorials]]. == Links == *[http://www.speedcubing.dk/ www.speedcubing.dk]' wikitext text/x-wiki == Løsning == *[[Media:Rubiks.pdf|Sammensat løsning fra forskellige tutorials]]. == Links == *[http://www.speedcubing.dk/ www.speedcubing.dk] 7a87a83b2ff6f55047296541ae80a0aa2856cbfe 0 51 866 753 2010-04-25T14:58:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki [[Kategori:OffTopic]] == Pausegymnastik - Udføres 2 x dagligt == Dette lille program vil, når du kendet det, tage ca. 5 min. Øvelserne stimulerer blodgennemstrømningen og giver mere energi. Afhjælper stress, tinisalbue og "kolde" skuldre. '''Stående''' med let bøjede ben: *Skulder drejninger - 3x hver vej. *Læg hænderne på skulderne. Lav cirkler med albuerne. 3x hver vej. *Saml fingerspidserne foran brystet og træk albuerne tilbage. 3x hver vej. *Lad armene hænge løst og sving dem op over hovedet. Træk 3x. Lad armene svinge tilbage. Det hele 3x. *Flet fingrene bag nakken og sæt hagen til brystet. Tag et par dybe åndedræt. *Læg højre hånd over venstre øre og træk forsigtigt mod højre. Endnu et par dybe åndedræt. **Venstre hånd over højre øre ... *Tag en lidt større afstand mellem benene. Stræk højre arm op over hovedet og bøj dig til venstre side. Hold strækket. Gør det samme modsat. 3x hver vej. *Flet fingrene bag ryggen med strakte arme. Stræk tilbage. **Flet fingrene foran kroppen, vend håndfladerne udad og stræk frem. **Krum lidt i ryggen. Løft de flettede fingre op over hovedet og stræk. **Slip og flet igen bag ryggen. **Gentag 3x. *Bøj knæene uden at løfte hælene, kom op på tæerne, stræk knæene, sæt hælene i. Gentag 5x. (Støt evt. til bordet) *Støt dig til stolen eller bordet. Stræk højre ben tilbage og pres hofterne frem. Tag et par åndedræt. Gentag med venstre ben. '''Siddende''': *Tag fat om stolesædet bagerst. Læg hovedet tilbage og løn dig helt frem. Bøj hovedet ind og rul dig op igen. 3x modsat. *Stræk højre arm frem og træk med venstre hånd fingrene bagud og nedad. Gerne lidt til siderne. Ligeledes venstre. *Lad armene hænge og lav halve hoveddrejninger. Stille og afslappende, evt. med lukkede øjne. 3-5x. *Ret op og lav cirkler med skuldrene. 3x hver vej. Slap HELT af i hovedet og ansigtet! == Yoga == Yoga er godt for både krop og sind, som man siger. Alt efter hvilken yogagren man vælger, kan der opnås en bedre tilgang til dagligdagen. Yogaen giver mentalt overskud. Stress kan mindskes og forebygges. I pressede tidsperioder er yogaen det sidste man skal droppe. <br> Anbefalet retning: *[http://corpusvitalisyoga.dk Corpus Vitalis Yoga] - Yogaen foregår med lukkede øjne, og er særlig mentalt styrkende. **F.eks. [http://yoga-massage.dk/aarhus/ Yoga i Århus] - [http://www.yoga-højbjerg.dk www.yoga-højbjerg.dk] 450066ea202dd4a1d3f8968621a77ba0f185e94a 6 202 869 2010-05-31T06:04:41Z Ing.jur 1 Skabelon til eksamensdispositioner. - Word-format wikitext text/x-wiki Skabelon til eksamensdispositioner. - Word-format dbd8f79b7af367c9d9f874df11a691cbe3431053 6 203 870 2010-05-31T06:05:37Z Ing.jur 1 Skabelon til eksamensdispositioner. OpenDocument format. (OpenOffice.org o.a.) wikitext text/x-wiki Skabelon til eksamensdispositioner. OpenDocument format. (OpenOffice.org o.a.) 119beffd5364162f99ab7ce6ec475c2f2ddfce88 0 82 871 853 2010-05-31T06:08:55Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === #Spørgsmål kommer senere === Specialer === b60280e12274a4cafb12b7346705dd64f3c2b1ba 872 871 2010-05-31T06:13:02Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål sommer 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ pdf ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ pdf ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ pdf ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ pdf ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ pdf ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ pdf ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ]<br> === Specialer === 8661c6838cb7961e7eddc0bc73f7994cf277ec13 873 872 2010-05-31T06:14:16Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål sommer 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ pdf ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ pdf ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ pdf ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ pdf ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ pdf ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ pdf ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ]<br> === Specialer === *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund 5803be2c42303aa19e4432d455bda5a861d64fac 874 873 2010-05-31T06:15:35Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål sommer 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ pdf ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ pdf ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ pdf ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ pdf ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ pdf ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ pdf ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ]<br> === Specialer === *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund 819e8e591e466c4731dcf1bf1368a355b2447a2b 875 874 2010-05-31T06:16:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål sommer 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ pdf ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ pdf ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ pdf ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ pdf ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ pdf ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ pdf ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ]<br> === Specialer === *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund e5bcd29f8e64f468a405f20c45360a479f4cb21a 876 875 2010-05-31T06:16:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål sommer 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ pdf ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ pdf ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ pdf ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ pdf ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ pdf ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ pdf ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ]<br> === Specialer === *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund ef943e5effda23d2fd282786fbfd2f091429b074 877 876 2010-05-31T06:16:54Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ pdf ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ pdf ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ pdf ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ pdf ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ pdf ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ pdf ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ]<br> === Specialer === *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund dd66104e81f0324426bb9a410c17a52c635ba29f 878 877 2010-05-31T06:18:08Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ pdf ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ pdf ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ pdf ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ pdf ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ pdf ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ pdf ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ]<br> === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... bffc86b90ce7d9f38084cc15c2b863b178829015 886 878 2010-06-08T12:04:22Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ pdf ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... 6b710a1f12803f9971bccfbbc3270f55bb48315c 889 886 2010-06-10T14:54:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... 1a5fe805fd55c2ce7708e23dd9c0d25eece9a4f1 891 889 2010-06-13T09:36:30Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ pdf ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... f7d75c404877f2a6cb961453da9dcacf28782922 893 891 2010-06-13T15:00:59Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_Købers_skattemæssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ pdf ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... 131e7f99825148b74814bac6798375165daa9881 896 893 2010-06-14T14:28:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_miljø,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... bb6295c93c105ce00827fadabf36dc4fda991722 899 896 2010-06-15T15:40:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ pdf ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... c43509ff68c25440de03c57383938b103885e0f0 901 899 2010-06-16T08:40:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ pdf ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... 84752e1c78578d98fb851cfd88a126e981a64622 902 901 2010-06-17T07:22:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbeføjelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ pdf ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... 71fc7fe49f0d4a70ffe039826cf4d110334b019c 0 80 879 719 2010-05-31T11:35:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Samling af links relevante for juridisk informationssøgning. *[http://juraportal.dk/ juraportal.dk] *[http://www.nir.nu/ http://www.nir.nu/] *[http://www.it-retsforum.dk/ http://www.it-retsforum.dk/] *[http://theses.asb.dk/ http://theses.asb.dk/] - Specialdatabase Århus Handelshøjskole. *[http://studenttheses.cbs.dk/ http://studenttheses.cbs.dk/] - Specialedatabase Copenhagen Business School *[http://www.jura.au.dk/forskning/rettid/afhandlinger/ Rettids "12"-tals specialer] == Juridiske fora == *[http://juradebat.dk juradebat.dk] *dk.videnskab.jura *[http://www.graduate.dk/Studier/Jura.aspx Download noter og dispositioner til jura-studiet på Graduate.dk - eller sælg dine egne] == Tyske links == *[http://telemedicus.info/ http://telemedicus.info/] - Adgang til database over tyske domme. *[http://juris.de/ http://juris.de/] - Tyske juraportal. *[http://jurawiki.de/ http://jurawiki.de/] - Tysk JuraWiki med et hav af information. == Engelske links == *[http://www.scl.org/ http://www.scl.org/] - Society for Computer and Law == Andet udenlandsk == *[http://www.finlex.fi/sv/ finlex.fi] - Finsk ret - Love og domme - (På svensk, da dette også er officielt sprog) *[http://www.sweden.gov.se/ Svensk Folketing] - Svenske forarbejder med mere. *[http://french-law.net/ http://french-law.net/] - Fransk lov på engelsk. e0125818ace9ae96e98836f65e18558a258d043a 880 879 2010-05-31T11:37:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Samling af links relevante for juridisk informationssøgning. *[http://juraportal.dk/ juraportal.dk] *[http://www.nir.nu/ http://www.nir.nu/] *[http://www.it-retsforum.dk/ http://www.it-retsforum.dk/] <br> *[http://theses.asb.dk/ http://theses.asb.dk/] - Specialdatabase Århus Handelshøjskole. *[http://studenttheses.cbs.dk/ http://studenttheses.cbs.dk/] - Specialedatabase Copenhagen Business School *[http://www.jura.au.dk/forskning/rettid/afhandlinger/ Rettids "12"-tals specialer] <br> == Juridiske fora == *[http://juradebat.dk juradebat.dk] *dk.videnskab.jura[http://www.graduate.dk/Studier/Jura.aspx <br>] == Tyske links == *[http://telemedicus.info/ http://telemedicus.info/] - Adgang til database over tyske domme. *[http://juris.de/ http://juris.de/] - Tyske juraportal. *[http://jurawiki.de/ http://jurawiki.de/] - Tysk JuraWiki med et hav af information. == Engelske links == *[http://www.scl.org/ http://www.scl.org/] - Society for Computer and Law == Andet udenlandsk == *[http://www.finlex.fi/sv/ finlex.fi] - Finsk ret - Love og domme - (På svensk, da dette også er officielt sprog) *[http://www.sweden.gov.se/ Svensk Folketing] - Svenske forarbejder med mere. *[http://french-law.net/ http://french-law.net/] - Fransk lov på engelsk. == Blandet landhandel == *[http://www.graduate.dk/Studier/Jura.aspx Download noter og dispositioner til jura-studiet på Graduate.dk - eller sælg dine egne] c7f40d3a166ffc438abb471b0129a287f25b3d29 881 880 2010-05-31T11:37:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} Samling af links relevante for juridisk informationssøgning. *[http://juraportal.dk/ juraportal.dk] *[http://www.nir.nu/ http://www.nir.nu/] *[http://www.it-retsforum.dk/ http://www.it-retsforum.dk/] <br> *[http://theses.asb.dk/ http://theses.asb.dk/] - Specialdatabase Århus Handelshøjskole. *[http://studenttheses.cbs.dk/ http://studenttheses.cbs.dk/] - Specialedatabase Copenhagen Business School *[http://www.jura.au.dk/forskning/rettid/afhandlinger/ Rettids "12"-tals specialer] <br> == Juridiske fora == *[http://juradebat.dk juradebat.dk] *dk.videnskab.jura[http://www.graduate.dk/Studier/Jura.aspx <br>] == Tyske links == *[http://telemedicus.info/ http://telemedicus.info/] - Adgang til database over tyske domme. *[http://juris.de/ http://juris.de/] - Tyske juraportal. *[http://jurawiki.de/ http://jurawiki.de/] - Tysk JuraWiki med et hav af information. == Engelske links == *[http://www.scl.org/ http://www.scl.org/] - Society for Computer and Law == Andet udenlandsk == *[http://www.finlex.fi/sv/ finlex.fi] - Finsk ret - Love og domme - (På svensk, da dette også er officielt sprog) *[http://www.sweden.gov.se/ Svensk Folketing] - Svenske forarbejder med mere. *[http://french-law.net/ http://french-law.net/] - Fransk lov på engelsk. <br> == Blandet landhandel == *[http://www.graduate.dk/Studier/Jura.aspx Download noter og dispositioner til jura-studiet på Graduate.dk - eller sælg dine egne] ce25feecb94d91159b0149625e328564f1f40914 6 204 882 2010-06-08T12:01:15Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 205 883 2010-06-08T12:01:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 206 884 2010-06-08T12:02:34Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 207 885 2010-06-08T12:03:08Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 208 887 2010-06-10T14:53:48Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 209 888 2010-06-10T14:53:58Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 210 890 2010-06-13T09:36:19Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 892 890 2010-06-13T09:59:23Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:2 - Sælgers skattemæssige stilling.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 211 894 2010-06-13T15:01:03Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 895 894 2010-06-13T15:16:42Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:3 - Købers skattemæssige stilling.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 212 897 2010-06-14T14:28:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 213 898 2010-06-15T15:40:19Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 214 900 2010-06-16T08:40:33Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 215 903 2010-06-17T07:22:32Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 82 904 902 2010-06-17T08:11:45Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... 982bbb7967146107cf9cd1d87184611d754daf14 908 904 2010-07-20T15:08:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af Johannes Hessellund'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - Modtog kammeradvokatens legat 2007 <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... ef2a5874ac7b53dcccd74dcbd041326d1192eb51 909 908 2010-07-20T15:13:05Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af Johannes Hessellund'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... 40b45247c926a2eb7b486738d1bf111d5bdc03d2 910 909 2010-07-20T15:16:18Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund Forslag til emner: *Fyld ind... 98e7fe1dc93a08d28cbd620e45f74ae69ff828e0 911 910 2010-07-20T16:27:50Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === *Spørgsmål.... === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> Forslag til emner: *Fyld ind... 77327dfb0c6798e07353e4bd296961b461ef4629 912 911 2010-07-20T16:31:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ Word ]<br> #Lejefogedsager - [ Word ] #Sager om kreditaftaleloven - [ Word ] #Forbud - [ Word ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ Word ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ Word ] #Udlægsgrundlag - [ Word ] #Udlægsforretninger - [ Word ] #Udlæggets genstand - [ Word ] #Udlæggets retsvirkninger - [ Word ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ Word ] #Forældelse - [ Word ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ Word ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ Word ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> Forslag til emner: *Fyld ind... ac02a77396b2ad0e72fd8522fa813a0aa68ba55a 927 912 2010-07-20T16:37:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === Eksempler på færdige specialer: *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> Forslag til emner: *Fyld ind... 4979324ef82695cc4d25ca033c481d1f6e4fab60 930 927 2010-08-01T09:08:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] ==== Færdige specialer: ==== *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... f3e55b928a54ceed6426136dd6d1bf9dc7dfe2f2 931 930 2010-08-01T09:09:47Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] ==== Færdige specialer: ==== *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... e5b53b922e521a8e35aa9266ff8020f8dd509f40 932 931 2010-08-01T09:12:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] ==== Færdige specialer: ==== *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... d76a8621b0a3c5361f5bd16122ae3323f22fa3bc 934 932 2010-08-01T09:18:07Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] ==== Færdige specialer: ==== *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... 0b216017e732469ccfb89a3b6ba1d536ba0d2e6e 938 934 2010-08-06T07:21:44Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. ==== Færdige specialer: ==== *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... 924c7e19c6fe3b39c0f658214b5ffd22818a8232 939 938 2010-09-14T08:05:18Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *Formidleransvar for brugergenereret indhold - Johannes Hessellund <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... af3aa056e928c2d0c347454af6d437003a82b2c8 941 939 2010-10-01T16:17:03Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... cb5cec76af9e8d6bc280299fcd3d74c6c7e3ddfa 943 941 2010-10-07T13:50:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... 9995df49f4eb810348d361f36cf0ed1b224b9536 947 943 2010-11-08T11:25:48Z JacobMark 107 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://rasmussendata.dk/ Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... d012778f7b3cdedde793268a2383c38d9d0e24f1 948 947 2010-11-08T11:26:16Z JacobMark 107 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://www.jacobmark.dk Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... ae93b16225ec0cfec958dcfe0f17d9cc2ffc95cd 949 948 2010-12-01T15:16:03Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://www.jacobmark.dk Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund **Offentliggjort i [http://rettid.dk/afhandlinger/2010 Retsvidenskabeligt tidsskrift] 2010 afhandling nr. 19 *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum **Offentliggjort i [http://rettid.dk/afhandlinger/2010 Retsvidenskabeligt tidsskrift] 2010 afhandling nr. 21 <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... 1812b69aebce0f06710f5caaf7bc96b1173ecab1 950 949 2010-12-01T15:16:24Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://www.jacobmark.dk Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund **Publiceret i [http://rettid.dk/afhandlinger/2010 Retsvidenskabeligt tidsskrift] 2010 afhandling nr. 19 *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum **Publiceret&nbsp;i [http://rettid.dk/afhandlinger/2010 Retsvidenskabeligt tidsskrift] 2010 afhandling nr. 21 <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... fd9437efb6127b80edd06ea13a11d74538364b5e 951 950 2010-12-01T15:30:55Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://www.jacobmark.dk Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund **Publiceret i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 19 *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum **Publiceret&nbsp;i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 21 <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... 6835085887e50c477a680d66475cb11fe8bd3cd8 6 216 905 2010-06-17T08:11:50Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 906 905 2010-06-17T16:48:52Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:13 - Alternative overdragelsesmåder, fusion og spaltning.pdf]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 1 907 868 2010-07-17T09:20:17Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af Johannes Hessellund, stud.jur ved Aarhus universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| width="100%" cellspacing="0" cellpadding="5" border="0" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ www.designmanual.au.dk] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. ab1a56896f44d25861766b690188cfd789391249 944 907 2010-10-21T13:15:40Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund],&nbsp;cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ www.designmanual.au.dk] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. 9f07f5c2b43eae87a53f77aec02a92df2810599d 945 944 2010-10-21T13:16:39Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ www.designmanual.au.dk] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. 4c49156cef541c640e23d45474638d97522bb926 946 945 2010-10-21T13:17:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], advokatfuldmægtig og cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ www.designmanual.au.dk] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. 561ca0c328ce1be43800af2121fb9d88babf1297 6 217 913 2010-07-20T16:33:12Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 218 914 2010-07-20T16:33:37Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 219 915 2010-07-20T16:33:57Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 220 916 2010-07-20T16:34:14Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 221 917 2010-07-20T16:34:27Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 222 918 2010-07-20T16:34:51Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 223 919 2010-07-20T16:35:09Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 224 920 2010-07-20T16:35:26Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 225 921 2010-07-20T16:35:43Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 226 922 2010-07-20T16:36:01Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 227 923 2010-07-20T16:36:18Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 228 924 2010-07-20T16:36:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 229 925 2010-07-20T16:36:53Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 230 926 2010-07-20T16:37:04Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 231 928 2010-08-01T09:06:25Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 937 928 2010-08-01T11:22:39Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:Indleveringsblanket - dansk.doc]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 232 929 2010-08-01T09:06:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 936 929 2010-08-01T11:22:20Z Ing.jur 1 lagde en ny version af "[[Fil:Indleveringsblanket - engelsk.doc]]" op wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 233 933 2010-08-01T09:16:28Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 234 935 2010-08-01T09:19:36Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 6 235 940 2010-10-01T16:15:55Z Ing.jur 1 Speciale om: Formidleransvar for brugergenereret indhold på internettet wikitext text/x-wiki Speciale om: Formidleransvar for brugergenereret indhold på internettet ff7e0871c52c2a59844abdc59be2f5df66b95375 6 236 942 2010-10-07T13:48:46Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki da39a3ee5e6b4b0d3255bfef95601890afd80709 0 44 952 674 2011-09-28T14:37:45Z NHLN 124 sondring ml. species og individualisering wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. === Specieskøb === Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. Speciessondringen skal ikke er et købsretligt begreb, der ikke er identisk med begrebet "bindende individualisering", men kan være vejledende, da speciesgenstande efter forholdet natur fra starten af typisk er individualiserede. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) -&gt; mellemhandleren(M) -&gt; 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> #Der skal være sket '''rådighedsberøvelse''' ift. E(167ø)<br> ##M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL § 83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)<br>''<br> #'''Besiddelse hos mellemledet'''<br>Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ##Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§ 10-16<br> ##Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§ 54-55 ###Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ###'''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ##Det kan han, når vi taler om rvl § 14 ##Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl § 34 ##Mht. KL § 83: her forudsættes det ligesom i km §§ 54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ##'''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og -ekstinktion.<br> <br> #'''Aftaleerhververen i begrundet god tro''' ##Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ###Simpel uagtsomhed =&gt; ond tro ####(Opgaveteknisk: HR: god tro) ####Bevisbyrden for god tro påhviler AE! ###Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i M's besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> #'''"Noget mere"''' ##Uforsigtighed fra E's side ###Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ###Forhandlergrundsætningen ####Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed #####Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ##Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ###På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> ;Særligt om dobbeltdispositioner :overgivelse får videregående betydning end foroven. :Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. :Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> ;Vigtige citater :A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192. :B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159. <br> ;Vigtigt iøvrigt :A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. :B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 5668438618e39ce1b680313036135fea65982e66 953 952 2011-09-28T14:38:39Z NHLN 124 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. === Specieskøb === Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. Speciessondringen er et købsretligt begreb, der ikke er identisk med det tinsretlige begreb "bindende individualisering", men kan være vejledende, da speciesgenstande efter forholdet natur fra starten af typisk er individualiserede. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) -&gt; mellemhandleren(M) -&gt; 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> #Der skal være sket '''rådighedsberøvelse''' ift. E(167ø)<br> ##M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL § 83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)<br>''<br> #'''Besiddelse hos mellemledet'''<br>Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ##Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§ 10-16<br> ##Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§ 54-55 ###Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ###'''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ##Det kan han, når vi taler om rvl § 14 ##Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl § 34 ##Mht. KL § 83: her forudsættes det ligesom i km §§ 54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ##'''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og -ekstinktion.<br> <br> #'''Aftaleerhververen i begrundet god tro''' ##Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ###Simpel uagtsomhed =&gt; ond tro ####(Opgaveteknisk: HR: god tro) ####Bevisbyrden for god tro påhviler AE! ###Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i M's besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> #'''"Noget mere"''' ##Uforsigtighed fra E's side ###Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ###Forhandlergrundsætningen ####Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed #####Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ##Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ###På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> ;Særligt om dobbeltdispositioner :overgivelse får videregående betydning end foroven. :Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. :Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> ;Vigtige citater :A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192. :B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159. <br> ;Vigtigt iøvrigt :A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. :B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 555a6688f9392efe2435b0752a1b12b53a25f025 0 237 954 2011-09-28T15:33:05Z NHLN 124 Oprettede siden med '&nbsp;Folkerettens udgangspunkt er "pacta sunt servanda", da det følger af staternes suverænitet, at de ikke kan blive bundet uden deres samtykke.&nbsp;' wikitext text/x-wiki &nbsp;Folkerettens udgangspunkt er "pacta sunt servanda", da det følger af staternes suverænitet, at de ikke kan blive bundet uden deres samtykke.&nbsp; ff86f3357f1bf21e2d9ea3704e32c7a4bb479c0b 0 44 955 953 2011-09-28T15:36:06Z NHLN 124 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} [[Kategori:Tingsret]] Når en person eller et selskab ikke kan betale sin gæld, kan den pågældendes kreditor få dækket sit tilgodehavende fx ved at sælge skyldnerens løsøregenstande og modtage provenuet fra salget. Når en fordringshaver/kreditor således ønsker at skaffe sig adgang til skyldnerens ejendele, kan dette ske enten ved individualforfølgning eller ved universalforfølgning. ==Forholdet mellem overdragerens kreditorer og erhververen== [[Billede:K-O-E.jpg]] ===Konflikten=== Har skyldneren/overdrageren solgt en løsøregenstand til en køber, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få salgsgenstanden. Køberen vil tilsvarende have en interesse i salgsgenstanden, hvis købesummen er betalt. === Specieskøb === Er der tale om et [[Species|specieskøb]], '''får køberen ret til salgsgenstanden''' allerede på aftaletidspunktet. Speciessondringen er et købsretligt begreb, der ikke er identisk med det tinsretlige begreb "bindende individualisering", men kan være vejledende, da speciesgenstande efter forholdets natur fra starten af typisk er individualiserede. === Genuskøb === Er der tale om et [[Genus|genusskøb]], '''vinder køberen ''kun'' ret, ''hvis''''' der er sket en bindende individualisering. Betingelserne herfor ses hos Ejendomsretten 1, s. 61-70.<br> Det antages, at der er 4 betingelser: # '''udskillelse''' af den del af ydelsen, som sælgeren agter at opfylde med, #* F.eks. ved mærkning med købers navn, henstilling på bestemt plads på lageret osv. # at denne udskillelse har '''hjemmel''' i aftalen, #* F.eks. ved branchesædvane, anmodning fra køber, begrundet i praktiske hensyn. Også ''naturale negotii'' kan være hjemmel, udskillelse i forbindelse med levering. #* Køber vinder ret til genstanden. I handelskøb bliver køber tillige forpligtet til at antage genstanden. # at sælgeren har '''underrettet''' køberen om udskillelsen, #* Forsikringsmæssigt hensyn. Køber skal kunne forsikre når han overtager risikoen. #* Særligt betydning i handelskøb. # og at udskillelsen fremtræder '''ordinær'''. #* Foretages i overensstemmelse med normal praksis. Ledende dom på området: U 1954.673 H - "Cykelhandleren" === Genstanden er overgivet === ;'''Hovedregel:''':Når rådighedberøvelse er sket er erhververen beskyttet mod overdrages kreditorer. Også hvor overdragelse er sket til sikkerhed. ;'''Undtagelser:''' :Generelt er illoyale dispositioner ikke beskyttelsesværdige. * Forstikkelse * Proforma * Omstødelse - ved konkurs == Forholdet mellem overdrageren og erhververens kreditorer == [[Image:O-E-K.jpg|Billede:O-E-K.jpg]] === Konflikten === Er der indgået en aftale, hvorefter skyldneren/erhververen køber en løsøregenstand af en sælger, vil skyldnerens kreditorer have en interesse i at få ret til genstanden, så den kan sælges, og de kan få provenuet. Såfremt sælgeren ikke har modtaget købesummen, vil sælgeren omvendt have en interesse i at få det solgte retur. === Genstanden er overgivet til køber === ;Hovedregel:Hvis genstanden er overgivet til køberen, kan '''sælgeren som hovedregel ''ikke'' kræve den tilbage''', jf. købelovens § 28, stk. 2. I så fald har kreditorerne ret til salgsgenstanden. Sælger får status som ''simpel kreditor''.<br> ;Undtagelser fra denne regel # Når sælgeren har taget gyldigt ejendomsforbehold. # Når sælgeren kan gøre kontantforbehold gældende. #* Hvor der er tale om kontantkøb, jf. KBL §§ 14-16. Betaling med dækningsløs check medfører ikke sælgers fortabelse af retten. # Når køberen afviser salgsgenstanden, jf. KBL § 28, stk. 2. #* Annullation # Når overgivelsen først sker, efter køberen er gået konkurs, jf. KBL § 41 og KL § 58, stk. 3. #* Konkursen indtræder ved afsigelsen af konkursdekretet, jf. KL § 29. # Også ugyldighed kan give krav om ydelsens/genstandens tilbagegang. # Køb på prøve ligeså, sålænge der ikke er udvist passivitet. ==== Hvornår er der sket overgivelse? ==== Overgivelse er sket når * genstanden er kommet ''fysisk faktisk'' i erhververens besiddelse, * ansatte behandles ligesom erhververen, * købers køber for genstanden i sin besiddelse. O -&gt; E -&gt; AE. Selve videresalget er dog ikke nok, der skal ske fysisk faktisk overgivelse til enten erhververen eller erhververens aftaleerhverver. * erhververen bestemmer over genstanden, se U 1972.628 H - "Betonrørerne". * Overgivelse til transportør er ''ikke'' overgivelse til erhverver. * Ikke råderetten er afgørende, men det ''fysisk faktiske'' overgivelse. * overgivelsen sker ved en fejltagelse! === Sælgers standsningsret - genstanden ikke overgivet til køber === Køb af genstande er som udgangspunkt [[Kontantkøb|kontantkøb]], jf. KBL § 14, medmindre andet er aftalt. Samtidighedsgrundsætningen siger således at sælgeren ikke er pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtid betales, og omvendt ligeledes. Ved [[Kreditkøb|kreditkøb]] (hvor køberen er givet henstand med betalingen) er sælgeren pligtig at levere varen uden samtidig at modtage betalingen. Baggrunden for standsningsretten er sælgers ''vederlagsforudsætning,'' altså forventningen om at køber betaler købesummen til forfaldstid. ==== Betingelserne: ==== Sælger kan ifølge KBL § 39, stk. 1, udøve standsningsret, hvis: * køberen er erklæret konkurs, * der åbnes forhandling om tvangsakkord. og jf. stk. 2 også hvis: * køberen ved eksekution er fundet at mangle midler * køber er handlende og standser sine betalinger * købers formueforhold i øvrigt er sådanne at han må antages at være ude af stand til at betale. Er der ''stillet sikkerhed'' for købesummen, kan standsningsret ikke udøves. Sælger har '''''bevisbyrden''''' for at betingelser for at udøve standsningsret er opfyldt. '''Er køber under konkurs?''' Køber skal være gået konkurs efter indgåelsen af købsaftalen. Var køber konkurs ved aftaleindgåelse har sælger ikke nogen vederlagsforudsætning. Efter KBL § 40 kan sælger kræve at boet uden ugrundet ophold tager stilling til om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke kan sælger hæve. Er genstanden overgivet til konkursboet, dvs. efter der er afsagt konkursdekret, kan køber kræve genstanden tilbage, medmindre konkursboet indtræder i aftalen, jf. KBL § 41. ==== Standsningsrettens indhold ==== Sælgeren kan holde sin ydelse tilbage, eller hvis afsendt, hindre dens overgivelse. * Afhentningskøb og pladskøb med udbringelsespligt. Kan nægte overgivelse. * Kontantkøb. Følger allerede af KBL §§ 14-15. * Kreditkøb. Følger af KBL § 39. * Forsendelse. Kan undlade at forsende genstanden. '''Overgivelsen skal faktisk forhindres.''' Ikke tilstrækkeligt at forsøge at forhindre. Også en overgivelse sket ved en fejl, er en overgivelse i købelovens forstand. Standsningsretten gælder også overfor køberens kreditorer. Har køber videresolgt genstanden, kan aftaleerhververen ikke eksstingvere. (Allerede fordi køber ikke har genstanden i sin besiddelse.) === Ejendomsforbehold === {{Todo|Lidt almindelige bemærkninger}} '''Almindelige betingelser''' * Aftalen skal være ''udtrykkelig og klar''. ==== Konsignation ==== En salgsform hvor sælger forbeholder sig ejendomsretten, men indrømmer køber adgang til videresalg. Adskiller sig fra ejendomsforbehold ved tilladelsen til at videresælge. Adskiller sig fra kommission ved at mellemmanden handler for egen regning. == Vindikation og eksstinktion == '''Hovedregel:''' Vindikation <br> Den oprindeligt berettigede(E) -&gt; mellemhandleren(M) -&gt; 3 mand, herved aftaleerhververen(AE) <br> HVIS AE skal kunne ekstingvere, SÅ skal følgende betingelser være opfyldt:<br> #Der skal være sket '''rådighedsberøvelse''' ift. E(167ø)<br> ##M: fuldmagtsforhold/ kommission/ KL § 83 m.m: her er grundlaget for ekstinktion alene ''tillid til legitimationen(dvs. fuldmagten/ kommissionsforholde m.m.)<br>''<br> #'''Besiddelse hos mellemledet'''<br>Mellemhandleren skal af AE retteligt kunne betragtes som værende i besiddelse af løsøregenstanden = mellemleddet over for AE må have fremtrådt som legitimeret. Der kan ikke ''ubetinget'' stilles krav om, at mellemleddet selv har ''udøvet'' besiddelse(vel krævet besiddelse…). Det er ''tilstrækkeligt,'' at: a) M for omverdenen har fremtrådt som beføjet til at råde(f.eks. ved at forevise genstanden), ''og'' b) også faktisk har været istand til at få overgivet til AE(170-171). ##Det kan han, når vi taler fuldmagtsforhold, aftl §§ 10-16<br> ##Det kan han, når vi taler om konsignation el. kommission, km §§ 54-55 ###Her gælder specielt: kommissionaren ''skal'' have genstanden i sin besiddelse. ###'''('''Vedr. konsignation: konsignation er en variant af ejendomsforbeholdet, men godtroende AE vinder som udg. pkt. ret ift. E. Dog er E beskyttet ift. kreditorer. (kmloven gælder analogt).''')''' ##Det kan han, når vi taler om rvl § 14 ##Det kan han, når der foreligger skriftlig proforma jf. aftl § 34 ##Mht. KL § 83: her forudsættes det ligesom i km §§ 54-55, at genstanden er i mellemleddets besiddelse! ##'''Men: hvis''' genstanden er lånt til mellemhandleren(ej på prøve), '''hvis''' lejet ud til ham, '''hvis''' overladt til reparation hos ham, '''hvis''' i forvaring, '''SÅ'''anses løsøregenstanden ikke for at være i hans besiddelse → betingelsen er således ikke opfyldt og -ekstinktion.<br> <br> #'''Aftaleerhververen i begrundet god tro''' ##Skal være i god tro – også på overgivelsestidspunktet ###Simpel uagtsomhed =&gt; ond tro ####(Opgaveteknisk: HR: god tro) ####Bevisbyrden for god tro påhviler AE! ###Næppe krav om, at AE har genstanden i sin besiddelse(167m)…(hvis genstanden er i M's besiddelse, og der er ejendomsforbehold… så må E, hvis gestanden er individuelt bestemt, kunne kræve genstanden tilbageleveret).<br> <br> #'''"Noget mere"''' ##Uforsigtighed fra E's side ###Retspraksis → risiko hvilet på den, som står i ''fast''forretningsforhold med den evt. svigsudøver, men nu nok konkret vurdering(174ø) ###Forhandlergrundsætningen ####Har E solgt til en forhandler, så foreligger der uforsigtighed #####Grundsætningens indhold: salg til ''forhandler'', så kan ejendomsforbeholdet ikke gøres gældende ift. AE. Grundsætningen udstrækkes til andre situationer end dem, der omfatter ejendomsforbehold – men også betroelsestilfælde(177) ##Passivitet(skal regnes fra det tidspunkt, hvor E har burde viden om, at genstanden er solgt) ###På et givet tidspunkt får eller burde E få mistanke om, at løsøregenstanden er videreomsat. Det er fra dette tidspunkt, at ”passivitetstælleren” løber. Herefter måske 3-6 mdr. til der kan siges at foreligge passivitet. Udgør eksamensfælde.<br> <br> ;Særligt om dobbeltdispositioner :overgivelse får videregående betydning end foroven. :Sammenfattende: nemmere at ekstingvere. HR = først i tid, bedst i ret. :Ex. fra forelæsning: O dobbeltsælger, først til AE1, siden til AE2. I modsætning til AE1 har AE2 betalt og overgivelse er sket → AE2 ekstingverer. (Selvom O i en vis forstand – som sælger - er oprindeligt berettiget, går vindikations/ ekstinktionsterminologien på AE1 og AE2. Det problematiseres i bogen, men er faktisk logisk: terminologen er kun relevant i forhold til potentielle rettighedshavere). <br> ;Vigtige citater :A) "Uden for disse tilfælde gælder der ikke nogen vidtgående beskyttelse af andre indsigelser fra den oprindeligt berettigedes side", s. 192. :B) "Også en aftaleerhverver skal have mindst den samme retsstilling som sin hjemmelsmand", s. 159. <br> ;Vigtigt iøvrigt :A) Hvis E ikraft af misligholdelse kræver penge(igen), så at forstå som krav om naturalopfyldelse til forskel fra overgivelse af genstanden. :B) Bagved vindikationsreglerne ligger risikofordelingssynspunkter og hensynet til omsætningslivet… Ved tvivl: foretag afvejning heraf. ==Spørgsmål fra studiemateriale til Ejendomsretten 1== * Forskellen på fuldstændig ejendomsret og de begrænsede rettigheder. ** Den der råder over den ''fuldstændige ejendomsret'', kan råde over genstanden i ethvert henseende. Medmindre andet er givet ved lov eller ved aftale. UP: Fuld råden. U: Afgivet ret.<br> Ved ''begrænsede rettigheder'', som brugsret, servitut, panteret og tilbageholdsret, gives rettigheder i overenstemmelse med aftalen. UP: Ingen råden. U: Særlig tildelt ret. * Er tidspunktet for ejendomsrettens overgang det samme i forhold til alle 3.mænd? ** Neej... * Hvad forstås ved kreditor? ** Den der har noget til gode. F.eks. køber indtil genstanden er leveret. ==Kilder== * Ejendomsretten 1, 4. udgave. * Notat ved Anders Ørgaard. Elementer heraf citeret direkte. 10cdb95ad6f193630dd3b457acccf36d79f752c0 0 36 956 862 2012-07-21T08:33:55Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her er "Café" emnerne. Her er det iorden at samle alt mulig underlig information, uanset om det har juridisk indhold eller ej. *[[Energidrik]] *[[Motion]] *[http://livsfactologi.dk/ Livsfactologi] Linux information *[[Ubuntu installation]] === Rubiks cube === *[[Rubiks Cube]] 1a8a2e20cf1f67ad23891601b5fde5854715407d 957 956 2012-07-21T08:37:50Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki Her er "Café" emnerne. Her er det iorden at samle alt mulig underlig information, uanset om det har juridisk indhold eller ej. *[[Energidrik]] *[[Motion]] *[http://livsfactologi.dk/livsfactologi Livsfactologi] Linux information *[[Ubuntu installation]] === Rubiks cube === *[[Rubiks Cube]] fb4673bf7c39d0ad1b0075b662fe015bc7d2af22 0 5 958 838 2012-08-12T07:31:40Z Ing.jur 1 /* Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet */ wikitext text/x-wiki == Enkeltsystemet == == Enkeltordsystemet / Oddbjørn systemet == Dette system udemærker sig ved at være hurtigt at komme igang med. Hvert ciffer = en konsonant. {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! 0 ! 1 ! 2 ! 3 ! 4 ! 5 ! 6 ! 7 ! 8 ! 9 |- | N | L | P | T | R | F | S | G | K | M |} Overvej hvordan du kan huske dem. N = 0, pga. "Nul". L ligner 1. T for "tre" osv. Man kan også bruge andre konsonanter. Ideen er så at samle cifrene to og to, således at der er konsonantpar for alle tal fra 00 til 99. For hvert tal associerer man et ord, hvor de første 2 konsonanter svarer til cifrene. Det viser sig at ting og personer er lettest at bruge. Her er min liste: {| border="0" |- | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | NN | 00 | nonne |- | NL | 01 | nål |- | NP | 02 | napalm |- | NT | 03 | nutella |- | NR | 04 | nar |- | NF | 05 | nyfødt |- | NS | 06 | nisse |- | NG | 07 | nougat |- | NK | 08 | nikoline |- | NM | 09 | nummerplade |- | LN | 10 | lineal |- | LL | 11 | lalandia |- | LP | 12 | lup |- | LT | 13 | litermål |- | LR | 14 | lår |- | LF | 15 | luffe |- | LS | 16 | lås |- | LG | 17 | lego |- | LK | 18 | lak |- | LM | 19 | lam |- | PN | 20 | pande |- | PL | 21 | plade |- | PP | 22 | popcorn |- | PT | 23 | potte |- | PR | 24 | prop |- | PF | 25 | påfugl |- | PS | 26 | pose |- | PG | 27 | pegefinger |- | PK | 28 | pikantost |- | PM | 29 | pampers |- | TN | 30 | tænder |- | TL | 31 | tallerken |- | TP | 32 | tape |- | TT | 33 | tetris |- | TR | 34 | trusser |} | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | TF | 35 | toffifee |- | TS | 36 | taske |- | TG | 37 | tagsten |- | TK | 38 | tekande |- | TM | 39 | tampon |- | RN | 40 | rensdyr |- | RL | 41 | rulleskøjte |- | RP | 42 | raps |- | RT | 43 | rotte |- | RR | 44 | ror |- | RF | 45 | raflebæger |- | RS | 46 | ris |- | RG | 47 | rugbrød |- | RK | 48 | rikke |- | RM | 49 | remoulade |- | FN | 50 | fanta |- | FL | 51 | flag |- | FP | 52 | fipskæg |- | FT | 53 | Futte |- | FR | 54 | far |- | FF | 55 | offer |- | FS | 56 | fisk |- | FG | 57 | fugemasse |- | FK | 58 | fakkel |- | FM | 59 | femmer |- | SN | 60 | snegl |- | SL | 61 | slips |- | SP | 62 | suppe |- | ST | 63 | stempel |- | SR | 64 | sirene |- | SF | 65 | saft |- | SS | 66 | sas |- | SG | 67 | sugekop |- | SK | 68 | skib |- | SM | 69 | søm |} | valign="top" | {| cellspacing="0" cellpadding="4" border="1" |- ! Bogstav ! Tal ! Ord |- | GN | 70 | gin |- | GL | 71 | gylle |- | GP | 72 | gips |- | GT | 73 | guitar |- | GR | 74 | gris |- | GF | 75 | gaffel |- | GS | 76 | gås |- | GG | 77 | gøg |- | GK | 78 | gækkebrev |- | GM | 79 | Gimli |- | KN | 80 | konge |- | KL | 81 | klaphat |- | KP | 82 | kop |- | KT | 83 | kat |- | KR | 84 | krabbe |- | KF | 85 | kaffe |- | KS | 86 | kasse |- | KG | 87 | kegle |- | KK | 88 | kikkert |- | KM | 89 | kam |- | MN | 90 | måne |- | ML | 91 | mælk |- | MP | 92 | mappe |- | MT | 93 | måtte |- | MR | 94 | mor |- | MF | 95 | muffedisse |- | MS | 96 | mus |- | MG | 97 | måge |- | MK | 98 | mikado |- | MM | 99 | mumie |} |} === Øvelser === ==== Tlf.numre ==== [[Image:Tal-mand.gif|thumb|right|Jens Stråmand]] At huske tlf.numre kan til tider være svært. Et trick er at bruge systemet ovenfor til huske. Et tlf.nummer består på den måde af 4 ting fra tabellen som du skal huske. #Oversæt tlf.nummeret til 4 ting fra tabellen #Forestil dig den person nummeret er tilknyttet. #I højre hånd har vedkommende den 1. ting. #På højre skulder har vedkommende den 2. ting. #På venstre skulder har vedkommende den 3. ting. #I venstre hånd har vedkommende den 4. ting. Jens stråmands telefonnummer er: 96 97 17 01. Tingsrepræsentation: Mus, måge, lagkage, nål. Når du nu skal genkalde tlf.nummeret til Jens Stråmand, så forestiller du dig hvad han har i højre hånd, på højre skulder, venstre skulder og venstre hånd. Vupti. ==== PI med 100 decimaler ==== {| |- | valign="top" | 3, | 1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 1971 6939 9375 1058 <br>2097 4944 5923 0781 6406 2862 0899 8628 0348 2534 2117 0679 |} *Lav en rute med 25 punkter.<br> *Gennemgå ruten og visualiser 2 ting hvert sted. Hver ting repræsenterer 2 cifre, du husker altså 4 decimaler på hvert punkt i ruten.<br> Hvis du laver ruten et sted som din kærester eller venner kender, kan du på ganske kort tid lære din kæreste og venner 100 decimaler på PI. Det lykkedes at lære min kæreste de 100 decimaler på ca. 10 min. Flere decimaler kan findes via google eller [http://3.141592653589793238462643383279502884197169399375105820974944592.no/million.html her]. Du kan læse om PI på [http://da.wikipedia.org/wiki/Pi_%28tal%29 wikipedia.org]. == Dobbeltsystemet == [[Kategori:Hukommelsesteknik]] 60fb218c6d3afd8ba4c381c6c7f43f768c2e10e0 0 76 1258 817 2013-09-07T06:52:56Z Ipodsoft 934 wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == *Almindelig formueret **[[Obligationsret|Obligationsret]] **[[Tingsret|Tingsret]] **[[Selskabsret|Selskabsret]] **[[Panteret|Panteret]] **[[Personskifte i skyldforhold|Personskifte i skyldforhold]] **[[Konkursret|Konkursret]] **[[Kreditaftaleret|Kreditaftaleret]] **[[Erstatningsret|Erstatningsret]] **[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] **[[Kaution|Kaution]] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Privatret] *[[Immaterialret|Immaterialret]] **[[Ophavsret|Ophavsret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[International privatret|International privatret]] *[[Transportret|Transportret]] *[[Forvaring|Forvaring]] *[[Ansættelsesret|Ansættelsesret]] *[[Særlige erhvervelsesmåder|Særlige erhvervelsesmåder]] *[[Naboret|Naboret]] *[[Servitutter|Servitutter]] *[[Forsikring|Forsikring]] *[[IT-ret|IT-ret]] *[[Individualforfølgning|Individualforfølgning]] *[[Fast ejendom|Fast ejendom]] *[[Condictio indebiti|Condictio indebiti]] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Privatret] == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Privatret] 21d8da262469071d39a754d2c188da8468c55471 1306 1258 2013-09-13T07:52:40Z Ing.jur 1 Gendannelse til seneste version ved [[User:Ing.jur|Ing.jur]], fjerner ændringer fra [[Special:Contributions/Ipodsoft|Ipodsoft]] ([[User talk:Ipodsoft|diskussion]]) wikitext text/x-wiki == Formueretlige emner == *Almindelig formueret **[[Obligationsret|Obligationsret]] **[[Tingsret|Tingsret]] **[[Selskabsret|Selskabsret]] **[[Panteret|Panteret]] **[[Personskifte i skyldforhold|Personskifte i skyldforhold]] **[[Konkursret|Konkursret]] **[[Kreditaftaleret|Kreditaftaleret]] **[[Erstatningsret|Erstatningsret]] **[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] **[[Kaution|Kaution]] <br> *[[Immaterialret|Immaterialret]] **[[Ophavsret|Ophavsret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[International privatret|International privatret]] *[[Transportret|Transportret]] *[[Forvaring|Forvaring]] *[[Ansættelsesret|Ansættelsesret]] *[[Særlige erhvervelsesmåder|Særlige erhvervelsesmåder]] *[[Naboret|Naboret]] *[[Servitutter|Servitutter]] *[[Forsikring|Forsikring]] *[[IT-ret|IT-ret]] *[[Individualforfølgning|Individualforfølgning]] *[[Fast ejendom|Fast ejendom]] *[[Condictio indebiti|Condictio indebiti]] <br> == Familie- og arveretlige emner == * [[Familieret]] * [[Arveret]] c311f83a0000137d63572f7d1fdf525e7ddf7c0f 0 82 1259 951 2013-09-07T07:04:40Z Ipodsoft 934 wikitext text/x-wiki {{TOCright}} '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://www.jacobmark.dk Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] == 1. år == '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund **Publiceret i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 19 *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum **Publiceret&nbsp;i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 21 '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... '''Source(s):''' [http://downloadranking.com/support.php Gode Noter] c63bb41cdfd10a43f520d6331ff5f68b0b016a3d 1305 1259 2013-09-13T07:32:35Z Ing.jur 1 Gendannelse til seneste version ved [[User:Ing.jur|Ing.jur]], fjerner ændringer fra [[Special:Contributions/Ipodsoft|Ipodsoft]] ([[User talk:Ipodsoft|diskussion]]) wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://www.jacobmark.dk Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund **Publiceret i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 19 *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum **Publiceret&nbsp;i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 21 <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... 6835085887e50c477a680d66475cb11fe8bd3cd8 1441 1305 2017-04-28T13:11:21Z Ing.jur 1 /* 3. år */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://www.jacobmark.dk Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år - noter og eksamensdispositioner == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Overbygning == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund **Publiceret i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 19 *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum **Publiceret&nbsp;i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 21 <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... 3f54ed1da695e90f9fe191f55a24093f1ee724b1 1442 1441 2017-04-28T13:12:03Z Ing.jur 1 /* Overbygning */ wikitext text/x-wiki {{TOCright}} == Sider med gode noter<br> == *JuraWiki.dk - Her på siden kan du finde noter og smågennemgange af mange forskellige emner til brug på studiet. Du kan selv være med til at gøre dem bedre eller tilføje de emner der kunne mangle.<br> *[http://studjur.dk StudJur.dk] - Lidt forskelligt godt. *[http://jura.hollmen.dk Mikko Hollmens noter] - Lækre noter samt tjeklister til eksamen.<br> *[http://rasmussendata.dk/ Uwe Manuel Rasmussens noter] - Meget lækre overskuelige noter. *[http://www.jacobmark.dk Jacob&nbsp;Marks "Stud.Jur."-portal] - Samling af noter, links, skabeloner, formularer mv. <br> == Skabelon til dispositioner == De fleste dispositioner og noter på denne side er '''udarbejdet af [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund]'''.<br> Dispositionerne er så vidt muligt gjort grafisk overskuelige ud fra egen udviklet skabelon:<br> *Hessellunds skabelon - [[Media:0_-_Skabelon.doc|Word]] - [[Media:0_-_Skabelon.odt|OpenOffice]] == 1. år == == 2. år == === Strafferet === * [[Media:Straffelov_komm.pdf|Straffelov_komm.pdf]] - Mini kommenteret straffelov. Overskrifter på bestemmerlserne + relevante understregninger for hurtigt overblik. <br> == 3. år - noter og eksamensdispositioner == === Formueretlig valgfag === * Brugsrettigheder / leje af fast ejendom. ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.pdf|Lejeret_brugsrettigheder.pdf]] - PDF ** [[Media:Lejeret_brugsrettigheder.doc|Lejeret_brugsrettigheder.doc]] - Word * Produktansvar. ** [[Media:Produktansvar.pdf|Produktansvar.pdf]] - PDF ** [[Media:Produktansvar.doc|Produktansvar.doc]] - Word * Entreprise. ** [[Media:Entrepriseret.pdf|Entrepriseret.pdf]] - PDF ** [[Media:Entrepriseret.doc|Entrepriseret.doc]] - Word * Forældelse. ** [[Media:For%C3%A6ldelse.pdf|Forældelse.pdf]] - PDF<br> ** [[Media:For%C3%A6ldelse.doc|Forældelse.doc]] - Word<br> * Immaterialret. ** [[Media:Immaterialret.pdf|Immaterialret.pdf]] - PDF ** [[Media:Immaterialret.doc|Immaterialret.doc]] - Word === Formueret === *Obligationsret **[[Media:Obligationsret_Gomard.pdf|Obligationsret_Gomard.pdf]] *[[Ejendomsret]] *Selskabsret **[[Aktieselskab|Aktie-/anpart]] **[[Interessentskab]] *[[Media:Formueret_opgaver_opsummering.doc|Stikord til formueretsopgaver]] - word-fil <br> === Bacheloropgave === Eksempler på bacheloropgaver *Forvaltningsret **[[Media:Jhh-bachelor.pdf|Myndigheders stillingtagen til retlig eller fysisk lovliggørelse af bygningsforhold og lignende]] - ***Johannes Hessellund modtog '''[http://kammeradv.dk/ Kammeradvokatens] legat 2007''' for opgaven. [[http://www.e-pages.dk/ku/75/27 Kilde]]<br> <br> == Kandidaten - noter og eksamensdispositioner == === Civilproces === *[[Media:Civilproces.pdf|Civilproces.pdf]] - Under udarbejdelse. *[[Media:Civil-opgaveopsummering.pdf|Opsummering af opgaver]] - Opgave 125 - 136 === Skatteret<br> === *[[Media:Skatteret1.pdf|Skatteret.pdf]] *[[Media:Skatteret-Opgaveopsummering.pdf|Skatteret-Opgaveopsummering.pdf]] === Ophavsret === Dispositioner til eksamensspørgsmål for efterår 2008:<br> #Ophavsrettens krav om originalitet [ [[Media:1_-_Originalitetskravet.pdf|pdf]] ]<br> #Hvordan beskyttes brugskunst og industrielt design? [ [[Media:2_-_Beskyttelsen_af_brugskunst_og_industrielt_design.pdf|pdf]] ]<br> #Hvad er et variationsværk? Er der en retlig beskyttelse mod variationsværker? [ [[Media:3_-_Beskyttelsen_mod_variationsv%C3%A6rker.pdf|pdf]] ]<br> #Den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:4_-_Beskyttelsen_af_EDB-programmer.pdf|pdf]] ]<br> #Retten til eget billede [ [[Media:5_-_Retten_til_eget_billede.pdf|pdf]] ]<br> #Den økonomiske del af eneretten [ [[Media:6_-_Enerettens_%C3%B8konomiske_del.pdf|pdf]] ]<br> #De ideelle rettigheder i henhold til ophavsretsloven [ [[Media:7_-_Moralrettens_indhold.pdf|pdf]] ]<br> #I hvilket omfang kan man "frit låne" fra ophavsretligt beskyttet materiale? Hvad indebærer de ophavsretlige konsumptionsregler? [ [[Media:8_-_L%C3%A5nereglerne_og_konsumptionsreglerne.pdf|pdf]] ]<br> #Overdragelse af ophavsrettigheder: Overdragelsestyper og fortolkning af overdragelsesaftaler [ [[Media:9_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder-_Typer_og_fortolkning.pdf|pdf]] ] #Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold – hvad gælder? [ [[Media:10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf|pdf]] ]<br> #De ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet. [ [[Media:11_-_Ophavsretlige_problemstillinger_i_forbindelse_med_Internettet.pdf|pdf]] ]<br> #Ophavsretslovens andre rettigheder (ohl kap. 5) (Udøvende kunstnere, producentrettigheder mv.) [ [[Media:12_-_Ophavsretslovens_andre_rettigheder.pdf|pdf]] ]<br> #Databasebeskyttelsen i ophavsretsloven [ [[Media:13_-_Ophavsretslovens_databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ]<br> #Håndhævelsen (forbud, bevissikring, suspension) og sanktioneringen af ophavsrettigheder [ [[Media:14_-_H%C3%A5ndh%C3%A6velse.pdf|pdf]] ]<br> === IT-ret === Dispositioner for eksamensspørgsmål efterår 2008 (Århus Universitet):'''<br>''' #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:1_-_IT-ret_-_Edb-program_-_eksemplarfremstillingsretten.pdf|pdf]]‎ ] #*Særligt med henblik på eksemplarfremstillingsretten #Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer [ [[Media:2_-_IT-ret_-_Edb-program_-_tilg%C3%A6ngeligg%C3%B8relse.pdf|pdf]] ] #*Særligt med henblik på tilgængeliggørelsesretten<br> #Medvirken til ophavsretlige krænkelser på internettet [ [[Media:3_-_IT-ret_-_Medvirken_til_kr%C3%A6nkelser_p%C3%A5_internettet.pdf|pdf]] ] #Retsbeskyttelse af databaser og multimedia mv. [ [[Media:4_-_IT-ret_-_Databasebeskyttelse.pdf|pdf]] ] #Elektronisk aftaleindgåelse [ [[Media:5_-_Elektronisk_aftaleindg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelse ved hjælp af e-mail og EDI. #Elektronisk handel [ [[Media:6_-_E-handel_-_Markedsf%C3%B8ring._Vedtagelse.pdf|pdf]] ] #*Markedsføring. Identifikation. #*Vedtagelse. Oplysningspligt før aftalens indgåelse. #Elektronisk handel [ [[Media:7_-_E-handel_-_Aftaleindg%C3%A5else._Ugyldighed._Fortrydelsesret.pdf|pdf]] ] #*Aftaleindgåelsen. Ordrebekræftelse/oplysningspligt efter aftalens indgåelse. #*Ugyldighed. Løfter afgivet ved en fejltagelse. #*Fortrydelsesret. #Elektronisk betaling [ [[Media:8_-_Elektronisk_betaling.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Forsinkelse [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ]<br> #IT-leverandørens misligholdelse. Mangler [ [[Media:9_og_10_-_Leverand%C3%B8rens_misligholdelse.pdf|pdf]] ] === Køb af fast ejendom<br> === Dispositioner til eksamen forår 2009:<br> #Handlens indgåelse [ [[Media:Fast_ejendom_-_1_-_Handlens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Betinget skøde og handlens tilbagegang [ [[Media:2_-_Betinget_sk%C3%B8de_og_handlens_tilbagegang.pdf|pdf]] ] #Misligholdelse fra købers side [ [[Media:Fast_ejendom_3_-_Misligholdelse_fra_k%C3%B8bers_side.pdf|pdf]] ] #Professionel medvirken [ [[Media:Fast_ejendom_4_-_Professionel_medvirken.pdf|pdf]] ] #Fast ejendoms begreb [ [[Media:Fast_ejendom_5_-_Fast_ejendoms_begreb.pdf|pdf]] ] #Mangler [ [[Media:Fast_ejendom_6_-_Mangler_vanhjemmel.pdf|pdf]] ] #Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelser [ [[Media:Fast_ejendom_7_-_Udelukkelse_og_bortfald_af_mangelsbef%C3%B8jelser.pdf|pdf]] ] #Forsikring og erstatning [ [[Media:Fast_ejendom_8_-_Forsikring_og_erstatning.pdf|pdf]] ] #Springende regres [ [[Media:Fast_ejendom_9_-_Springende_regres.pdf‎|pdf]] ] === Valg af selskabsform === Eksamen forår 2009: #Interessentskaber [ [[Media:1_-_IS.pdf|pdf]] ] #Kommanditselskaber [ [[Media:2_-_KS.pdf|pdf]] ] #Kapitalkommanditselskabet og "Cevo-Invest"-dommen [ [[Media:3_-_Kapital-KS_og_Cevo.pdf|pdf]] ] #Indre selskaber [ [[Media:4_-_Indre_selskaber.pdf|pdf]] ] #Aktie- og anpartsselskaber [ [[Media:5_-_Aktie-_og_Anpartsselskaber.pdf|pdf]] ] #Partnerselskaber [ [[Media:6_-_Partnerselskaber.pdf|pdf]] ] #Hæftelsen over for selskabets kreditorer og "den interne hæftelse" [ [[Media:7_-_Motiver_for_valg_-_H%C3%A6ftelsen.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Aftalefrihed, retssikkerhed, formelle procedurer, offentlighed, kapitalkrav og kapitaludtræk [ [[Media:8_-_Motiver_for_valg_-_Aftalefrihed,_retssikkerhed,_formelle_procedurer,_m.v.pdf|pdf]] ] #Motiver for valg: Kapitalfremskaffelse, medarbejderdeltagelse, regnskab og revision, forholdet til tredjemand, adgangen til udtræden og de irrationelle motiver [ [[Media:9_-_Motiver.pdf|pdf]] ] *Skatteretten optræder ikke i form af selvstændige eksamensspørgsmål, men kan inddrages i eksaminationen under eksamensspørgsmålene ovenfor.<br> === EU Company Law<br> === Handelshøjskolen efterår 2009: #Discuss and explain how a limited company can raise capital and be financed, including the rules and principles concerning this issue. [ [[Media:1_-_Raise_of_capital_and_financing.pdf|pdf]] ] #Discuss the two opposing theories: incorporation theory v. real seat theory. [ [[Media:2_-_Incorporation_theory_vs_real_seat_theory.pdf|pdf]] ] #Examine how the freedom of establishment applies to companies. [ [[Media:3_-_Freedom_of_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain the so called “Delaware-effect”. Is there a risk of a Delaware effect in the European Union? [ [[Media:4_-_The_Delaware_effect.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss how an EEIG (a European Economic Interest Grouping) is established, when and why should one consider establishing an EEIG, the structure of the EEIG and the liability of the members of the EEIG. [ [[Media:5_-_EEIG.pdf|pdf]] ] #Outline the harmonization program of the European Union with respect to primary and secondary legislation. [ [[Media:6_-_Outline_of_harmonization_program.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the interaction between the SE Regulation and national company law and how a SE (a European Company) is established (including the motives for establishment). [ [[Media:7_-_SE_regulation_and_establishment.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the structure of the SE (the European Company) and the transfer of registered office and head office of the SE. [ [[Media:8_-_SE_structure_and_transfer_of_office.pdf|pdf]] ] #Examine the laws of the Member States providing for management and control functions. [ [[Media:9_-_MS_management_and_control.pdf|pdf]] ] #Discuss the employees‟ rights at company level in the light of Community law. [ [[Media:10_-_Involvement_of_Employees.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss rules and principles concerning national and cross-border mergers (including the motives for mergers). [ [[Media:11_-_Mergers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss the various ways a company/business can be acquired, including advantages and disadvantages of the various ways, as well as relevant rules concerning takeovers. [ [[Media:12_-_Acquisitions_and_Takeovers.pdf|pdf]] ] #Explain and discuss various forms of cross-border co-operations, including joint ventures, and legal issues to be aware of in such co-operations. Explain and discuss topics often treated in joint venture contracts. [ [[Media:13_-_Joint_ventures_-_cross-border_co-operation.pdf|pdf]] ] #Outline the provisions applying to annual accounts for companies. [ [[Media:14_-_Annual_Accounts.pdf|pdf]] ] === Erhvervslejeret === Eksamen efterår 2009 #Afgrænsning af erhvervslejeretten [ [[Media:1_-_Afgr%C3%A6nsning_af_erhvervslejeretten.pdf|pdf]] ] #Lejeaftalens indgåelse [ [[Media:2_-_Lejeaftalens_indg%C3%A5else.pdf|pdf]] ] #Vedligeholdelse [ [[Media:3_-_Vedligeholdelse_og_mangler.pdf|pdf]] ] #Udlejers adgang til at foretage arbejder i og omkring det lejede herunder udlejers ret til forbedringsforhøjelse [ [[Media:4_-_Udlejers_adgang_til_arbejder.pdf|pdf]] ] #Opsigelse af lejeaftalen [ [[Media:5_-_Opsigelse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Ophævelse af lejeaftalen [ [[Media:6_-_Oph%C3%A6velse_af_lejeaftalen.pdf|pdf]] ] #Flytteopgør og tvister [ [[Media:7_-_Flytteopg%C3%B8r_og_tvister.pdf|pdf]] ] #Markedsleje [ [[Media:8_-_Markedsleje.pdf|pdf]] ] #Tilbudspligt [ [[Media:9_-_Tilbudspligt.pdf|pdf]] ] #Lejers tingsretlige beskyttelse [ [[Media:10_-_Lejers_tingsretlige_beskyttelse.pdf|pdf]] ] #Konkurs [ [[Media:11_-_Konkurs.pdf|pdf]] ] #Det lejedes benyttelse og succession på lejerside [ [[Media:12_-_Det_lejedes_benyttelse_og_succession.pdf|pdf]] ] === Virksomhedsoverdragelse === Eksamenspørgsmål forår 2010: #Overdragelse af aktier vs. aktivitet samt finansiering - [ [[Media:1_-_Overdragelse_af_aktier_vs_aktivitet_samt_finansiering.pdf|pdf]] ] #Sælgers skattemæssige stilling - [ [[Media:2_-_S%C3%A6lgers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Købers skattemæssige stilling - [ [[Media:3_-_K%C3%B8bers_skattem%C3%A6ssige_stilling.pdf|pdf]] ] #Lønmodtageres retsstilling - [ [[Media:4_-_L%C3%B8nmodtageres_retsstilling.pdf|pdf]] ] #Beskyttelse af goodwill – konkurrencebegrænsende aftaler - [ [[Media:5_-_Beskyttelse_af_goodwill_%E2%80%93_konkurrencebegr%C3%A6nsende_aftaler.pdf|pdf]] ] #IPR, goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker - [ [[Media:6_-_IPR,_goodwill,_navnerettigheder,_dom%C3%A6nenavne_og_varem%C3%A6rker.pdf|pdf]] ] #IPR, patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder - [ [[Media:7_-_IPR,_patenter,_ophavsret,_brugsmodeller_og_designrettigheder.pdf|pdf]] ] #Materielle aktiver, fast ejendom og miljø, brugsrettigheder, driftsmidler, debitorer - [ [[Media:8_-_Materielle_aktiver,_fast_ejendom_og_milj%C3%B8,_brugsrettigheder,_driftsmidler,_debitorer.pdf|pdf]] ] #Aktieoverdragelsesaftale - [ [[Media:9_-_Aktieoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktivitetsoverdragelsesaftale - [ [[Media:10_-_Aktivitetsoverdragelsesaftale.pdf|pdf]] ] #Aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - [ [[Media:11_-_Ejeraftaler.pdf|pdf]] ] #Due Diligence, garantier, misligholdelsesbeføjelser og sikkerhedsstillelse - [ [[Media:12_-_Due_Diligence,_garantier,_misligholdelsesbef%C3%B8jelser_og_sikkerhedsstillelse.pdf|pdf]] ] #Alternative overdragelsesmåder, fusion &amp; spaltning - [ [[Media:13_-_Alternative_overdragelsesmåder,_fusion_og_spaltning.pdf|pdf]] ] === Fogedret === Eksamen ved Aarhus Universitet sommer 2010: #Umiddelbare fogedforretninger - [ [[Media:Disp._1_Umiddelbare_fogedforretninger.doc|Word]] ]<br> #Lejefogedsager - [ [[Media:Disp._2_Lejefogedsager.doc|Word]] ] #Sager om kreditaftaleloven - [&nbsp; [[Media:Disp._3_Sager_om_Kreditaftaleloven.doc|Word]] ] #Forbud - [ [[Media:Disp._4_Forbud.doc|Word]] ] #Bevissikring ved immaterialretskrænkelser - [ [[Media:Disp._5_Bevissikring_ved_immaterialretskrænkelser.doc|Word]] ] #Inkasso- og betalingspåkrav - [ [[Media:Disp._6_Inkasso-_og_betalingspåkrav.doc|Word]] ] #Udlægsgrundlag - [ [[Media:Disp._7_Udlægsgrundlag.doc|Word]] ] #Udlægsforretninger - [ [[Media:Disp._8_Udlægsforretninger.doc|Word]] ] #Udlæggets genstand - [ [[Media:Disp._9_Udlæggets_genstand.doc|Word]] ] #Udlæggets retsvirkninger - [ [[Media:Disp._10_Udlæggets_retsvirkninger.doc|Word]] ] #Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav - [ [[Media:Disp._11_Tvangsfuldbyrdelse_af_andre_krav_end_pengekrav.doc|Word]] ] #Forældelse - [ [[Media:Disp._12_Forældelse.doc|Word]] ] #Gebyrer, omkostninger, renter - [ [[Media:Disp._13_Gebyrer,_omkostninger,_renter.doc|Word]] ] #Appel af fogedrettens afgørelser - [ [[Media:Disp._14_Appel_af_fogedrettens_afgørelser.doc|Word]] ] === Specialer === ==== Materiale ==== *Indleveringsblanketer som Word (slip for klippe-klister): [[Media:Indleveringsblanket_-_dansk.doc|Dansk]] - [[Media:Indleveringsblanket_-_engelsk.doc|Engelsk]] **Her findes de officielle i pdf: [http://www.jura.au.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/om-specialet-paa-kandidatuddannelsen/ jura.au.dk] *AU logoer og skrifttyper (f.eks. til brug for forside) - [http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ designmanual.au.dk] *Forside eksempel - [[Media:Speciale-forside.pdf|pdf]] **Skabelon lavet i [http://inkscape.org Inkscape] - [[Media:Speciale-forside.svg|Speciale-forside.svg]] <br> *Værktøjer: **[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. Windows. **[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Saml 2 pdf'er. f.eks. forside med resten af specialet.<br> **[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. **[http://inkscape.org Inkscape] - Layout program - godt til forside og diverse illustrationer. **[http://dia-installer.de/ Dia] - Lav foskellige diagrammer ==== Færdige specialer: ==== *[[Media:Speciale-Johannes_Hessellund.pdf|Formidleransvar for brugergenereret indhold]] - Johannes Hessellund **Publiceret i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 19 *[[Media:Thesis_-_Mette_Bygum.pdf|Extension and Limitations of the Buyer's right to avoid the contract under the CISG]] - Mette Bygum **Publiceret&nbsp;i Retsvidenskabeligt tidsskrift 2010 afhandling nr. 21 <br> ==== Forslag til emner: ==== *Fyld ind... ea7af6b60accfce5bdd5c63550c6327bb6eeb61d 0 1 1436 946 2016-12-08T21:00:10Z Ing.jur 1 wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af advokat [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[http://StudJur.dk StudJur.dk] - Information wants to be free. En side om jurastudiet for de studerende.<br> *[http://juradebat.dk www.juradebat.dk] - Forum for debattering af juridiske emner. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ www.designmanual.au.dk] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. 46925d657ed27e5c12d8f5fe66bf04c5372ac726 1437 1436 2017-04-28T12:33:46Z Ing.jur 1 /* Links */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af advokat [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[https://pdf.jurawiki.dk pdf.jurawiki.dk] - Påfør bilagsstempel eller sidetal på dine dokumenter. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ www.designmanual.au.dk] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. ff3fae746223e2d10adb7f4f3aafc7bd64173b13 1438 1437 2017-04-28T12:35:18Z Ing.jur 1 /* Teknisk værktøj */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af advokat [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[https://pdf.jurawiki.dk pdf.jurawiki.dk] - Påfør bilagsstempel eller sidetal på dine dokumenter. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://designmanual.au.dk/hentfiler/oversigt/ www.designmanual.au.dk] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. *[https://pdf.jurawiki.dk/ Online PDF stempel] - Påfør bilagsstempel og sidetal på dine pdf'er. d1dda420bb13e4f014d22c69825f4b87dcf1277a 1439 1438 2017-04-28T12:37:12Z Ing.jur 1 /* Links */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af advokat [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[https://pdf.jurawiki.dk pdf.jurawiki.dk] - Påfør bilagsstempel eller sidetal på dine dokumenter. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://medarbejdere.au.dk/administration/kommunikation/omdesignet/design/ Designmanual Aarhus Uni] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. *[https://pdf.jurawiki.dk/ Online PDF stempel] - Påfør bilagsstempel og sidetal på dine pdf'er. 67dca247a1b03dff80e60f8820cd6ee0d6d5eddc 1440 1439 2017-04-28T12:38:05Z Ing.jur 1 /* Links */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af advokat [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[https://pdf.jurawiki.dk pdf.jurawiki.dk] - Påfør bilagsstempel eller sidetal på dine dokumenter. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://medarbejdere.au.dk/administration/kommunikation/omdesignet/ Designmanual Aarhus Uni] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. *[https://pdf.jurawiki.dk/ Online PDF stempel] - Påfør bilagsstempel og sidetal på dine pdf'er. cbeff0b2500a3ab464882c9419bb0abbb7231b5b 1443 1440 2017-10-30T17:00:33Z Ing.jur 1 /* Teknisk værktøj */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af advokat [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[https://pdf.jurawiki.dk pdf.jurawiki.dk] - Påfør bilagsstempel eller sidetal på dine dokumenter. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://medarbejdere.au.dk/administration/kommunikation/omdesignet/ Designmanual Aarhus Uni] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. *[https://www.easyplusplus.net/ PDF stempel] - Påfør bilagsstempel og sidetal på dine pdf'er. e2785b82dd321b48153c4c7e2b3344df42787a83 1450 1443 2017-10-30T20:20:15Z Ing.jur 1 /* Links */ wikitext text/x-wiki __NOTOC__ Denne side indeholder juridiske artikler og information. Siden administreres og stilles til rådighed af advokat [http://dk.linkedin.com/in/johanneshessellund Johannes Hessellund], cand.jur fra Aarhus Universitet. Der er tale om en wiki-side, efter princippet kendt fra [http://da.wikipedia.org/ wikipedia.org]. '''Alle''' har mulighed for at medvirke og bidrage med viden og information. Hvis du har viden om bestemte emner, gode råd og tips til diverse, så skriv et indlæg, eller ret eksisterende. For at kunne redigere og skrive indlæg skal du [[Speciel:Brugerlogin|oprette en bruger og logge på]]. == Juridiske emner == {| class="FCK__ShowTableBorders" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" width="100%" |- | valign="top" | === [[Privatret|Privatret]] === *[[Tingsret|Tingsret]] *[[Obligationsret|Obligationsret]] *[[Selskabsret|Selskabsret]] *[[Immaterialret|Immaterialret]] *[[Entrepriseret|Entrepriseret]] *[[Produktansvar|Produktansvar]] *[[Forældelse|Forældelse]] *[[Lejeret|Lejeret]] *[[Erstatningsret|Erstatningsret]] *[[Forbrugerkøb|Forbrugerkøb]] *[[IT-ret|IT-ret]] <br> *[[Familieret|Familieret]] *[[Arveret|Arveret]] | width="5%" | <br> | valign="top" | === [[Offentlig ret|Offentlig ret]] === *[[Forvaltningsret|Forvaltningsret]] **[[Sagsbehandling|Sagsbehandling]] **[[Kommunalret|Kommunalret]] *[[Forfatningsret|Forfatningsret]] *[[Strafferet|Strafferet]] *[[Skatteret|Skatteret]] === [[Anden jura|Anden jura]] === *[[EU-ret|EU-ret]] *[[Folkeret|Folkeret]] *[[Retslære|Retslære]] *[[Civilproces]] *[[Begreber|Begreber]] |} === Jura [[StudJur|studerende]] === *[http://www.jura.au.dk www.jura.au.dk] - Århus Uni Jura *[[Opgaveteknik|Opgaveteknik]] *[[Gode noter|Gode noter - Dispositioner]] === [[Jura links|Links]] === *[https://www.easyplusplus.net easyplusplus.net] - Påfør bilagsstempel eller sidetal på dine dokumenter. *[http://sproget.dk www.sproget.dk] - Få afklaret dine sproglige spørgsmål. Lær at sætte komma. Slå op i ordbogen. Samt anden brugbar information. *[http://www.retskrivning.dk/ro/ro.htm www.retskrivning.dk] - Dansk retskrivningsordbog. *[http://www.minibib.dk/sne www.minibib.dk/sne] - Statens Netbibliotek. Her kan du bl.a. finde betænkninger online.<br> *[http://www.retsinfo.dk www.retsinfo.dk] - Her kan alle gældende love og bekendtgørelser findes. <br> *[http://medarbejdere.au.dk/administration/kommunikation/omdesignet/ Designmanual Aarhus Uni] - Aarhus Universitets logoer og skrifttyper - Også det nye "femte element" == [[Ikke juridiske emner|Emner der ikke nødvendigvis er juridiske]] == *[[Hukommelsesteknik]] *[[OffTopic]] *[http://yoga-aarhus.dk/ Yoga og massage] er godt både for krop og tanker == [[Teknisk værktøj]] == *[[LyX]] - WYSIWYM brugerflade til LaTeX. Velegnet til udfærdigelse af større skriftlige opgaver. *[[Freemind]] - Mindmapping software. Meget intuitivt program. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfforge.org/products/pdfcreator PDFCreator]&nbsp;- opret PDF filer. Gratis og Open Source. *[http://www.pdfsam.org/ PDFsam] - PDF Split and Merge - Opdel, saml eller omstrukturer PDF-filer. Gratis og Open Source. *[https://www.easyplusplus.net/ PDF stempel] - Påfør bilagsstempel og sidetal på dine pdf'er. 1ca580a68333e1de118116255c72eb982377492e